Har du også lyst til at bo i båden om vinteren?
Der er røre på boligmarkedet – altså båd-boligmarkedet. Facebook og andre medier flyder nærmest over med spørgsmål og kommentarer til mange menneskers ønsker om at prøve at bo i en båd hele året.
- At bo der om sommeren er jo let nok. Men hvad når sneen lægger sig på dækket og isen gnaver i fribordet. Bådmagasinet har talt med et tilfældigt udvalg af sejlere, som alle har boet et antal år om bord hele året.
- Deres erfaringer er vidt forskellige – ligesom artiklens forfatter, som har boet 10 år på en hollandsk stålmotorbåd.
Hollandsk husbåd er ved at blive bugseret på plads af to slæbebåde i Spakenburg. Det er nærmest en moderne villa på en ponton.
Men hvilken båd?
Sejl eller motor. Stor eller lille. Først og fremmest må du gøre op med dig selv, om sejlads i sig selv er vigtigere end bo-komfort. Du kan sagtens bo i en sejlbåd på omkring 30 fod.
Men der bliver trangt, især hvis du er flere end dig selv. Hvis du i en sejlbåd vil have komfort, der ligner bare lidt det, du er vant til fra landjorden, skal du op over 40 fod. Og hvis du er en familie gerne endnu større. En anden udfordring med sejlbåde er, at de stort set aldrig er isolerede fra starten. Måske er de bygget med en sandwich konstruktion, som holder en smule på varmen.
Men rigtigt godt er det ikke. Hvis det er muligt at komme til bag apteringen, kan du måske klæbe isoleringsmateriale på indersiden af skroget.
Det kan være alt fra tykke isolerings bats til liggeunderlag eller industriisolering. Og hvorfor overhovedet isolere:? For at begrænse varmetabet og reducere kondensdannelse.
Sejl eller motor. Stor eller lille. Først og fremmest må du gøre op med dig selv, om sejlads i sig selv er vigtigere end bo-komfort. Du kan sagtens bo i en sejlbåd på omkring 30 fod.
Men der bliver trangt, især hvis du er flere end dig selv. Hvis du i en sejlbåd vil have komfort, der ligner bare lidt det, du er vant til fra landjorden, skal du op over 40 fod. Og hvis du er en familie gerne endnu større. En anden udfordring med sejlbåde er, at de stort set aldrig er isolerede fra starten. Måske er de bygget med en sandwich konstruktion, som holder en smule på varmen.
Men rigtigt godt er det ikke. Hvis det er muligt at komme til bag apteringen, kan du måske klæbe isoleringsmateriale på indersiden af skroget.
Det kan være alt fra tykke isolerings bats til liggeunderlag eller industriisolering. Og hvorfor overhovedet isolere:? For at begrænse varmetabet og reducere kondensdannelse.
Udsigt eller kælder
De færreste sejlbåde har vinduer, du kan kigge ud af, når du sidder i salonen. Og det er lidt ærgerligt, for mange havne er faktisk både smukke og spændende, når de har taget vintertøjet på. Hvis du vil gå lidt på kompromis med sejlegenskaberne, kan motorsejlere i stil med Nauticat være en løsning på dette problem.
I en motorbåd vil du oftere finde modeller med store vinduer. Men hvis det er en glasfiberbåd med store enkeltglas vinduer, må du regne med en større varmeregning. Er du så heldig at finde en båd, som allerede er monteret med termoruder, er du allerede godt på vej. Hvis ikke, kan du selvfølgelig udskifte ruderne til termo, men det er en meget dyr affære. Forskellige løsninger på ind- eller udvendige forsatsruder er også set.
Kan du undvære sejlene?
Tanken om at bo i en båd var for denne artikels forfatter blevet modnet gennem mange år og var egentlig først beregnet til at starte samtidig med pensionsalderen, men båden blev købt en halv snes år tidligere, så vi har samlet en masse erfaringer gennem 10 år. Vi havde tidligere 3 forskellige sejlbåde og en LM 32 motorsejler.
