images/PLUS/Artikel/565/Digital_soekort/Digitale_seakort.jpg

Tekst & Foto Henrik Hansen

Elektronik

Sådan bruger du din kortplotter under kapsejlads

Nye kortplottere indhenter og analyserer data fra en lang række kilder. Avanceret software gør dem i stand til at hjælpe med at tage de rigtige beslutninger under kapsejlads. Henrik Jørgensen fortæller hvordan.


”Da min far købte en Bianca 27 i 70’erne, var den udstyret med topmoderne ekkolod og log. Loggen var en omdrejningstæller, og ekkoloddet gav røde blink ud for de tal, der angav dybden.”

GPS uden søkort
Henrik Jørgensen har sejlet hele livet, især kapsejlads, og har fulgt udviklingen af maritim elektronik med stor interesse. Som det fremgår af ovenstående, lige fra begyndelsen.”I slutningen af 80’erne købte jeg en X-79 sammen med mine venner,” fortæller han. ”På det tidspunkt var log og lod blevet elektronisk. Vi købte også en primitiv håndholdt GPS, der kunne give position, men uden at kunne placere den i søkortet. Der var jo ikke noget elektronisk søkort endnu.”

Plotter i cockpit
Og sådan fortsatte udviklingen med nye markante skridt for hvert tiår. ”I 90’erne købte vi en X-362 Sport,” fortæller Henrik. ”Nu var der til-føjet display på masten med vinddata – og en plotter i kahytten. Det var stort! Næste skridt kom da vi købte en X-40 i 2007. Her kom plotteren op i cockpittet. Det var en ren fornøjelse, da man hurtigt kunne få et overblik, og at det hele var lige ved hånden.” 
Integrerede data”I 2017 købte vi så en X4³, som vi stadig sejler i – og igen var der sket en hel del på den elektroniske front. Plotterne opgraderede vi i 2019 til Garmin, som nemt blev integreret med alle bådens instrumenter. Dermed kunne alle informationer deles og ikke mindst analyseres løbende ved hjælp af plotterens kraftige CPU. Der blev tilføjet en AIS, der tillige har givet mulighed for at se andre både og skibe på plotteren  – ikke bare almindelig skibstrafik, men også konkurrenter på kapsejladsbanen.”
Nye brugsområderEfter den rejse igennem den maritime elektroniks historie er vi nået frem til dagens kortplotter – placeret i cockpit, konstant tilgængelig under sejlads – og fuld af informationer, pakket ind i nye funktioner. Dermed har plotteren fået nye brugsområder. Som noget forholdsvis nyt er en moderne kortplotter blevet et nyttigt værktøj til kapsejlads.

Understøtter kapsejlads-beslutninger
Den seneste generation kortplottere (gerne kaldet MFD, Multi Functional Display) samler altså løbende en lang række informationer fra bådens forskellige systemer, og kan vise dem i et eller flere skærmbilleder, der kan bruges til at understøtte beslutninger under kapsejlads. Det gælder ikke kun fart og trim, men også vindspring, taktik – og med AIS installeret, kan man også følge konkurrenterne rundt omkring på banen.
Se hvordanHenrik Jørgensen sejler selv med et antal Garmin plottere (722, 921 & 8412) for at give alle om bord indblik i informationerne. 
Man finder også tilsvarende funktioner hos andre producenters nyere MFD’er. Gode eksempler er Raymarine Axiom og B&G Zeus. 
Her under kan du se hvordan man om bord på X⁴Box bruger kortplotteren til at komme endnu mere effektivt frem i et kapsejlads-felt.


Funktioner anvendelige til kapsejlads

Start

Nedtælling, afstand til linje (tid/afstand), vindvinkel og hvilken side af linjen, der har en fordel.

Taktik 

Vindhistorik (retning, styrke), strøm, laylines til mærker og bomningsvinkler. 

Konkurrenter

Position, fart og kurshistorik.

Søkort

Generel navigation og detaljerede dybdekurver i smalt farvand.

