images/PLUS/Artikel/560/Dehler30OD/Dehler_30_OD.jpg

TEKST & FOTO HENRIK HANSEN

Yachtflaget på spil

Vis respekt for yachtflaget med god flagetikette

De enkle flagregler for vores unikke og smukke danske yachtflag er en vigtig del af den danske sejlsportstradition, og alligevel giver etiketten anledning til heftige diskussioner på havnen og på nettet. Her forklarer vi reglerne.


 Flagtiden er det tidsrum man må flage med yachtflaget, som næsten alle danske lystbåde i dag fører som hækflag. Flaget sættes ved solopgang, dog tidligst kl. 8.00 og tages ned ved solnedgang eller når man går fra borde.
Det er den enkle hovedregel i sommerhalvåret når båden ligger i havn eller for anker. I vintersæsonen fra 1. oktober til 30 april sættes flaget dog tidligst kl. 9.00. Når man ikke er om bord kl. 8.00 i sommersæsonen, så sætter man flaget, når man går om bord, og signalerer derved at båden er bemandet. Man skal bare huske at tage, bjærge eller nedhale flaget, inden man forlader båden.  Når båden derimod er til søs for sejl eller motor, så må flaget føres døgnet rundt, men skal straks nedhales, hvis man går i havn eller kaster anker mellem solnedgang og kl. 8.00 morgen. Det er god skik at belyse yachtflaget om natten.   

Yachtflaget er en særlig variant fra 1865 af flådens orlogsflag, der har en lidt dybere rød farve end Dannebrog. Også kaldes orlogsrød. Desuden skal der være broderet eller påtrykt et gyldent eller gult Y.F. i øverste hjørne tættest på flagspillet.Det var først i 1953 det blev tilladt for sejlklubbernes medlemmer at føre hækflag. Dette blev godkendt på Dansk Sejlunions Sejlerdagen. De hidtidige flagregler omhandlede især at sætte flaget fra nokken på storgaflens på gaffelriggede båd eller ved flynderen på de ”moderne” bermudariggede lystbåde. Disse regler gælder stadig. På ketcher og yawler kan flaget sættes fra toppen af mesanmasten. Der findes desuden en række særregler, som at man ikke må føre flag under kapsejlads, og hvordan man hilser på andre både ved at kippe med flaget.

Man kipper med et hækflag ved at tage flagspillet af og holde det vandret med flaget helt over vandet, indtil den båd man kipper også kipper. Derefter sætter man flagspillet på plads igen. Flagetiketten angiver også, at man som sejler viser respekt for flaget, ved aldrig at lade flaget røre vandet eller dækket, når man sætter, nedhaler, bjærger eller tager flaget ned. Desuden skal kipning, sætning og nedhaling foregå i et værdigt tempo. 

Yachtflaget bør altid hejses helt op til flagknoppen eller blokken i et flagfald. På et moderne flagspil har man typisk fastgjort flaget helt oppe under knoppen på flagspillet som det kan lade sig gøre. Man kan sætte yachtflaget på halv, hvis en person er død om bord. Det er desuden dårlig stil at sætte et snavset, trevlet eller ødelagt flag. I sådanne tilfælde vasker man det eller køber et nyt. Bemærk at man ikke altid kan vaske flaget uden at det hvide kors bliver gråligt.


Gæsteflag og standere

Det er en høflig gestus at sætte et gæsteflag under styrbord saling med den besøgte nations flag, når man sejler til udlandet. Det skal så vidt muligt sættes fra øverste saling, men mange både har kun flagfald i nederste saling. Gæsteflaget eller høflighedsflaget bør sættes og tages efter flagtiden i den nation man besøger.Klubstandere bør sættes fra mastetoppen på et standerspil, men med moderne bådes mylder af elektronik i mastetoppen er det urealistisk på de fleste både. Standeren kan i stedet sættes under styrbord saling. Når man også sætter gæsteflag under saling, så sættes det over klubstanderen, der i øvrigt ellers bør føres over andre standere.


Det giver de fleste danske sejlere en god national følelse, når Kronborg passeres om styr- eller bag-bord med yachtflaget flagrende på flagspillet agter.
Håndreglen er at snippen af yachtflaget lander lige akkurat over vandspejlet, når det hænger slapt ned.
Det kaldes festlig flagning, når man fejrer særlige begivenheder ved at sætte alle signalflagene, der helst skal sættes over top. Dvs. fra mastetoppen.

Yachtflaget blev frit i 1957  
Alle danske lystsejlere har siden 1957 frit kunne benytte det smukke yachtflag på både der udelukkende må benyttes til lystsejlads og ”tilladelsen til benyttelse af yachtflaget bortfalder, hvis fartøjet måtte blive anvendt til fragtfart, passagerfart eller nogen anden art af erhvervsforetagende,” som det hedder i tidligere statsminister H.C. Hansens bekendtgørelse fra oktober 1957.

Bekendtgørelse om yachtflaget kom efter det lovmæssige krav om registrering af og målebrev på danske lystbåde bortfaldt i 1957, netop på det tidspunkt dansk sejlsport var inde i en rivende udvikling med mange nybygninger, nye kapsejladser, Optimistjollens udbredelse og en hastigt voksende aktivitet i jolleklasserne.Hvis en dansk båd benyttes til charter-sejlads må man kun bruge stutflaget, dvs. et almindeligt Dannebrog i passende størrelse, som hækflag. 