Men vi prioriterede bo-komforten som vigtigere end glæden ved at sejle for sejl. Så valget faldt på en hollandsk stålmotorbåd på 12x4 meter og ca. 40m2 bolig ”i forskudte plan”. Det var en motorbåd i traditionelt design, fordi skrogfaconen populært sagt var en ”skotøjsæske med spids i den ene ende”. Det giver et stort volumen i skroget og plads til ordentligt bad, godt køkken og reelle rum med god skabsplads. Fra starten var båden isoleret med 8 cm bats i hele skroget og ruftaget. Vinduerne var desværre ikke dobbelte, men vi fik skræddersyet alurammer med varmeisolerende glas til at skrue fast indvendigt.
Opvarmningen foregik med et suverænt godt Kabola oliefyr og 8 vandradiatorer. Ligeså driftssikkert som et almindeligt villafyr. Men det kræver 230V landstrøm eller en inverter. Som backup
og til tørring og udskiftning af luften havde vi også et Webasto varmluftsfyr.
Husbåde
Deciderede husbåde har vi talt om i årevis, men du vil få meget svært ved at finde et sted at lægge en rigtig husbåd, hvis du da ikke har lyst til at flytte til fx Hvide Sande, Nykøbing Sj. eller Sakskøbing. I København og omegn er der kun få pladser til husbåde. I Holland er moderne husbåde meget almindelige.
De har alle moderne faciliteter og er i princippet en villa bygget på en ponton. Men de kan som regel ikke sejle ved egen hjælp.
Hvilken havn?
I mange lystbådehavne kan du få lov at bo året rundt, hvis blot din båd er en almindelig lystbåd med sejl eller motor. Og så kan du jo bruge den som almindelig turbåd om sommeren Nogen steder kan du også få plads til din ombyggede færge eller fiskekutter, men reglerne er meget forskellige fra havn til havn.
Hvis du overhovedet har mulighed for at vælge havn, så vælg en, hvor der også er liv om vinteren i form at butikker og restauranter. Tænk også på muligheden for at tanke ferskvand, benytte toiletter og baderum.
På nogle havne kan du få adresse på havnekontoret og endda en postkasse til din personlige post. Men spørg for en sikkerheds skyld.
Spørg også om det koster ekstra at bo i havnen om vinteren.
Hvis du har fået lov til at bo i havnen, vil du normalt ikke få problemer med kommunen, der giver dig folkeregisteradresse på havnen.
Elpanel og en gasvarmer til små gasdåser kombineret med USB ventilator til fordeling af varmen,
Forsatsruder kan laves på mange måder. Her er det nøje tilpassede plexiglas ruder, som presses ind i vinduesrammen på indersiden.
Kabola oliefyrets skorsten og en af bådens radiatorer.
Forsikring
Mange kaskoforsikringer har dækning for løsørepå båden i tilfælde af indbrud, men reglerne ermeget forskellige fra selskab til selskab, og deter svært at finde et selskab, som vil give dig enalmindelig indboforsikring.
Status efter 10 år
For os har de 10 år ombord fungeret perfektsammen med den tætte kontakt til naturen, voresmobile muligheder og den afslappede og nærekontakt med andre sejlere i vores hjemhavneller ude omkring. Du slipper selvfølgelig for atslå græs og klippe hæk.Men der er mange ting at vedligeholde påen båd. Især hvis den bruges året rundt. Der eret hårdt slid på pumper og lign. Så spar ikke påkvaliteten og regn med at udskiftning kommerhurtigere end i din weekendbåd. Men om det ernoget for dig? Tja, det kan kun du og din familieafgøre. Vi har ikke fortrudt et sekund.
Varme, fugt og kondens
Et af de store diskussionsemner er opvarmingsformer: varmluftsfyr som fx.Webasto og Eberspächer, pottefyr som fx. Refleks,højtryksoliefyr som fx Kabola, varmepumper, elvarme og affugtere. Igen afhænger det meget afbådtype og økonomi. I en sejlbåd får du sikkertikke plads til rigtige vandradiatorer, men måskesmå varmeblæsere, som tilkobles motorenskølevand eller en dieselvandvarmer, som kanmonteres i motorrummet.Du skal være opmærksom på, at disse varmeblæsere ikke er lydløse, så det er måske ikke engod løsning for dig, hvis du er lydfølsom.
