To Knarrer mødes på hvert sit baneben. DEN 101 er en typisk Børresen Knarr helt i glasfiber, mens båden til venstre i billedet har et flot ruf i mahogni og dæk i teak.

Største felt ved DM
På trods af de få både i Danmark, så formår Knarren at være en af vores allermest aktive klasser, der i fjor præsterede sæsonens største DM-felt af alle køl- og klassebåde, på lige fod med Folkebåden, med hver 34 både på startlinjen. Til sammenligning er der dog omkring otte gange så mange Folkebåde i Danmark.

Begge bådtyper er designet i skyggen af anden verdenskrig og alligevel udkonkurrer disse klassikere de nyere bådtyper som H-båd, Spækhugger og den hypede sportsbåd J/70, der alle tre stillede felter på 28 både ved hver deres DM. De nævnte fem både er i dag dansk sejlsports største kølbådsklasser.

Knarren er en af de få klassiske klasser, der overlever, fordi den har en stærk klasse-organisation og store felter på Øresund, en fantastisk god stemning i klassen og et godt internationalt samarbejde.

I løbet af sæsonen sejles der 5-6 kapsejladser, typisk to i maj, et i juni, to i august og et i september. I år sejles et ekstra stævne i juli.

Tæt race på lænseren under en IKC på Øresund. Knarrer er enkle at sejle læns med, fordi båden ikke har spiler.

Danske sejlere dominerende
Knarr-sejlerne sejler sammen hele vinteren fra Skovshoved hver søndag kl. 10, hvor en udvalgt båd lægger et par mærker ud og afgiver klar- og startsignal over bærbar VHF. Der sejles typisk tre sejladser på en kort op og ned bane med en eller to baneomgange. Det giver især god starttræning og træning i at placere sig bedst muligt ved topmærket. Bagefter bliver der hygget i bådene, i det omfang temperaturen og tiden tillader. Der er i dag aktive Knarr-felter i Danmark, Norge og USA. Sejlere fra disse tre natio-ner har siden 1969 hvert år dystet om International Knarr Championship, IKC, der sejles på skift i San Francisco, Norge og Danmark.

Den danske Knarr-flåde er især koncentreret i Skovshoved og Rungsted i Øresund, men der findes også Knarr-både jævnt fordelt i provinsen. I Norge findes Knarr-felterne især i Oslo og Bergen, mens der i USA kun er et Knarr-felt i San Francisco.

Danske Knarr-sejlere har i tidens løb domineret den internationale Knarr-sejlads og danske sejlere har sejret i over halvdelen af mesterskaberne. Heraf tegner Lars Gottfredsen, Rungsted, sig alene for seks sejre og Frank Berg, KDY, har vundet fem gange.

Der bliver altid sejlet tæt i toppen af Knarr-felter ved kapsejladserne. Her på kryds kort før krydsmærket.

Masser af sjov & økonomisk sejlglæde med en fælles Knarr
KnarrSejlervennerne Rasmus Fredsted, Jeppe Parving, Philip Christiani og Nicolai Wichmann, Hellerup, har i fællesskab købt Knarr DEN 102 og deltager i årets IKC, det uofficielle VM for Knarr. De tre i firkløveret er garvede kapsejlere, men de har ikke købt båden for at deltage i udtagelserne til IKC. Aldersmæssigt er de fire ejere 47-50 år.

”Vi er bare en flok gamle venner, der alle er fra Jørgen Rings gamle juniorskole, der synes, det er hyggeligt at mødes og sejle sammen. Nicolai er dog ny som sejler og sidder og lærer, mens vi andre arbejder intuitivt, når vi er ude at sejle. For os handler det i bund og grund om godt kammeratskab og at have det sjovt med gamle venner,” fortæller Rasmus Fredsted, der også sejler den foilende katamaran Flying Phantom sammen med Philip Christiani.

”Knarren er ideel til formålet, fordi vi kan være fire om bord, og vi kan hver for sig tage familien med ud at sejle, og vi kan også tage venner med ud, som ikke har sejlet før. Det er en båd, der kan tåle mosten, og som er næsten uforgængelig. Den er nem at holde og er supernem at sejle. Samtidig det en meget smuk båd,” mener Rasmus Fredsted.

”Økonomisk er det også overkommeligt, når vi er fire om at eje båden. Prisen for båden svarer til en god racercykel for hver af os, og vi har en omkostningssplit, hvor vi hver betaler 1000 kr. om måneden. Det dækker alle udgifter omkring båden fra pladsleje til nye sejl og indskud til kapsejladser,” forklarer Rasmus Fredsted.

”Vi sejler aftenmatcherne og Knarr-kapsejladser, og her er det en fordel, at vi kan være fire om bord, og når der er forfald, så kan to mand sejle den. Klassen har meget at byde på. Det er let at komme med i denne fantastiske klasse, hvor klassen hjælper nye sejlere, fortæller Rasmus Fredsted.

”Det er også en bonus, at vi møder gamle sejlervenner i klassen, hvoraf det kun er få med egen båd. De kan gøre ligesom os, slå sig sammen om at købe en Knarr. Også yngre sejlere kan have meget sjov og sejlglæde i en Knarr. Jeg var selv kun 15 år, da jeg sejlede Knarr første gang. For os er DEN 102 en long term investering,” erklærer Rasmus Fredsted.