Det første yachtflag

Vores velkendte splitflag med Y.F. i guld oppe i hjørnet så første gang dagens lys, da Christian d. 9 i Kgl. Resolution af 15. august 1965 gav købmand og skibsreder H.P Prior tilladelse til at føre denne variant af orlogsflaget på sit lystyacht ”Falken”, der var en dampskonnert.Vores velkendte splitflag med Y.F. i guld oppe i hjørnet så første gang dagens lys, da Christian d. 9 i Kgl. Resolution af 15. august 1965 gav købmand og skibsreder H.P Prior tilladelse til at føre denne variant af orlogsflaget på sit lystyacht ”Falken”, der var en dampskonnert.


Skibsreder H.P. Prior, der var medstifter af DFDS, ville på et kombineret lyst- og salgskrydstogt i Middelhavet sammen med sin hustru, sin datter, to af sine sønner og nogle venner. Ved at sejle som lystyacht med orlogsflag håbede han, at slippe for at betale havneafgifter som handelsskib på den lange tur. Handelsskibe sejlede som nu med det firkantede stutflag. Yachtflaget vakte stor opmærksomhed og flere steder blev ”Falken” budt velkommen med salutskud, fordi man opfattede skibet som et dansk marinefartøj på grund af flaget.Skibsreder H.P. Prior, der var medstifter af DFDS, ville på et kombineret lyst- og salgskrydstogt i Middelhavet sammen med sin hustru, sin datter, to af sine sønner og nogle venner. Ved at sejle som lystyacht med orlogsflag håbede han, at slippe for at betale havneafgifter som handelsskib på den lange tur.

Handelsskibe sejlede som nu med det firkantede stutflag. Yachtflaget vakte stor opmærksomhed og flere steder blev ”Falken” budt velkommen med salutskud, fordi man opfattede skibet som et dansk marinefartøj på grund af flaget.”Falken” var bygget i stål i London i 1048 til Frederik d. 7. som hans og grevinde Danners private lystyacht. Ved Frederik d. 7.s død i 1963 stillede grevinde Danner ”Falken” til rådighed for marinen. Efter krigen købte H.P. Prior båden fra kongens dødsbo og ombyggede den igen til lystyacht. Prior havde håbet at sælge ”Falken” til kongen af Grækenland, men den græske majestæt var ikke interesseret. Det lykkedes dog at sælge skibet i 1866 til en napolitansk skibsreder.  

Bådens royale og flådemæssige historie har nok medvirket til Christian d. 9.s velvilje overfor H.P. Prior, og det var Marineministeriet, der fandt på udformningen af flaget.

Et allerunderdanigst udkast

Det var også Marineministeriet der forelagde udkastet til flaget og tilladelsen til Prior for kongen med ordene: ”Det indstilles saaledes i dybeste Underdanighed at det maatte behage Deres Majestæt allernaadigst at approbere det allerunderdanigst vedlagte Udkast til et Flag for danske Lystyachter bestaaende i det danske Orlogsflag med Bogstaverne YF i den øverste Fiirkant. Marineministeriet den 11. august 1865 Allerunderdanigst O. Lütken/ Schönheyder.”Marineministeriet ansøgte således om at kongen ”approberede” et yachtflag generelt til de endnu få danske lystyachter, og kongen godkendte anmodningen allerede 15. august. Det blev dog fremhævet i den kongelige resolution om det nye yachtflag, at flaget ikke fritog skibet fra at betale havneafgifter som orlogsflaget ellers gjorde, men det var sandsynligvis særlig møntet på danske havne. 

Guldstjerner i yachtflaget

I 1867 blev der vedtaget en lov om skibsregistrering, og denne registrering gjaldt også lystfartøjer og blev en forudsætning for at føre splitflag. I en bekendtgørelse blev det angivet under hvilke vilkår danske lystsejlere kunne føre yachtflaget. Der skulle ansøges om det og betales en stempelafgift på 48 skilling. Det blev senere ændret til 65 øre, da kronen blev ny møntfod. Ansøgningspligten og stempelafgiften blev først afskaffet i 1957.I 1873 fik Dansk Forening for Lystsejlads, der siden skiftede navn til Kongelig Dansk Yachtklub, sit helt eget yachtflag med tre gyldne stjerne ved siden af det brodere Y.F., mens medlemmerne af Randers Sejlklub i 1889 fik lov at få deres eget yachtflag med en fem-takket stjerne i guld under Y.F.

Begge tilladelser var ved kongelige resolutioner.Roerne og kanoroere fik også tilladelse til at sætte yachtflaget på deres både, blot de var medlemmer af de respektive unioner.   Ethvert andet dansk halv- og heldæks lystfartøj, havde fortsat retten til at føre det almindelige yachtflag som danske lystbåde sejler med i dag. Mod en stempelafgift forstås.


Flagets størrelse

Bådens længde 20 fod  Flagets længde 60 cm
Bådens længde 25 fod Flagets længde 80 cm
Bådens længde 30 fod Flagets længde 100 cm
Bådens længde 35 fod Flagets længde 125 cm
Bådens længde 40 fod Flagets længde 150 cm
Bådens længde 45 fod Flagets længde 175 cm
Bådens længde 50 fod Flagets længde 200 cm

Tabellen er kun vejledende, fordi bådens højde og andre dimensioner, samt ikke mindst flagspillets længde også har afgørende betydning. Flaget bør ideelt have en størrelse og flagspillet en placering og længde, så spidsen af flaget er lige akkurat oven vande, når flaget hænger slapt ned i havn. 

Dansk Sejlunion har fremstillet en fin lille tryksag ”Sådan bør man bruge Dannebrog til søs”. Den kan købes for 35 kr. på sejlershoppen.dk.


BÅD 562

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.