Søkort

Generel navigation og dybdekurver

I Garmins plotter har man to forskellige typer kort til rådighed: Det almindelige søkort, baseret på Kort & Matrikelstyrelsens (nu Geodatastyrelsens) historiske opmålinger, samt søkort til fiskeri, der er baseret på indsamling af data fra Garmin-brugere. Fiskekortet giver en væsentlig mere præcis og detaljeret dybdekurve end det traditionelle søkort. Datagrundlaget for fiskekortet er de mange småbåde, der ligger og fisker langs kysten, og som gennem de sidste mange år har samlet meget detaljeret information om dybdeforhold i indre danske farvande.Man kan løbende skifte mellem de to søkort, eller vise dem ved siden af hinanden. Det gør at man for eksempel i Lillebælt, hvor der er lavvandet, urent og strømfyldt, har en uovertruffen detaljeringsgrad, som muliggør navigation helt inde ved land, hvor der typisk er strømlæ.På billedet kan du se en situation fra Silverrudder 2020, hvor X4Box sejlede på tremeter-kurven på fiskekortet. Det var en betydelig fordel, eftersom der netop var strømlæ under land. Jo tættere på land båden sejlede, jo mere fart havde den over grund – og samtidig kunne mandskabet undgå grundstødning med ret stor sikkerhed.

Start

Nedtælling til start – stopur

Stopuret om bord kører på tværs af alle instrumenter. Det betyder at flere instrumenter kan vise samme data. På plotterens stopur kan man tilføje basal information som for eksempel afstand til linjen, angivet i tid og/eller distance. Derudover er funktionen ”time to burn” nyttig. Hvis du starter dit angreb mod startlinjen for tidligt, vil plotteren fortælle præcis hvor meget tid du skal forbruge (enten ved at sejle en omvej eller sænke farten) for ikke at tyvstarte, og ramme startlinjen præcist på det rigtige sted og tidspunkt.

 

Hvor er linjen, og hvor er fordelen?

 Sejl først hen til det ene startmærke, og marker det på plotteren. Sejl derefter hen til det andet startmærke (eller dommerskibet), og marker den position. Nu er startlinjen plottet ind på skærmen. Plotteren beregner hele tiden afstand og tid til linjen. Desuden guider den dig til det startmærke hvor der er fordel, baseret på løbende opdateret information om ændringer i vindstyrke og retning.


Taktik

Vind og fart

Plotteren samler løbende information om vind, fart, kurs, strøm og meget andet. Dermed kan den vise den historiske udvikling i vindstyrke, vindretning og bådens vindvinkel, samt strømmen i forhold til sejlretning (se øverst til venstre). Informationerne kan bruges til at få overblik over udviklingen gennem en længere periode. Du får data, der fortæller dig hvor stabil/ustabil vinden er, om der er en tendens til skift i retning eller styrke – og den viden kan bruges til at tage de rigtige beslutninger fremadrettet.

 

Layline, skærevinkler – og hvornår bomme?

Dagens plottere har mulighed for at downloade bådens VPP/polar-diagram. Den information fås fra bådens producent, eller fra en klasseklub, hvis det er tale om en populær klassebåd. VPP-data kan løbende opdateres individuelt, efterhånden som man får mere erfaring med sin egen båd, og dermed blive mere præcise. Kort sagt er det tale om data, der angiver bådens fartpotentiale i forskellige vindstyrker og vindvinkler. Når plotteren får adgang til den information, kan den for eksempel beregne den vinkel båden kan gå til vinden, og dermed vise laylines på kryds. Man kan altså se hvornår man kan holde topmærket på kryds.Ved sejlads med vinden kan plotteren ligeledes vise hvor dybt/højt der skal sejles, og hvornår der skal bommes. På X⁴Box går man typisk 43 grader til vinden. På læns kan man gå dybere, jo mere det blæser. Hvor dybt, kan man se på plotteren. Garmin 8412 kan i tillæg beregne og vise eventuel kollisionsfare med andre både, hvis man vender.


Konkurrenter

Overvågning

Plotteren får løbende information fra alle AIS-sendere indenfor række-vidde (0-20 sm væk), og placerer dem på søkortet. På Garmins plotter har man mulighed for at overvåge de enkelte AIS-targets over tid – det vil sige at man kan se den historiske kurs og fart på andre fartøjer (både kommercielle skibe og andre både, inklusive konkurrenter). Når et AIS-target aktiveres, vises den data som er indsamlet i perioden, hvor båden har været indenfor rækkevidde.

Typisk kan man se mellem en halv og en hel times kurs/fart over grunden. Det kan bruges til at se hvordan de store skibe navigerer i smalt farvand, men kan naturligvis også bruges til konkurrentovervågning.Man kan altså se hvor konkurrenterne er på hele banen, og hvilken kurs de har holdt over grunden. Billedet her er taget under en tirsdagssejlads i Rungsted, hvor man kan se X⁴Box’s kurs på banen, og de konkurrenter der har en aktiv AIS-sender.

På skærmen kan man også løbende se bådens layline, baseret på aktuel vindretning. Man kan altså holde øje med konkurrenterne, og samtidig se strøm og vindspring over hele banen mens det sker – sammen med den historiske udvikling.

 




Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.