fbpx
 TEKST HENRIK HANSEN FOTO HENRIK HANSEN OG PRIVATE FOTOS

84-årige ”Undine” hædret med Harpunloggen

Tre år fra læk til lækker

Efter tre års energisk slid har Gerda og Ebbe Andersen, Marstal, netop haft deres anden sæson med deres smukt renoverede klassespidsgatter fra 1937, ”Undine”, der er tegnet af berømte Aage Utzon, og i år er hædret ved to begivenheder for sit flotte udseende og fine renovering.

Læs gratis PLUS-artikel om den præmiere spidsgatter


Rygterne om Ebbe og Gerda Andersens fine renovering af Danmarks første 55 m2 klassespidsgatter, Undine, havde løbet i lang tid blandt træbådssejlerne, så alle flokkedes og ville have et kig, da Marstal-ægteparret var ankommet til Dansk Forening for Ældre Lystfartøjers årlige sommerstævne i Frederiksværk.

Her blev Undine og Ebbe og Gerda Andersen hædret med vandrepræmien Harpunloggen ved stævnets festmiddag for Undines fine stand og originalitet. Harpunloggen gives hvert år til en båd ved sommerstævnet, der er særlig fint vedligeholdt eller renoveret med respekt for originalitet. Det er typisk bådebyggere, der vurderer bådene.

Senere på sæsonen deltog Undine i Svendborg Classic Regatta, hvor båden var hurtigste spidsgatter af træ i Sophus Weber Race. Her blev Undine kåret som stævnets flotteste båd ved en afstemning blandt deltagerne.

Det var ellers noget af en tilfældighed, at Ebbe og Gerda Andersen overhovedet kom til at købe Undine i efteråret 2016. På vej hjem fra en lang sommertur til Norge med deres Colin Archer Thor, så mødte de i Kerteminde en spidsgattersejler, der fortalte om en stor spidsgatter, der stod for forfald på havnen i Gilleleje.

”Jeg spidsede straks ører og min nysgerrighed var vakt. Jeg havde allerede i min ungdom i Præstø Sejlklub hørt om en stor spidsgatter i København, fortæller Ebbe Andersen, der er en meget dygtig og anerkendt bådebygger. Da han og Gerda var tilbage i Marstal, tog de den lange tur til Gilleleje, hvor de heldigvis kunne konstatere, at Undine grundlæggende var i så god stand, at hun stadig kunne reddes. Det lykkedes også at overbevise ejeren om, at de skulle købe båden.

Ebbe Andersen gik på pension i 2013, hvor bådebygger Monica Fabricius overtog Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft samt værftets store hal på havnen i Marstal. Ebbe Andersen beholdt selv sit oprindelige værksted tæt på lystbådehavnen i Marstal og havde derfor det perfekte sted til at renovere Undine.

”Vi havde sejlet vores dejlige gaffelriggede Colin Archer Thor i syv sæsoner, men den vejede 13 ton og var fire meter bred, så vi syntes efterhånden, at vi var ved at blive for gamle til at håndtere det tungere grej og var begyndt at lede efter en mindre træbåd. Derfor overtog vi Undine på det helt rigtige tidspunkt. Både for os selv og fordi vi nåede at redde hende fra ophug,” fortæller Ebbe Andersen.

Aage Utzon har givet Undine en høj, flot og enkel rig med en enkelt relativt smal saling og en strut på den 17,5 meter høje mast.

Spidsgatterklasserne
Det var Aage Utzon, der omkring 1924 tog initiativet til at etablere standardklasser for spidsgattere, så de ikke skulle sejle mod kutterne efter NL-reglen.

Den nye klasse blev etableret efter sejl-arealet på krydsstellet og var målemæssigt en såkaldt boksregel, hvor konstruktørerne kunne udfolde sig indenfor fastlagte mål, modsat meterreglen, hvor man designede indenfor en indviklet formel.

De første klasser, der blev etableret, var for 30 m2 og 45 m2 klassespidsgattere, men der kom hurtigt andre klasser til, så der efterhånden også var klasser for 20 m2, 26 m2,
38 m2 og 55 m2.

Utzons første runde stævn
Undine kom til verden på Aage Utzons tegnebord i 1936 og blev bygget af fyr på eg og svøb af arkacietræ på Lilleø Værft i Korsør i 1937 til urmager Georg Jensen, København, og fik hjemhavn i Svanemøllen. Den var den første båd, der blev tegnet og bygget til den største spidsgatterklasse, 55 m2-klassen.

