images/PLUS/Artikel/564/Rullebom/Rullebom.jpg

Tekst Flemming Thomsen
Foto IBM

Teknologien sejre

Ubemandet trimaran skal krydse Atlanten

En fem ton trimaran spækket med måleudstyr og en computer bag roret er sat i søen for at blive klar til at krydse Atlanten til næste år. Teknologien vil også finde vej til lystsejlerne, siger fremtidsforsker.


I sidste måned gled en selvstyrende 15 meter lang trimaran ud i Den Engelske Kanal, hvor den skal øve sig i at sejle. Kaptajn om bord er en AI kunstig intelligens-computer fra IBM, som fodres med informationer og sammenholder dem med den viden, som allerede er lagret, for at kunne navigere sikkert og holde kursen uden at kollidere med vraggods, bøjer og ikke mindst andre skibe.Det er langt fra første gang, at et autonomt fartøj sejler rundt blandt os. Danmark deltager i et globalt samarbejde med en række andre nationer om at udveksle viden i udviklingen af ubemandede erhvervsskibe. Og organisationer bag de elektrificerede autonome fartøjer mener, at skibene vil reducere emissionerne og skabe færre ulykker på havene. Norges universitet for videnskab og teknologi (NNTU) eksperimenterer i dag med små, førerløse færger og cargoskibe.

Faktisk har mere end 20 robot-fartøjer forsøgt at sejle over Atlanterhavet, men de fleste uden held. Nogle både var for små og havnede i garnet på fiskebåde, andre forsvandt i bølgerne. Men i sommeren 2017 lykkedes det for en båd ved navn Sailbuoy, bygget af det norske firma Offshore Sensing, at tilbagelægge 1500 kilometer. Den var omtrent halvvejs, da den begyndte at sejle i cirkler. Samme firma søsatte året efter SailBuoy Met på to meter og 60 kg, der som det første autonome fartøj sejlede 3000 km over Atlanten fra Newfoundland til Irland på 80 dage. 

I sensommeren 2019 gennemførte den syv meter lange Saildrone turen fra Bermuda til Solent på 75 dage. Siden har dette californiske fartøj krydset Atlanten et par gange mere, forkortet tiden og peger nu på sine hastighedsrekorder. Næste i rækken til at krydse Atlanten er den 15 meter lange trimaran, Mayflower, som er spækket med den hidtil mest avancerede teknologi til ikke blot at sejle, men også til at indsamle videnskabelige data på turen, der er planlagt til at tage to uger.


Mayflower rute over Atlanterhavet til næste år.

Avanceret teknologiAvanceret teknologi
”De fleste autonome skibe i dag er i virkelig-heden bare automatiserede, og dybt afhængige af at et menneske kan gribe ind. Med Mayflower sigter vi efter, at skibet kan operere helt uafhængigt i nogle af klodens mest udfordrende farvande,” siger Don Scott, der er teknisk chef på projektet.Bag projektet står IBM i samarbejde med den britiske NGO Promera, der vil benytte lejligheden til at markere 400-året for sejlskibet Mayflowers historiske sejlads den 6. september 1620, hvor de første britiske pilgrimme satte sejl mod Nordamerika. Mayflower skiller sig dog en del ud fra det historiske skib. Den futuristisk udseende trimaran er tegnet af engelske Shuttleworth Design, som også stod bag superyachten Adastra.

Det er bygget af aluminium og glasfiber og har en vægt på fem ton og en længde på 15 meter. Hun vil være beklædt med solpaneler, og på toppen vil et lille fastmonteret sejl gøre fartøjet synligt for andre skibe og fungere som støttesejl på turen. I Den Engelske Kanal vil Mayflower sandsynligvis sejle 4-5 knob, mens dens topfart er på 10 knob. En AI computer fra IBM skal sørge for at holde ret kurs, undgå forhindringer og ikke mindst kollisioner med andre fartøjer. Det sker ved oplæring af computeren, der er blevet fodret med millioner af billeder og videofilm af trafikken på søen gennem de sidste par år, for at lære den at genkende alt det, man kan støde på derude.

Beslutningerne synes umiddelbart enkle; om den skal gå bagbord, styrbord eller lige ud, men mange faktorer kan påvirke som f.eks. vejr-, sensor- og reguleringsdata eller det kan være, at fartøjet mister sin satellitforbindelse for en stund.Mayflower vil også løbende få meddelelser om andre fartøjer via AIS-systemet, ligesom den vil modtage info fra VHF-kanalen, radar-billeder, dybdemålinger, GPS-positioner, vindmålinger og vejrmeldinger. Alle informationer indgår i de beregninger, som skal sikre en sikker sejlads rundt i Den Engelske Kanal for det ubemandede fartøj.Hvis man som lystsejler møder Mayflower på sin rute, vil man kunne kommunikere med den digitale kaptajn f.eks. om en kursændring. Og inden længe vil det blive mere almindeligt, end man næsten kan forestille sig.


I fremtiden skal fritidssejlere kommunikere med ubemandede både og skibe, hvis man krydser deres vej.

”Inden for navigering vil vi se en yderligere automatisering blandt lystsejlerbåde,” siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.
”Med Mayflower sigter vi efter, at skibet kan operere helt uafhængigt i nogle af klodens mest udfordrende farvande,” siger Don Scott, teknisk chef på Mayflower projektet.
Den grimme ælling på værftet før den blev til en svane.

Fremtiden er over os
”Vi vil helt sikkert se robot-skibe indtage verdenshavene i fremtiden. Det dyreste ved eksempelvis et 400 meter langt containerskib er mandskabet, og her vil et autonomt fartøj give store besparelser for rederierne især på de lange ruter over oceanerne, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen,” direktør i Fremforsk – Center for fremtidsforskning.

”Det kan betyde, at man skal være mere årvågen som lystsejler, fordi et autonomt skib måske ikke altid forstår, hvis en sejlbåd foretager sig en irrationel handling på vandet.”Med tiden vil også lystsejlere begynde at anvende dele af den nye teknologi. ”Inden for navigering vil vi se en yderligere automatisering af fritidssejlernes udstyr, som vil være en støtte i uvejr og ved sejlads i uvante farvande. Jeg vil dog tro, at mange sejlere overordnet ønsker at bevare styringen af deres båd, så der vil nok også være en del, som synes, at det er noget Fanden har skabt.

Computere er måske nok rationelle og hurtige til at udregne risici, men de er ikke gode til at tage chancer, som der er brug for ved konkurrencer. Der skal nok sættes begrænsninger ved regattaer for, hvor megen teknologi man må anvende,” siger Jesper Bo Jensen.

Projektet bag den autonome trimaran ledes af havforskningsorganisationen Promare med IBM som teknologipartner, mens finske Wärtsilä er tredje deltager.
I sensommeren 2019 lykkedes det for den syv meter lange Saildrone 1021 at sejle fra Bermuda til Solent på 75 dage.
Trimaranen er bygget på værftet Gdansk i Polen.
Trimaranen Mayflower blev søsat fra Plymouth i England og skal nu træne i Den Engelske Kanal. Til næste år gælder det Atlanten.



BÅD 565

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.