Sejler som en vild drøm

Med sin længde på knap 10 meter og en bredde på 3,40 meter, så er Eagle 10 en yderst alsidig båd med god plads til familie og venner på en hyggelig eller sporty dag på vandet. Den store ørn har fået toilet i styrepulten og kan endda benyttes som weekendbåd for to med køjer i den forreste del af styrepulten.

Ørnens bredde byder dog også markant bagdel for en RIB. Med en bredde på 3,4 meter kan man nemlig ikke køre rundt med båden på trailer, så man skal helst have en fast plads i en havn til båden. Derfor er bundmaling medregnet i prisen for den testede båd.  

Der er meget opholdskomfort i Eagle 10 og den rummer masser af muligheder for pragtfulde sejloplevelser. Især med testbådens potente to Mercury Verado motor på 700 hk til sammen. De fik virkelig den store ørn til at lette.

Vi var to om bord under testen, og da vi fik trimmet os ind på det optimale trim af motorerne, så planede vi med en topfart på 51,8 hk. Og ja, så skulle vi selvfølgelig tungen helt lige i munden og et yderst vågent udkig med de øvrige både på vandet.

Samtidig var ørnen yderst nem og pålidelig at styre med den høje fart. Den reagerede præcist og prompte på styringen, hvor vi kunne nøjes med en let, men samtidig fast, hånd på rattet, og godt hjulpet af en rigtig god retningsstabilitet. Ørnen fløj også nemt og næsten elegant gennem og over de hækbølgerne, fra alle de store halvplanende motorbåde vi mødte, som vi kastede ørnen igennem.

Kun en enkelt gang var hækbølgerne så stejle, at vi af hensyn til ultimativ sikkerhed valgte at reducere farten til ca. 30 knob, inden vi mødte bølgerne. Vi er dog overbeviste om, at vi sagtens kunne havde passeret uden gener med højere fart, men det er dumt at forcere ved så høje hastigheder, indtil man har lært alle bådens noder og unoder at kende. På vores tur fandt vi dog aldrig unoderne.

Vi sejlede på Øresund i området mellem Tuborg Havn og Middelgrunden på en dag med rolige vindforhold, usædvanlig svag strøm og næsten inden bølger. Det var derfor vi benyttede hækbølger fra store halvplanende motorbåde til at teste, hvordan ørnen gik i bølger.

Det kan nævnes som et kuriosum, at flere af disse motorbåde ikke havde trimmet deres drev og trimflaps ordentligt ind, så de trak meget vand med sig, så hækbølgerne blev store. Nogle var bløde og andre stejle. Ørnen kløvede begge bølgetyper fint ved sit dybe V i forskibet og et agterskib der bar båden perfekt under planingen.   

Vi var begejstrede for Mercurys nye digitale gas-gearhåndtag, der reagerer prompte som de gode gammeldags analoge gashåndtag. Gashåndtaget medvirkede derfor også de vi vilde accelerationer vi målte med Eagle 10. Planegrænsen ligger lige omkring 14 knob. Accelerationen går så hurtigt, at det ikke var nemt at vurdere præcist med GPS. Vi måtte derfor sætte farten, til vi faldt ned i vandet, for at kontrollere vores fornemmelse og udlæsningen af SOG på bådens 12” Garmin kortplotter.

Vi nåede planegrænsen på blot fem sekunder, det var imponerende, og vi nåede topfarten efter henholdsvis 17 og 22 sekunder. Forskellen på de fem sekunder skyldes forskel på motortrimmet. Med motorerne trimmet til at holde stævnen nede, så tog det 17 sekunder og med motorerne trimmet til at sejlede med stævnen højt, så tog det 22 sekunder.

Det ideelle ville være at starte med stævnen oppe og trimme den ret hurtigt, for så kunne der nok smides et sekund eller to på accelerationstiden, men det kræver at man har trænet til at være helt dus med båden og motorerne.