Varmluftsfyr
De almindelige varmluftsfyr som Webasto,Eberspächer o. lign. giver hurtig opvarmning,fugtfortrængning og er relativt lydløse, hvisde monteres rigtigt. Men de kræver service,hvis de kører i døgndrift i månedsvis. De kanfjernbetjenes og styres af avancerede timere.Firmaet Kjøller, som forhandler bl.a. Eberspächerfortæller: ”De nye Eberspächer Airtronic Marinekan køre rigtig mange timer uden andenvedligeholdelse end et nyt gløderør og si for dette.Vi har en hel del kunder, der bor i bådene, oghvor varmerne har kørt både 3-5 og 7.000 timeruden nedbrud. Det er dog stadig således at garantitiden på sliddele er 2.000 timer, derefter erdet alm. vedligeholdelse.” Willy Kjøller fortsætter: ”Da dieselluftvarmere er tænkt til den mellemstore og store familiebåd, er de forsynet meden kraftig blæsermotor, der muliggør transportaf store mængder luft (ca. 120 m3 til ca. 300 m3 itimen) i lange luftslanger (ca. 10-13 m). Luftmodstanden i slangerne forøges kraftigt med slangernes længde og antal bøjninger.”
Pottefyr
Pottefyr som Refleks ovnene kræver skorsten,men til gengæld ingen elektricitet, og de haringen pumper, som kan gå i stykker. Men de harheller ingen termostat, så hvis fyret kører påhøjt blus, og solen skinner, så bliver der megetvarmt i båden. Pottefyret kan kombineres medvandradiatorer, men vil så oftest kræve enelektrisk cirkulationspumpe.
El-varme
El-varme er nok den enkleste måde at varme oppå. Relativt simpel installation og mulighed forat fjerne radiatorerne eller varmeblæserne omsommeren. De har mulighed for termostatstyringog er stort set vedligeholdelsesfri. Men de kosteri el-forbrug – og er selvfølgelig afhængige af enstabil landstrømsforbindelse med stor kapacitet. Man bør aldrig bruge el-varmeblæsere med glødetråde på grund af brandfare, men enten olieradiatorer eller keramikblæsere.
Varmepumper
Luft-til-luft varmepumper er ved at vindeindpas i større lyst- og bo-både. De giver enøkonomisk opvarmning, men kræver plads tilen ”udedel” på størrelse med en stor ølkasse.Og den er måske ikke så god til at stå frit på et saltvandsoversprøjtet dæk. Men har du plads, er det en god og økonomisk opvarmningsform.
Mange kaskoforsikringer har dækning for løsørepå båden i tilfælde af indbrud, men reglerne ermeget forskellige fra selskab til selskab, og deter svært at finde et selskab, som vil give dig enalmindelig indboforsikring.
Status efter 10 år
For os har de 10 år ombord fungeret perfektsammen med den tætte kontakt til naturen, voresmobile muligheder og den afslappede og nærekontakt med andre sejlere i vores hjemhavneller ude omkring. Du slipper selvfølgelig for atslå græs og klippe hæk.Men der er mange ting at vedligeholde påen båd. Især hvis den bruges året rundt. Der eret hårdt slid på pumper og lign. Så spar ikke påkvaliteten og regn med at udskiftning kommerhurtigere end i din weekendbåd. Men om det ernoget for dig? Tja, det kan kun du og din familieafgøre. Vi har ikke fortrudt et sekund.
Varme, fugt og kondens
Et af de store diskussionsemner er opvarmingsformer: varmluftsfyr som fx.Webasto og Eberspächer, pottefyr som fx. Refleks,højtryksoliefyr som fx Kabola, varmepumper, elvarme og affugtere. Igen afhænger det meget afbådtype og økonomi. I en sejlbåd får du sikkertikke plads til rigtige vandradiatorer, men måskesmå varmeblæsere, som tilkobles motorenskølevand eller en dieselvandvarmer, som kanmonteres i motorrummet.Du skal være opmærksom på, at disse varmeblæsere ikke er lydløse, så det er måske ikke engod løsning for dig, hvis du er lydfølsom.
