Dansk fyrskib skabte
varme i kold krig

Vidnesbyrd om maritim teknologi
Enhver med lidt historisk indsigt vil vide, at netop de årtier, hvor Fyrskib XVII var aktivt, var nogle af de mest dramatiske og omvæltende årtier nogensinde. Og fra sin beliggenhed tæt på den tyske kyst kom netop dette fyrskib til at spille en væsentlig rolle i flere af de store dramaer, der udspillede sig i det 20. århundrede.

Da tyskerne invaderede Danmark i 1940, blev Fyrskib XVII beslaglagt og taget ud af tjeneste, men kort efter krigen var det tilbage på sin post. På det tidspunkt havde skibet været igennem en række opdateringer i takt med, at den teknologiske udvikling leverede stadig nye værktøjer i form af elektriske apparater, ny radioteknologi og nye maskiner. Mange af dem er bevaret og findes om bord den dag i dag.

Påsejlet og sænket
Alligevel skete det stadig, at skibet blev påsejlet af netop de fartøjer, som skulle guides udenom revet. I 1954 bragede et lasteskib ind i siden med så voldsom kraft, at den vagthavende matros i tårnet blev slynget ud og druknede, hvorefter skibet sank. Den resterende besætning blev dog reddet, og eftersom vraget lå på lavt vand, var det muligt at bjærge det. Efter en omfattende genopbygning var Fyrskib XVII tilbage på sin post allerede året efter.

Vejrstation og observationspost
Fyrskibene dengang havde flere opgaver end kun at være et navigationsmiddel. Mandskabet var selvfølgelig beskæftiget med det omfattende vedligehold, men havde også til opgave at indrapportere skibstrafik og vejrdata til de relevante myndigheder.
Op igennem 50’erne blev verdenssituationen i tiltagende grad præget af den kolde krig mellem Sovjetunionen og de øvrige østbloklande på den ene side og USA og deres allierede på den anden side. Det var øst mod vest. Den kolde krig blev især markeret af opførelsen af Berlinmuren i 1961, som på meget synligt vis delte verden op og ikke mindst lukkede befolkningen i Østtyskland inde.

• Bygget i Odense 1895 og udstationeret på Lappegrunden ved Helsingør
• I 1921 flyttet til Gedser Rev, hvor skibet forblev resten af sin tjenestetid
• Taget ud af tjeneste i 1972, opkøbt af A.P. Møller og doneret til Nationalmuseet
• Lå i Nyhavn indtil 2018, hvor det blev flyttet til Historisk Havn Helsingør
• 35,5 meter langt, 197 brutto registerton, bygget af egetræ og malet i dannebrogsfarver
• Fremstår i dag i den stand det havde, da det blev taget ud af tjeneste
• Er udlånt til M/S Museet for Søfart i Helsingør og kan besøges i Historisk Havn 
• Mere info på https://mfs.dk/fyrskibet

Jerntæppet
Alle kender billederne af de østtyske afhoppere, som forsøgte at flygte over Berlinmuren. Mange blev skudt, andre blev sat i fængsel. Et fåtal lykkedes at komme ud og skabe sig et nyt liv i det frie Vesten.

Men det var ikke kun i Berlin, at der forekom flugtforsøg. Hele den lange grænse mellem Østtyskland og Vesttyskland var stærkt bevogtet, og et åbent stykke ”ingenmandsland”, omkranset af vagttårn med maskin-geværskytter, sørgede for, at det var næsten umuligt at krydse grænsen uden at blive opdaget.

Såkaldt ”republikflugt” var en alvorlig forbrydelse, som blev straffet med flere års fængsel. Ekstremt omfattende aflytning og overvågning gjorde det svært overhovedet at planlægge en flugt, og hvis nogen alligevel kom over grænsen, blev deres familie straffet i deres sted. Det var ikke uden grund, at begrebet ”jerntæppet” blev skabt. Men længst mod nord lå Østersøen. Her var der muligheder, som var sværere for det kommunistiske styre at lukke af for.

Cubakrisen
Den kolde krig, med sin voldsomme optrapning af atommissiler på begge sider af jerntæppet, kulminerede i 1962 med en hændelse, mange historikere betragter som det øjeblik, hvor verden var tættest på en atomkrig.

