Vendée Globe – sejlsportens Tour de France?

61-årige Jean Le Cam blev sensationelt nr. 4 i en båd uden foiler i årets Vendée Globe. Hans båd er fra Bruce Farr Design bygget i 2006 af CDK-Technologies i Port Le Foret. Jean Le Cam fremhæver selv, at hans indgående kendskab til enhver detalje om bord er en del af forklaringen på hans succes.

LinkedOut med 39-årige Thomas Ruyant var blandt de nye både med skrøbelige avancerede foils. Båden er designet af Guillaume Verdier og bygget af Persico Marine i Italien. Projektet manglede sejltimer i båden, hvilket førte til en endeløs række af uheld. Ruyant blev nr. 6 i mål.

 Den ældste vinder nogensinde 
Yannick Bestaven var også den ældste vinder i historien med sine 48 år. Det var også specielt, at sejladsen fik lov at starte under corona-krisen. Det skete uden de hundrede tusindevis af tilskuere, der normalt er til stede, når sejlerne docker ud og ind gennem den lange smalle kanal ved startbyen Les Sables d’Olonne. Fraværet betød imidlertid ikke mangel på følelser, hverken fra sejlerne eller de få heldige det var til stede. 

Sikken et vejr
Denne Vendée Globe er også atypisk for den høje gennemførelses-procent: Kun 25 % udgik mod gennemsnittet på 44,8. Vejret var også atypisk og gjorde det umuligt for de førende både ”sprænge elastikken” og for alvor sætte forfølgerne af. ”Jeg troede, vi skulle slå rekorder, men vi havde ikke betingelserne,” kommenterede Charlie Dalin på pressekonferencen efter sin målgang. ”Da vi designede Apivia, havde vi især undersøgt forholdene for det atlantiske ben, for historisk set har de sejlere, der er kommet først rundt om Kap Det Gode Håb, ’fløjet’ af sted med et vejrsystem, som fik hægtet deres forfølgere af, så de aldrig så dem igen.” 

Missede lavtrykket med 12 timer
Dalin var først forbi Sydafrika, men den forventede effekt udeblev lige akkurat. Og løbets vejrkonsulent Christian Dumard forklarede til Vendée Globe studiet hvorfor: ”Timingen for de førende blev kritisk. Hvis Apivia eller nogle andre havde formået at passere foran det store lavtryk, som Charlie Dalin havde i Det Indiske Ocean, så kunne de have fulgt samme rute som online-deltagerne i Virtual Regatta fulgte. Online-sejlerne ankom på 69 dage (det tog 80 dage for Dalin og Co: red). Havde han eller en anden været ved lavtrykket 12 timer tidligere ville de have været i mål mere end en uge hurtigere. Og så ville vi alle tale om de store fremskridt som de ny foilere havde bibragt siden sejladsens seneste udgave i 2016-17. 

Mere af det mærkelige
Her kommer noget mere underligt. Aldrig før har der været en så kort afstand mellem nr. 1 og 2 (2 timer og 31 minutter). Aldrig set før er de første otte både gået over mållinjen inden for godt 16 timer. Og ingen ville havde troet, at der i top otte ville være to daggerboard-både og fire 2016-foilere.  Vendée Globe er også interessant fordi sejladsen er tilgængelig for amatører uden det helt store budget. Hvis du har en IMOCA 60 båd har du potentielt en billet til at deltage. Sejladsen er på samme tid et smalt elitært race og en bred amatør-sejlads. Illustrativt i denne sammenhæng er det at feltets sidste båd i skrivende stund ser ud til at have en ugens sejlads tilbage før målgang efter cirka 120 dage – altså mere end en måned langsommere en de hurtigste. 

Alle skal kunne være med
Yannick Bestaven og ikke mindst Jean Le Cams resultater cementere dette. Selvom de begge var med i sejladsen på fornuftige budgetter, var de meget langt fra hold som Hugo Boss, Apivia, Akema Prepac og Corum L’Epargne.Om den løbende budgetoptrapning sagde Jean Le Cam, der blev nr. 4, i en ”daggerboard-båd” fra 2007, på sin pressekonference: ”Blandt de væsentlige værdier, som vi skal forsvare, er tilgængeligheden af Vendée Globe for de små og mellemstore virksomheder og projekter. Det kan give de unge håb om, at det er muligt at være med. Vi er i en syg situation, når du ser, at nogle af holdene har budgetter, så de kan lave tre par foiler i løbet af to år. Hvert sæt koster 500.000 euro, hvilket er det samme som prisen på min båd. Og så slog de mig ikke engang med 24 timer.

35-årige Louis Burton leverede en kæmpe overraskelse med sin placering som nr. 3 i lavbudget-projektet Bureau de Vallee 2. Båden er Verdier-VPLP designet og bygget hos CDK i 2015 med de små runde førstegenerations foils, som alligevel viste sig konkurrencedygtige.

45-årige Amel Trippon viste, at L’Occitanes potentiale er lige så stort som dens foils. Disse er udviklet til at harmonere med det specielle vandflow som scow-bow konstruktionen skaber – se mere side 67.45-årige Amel Trippon viste, at L’Occitanes potentiale er lige så stort som dens foils. Disse er udviklet til at harmonere med det specielle vandflow som scow-bow konstruktionen skaber.

Vinderbåden Maitre Coq er også designet af Verdier-VPLP og bygget i 2015 af CDK. Den fik et modificeret foil-design i 2017 og længde samt form er langt fra de nyeste bådes. Sejren blev uventet leveret af den 49-årige skipper Yannick Bestaven.

De store foils er fremtiden
Netop til den seneste generation af foil-både var der store forventninger til. For der er vitterlig sket meget på IMOCA 60’ernes udvikling og design. Men der mangler noget i ligningen, ellers giver det ingen mening at bruge over 11 mio. kr. alene på nyudvikling af foils, hvis man alligevel ikke kan vinde over et fire år gammelt design og udstyr.  Alle er dog enige om at medmindre reglerne bliver ændret vil de foil-løse daggerboard både aldrig vinde igen. I år var de første fire alle var foilere: ”Vi er først lige begyndt at udforske mulighederne, og vi lærer fortsat nyt om vores foils. Jeg er overbevist om, at de er fremtiden,” sagde en af de topseeded LinkedOut skipper Thomas Ruyant, der sluttede som nr. 6 i en sejlads, hvor han brugte næsten lige så megen tid på reparationer af båden, da han blev forfulgt af uheld fra start til mål. Yannick Bestaven slog overraskende til lyd for, at de større foiler, som findes på de nye både, men ikke på hans vinderbåd, er vejen frem: ”Man kan ikke bruge foils hele tiden. Vi så det på det Indiske Ocean. Men når søen ind imellem var ok ’ryddelig’, ville et sæt store foils have være en fordel. Jeg ville helt sikkert være kommet hurtigere tilbage til Thomas Ruyant (der lå forrest her. red) med et sæt større foils.”

Hvad holdt de nye både tilbage?'
Men hvorfor var de så ikke mere overlegne de nye både? Vi har nævnt vejret, men der var mere til det end som så. Den nye 2020-generation af både var generelt for unge og især for uprøvede. Det mener IMOCA-præsidenten Antoine Mermod, som i et Vendée Globe studie forklarede: Men hvorfor var de så ikke mere overlegne de nye både? Vi har nævnt vejret, men der var mere til det end som så. Den nye 2020-generation af både var generelt for unge og især for uprøvede. Det mener IMOCA-præsidenten Antoine Mermod, som i et Vendée Globe studie forklarede: ”Du er nødt til at forstå, at der er et ægte teknologisk gennembrud mellem 2016 generationen med daggerboards og eftermonteret foils, og så de helt nye både, som er født som foilende, ja nærmest semi-flyvende. De fleste af dem blev lanceret i sommeren 2019. Det kom til at betyde, at vi mistede halvdelen af den planlagte sejltid på grund af Covid-19, hvilke viste sig som et kritisk tidstab.”Derudover var der flere både, nye som gamle, der viste strukturelle svaghed i deres design.

Det var især forskibene, der gav problemer, og som i dag ser ud til at være designet for spinkelt. Alle husker hvordan skottene på Hugo Boss var revnet på kryds og tværs, og naturligvis den vægtoptimerede PRB, der knækkede og sank på ganske kort tid. Vinderen af Vendée Globe 2016 Armel Le Cleac’h satte forsigtigt ord på problemet efter de første otte både var gået i mål: ”Vi bliver nødt til at se på skrogdesignet, som jeg finder lidt for spinkelt. Bådene er superhurtige, når de sejler på kryds, og med slæk på skøderne indtil vinklerne bliver dybe og nærmer sig læns. Det går fortsat hurtigt, men bådene er konstant under vand, og de bliver nogle gange bremset helt ned fra 30 knob til tæt på 0. Det er ikke menne-skeligt, og det er farligt, fordi du kan skade dig selv og dit udstyr.” Et andet problem med de nye foils er, at de er så store, at de ikke kan trækkes nok ind i båden. Dermed giver de kraftig forøget vandmodstand når man sejler dybe vinkler, og reelt ikke har brug for deres stabilitet.

L’Occitane er designet af Samuel Manuard og bygget af franske Black Pepper Yachts og er på mange måder feltets mest nyskabende båd. Den blev søsat så sent som i januar 2020, og mens nye konstruktioner som Corum, LinkedOut og Arkea Paprec har smalle forskibe valgte designer Samuel Manuard at gå den modsatte retning. Hans design med den runde scow-bow stævn har taget en IMOCA 60, så tæt på en ægte scow-konstruktion som reglen tillader. Udover mere opdrift fremme betyder konstruktionen, i følge Sam Manuard, at vandets flow omkring de lige så ekstreme foils bliver mere jævnt især i stor sø og under krængning. Et uheld i starten satte båden tilbage på en 25. plads – alligevel sejlede han sig op på 11. pladsen.

De nye mangler rytme
I denne udgave af Vendée Globe har man i perioder, især i Atlanten, set potentialet som den nye generation af både har. Men det område, hvor de er markant hurtigere, er relativt smalt. VPLP designer Quentin Lucet siger: I denne udgave af Vendée Globe har man i perioder, især i Atlanten, set potentialet som den nye generation af både har. Men det område, hvor de er markant hurtigere, er relativt smalt. VPLP designer Quentin Lucet siger: ”I Det Indiske Ocean og i Sydhavet passer bådene ikke ind i rytmen. De snubler i bølgerne, så vi bliver nødt til at prøve at finde den rigtige geometri, der også kan bære igennem her. Vi er muligvis gået for langt med foilenes størrelse. Jeg er meget frustreret over, at vi ikke fik set Hugo Boss med deres bud på de optimale Vendée Globe-foiler til Det Indiske Ocean og Sydhavet. For jeg synes at netop denne båd havde et andet koncept, der pegede i retning af større potentiale på netop disse ben. Dertil kan det tilføjes, at også de nye både, som Corum L’Espargne og Akea Prepac, ville have været interessante at have med hele vejen rundt på grund af deres radikale design og det store potentiale, de nåede at vise så længe de var med.

Og endelig bliver det interessant at se L’Occitane, der blev nr. 11, udfolde sit fulde potentiale. Båden kommer så tæt på en scow bow-konstruktion som IMOCA-reglen tillader, og den viste meget fine takter. Vi vil slutte hvor vi startede. Vendée Globe er en eventyrlig sejlads, der byder på lidelse, smerte, frustration og ægte lykke, hvilket deles direkte med os som tilskuere. Det er et felt med stor bredde og plads til både bredde og elite. Selvom der lige nu er selvransagelse i forhold til de ekstreme skrogdesign og foiler, fordi der ikke blev slået rekorder i år, så er der efter vores mening ikke tvivl. Designerne kommer til at knække koden, så det sweetspot, hvor der foiles effektiv bliver udvidet markant. Og om fire år når der sejles Vendée Globe igen gætter vi på, at flere af bådene kommer under 60 dage i stedet for 80. Og hvem ved – måske vil Vendée Globe allerede til den tid være et større brand inden for sejlsport end America’s Cup.

Yannick Bestaven var tredje båd i mål, men alligevel vandt han, da han kunne trække 10 timer og 15 minutter fra for sin deltagelse i redningen af konkurrenten Kevin Escoffier. Han førte løbet længe og var, efter en taktisk fejlfri passage af Sydhavet, først rundt om Kap Horn på trods af, at han ikke sejlede i feltets hurtigste båd.

Først i mål var den nye franske superstjerne Charlie Dalin i Guillaume Verdiers 2019 konstruktion Apivia. Båden har mange ligheder med LinkedOut og var som denne også forfulgt af uheld og tidsmangel. Det betød bl.a., at Charlie Dalin syd for Australien måtte save det meste af bagbord foil af, hvilket igen betød, at han udviklede to vidt forskellige trim og måder at sejle på, på hhv. styr- og bagbord halse. Han fortalte efterfølgende, at det var som at sejle to helt forskellige både.