Sejl ad portvins-floden

Frodig dal
I Porto og omegn er der bebyggelse på begge sider af floden, og derfor er den første store oplevelse på en flodsejlads at sejle under flere enorme broer, der forbinder storbyens bydele. Herfra går turen gennem forstæderne og videre ud i mere landligt terræn. 80 km oppe ad floden passeres byen Mesão Frio, og man sejler ind i Douro-dalen, der er sejladsens ubestridte højdepunkt.

Dalen løber helt til den spanske grænse og er berømt for sine formidable natur-omgivelser. Her rejser klippeskråningerne sig stejlt på begge sider af floden, og de frodige skråninger er oversået med vinranker, der dyrkes i terassebrug. I foråret kan man tillige se kirsebærtræerne og mandeltræerne blomstre, men ifølge kendere er det smukkeste tidspunkt at opleve Douro-dalen i august og begyndelsen af september, når vinrankerne står i fuldt flor, ligesom dalen klædt i efterårsfarver også er et betagende skue. Kort sagt er dalen skøn at opleve hele året bortset fra om vinteren.

Langt de fleste af vinrankernes druer benyttes til portvin, og Douro-dalen er epicentret for verdens produktion af portvin. Derfor kaldes Douro i folkemunde også for ”portvins-floden”. D’ouro betyder ”af guld” på portugisisk, og navnet er ganske passende,
da der i dag spindes godt med guld på produktionen af portvin.

På verdensarvslisten
Undervejs på sejladsen er det en vidunderlig oplevelse at stå på dækket og nyde de skønne landskaber samt små idylliske landsbyer passere forbi. Undervejs bliver man indimellem passeret af et tog på jernbanen, der er anlagt langs en del af floden. Den er kendt som en af klodens smukkeste togstrækninger – nøjagtigt ligesom vandvejen anses som et af klodens smukkeste flodkrydstogter.

Jo længere man kommer op ad floden, jo smallere bliver den, så det gælder om at blive i midten af sejlrenden. Derfor er det også rart ikke selv at stå for navigeringen, så man i ro og mag kan nyde de formidable omgivelser, som var stærkt medvirkende til, at Douro-dalen i 2001 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste over klodens mest bevaringsværdige naturområder.

På Douro får man også lov til at opleve et af de kendetegn, som kan ses ved flodsejlads visse steder i verden. Det handler om de sluser, som er anlagt for at få floden til at flyde mere jævnt.

Douro-dalen er både vild og blid på samme tid. Blid på grund af de grønne og romantiske omgivelser, og vild på grund af stejle skråninger, som bliver smallere, mere drama-tiske og klippefyldte, jo længere man kommer ind i landet.

Spændende udflugter
Hvor man på havkrydstogter ofte sejler om natten og er i havn om dagen, er det anderledes på Douro-floden. Her sejler man netop om dagen for at kunne nyde naturen i dagslys. Krydstogtskibene er meget mindre end de ofte gigantiske havgående af slagsen, men alligevel sover man normalt om bord på de lidt længere flodkrydstogter. Nogle af de mindre skibe har dog ikke sengepladser, og her overnatter man på hoteller på land.

Fælles for langt de fleste af de lidt længere krydstogter er, at sejladsen kombineres med udflugter til attraktioner inde i landet. Her lægger man til kaj og går på opdagelse, og især de to byer Peso da Régua og Pinhão er populære udflugtsmål.

Pinhão er en lille perle, og blandt den fredfyldte bys attraktioner er ikke mindst togstationen, der tilbage i 1937 blev kåret som Portugals smukkeste. Kåringen skyldes ikke mindst de 24 store såkaldte azulejos-billeder, der hver især er sammensat af en række blåhvide fajance-fliser – en nordportugisisk specialitet.

Mange krydstogtsgæster får også mulighed for at besøge en vingård. Douro er verdens ældste afmærkede vindistrikt, og udover portvin produceres der på disse kanter også hvidvin, rosévin, rødvin, mousserende vine samt den søde dessertvin Muscat.

Adskillige af områdets vinproducenter har åbnet deres døre for besøgende. Bedst kendt er Casa de Mateus, der ligger 25 km fra førnævnte Peso da Régua. Det spøjse Mateus-slot med de mange tårne er kendt fra etiketterne på de karakteristiske buttede grønne flasker, der primært indeholder rosévin, og som er et af verdens bedst sælgende rosémærker. Casa de Mateus-slottet er desuden en kulturel institution, og en rundvisning er også ganske interessant.

Flere af de store portvinsproducenter har opført besøgscentre, hvor man kan få en lille rundvisning i produktionshallerne samt efterfølgende smage på varerne. Et godt eksempel er Quinta do Seixo lige uden for byen Pinhão. Det er ejet af portvinsgiganten Sandeman og ligger højt hævet over Douro-floden med en fremragende udsigt.

Et flodkrydstogt på Douro-floden rummer således flere tilbud end det naturmæssige, og før corona-rejserestriktionerne var antallet af gæster da også støt stigende. Besøgende fra store dele af verden fandt vej til det nordlige Portugal for at opleve en krydstogtsform, hvor der hele tiden er noget kønt at se på, og som giver et langt mere intimt krydstogt, end man oplever på de store havskibe.

Stemningsfuld storby
Uanset om det sker før eller efter en flodsejlads, må man ikke snyde sig selv for et par dages ophold i Porto. Portugals næststørste by er særdeles hyggelig, og intet sted er mere stemningsfyldt end ved Douros bredder.

På den nordlige flodbred – hvor de mindre udflugtsbåde stævner ud – ligger Ribeira, der er Portos ældste bydel. Det gamle arbejderkvarter emmer af historie og lokalkolorit, og en spadseretur rundt i de snævre brostens-belagte gader er en dejlig oplevelse.

Fra den modsatte side af bredden i bydelen Vila Nova de Gaia har man byens ubetinget bedste udsigt. Her har man nemlig første parket til Ribeira-kvarterets spektakulære og farverige bygninger, der rejser sig op ad en halvstejl skråning.

Udover turbåde ligger der ved kajen flere af de gamle portvinspramme, der i sin tid blev brugt til at transportere tønder fulde af portvin. Flere af de store portvinsproducenter har også besøgscentre langs kajen.

I den øvrige af Portos centrale bydel finder man en række andre seværdigheder. Baixa er kendt for sine mange storslåede bygninger, og tilsvarende stiligt er der langs boulevarden Avenida dos Aliados. Det gælder ikke mindst det imposante og meget smukke rådhus, der har et 70 meter højt klokketårn.

Et andet interessant tårn er det i Clérigos-kirken – Torre dos Clérigos. Det er muligt at komme op i det 75 meter høje granittårn, om end turen op ad de 225 trappetrin er relativt strabadserende. Til gengæld belønnes man på toppen med en fænomenal flot udsigt ud over Riberia, Douro-floden, portvinshusene, Atlanterhavet samt tusindvis af hustage.
Alt i alt venter der masser af spændende storbyoplevelser i Porto, og hvis benene undervejs bliver trætte i den kuperede by, kan en tur i en af byens gamle sporvogne anbefales.