Siden blev der kun bygget yderligere en 55 m2 klassespidsgatter. Undine er efter al sandsynlighed den første båd med Utzons senere så berømte soft nose, Utzons berømte runde stævn, som for alvor kom ind i billedet i 1938/39 med hans nye Naval 30 m2 spidsgatter, og som hans designelev Peter Bruun videreførte i Spækhuggeren og hans øvrige konstruktioner.

Først i starten af 50'erne fik Undine installeret en motor, en 10 hk Albin, og i 1958 blev Undine solgt videre til ingeniør Ernst Mathiesen, der havde båden liggende i Svanemøllen frem til slutningen af 90erne, hvor hun blev solgt i en ret sølle forfatning til en nordsjællandsk bådebygger, der påbegyndte en restaurering med f.eks. helt nyt dæk i krydsfiner med epoxy.

Da Undine var flot nylakeret og blev søsat, så viste det sig, at hun var for læk til at ligge i vandet. Undine blev så sat på land i slutningen af det gamle årtusinde. Det viste sig at kølen var revnet og at hele kølkonstruktionen skulle udskiftes.

”Bortset fra kølen, så var det ikke en båd, hvor der skulle laves meget om. Alt hvad der var lavet, det var pænt udført og i orden. Jeg tror ejeren gav op, fordi han ikke havde gjort sig klart, hvor stort arbejde der manglede. Vi brugte ca. 2000 arbejdstimer på renoveringen,” fortæller Ebbe Andersen. Han og Gerda Andersen blev bådens blot fjerde ejer på 84 år.

Det siges, at Undine er Aage Utzons første konstruktion med hans karakteristiske runde stævn, som Peter Bruun adopterede i Spækhuggeren og sine øvrige hval-både.

Nye vinduer i kahytten
Undine fremstår i dag stort set helt originalt, bortset fra at ingeniør Ernst Mathiesen forkortede bommen. En operation de fleste store spidsgattere har været igennem for at tage lidt af rorpresset og undgå, at bommen var længere end båden agter. De fleste har bevaret de originale skødning, mens Undine har fået en mere moderne løjgang fra karm til karm midt i cockpittet. Undine har ikke kistebænke, men i stedet tremmetofter. Der er således ingen stuveplads i cockpittet, fordi båden helst ikke skal lastes for tungt agter.

Bådens to første ejere ville ikke have vinduer i rufsiderne, skønt der var vinduer på Aage Utzons tegninger. Under renoveringen har Ebbe Andersen fræset ud til de klassiske Utzon-vinduer, hvor glasset er kittet indvendig-fra i selve rufsiderne.

Oven bords er Undine en klassisk spidsgatter med adskillelse mellem kahytten og forlugen, en bøjle på masten til at undgå fokke- og genuaskøderne i at fiske på træ-klamperne på masten. Bådens skylight blæste af båden under transporten til Marstal, så Ebbe Andersen har bygget et nyt skylight efter et gammelt foto, og det har han ramt helt perfekt.

Om læ bemærker man først bådens store hyggelige salon med køjesofaer, hvor der nu kommer meget mere lys ind med de nye vinduer. Her er der lidt utraditionelt ingen gennemgang til forkahytten, hvor man kommer ned via forlugen. Til gengæld er der både et stort toiletrum, et for den tid stort pantry og et stuve/skabsrum.


Ny motor & nye sejl fulgte med
Ved den første renovering havde ejeren bygget et nyt ror, sat ny agterkant på agterstævnen med rorbeslag på båden og der var lavet fundament til en ny Yanmar-motor, der fulgte med i handlen. Desuden var alle beslag til f.eks. riggen pakket nede i kasser, som Ebbe og Gerda Andersen også fik med. Mast og bom var også fuldt intakte og havde hængt lige indendørs i alle årene. Båd, mast, motor og alt grejet blev kørt til Marstal sent på efteråret 2016, og så kunne Ebbe og Gerda Andersens renovering begynde i foråret 2017. Der fulgte også et helt nyt stel sejl med i handlen.

”Kølen var som nævnt revnet og skulle udskiftes, men fribordet og bunden så forfærdelige ud efter at have stået, uden at været blevet vedligeholdt i 16 år. På fribordet var malingen krakeleret og hang nærmest i laser og skulle ligesom bunden skrabes helt i bund. Mahogni-apteringen skulle også i bund, udenbords som indenbords, med varmeblæser og skrabejern,” fortæller Ebbe Andersen, der dog kunne glæde sig over, at det meste af klædningen stadig var i god stand under den krakelerede maling.

Ebbe Andersen har brugt 1100 A4 rustfri skruer til støtte for alle de gamle jernspir, som båden oprindelig blev klædt med. Alle hovederne på jernspirene blev renset og hullerne proppet på ny.