Varmluftsfyr
De almindelige varmluftsfyr som Webasto,Eberspächer o. lign. giver hurtig opvarmning,fugtfortrængning og er relativt lydløse, hvisde monteres rigtigt. Men de kræver service,hvis de kører i døgndrift i månedsvis. De kanfjernbetjenes og styres af avancerede timere.Firmaet Kjøller, som forhandler bl.a. Eberspächerfortæller: ”De nye Eberspächer Airtronic Marinekan køre rigtig mange timer uden andenvedligeholdelse end et nyt gløderør og si for dette.Vi har en hel del kunder, der bor i bådene, oghvor varmerne har kørt både 3-5 og 7.000 timeruden nedbrud. Det er dog stadig således at garantitiden på sliddele er 2.000 timer, derefter erdet alm. vedligeholdelse.” Willy Kjøller fortsætter: ”Da dieselluftvarmere er tænkt til den mellemstore og store familiebåd, er de forsynet meden kraftig blæsermotor, der muliggør transportaf store mængder luft (ca. 120 m3 til ca. 300 m3 itimen) i lange luftslanger (ca. 10-13 m). Luftmodstanden i slangerne forøges kraftigt med slangernes længde og antal bøjninger.”
Pottefyr
Pottefyr som Refleks ovnene kræver skorsten,men til gengæld ingen elektricitet, og de haringen pumper, som kan gå i stykker. Men de harheller ingen termostat, så hvis fyret kører påhøjt blus, og solen skinner, så bliver der megetvarmt i båden. Pottefyret kan kombineres medvandradiatorer, men vil så oftest kræve enelektrisk cirkulationspumpe.
El-varme
El-varme er nok den enkleste måde at varme oppå. Relativt simpel installation og mulighed forat fjerne radiatorerne eller varmeblæserne omsommeren. De har mulighed for termostatstyringog er stort set vedligeholdelsesfri. Men de kosteri el-forbrug – og er selvfølgelig afhængige af enstabil landstrømsforbindelse med stor kapacitet. Man bør aldrig bruge el-varmeblæsere med glødetråde på grund af brandfare, men enten olieradiatorer eller keramikblæsere.
Varmepumper
Luft-til-luft varmepumper er ved at vindeindpas i større lyst- og bo-både. De giver enøkonomisk opvarmning, men kræver plads tilen ”udedel” på størrelse med en stor ølkasse.Og den er måske ikke så god til at stå frit på et saltvandsoversprøjtet dæk. Men har du plads, er det en god og økonomisk opvarmningsform.
Højtryksoliefyr
Kabola og Maritim Booster er eksempler småhøjtryksoliefyr, som fungerer ligesom oliefyrethjemme i kælderen. Effektivt, pålideligt ogberegnet til kontinuerlig drift i måneds- og årevis.Kombineres som regel med vandradiatorer ogvandvarmer til brugsvand.Opvarmningen er behagelig og meget lydløs. Oliefyrene er dog ikke så gode til at fjerneluftfugtighed som varmluftsfyrene. Installationsomkostningerne er relativt store, og fyr ogradiatorer kræver sin plads.
Diesel vand
varmerHvis du ikke har mulighed for at trække tykkeluftslanger rundt i båden, er en diesel vandvarmeren mulighed. Den opvarmer vand, som kancirkuleres i relativt tynde rør eller slanger til radiatorer eller kalorifere varmeblæsere. De kanogså levere varme til brugsvand. Vandvarmernesbrændkammer er omgivet af vand, så de er merelydløse end luftvarmere.
Petroleumsvarmere uden skorsten
Denne type varmere er billige og kræveringen installation. Men de kræver absolutgod ventilation ellers er de på de nærmeste”livsfarlige”, da de forbrænder luften i kahytten.Samtidig danner de kondens. I følge Kjøller optil 3 liter vand pr. liter brændstof.
Backup om vinteren
Uanset hvilken opvarmningsform du vælger, er det godt med en eller anden form for backup eller alarm, hvis du er væk fra båden i længere tid om vinteren, da din motor og dit vandsystem sikkert ikke er frostsikret.
[ « Tilbage til Forsiden ]
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
Vil du læse mere?
Bliv abonnent og få fuld adgang til vores artikler.Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »