En sikker vinterklar båd

Tovene
Tovværket om bord kan tages med hjem og få vasket sæsonens snavs og salt ud i løbet af vinteren. Det kan ske med almindelig sæbe til tøjvask, i enten badekarret eller en tur i vaskemaskinen, hvor det skal i et pudevår eller et dynebetræk med en stram knude, så man ikke risikerer, at tovværket sniger sig ud omkring vaskemaskinens aksel.

Spuling af bunden
Den endnu lidt bløde bundmaling, slimet på bund og anden begroning kan med fordel spules og vaskes af umiddelbart efter båden er kommet op af vandet. Det gør forårets bundbehandling meget lettere. Eventuelle ruer er også blødere og nemmere af fjerne, når båden lige er kommet op.

Den mest skånsomme metode for båden er at spule den med vand fra hanen og skrubbe med en stiv børste, men mange bruger en højtryksspuler, og her er det vigtigt kun at spule med fuld spredning på strålen og med god afstand. Det kan skade bådens gelcoat, og dermed primeren, hvis man spuler med en tynd og hård stråle og for kort afstand. Vær opmærksom på de gældende miljøregler i din havn.

Stativet eller bukkene
Båden skal stå i et egnet stativ eller på bukke, der passer til bådens størrelse og type. Det er desuden vigtigt, at båden primært hviler på klodserne under kølen eller bunden og støttes fast med stativet eller bukkene. Båden må aldrig hænge i stativet eller på bukkene. Havnepersonalet plejer at være flinke til at vejlede.

Motoren 
Det er vitalt, at motoren bliver tjekket og konserveret inden vinteren. Motorolien bør skiftes om efteråret, så svovlrester fra bådens mange motortimer i løbet af sæsonen ikke tærer på motoren i løbet af vinteren. Oliefilteret kan passende skiftes samtidig og vandudskillelsesfilteret blive tjekket.

Det er desuden vitalt for motoren, at man tapper kølevandet af, eller hælder ny frostvæske på, som kan klare de høje frostgrader, der kan komme i løbet af vinteren. Frostvæsken i kølevandet bliver nemlig slidt, så man risikerer frostsprængninger. Nogle bådejere hælder frisk frostvæske på kølevandet, lader motoren køre det rundt og tapper så al kølevandet af. På den måde er der frisk frostvæske i de rester af kølevand, der står tilbage i motoren.

Benzin
Benzintanken skal tømmes for benzin og udluftes. Det er simpelthen et lovkrav ifølge BEK nr. 9139 af 15/04/2002, Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne. Her lyder punkt 3.5 således: Benzin må ikke forefindes i fartøjer på land. Tankene skal tømmes og udluftes.
Opbevaring af motorbrændstoffer, smøreolier og flaskegas på havnens område må kun finde sted med brandmyndighedens tilladelse.

Diesel
Dieseltanken bør fyldes helt op, så der ikke er farlige dampe i tanken. Det er samtidig med til at minimere risikoen for dieselpest, der kan opstå, når der er store mængder ilt i tanken. Tanken kan også tømmes helt og udluftes.

Gas
Det er altid mest sikkert at fjerne gasflaskerne fra båden, eller som minimum få brandmyndighedens tilladelse til at lade dem overvintre om bord på havnepladsen, og ikke mindst give gasinstallationen et grundigt tjek. Ved at fjerne gasflaskerne, så minimerer man også risikoen for, at der flytter hjemløse ind i båden. Desuden kan man lige få de næsten tomme gasflasker ombyttet til fulde.

230 volt om bord på land
Op mod 80 procent af alle brande i både på land, de opstår på grund af 230 volts varmeblæsere eller andre 230 volt elektriske installationer som køleskabe og varmt vand uden opsyn. Det må derfor på det kraftigste frarådes at have især varmeblæsere tændt, når man ikke er til stede ved båden. Flere forsikringsselskaber undtager specifikt varmeblæsere fra dækning i tilfælde af brand.

Flid, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, anbefaler generelt at man kun må have 230 volt om bord, når man er ved båden, og at man kun bruger forlængerledninger og stik til udendørs brug. En anerkendt fagmand mener endda, at havnefogeder og pladsmænd bør have lov til at hive stikkene ud af el-standerne hver mandag morgen.

Batterierne
Sørg for at batterierne er fuldt opladet, inden båden overvintrer på land, eller eventuelt i vandet. Det er også klogt at koble batterierne fra det elektriske system om bord, mens båden står på land. Batterierne bør også tørres af med en fugtig klud, så de er rene, og smør gerne polerne med fedt for at minimere risikoen for oxidering.

Batterierne bør stå tørt og køligt, fordi et batteris selvafladning er mindre, desto lavere temperaturen er. Batterier bør dog ikke opbevares om bord ved hård frost. Alle batterier har en vis selvafladning, så man bør lade batterierne fuldt op mindst to gange eller hver anden måned vinteren over. Imellem disse opladninger bør laderen slukkes og afmonteres fra batteriernes poler. Hvis man har et eller flere lidt svage batterier.

Et afladet batteri kan fryse i stykker ved normale vintertemperaturer, hvis et blybatteri ikke holdes fuldt opladet ved mindst to opladninger vinteren over, er der risiko for sulfatering, der kan reducere batteriets kapacitet. 

Tjek søventilerne og gennemføringerne om efteråret i stedet for om foråret. Så er der god tid til at skifte dem inden næste sæson.

Masten af eller på
Inden båden skal på land, så skal ejere af sejlbåde afklare med sig selv, om masten skal tages af, eller om den skal overvintre stående på båden. I mange havne må man dog ganske enkelt ikke have båden på land med mast, så her er dette spørgsmål ikke aktuelt.
Den umiddelbare fordel ved at lade masten blive på båden er, at det er hurtigere og nemmere end at tage masten af, afrigge den og så tilrigge den om foråret. Desuden undgår man uheld ved mastekranen. Især med større både kan det være en fordel at lade masten stå.

Ulempen er dog, at riggen slides mere, når båden står fastlåst i et stativ, og ikke mindst bliver bådens laminat belastet langt hårdere i stativet, når vinterens barske vinde rusker i riggen. I vandet vugger båden bare i blæsevejr, men i stativet er det kun de to punkter i læ side af skroget, der bærer hele belastningen.

Forsikringsmæssigt er der ingen hindringer for at lade masten stå på båden på land, blot båden står i et egnet stativ, der er godkendt af havnen. Desuden bør man enten selv eller lade en rigger tage en tur i masten og give riggen et grundigt eftersyn. Sejl og alt udvendigt tovværk bør tages af båden, så det ikke bliver unødigt slidt og beskidt. Faldene bør også trækkes ud, med lidseline tapet godt på.

Lidselinerne skal så sidde vinteren over og bruges til at trække faldene tilbage gennem masten. Endelig bør man tage masten af hvert andet år til et grundigere tjek af wirer, beslag og eventuel tæring i masteprofilet.

Både kan sagtens stå på land med mast på, hvis de står i et egnet stativ, der er godkendt til dette. Husk også at tjekke riggen. Nogle havne tillader dog ikke at masten forbliver på båden, mens den er på land.

Riggen
Det er en god ide at gå hele riggen igennem om efteråret, så defekte stag, vant, terminaler, vantskruer og andet grej i riggen kan blive udskiftet eller repareret inden masten skal rigges til inden næste sæson. Et efterårstjek af riggen kan forhindre kedelige overraskelser til foråret, som f.eks lus i en wire.

Masten
Der er vigtigt at vant, stag og andre wirer af rustfri stål bliver afrigget inden masten bliver lagt, fordi der næsten uundgåeligt opstår galvanisk tæring, der hvor wirerne rører ved profilet. Dette gælder især, hvis man lukker masten inde i en lang plastpose, og der bare er en anelse fugtigt inde i posen. Masten har bedst af at blive opbevaret afrigget på en hylde eller hængt op i et masteskur.

Rulleforstaget
Når masten tages af og lægges på bukke til afrigning, så pas hele tiden på, at rulleforstagets profil ikke får knæk undervejs. Et knæk i profilet kan i værste fald koste et helt nyt rullesystem. Nu masten lægges væk for vinteren, så bind hele profilet ind til masten, så det ikke risikerer at få et knæk eller blive bøjet i masteskuret. Der skal helst være en form for blød isolering ind mod masten, så de to profiler ikke ridser hinanden og forhindrer tæring i profilet fra mastens beslag i rustfri stål. Desuden er det vigtigt at sikre, at den tunge tromle ikke hænger og får bøjet eller lavet knæk i profilet.

Sejlene
Det er også en god ide at gå bådens sejl igennem for slidte syninger, revnedannelser i rullegenuaens dækdug og andre defekter, så de kan blive sendt til reparation, mens sejlmagerne har bedst tid. Eller beslutte at udskifte udtjente sejl, når der er gode efterårstilbud hos sejlmagerne.