Konflikten startede med, at den amerikanske efterretningstjeneste opdagede, at Sovjetunionen var i gang med at opstille atomraketter på Cuba – missiler som ville være i stand til at nå mål i USA. Den amerikanske præsident, John F. Kennedy, krævede, at den sovjetiske generalsekretær, Nikita Khrusjtjov, fjernede dem. Det nægtede han. Begge parter stod hårdt på sit og erklærede, at de var villige til at bakke sine krav op med brug af det enorme atomvåben-arsenal, de begge rådede over. Sovjetiske krigsskibe sejlede mod Cuba og blev mødt af en amerikansk blokade. I nogle intense døgn sad begge hære med fingeren på startknappen til langtrækkende atommissiler. Til sidst gav Khrusjtjov sig, tilbagekaldte skibene og gik med til en afmontering af basen på Cuba.

Sovjetiske skibe observeret
Lige netop de atombevæbnede sovjetiske skibe, som sejlede mod Cuba i oktober 1962, passerede Storebælt på vej ud af Østersøen, og blev observeret af mandskabet på Fyrskib XVII Gedser Rev. Rapporten blev afgivet til Langelandsfortet, som formidlede den videre til USA.

På den måde bidrog skibet til, at den amerikanske efterretningstjeneste var bedre klædt på til at håndtere netop den konflikt, som var en hårsbred fra at starte en atomvåbenbaseret tredje verdenskrig.

Flygtede til søs
I løbet af 60’erne begyndte især unge mænd at finde vej til kysten ved Boddenlandschaft, hvor den nordpommerske nationalpark ligger i dag. I ly af mørket samlede de sine meget primitive både, holdt øje med kystvagten og stak til søs, når kysten var klar. Planlægningen havde stået på i måneder, hvis ikke år, og de vidste, at der ikke var nogen vej tilbage. Mange havde ikke engang sagt noget til venner og familie, af frygt for at blive angivet, for Stasi, den østtyske efterretningstjeneste, havde ører over alt. En ting stod dog klart: De ville formentlig aldrig se sine nærmeste igen.

Men drømmen om et frit liv og en fremtid med muligheder var alligevel stærkere, og nu vadede de ud i Østersøen og begyndte at ro eller padle mod nord. Man kunne ikke se lyset fra fyrskibet fra kysten, men de vidste, at det lå derude, og at der var en chance for at finde det, hvis de ellers undgik at blive opdaget af kystvagten eller kæntre i de krappe Østersøbølger.

”Vi har brug for friskt vand”
Om bord på Fyrskib XVII kastede mandskabet en line ned til de to forfrosne mænd i kajakkerne. Derefter åbnede de porten i rælingen og halede dem op. Under dæk blev de pakket ind i tæpper, fik tørt tøj på og noget varmt at drikke og spise. Dagen efter blev der sendt en kodet radiomeddelelse til de danske myndigheder: ”Vi har brug for friskt vand”. Man vidste, at skibet og dets radiokommunikation blev overvåget af den østtyske kystvagt, og radiobeskeden blev fulgt op: Et fartøj kom ud og hentede flygtningene. De blev indkvarteret på fastlandet og som regel sendt videre til Vesttyskland, hvor de kunne starte et nyt liv.

50 flygtninge reddet om bord
Op igennem 60’erne og frem til 1971 blev omkring 50 flygtninge på den måde reddet af mandskabet på Fyrskib XVII. Hvor mange, der ikke klarede den, er ukendt, men metoden var så velkendt, at den fik et navn: Flugtrute Østersøen.

Fyrskibet var i øvrigt ikke det eneste mål for datidens bådflygtninge – mange forsøgte også en rute nærmere kysten, mod vest og ind i Vesttysk territorie.

Historisk kapitel forbi
Selv om fyrskibet til stadighed blev udstyret med nyere teknologi, nåede udviklingen efterhånden et stadie, hvor selve konceptet fyrskib ikke længere var relevant. Moderniseringen af fyrvæsenet betød, at alle danske fyrskibe blev taget ud af tjeneste i starten af halvfjerdserne og erstattet af automatiserede, faste fyrstationer. Lige siden begyndelsen af 1800-tallet havde fyrskibe vist vej på havet rundt de danske kyster, men nu var det kapitel altså forbi.

I dag er Fyrskib XVII det ældste bevarede fyrskib, og også det som bærer den mest dramatiske og væsentlige historie med sig. Det er nu en vigtig bestanddel af Historisk Havn i Helsingør og ligger fortøjet foran Kulturværftet med M/S Museet for Søfart, de gamle værftshaller og Kronborg Slot som naboer. Og mere passende omgivelser kan sådan et stykke dansk verdenshistorie vel ikke få.