Rasmus Fredsted, Jeppe Parving og Philip Christiani på podiet efter de vandt bronze ved DM i Knarr i 2021. Øverst på skamlen ses vinderen Henrik Søderlund og hans mandskab, mens den regerende IKC-mester Lars Gottfredsen stod et trin nede med en sølvmedalje.

Det danske hold
I år udgøres det danske hold ved IKC af Lars Godtfredsen, Rungsted (som forsvarende IKC-mester), Henrik Søderlund, KDY, Ib Ussing Andersen, KDY, Morten Reinholdt, Hellerup, Troels Bjerg, KDY, Søren Pehrsson, KDY, Peter Bøttcher, KDY, Kristian Kjærgaard, KDY, Rasmus Fredsted, KDY, Claus Juul Nielsen, Svendborg, Jesper Dalsgaard Rasmussen, KDY, Søren Leopold, KDY, Lars Ole Knudsen, Skovshoved, Johan Prior Knock, Hellerup, Jens Schultzer, KDY, Kim Bruhn Petersen, Skovshoved og Ulf Røgeberg, Skovshoved (wild card). Fire af disse skippere sejler IKC for første gang.

Sejlads i store medløbende bølger bliver aldrig hverken dramatisk eller utryg på grund af Knarrens gode kursstabilitet og relativt store tyngde.

Læstebåden var krigsbarn
Knarren kom til verden i 1943 i det krigshærgede Norge, fordi bådkonstruktøren Erling Kristofersen blev opfordret af sejlerkammerater til at tegne en norsk ”Folkebåd”, fordi de ikke var begejstrede for Folkebåden, som Skandinavisk Sejlerforbund havde fået tegnet efter en nordisk designkonkurrence. De ville gerne have en båd i stil med Dragen, blot væsentligt billigere og mere enkel.

På det tidspunkt kaldte konstruktøren Erling Kristofersen sin nye konstruktion for ”22,5 m2 læstebåd”, fordi den blev bygget med en helt ny og speciel byggemetode, hvor kanterne på bordene skiftevis blev høvlet konkave og konvekse. På denne måde passede bordene sammen, uden at skulle tilpasses hinanden med kantsmig. Når Knarren var planket op i canadisk oregon, så blev båden taget af læsten, vendt om og fik kølen monteret.

Den første læstebåd blev prøvesejlet i fjeldsøer, fordi den tyske værnemagt havde forbudt al sejlads i fjordene. Den tyske besættelsesmagt forlangte i øvrigt, at den første Knarr skulle udleveres til Tyskland, men bådebyggeren forhalede prototypens endelige færdiggørelse, så den ikke blev officielt færdig inden krigen sluttede.

Der fornemmer man rigtigt Knarrens rene og harmoniske linjer, og bådens stabilitet er så god på kryds, at man selv i frisk mellemluft kan sidde til læ og styre, hvilket især er en fordel i et tæt kapsejladsfelt, eller hvis man vil have et optimalt kig på fokkens ticklers.

Knarr var vikingernes handelsskib
Derfor udsatte bådebyggeren Einar Iversen hele tiden færdiggørelsen med undskyldninger om fejl i konstruktion og byggemetode. Så den nåede aldrig til Tyskland, men kom på vandet i norsk farvand umiddelbart efter krigens afslutning.

Den kostede dengang den nye ejer 4500 norske kroner, eller 2/3 af prisen for en Drage. Læstebåden blev først kaldt Knarr i 1948 efter en navnekonkurrence. En Knarr var i vikingetiden et havgående handelsskib, der normalt blev sejlet for sejl, i modsætning til andre vikingeskibe, der også var bygget til at blive roet.

Ligesom sin navnesøster, så var Knarren en båd, man kunne sejle ud af fjordene med. Ud på det åbne Norske Havet, Nordsøen og Skagerrak. Dengang var havsejlads mere et spørgsmål om, hvordan båden bjærgede sig end om størrelsen.

Knarren blev hurtigt populær i Norge efter krigen, men kom først for alvor til Danmark i halvtredserne, hvor det berømte Drage-værft Børresens Bådebyggeri i Vejle begyndte at bygge Knarr i 1955. Året før var Knarren blevet godkendt som national entypebåd i Danmark. To norske værfter byggede også Knarr.

De sidste træbåde blev bygget i begyndelse af halvfjerdserne, og fra 1974 begyndte Børresens Bådebyggeri, som de eneste i verden, at bygge Knarren i glasfiber. Det lykkedes Børresen at bygge glasfiberversionen med præcist samme vægt, vægtfordeling og sejlegenskaber som træbådene. De sidste Knarr-både fra Børresen blev bygget i 1988, men der blev bygget tre nye Knarr i 2007. Disse blev støbt i Tyskland og færdiggjort hos Ole Hjort på Slettens Bådebyggeri.

Der kan snildt være fire om bord, selv med bådens relativt beskedne cockpit, der er typisk for ældre lystbåde. I denne Knarr har ejeren bevaret de oprindelige Børresen-spil, der her ses under armen på gasten i læ. Teak-listen i borde med fire huller er til at sidde på til luv i luft.