Formlimede forstærkninger af svøb
Kølplankerne over den massive egetræs køl kunne genbruges, og her borer Ebbe Andersen alle spir-hullerne op og satte pinde i hullerne. De blev skåret af i plan med planken og derefter blev pindenes ender boret og proppet, så der ikke vendte endetræ udad.

”Hele trækølen bankede jeg ud i småstykker. Da kølen var ude, kunne jeg skære kølboltene over ved blykølen og oppe ved spanterne og banke stumperne ud,” fortæller Ebbe Andersen.

Inden Ebbe Andersen satte den nye køl og dødtræet mod blykølen på plads, så byggede han rammer indeni båden til at styre bore- huller i kølen til de nye kølbolte. På den måde kunne han bore helt præcist gennem kølen og ramme hullerne til kølboltene i blykølen. Boret blev styret af de gamle huller i bundstokkene og rammerne højere oppe.

”Inden jeg fjernede den gamle køl, så måtte jeg skære svøbene over lige ved overkanten af kølen, fordi de var fæstnet med udstemninger i kølen. Derfor måtte jeg lave ca. 10 U-formede formlimede forstærkninger til at samle svøbene parvis. På den måde er svøbene blevet endnu stærkere, og forstærkningerne blev lavet sådan, at jeg kunne lægge teakklodser mellem forstærkningerne og kølen, så jeg kunne lave drænhuller i dem,” fortæller Ebbe Andersen om et af de mange delprojekter i renoveringen af Undine.

Den hyggelige salon med mahogni-aptering og en stor U-sofa med tilhørende klapbord. I dag er der mere lys i salonen, fordi Ebbe Andersen har etableret de vinduer i rufsiderne, som Aage Utzon har tegnet på de originale tegninger.

Lak som karamel og flint
”Det var også et stort og langsommeligt arbejde, da vi skulle skrabe al den gamle lak af bådens mahogni. Indenbords var rufsiderne og apteringen lakeret med linolie-fernis, og når vi varmede lakken for lettere at skrabe lakken væk, så blev den til en karamelagtig masse, der var meget svær at skrabe. Det viste sig, at det var lettere kun at bruge skrabejern. Vi var nødt til at skrabe og slibe al den gamle lak af alt interiør, fordi lakken var blæret op,” sukker Ebbe Andersen.

”Udenbords var mahognien sprøjtelakeret med en to-komponent lak, der var meget hård at skrabe. To-komponent lak er efter min mening ikke egnet til massivt træ, der kan arbejde, fordi lakken så kan revne,” fortæller Ebbe Andersen om sit og Gerda Andersens slid med at skrabe bådens mahogni i bund, inden den blev slebet og lakeret op med 8 lag Epifanes-lak.

Da skroget var helt skrabet i bund og al træarbejdet var færdigt, så kalfatrede Ebbe Andersen nodderne i hele skroget. Over vandlinjen fik nodderne oliemaling, så bomulden ikke sugede linolien ud af den efterfølgende spartling af nodderne med linoliekit. Under vandlinjen blev nodderne forseglet med først blymønje og derefter en gummiagtig tjærekit i stil med Hempels Prof 10.

Derefter blev skroget grundmalet og spartlet, malet med hvid lak på fribordet og bundmalet under vandlinjen. Endelig var Undine klar til at komme i vandet i 2019, hvor masten blev sat i, så riggeren kunne tilpasse en ny stående rig, der var forsvundet, inden Ebbe og Gerda Andersen købte båden. I 2020 fik Undine så endelig igen sin første sæson efter næsten en fjerdedel af sin levetid på land. 


Specifikationer på Undine 55 m2 klassespidsgatter 
Længde: 9,98 m 
Bredde: 2,80 m
Dybgang: 1,90 m
Deplacement: 6.000 kg
Sejlareal, originalt: 55 m2
Mastehøjde: 17,5 m
Motor: Yanmar 18 h
Drev: fast aksel
Byggeår: 1937
Materiale: Fyr på eg og svøb af akacie
Design: Aage Utzon
Værft: Lilleø-værftet, Korsør
Specialklub: Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer er specialklub for ejere af klassiske lystbåde i træ og alle andre, der interesserer sig for sejlsportens sejlende kulturarv.
Website defaele.dk.

Ebbe og Gerda Andersen med vandrepræmien Harpunloggen foran Undine i Frederiksværk, hvor de og båden blev hædret for den flotte renovering ved Dansk Forening for Ældre Lystfartøjers sommerstævne.

BÅD 574

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.