Ingen udsigt til gratis søkort
Danske søkort er verdens dyreste, mens landkort kan hentes digitalt af enhver. Uligheden stammer tilbage fra 2013, hvor Danmark som et led i digitalisering og forenkling frikøbte alle grunddata.
Gratis landkort og dyre søkort. Sådan er situationen for danske sejlere, der betaler verdens højeste priser for søkort. I praksis betyder det, at man eksempelvis hos Garmin har sænket avancen, så kortet over Nordeuropa koster det samme som kortet over Sydeuropa.
En del af forklaringen er, at man i Danmark betaler royalty til de lande, der grænser op. Det er Danmark det eneste land i Europa, der gør.
”De høje danske priser har betydet, at de andre europæiske lande betaler ind til vores royalties, så kortene ikke bliver så dyre. Populært sagt, så betaler andre europæiske sejlere lidt til de danske kort,” forklarer Søren Burø, Sales & Site Manager, Garmin Nordic Denmark.
Når danske sejlere skal betale for gode kort, hænger det sammen med, at man i 2013 frikøbte en stribe såkaldte grunddata for at bane vej for bedre og lettere kommunikation og sagsbehandling mellem offentlige forvaltninger. Med andre ord var frikøbet en del af den digitaliseringsproces, som vi alle nyder godt af nu. Uden frie datastrømme havde det ikke været muligt.
Gratis data
Frikøbet var en direkte konsekvens af, at den daværende regering (S, R, SF) og KL i oktober 2012 besluttede at etablere et grunddataprogram med henblik på at forbedre de offentlige grunddataregistre og give private aktører fri adgang til udvalgte data inden for bl.a. ejendomme, adresser, vand, klima, geografi, virksomheder og personer.
For de offentlige parter var hovedformålet at skabe fælles anvendelige, fælles refererbare og fælles styrede data på tværs af det offentlige Danmark. ”Åben adgang til grunddata i den private sektor er en potentiel kilde til innovation, vækst og nye arbejdspladser (…) og tilgængeliggørelse af informationerne i de offentlige data kan udnyttes til helt nye typer af især digitale produkter og løsninger.” Det hedder det bl.a. i aftaleteksten af 9. september 2012.
Med frikøbet blev geografiske grunddata inklusive oplysninger om matrikler, bygninger, vejnet, vandløb og søer frigivet, men når man kigger i de nu godt 10 år gamle papirer, står der intet om søkort.
Bådmagasinet har forgæves kontaktet både Socialdemokratiet, Konservative og Liberal Alliance for at få deres bud på, hvorfor data over dybderne i danske farvande ikke blev en del af frikøbet.
Politisk beslutning
I sin tid blev det besluttet, at søkort skulle koste penge, fordi Danmark er et gennemsejlingsland, og at det derfor er rimeligt, at udenlandske skibe i transit betaler for gode kort.
I andre europæiske lande har man valgt løsninger, hvor søkort er billige eller næsten gratis, og tilsvarende er landkort dyre. Men herhjemme reguleres den pris, som kortudbydere betaler i licens til Geodatastyrelsen hvert eneste år.
Hos Dansk Sejlunion er man opmærksom på, at søkort er del af de udgifter, der er forbundet med at sejle, og opfordrer til, at man husker, at søkort skal opdateres.
”Der sker hele tiden opdateringer af søkort, og det omfatter bl.a. de mange infrastrukturprojekter, der er gang i. Det er store projekter såsom vindmølleparker, broer og opfyldninger. Vi anbefaler, at man hele tiden opdaterer sine kort for at kunne sejle sikkert. Det kan opleves som mange penge, man betaler for søkort, men vi har en stor interesse i, at danske søkort bliver opdateret, og at de digitale data er let tilgængelige.”
”Og så skal man også holde udgiften op mod, hvad man ellers har af udgifter ved at være bådejer,” vurderer direktør Christian Lerche, Dansk Sejlunion.
Opmåling gennem 140 år
Så snart du bevæger dig væk fra de mest befærdede farvande i Danmark, stiger risikoen for, at du sejler over havbund, hvor det er længe siden, at danske myndigheder har kontrolleret dybderne.
En stor del af de data, der ligger til grund for de digitale kort, stammer fra opmålingsarbejde udført i perioden 1858-1907. Den tekniske udvikling strækker sig fra blylod og sekstant til flerstråleekkolod og DGPS, hedder det i publikationen Bag om Søkortet 3. udgave fra Geodatastyrelsen, der senest er opdateret i januar 2020.
Her fremgår det, at så snart man kommer væk fra hovedfærdselsårene, er opmålingerne af ældre dato. Flere områder i Kattegat bygger på data fra perioden 1855 og frem til 1952.
Det gælder eksempelvis rundt om både Anholt og Læsø samt nord og øst for Bornholm.
En del af forklaringen er, at man i Danmark betaler royalty til de lande, der grænser op. Det er Danmark det eneste land i Europa, der gør.
”De høje danske priser har betydet, at de andre europæiske lande betaler ind til vores royalties, så kortene ikke bliver så dyre. Populært sagt, så betaler andre europæiske sejlere lidt til de danske kort,” forklarer Søren Burø, Sales & Site Manager, Garmin Nordic Denmark.
Når danske sejlere skal betale for gode kort, hænger det sammen med, at man i 2013 frikøbte en stribe såkaldte grunddata for at bane vej for bedre og lettere kommunikation og sagsbehandling mellem offentlige forvaltninger. Med andre ord var frikøbet en del af den digitaliseringsproces, som vi alle nyder godt af nu. Uden frie datastrømme havde det ikke været muligt.
Gratis data
Frikøbet var en direkte konsekvens af, at den daværende regering (S, R, SF) og KL i oktober 2012 besluttede at etablere et grunddataprogram med henblik på at forbedre de offentlige grunddataregistre og give private aktører fri adgang til udvalgte data inden for bl.a. ejendomme, adresser, vand, klima, geografi, virksomheder og personer.
For de offentlige parter var hovedformålet at skabe fælles anvendelige, fælles refererbare og fælles styrede data på tværs af det offentlige Danmark. ”Åben adgang til grunddata i den private sektor er en potentiel kilde til innovation, vækst og nye arbejdspladser (…) og tilgængeliggørelse af informationerne i de offentlige data kan udnyttes til helt nye typer af især digitale produkter og løsninger.” Det hedder det bl.a. i aftaleteksten af 9. september 2012.
Med frikøbet blev geografiske grunddata inklusive oplysninger om matrikler, bygninger, vejnet, vandløb og søer frigivet, men når man kigger i de nu godt 10 år gamle papirer, står der intet om søkort.
Bådmagasinet har forgæves kontaktet både Socialdemokratiet, Konservative og Liberal Alliance for at få deres bud på, hvorfor data over dybderne i danske farvande ikke blev en del af frikøbet.
Politisk beslutning
I sin tid blev det besluttet, at søkort skulle koste penge, fordi Danmark er et gennemsejlingsland, og at det derfor er rimeligt, at udenlandske skibe i transit betaler for gode kort.
I andre europæiske lande har man valgt løsninger, hvor søkort er billige eller næsten gratis, og tilsvarende er landkort dyre. Men herhjemme reguleres den pris, som kortudbydere betaler i licens til Geodatastyrelsen hvert eneste år.
Hos Dansk Sejlunion er man opmærksom på, at søkort er del af de udgifter, der er forbundet med at sejle, og opfordrer til, at man husker, at søkort skal opdateres.
”Der sker hele tiden opdateringer af søkort, og det omfatter bl.a. de mange infrastrukturprojekter, der er gang i. Det er store projekter såsom vindmølleparker, broer og opfyldninger. Vi anbefaler, at man hele tiden opdaterer sine kort for at kunne sejle sikkert. Det kan opleves som mange penge, man betaler for søkort, men vi har en stor interesse i, at danske søkort bliver opdateret, og at de digitale data er let tilgængelige.”
”Og så skal man også holde udgiften op mod, hvad man ellers har af udgifter ved at være bådejer,” vurderer direktør Christian Lerche, Dansk Sejlunion.
Opmåling gennem 140 år
Så snart du bevæger dig væk fra de mest befærdede farvande i Danmark, stiger risikoen for, at du sejler over havbund, hvor det er længe siden, at danske myndigheder har kontrolleret dybderne.
En stor del af de data, der ligger til grund for de digitale kort, stammer fra opmålingsarbejde udført i perioden 1858-1907. Den tekniske udvikling strækker sig fra blylod og sekstant til flerstråleekkolod og DGPS, hedder det i publikationen Bag om Søkortet 3. udgave fra Geodatastyrelsen, der senest er opdateret i januar 2020.
Her fremgår det, at så snart man kommer væk fra hovedfærdselsårene, er opmålingerne af ældre dato. Flere områder i Kattegat bygger på data fra perioden 1855 og frem til 1952.
Det gælder eksempelvis rundt om både Anholt og Læsø samt nord og øst for Bornholm.
BÅDMAGASINET BEKLAGER
Af vores artikel på side 31 i Bådmagasinet 575 ”Verdens dyreste søkort er danske” skriver vi, at Geodatastyrelsen ikke har svaret på vores spørgsmål. Dette er ikke helt korrekt. Deres svar kom efter vores deadline, hvorfor vi på næste side bringer svarene fra Geodatastyrelsen.
Af vores artikel på side 31 i Bådmagasinet 575 ”Verdens dyreste søkort er danske” skriver vi, at Geodatastyrelsen ikke har svaret på vores spørgsmål. Dette er ikke helt korrekt. Deres svar kom efter vores deadline, hvorfor vi på næste side bringer svarene fra Geodatastyrelsen.
Syv spørgsmål
Vi har modtaget følgende syv spørgsmål af journalist Jens Høy i forbindelse med dennes udarbejdelse af en artikel vedrørende søkortprodukter på det danske marked.
Vi har modtaget følgende syv spørgsmål af journalist Jens Høy i forbindelse med dennes udarbejdelse af en artikel vedrørende søkortprodukter på det danske marked.
-
1. Hvorfor koster de danske digitale søkort penge, når landkort er gratis?
I forbindelse med etableringen af Grunddata-programmet i 2013 blev en række datasæt om Danmark, herunder landkort, gjort gratis tilgængelige for alle. Frikøbet var fokuseret på landdata og blev finansieret ved et tillæg til Finansloven. Søkort var ikke en del af dette frikøb, og derfor er produktion af både papir og elektroniske søkort fortsat finansieret via brugerbetaling.
2. Hvordan fastsættes prisen på søkort?
Geodatastyrelsen følger gældende vejledninger for prisfastsættelse i staten. Jf. Finansministeriets Budgetvejledning 2021 skal priser ved salg af varer og ydelser fastsættes således, at omkostningerne dækkes. Jf. BEK nr. 1405 af 30/11/2018 § 2, stk. 3 har Geodatastyrelsen hjemmel til at sælge søkort med nedsat brugerbetaling. Denne undtagelse benytter Geodatastyrelsen sig af i den nuværende prissætning, hvorfor salget af produkter ikke dækker samtlige af Geodatastyrelsens omkostninger på området.
3. Danske kortdata er blandt de dyreste i Europa. Hvorfor?
Geodatastyrelsen har udarbejdet en generel licenskontrakt, så private virksomheder har mulighed for at producere og videresælge egne afledte produkter, der baserer på eller inkorporerer Geodatastyrelsens søkortdata. Geodatastyrelsen modtager enten 80 eller 122 danske kroner (2021-niveau) hver gang en privat virksomhed, der har indgået en licensaftale med Geodatastyrelsen, sælger et afledt produkt til en forbruger (betalingen afhænger af, om produktet indgår i en abonnementsordning med opdateringer eller er enkeltstående salg). Ud over de generelle vilkår i licensaftalen, som er ens for alle virksomheder, herunder betalingen til Geodatastyrelsen, har Geodatastyrelsen ikke indflydelse på virksomhedernes prissætning.
Det er således virksomhederne selv, der fastsætter priserne på de produkter, som de sælger til forbrugerne. Geodatastyrelsen kan konstatere, at de private virksomheders priser for navigationsprodukter i Danmark generelt varierer i udbredt grad fra priser omkring ca. 215 kroner og op til adskillige tusinde kroner.
Angående prisforskelle mellem Danmark og øvrige lande afhænger prissætningen af data af, hvilke vilkår og lovgivning de enkelte hydrografiske kontorer er underlagt, herunder om de hydrografiske kontorer helt eller delvist er finansieret via offentlige bevillinger eller – som det danske hydrografiske kontor – primært finansieres af salgsindtægter. Der kan derfor opleves forskelle på, hvordan salg af søkortdata prissættes i forskellige lande.
4. Hvor mange licenser sælges der årligt?
Som nævnt under svar på spørgsmål 3 sælger Geodatastyrelsen ikke licenser/produkter direkte til fritidsmarkedet. Samtidig er Geodatastyrelsen bundet af klausuler i licensaftalerne, der forpligter Geodatastyrelsen til ikke at udlevere virksomhedernes kommercielle informationer. Der henvises derfor til, at spørgeren selv kontakter virksomhederne med henblik på at indsamle salgstal.
Listen over hvilke virksomheder, der på nuværende tidspunkt har indgået en licensaftale med Geodatastyrelsen, fremgår af Geodatastyrelsens hjemmeside (link) og opdateres løbende.
5. Hvor ofte sejler I rundt og kontrollerer dybder af de mest befærdede ruter?
De danske sejlruter i Kattegat, Storebælt og Sundet er senest genopmålt i perioden 2003-2013, som en del af HELCOM-samarbejdet mellem Østersølandene.
I forbindelse med etablering af nye ruter, senest i Kattegat, er disse områder blevet genopmålt inden etablering af ruterne. Frekvensen af opmåling afhænger af dyb-den og områdets anvendelse samt potentiale for ændringer af den kritiske gen-nemsejlingsdybde. Eksempelvis opmåles Drogden rende ca. hvert 5. år og Kadet-renden opmåles hvert 10. år. Sidstnævnte opmåling koordineres med det tyske hydrografiske kontor, sådan at opmålingerne foretages nærved samtidigt.
Kystdirektoratet har ansvar for monitering af dybderne i de kunstigt vedligeholdte løb og render i gennemsejlingsfarvandene. Disse løb opmåles og uddybes i takt med, at dybden aftager i løbene.
Indløb til havne og kunstigt vedligeholdte render i forbindelse med anduvning af havn vedligeholdes af den ansvarlige havnemyndighed. Geodatastyrelsen modtager resultaterne fra disse eksterne opmålinger og opdaterer søkortene i det omfang, der sker permanente ændringer af betydning for sejladssikkerheden. Midlertidige dybdeændringer offentliggøres i Efterretninger for Søfarende.
6. Har I eget skib, eller køber I jer til denne ydelse?
Søopmåling i Danmark og Grønland gennemføres med skibe og personel fra Søværnet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen. Aktuelt stiller Søværnet to fartøjer (SOM1 og SOM2) og to skibe (FYRHOLM og BIRKHOLM) til rådighed for søopmåling af danske farvande. Søfartsstyrelsen stiller Inspek-tionsskibet ”POUL LØWENØRN” til rådighed i sommerhalvåret for søopmåling i åbent hav. Geodatastyrelsen har hidtil ikke benyttet private firmaer til den generelle opmåling af farvandene.
7. Hvor mange indberetninger får I cirka hvert år fra sejlere, der observerer, at der er ændringer/fejl i danske søkort?
Geodatastyrelsen fører ikke statistik på antallet af indberetninger af ændringer/fejl fra lystsejlere. Ofte rettes sejleres indberetninger både mod Geodatastyrelsen og Søfartsstyrelsen, som herefter i fællesskab koordinerer, om der skal bringes henholdsvis en efterretning i ”Efterretninger for Søfarende” og en søkortrettelse. Hvis sejlernes indberetninger alene vedrører fejl i søkortet, vil der typisk kun blive bragt en søkortrettelse.
Langt hovedparten af søkortrettelser udspringer af aktiviteter og projekter på søterritoriet, hvor kilden er bygherrer og entreprenører. Kun en mindre brøkdel af søkortrettelserne kommer fra indberetninger fra sejlere og den professionelle skibsfart. Geodatastyrelsen anslår at modtage ca. 30-40 indberetninger årligt fra sejlere/skibsfarten svarende til ca. 2-3 indberetninger om måneden.
★ Brint banker på som grønt brændstof til søs
[ « Tilbage til Forsiden ]
BÅD 576
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
Vil du læse mere?
Bliv abonnent og få fuld adgang til vores artikler.Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »