Elektroniske enheder og computere er et univers, som bliver ved med at vokse og ændre sig. Det gælder både til lands og til vands. Med jævne mellemrum vokser behovet og udviklingen ud af den kapacitet, som findes i eksisterende hardware eller software – og så må der opfindes noget nyt.
Datatransport om bord
Når det gælder maritim elektronik, så løber signalerne fra bådens forskellige instrumenter igennem kabler fra sensorer, transducere, antenner osv. og hen til apparaterne. Det vil sige med mindre, der er tale om et trådløst system, men det tilhører sjældenhederne.
Nogle gange løber kablerne via en form for ”black box”, hvor der sker beregninger og behandling af data, og derefter til et display. Nogle gange løber kablerne direkte til apparatet, hvor både databehandling og visning på display finder sted. I overførslen skal der ikke kun transporteres data, men også strøm.
Og hvis databehandlingen skal fungere, må alle data snakke samme sprog – de må køre på den samme såkaldte ”protokol”.
Grammatik
Protokollen er egentlig bare et sæt regler, som definerer ”grammatikken” i det sprog, som data taler, og som dermed sikrer, at alle dele af netværket kan snakke sammen og forstå hinanden. Eksempler på landbaserede IT-protokoller er TCP og Ethernet.
Til søs har vi igennem en del år haft en dedikeret protokol til både, nemlig NMEA2000. Enten i en særlig version, udviklet af en producent (Raymarine har Seatalk NG, Navico har Simnet), eller bare den direkte version.
Hvad er NMEA OneNet?
NMEA OneNet er tredje generations protokol til maritim elektronik – det vil sige standarden for det ”sprog”, som data i netværket bruger til at sende og modtage. Første generation var NMEA0183, anden generation er den vi kender i dagens instrumenter, NMEA2000. OneNet skal ikke erstatte, men supplere NMEA2000, og er designet til at håndtere langt større datamængder og en større strømforsyning.
De to forgængere
Mange husker sikkert NMEA2000’s forgænger, NMEA0183. Dens fysiske udtryk var en masse tynde ledninger i forskellige farver, og det krævede en særlig kompetence at finde ud af, hvordan det hele skulle installeres og ikke mindst fejlsøges, når noget ikke virkede.
Dagens protokol, NMEA2000, håndterer langt mere data og er simplere at installere og operere med kun et kabel til alle data og endda med strøm i samme kabel (op til en vis grænse – det vender vi tilbage til).
Tredje generations protokol
Nu er vi allerede ved at nå et punkt, hvor NMEA2000 ikke længere har tilstrækkelig kapacitet i særlig omfattende maritime elektroniske netværk (dog primært i kommerciel skibsfart).
Den udvikling vil kun fortsætte og efterhånden sprede sig til systemer i mindre, mere alment udbredte både. Derfor har der allerede længe været et arbejde i gang med at udvikle en tredje generations protokol til bådbranchen. Den hedder NMEA OneNet.
Det er ikke meningen, at OneNet skal erstatte NMEA2000 – målsætningen er i højere grad at skabe et supplement med større kapacitet og flere muligheder. Men efterhånden som årene går, vil OneNet formentlig overtage mere og mere.
Hvad er NMEA?
NMEA er egentlig navnet på en organisation, som arbejder på tværs af alle producenter af maritim elektronik. Forkortelsen står for National Maritime Electronics Association. Det er en amerikansk organisation, men den har efterhånden fået tilslutning over hele verden og er derfor blevet mere international end national.
Det er NMEA, som har udviklet de standarder, vi kender som 0183, 2000 og nu altså OneNet. Ideen bag det hele er, at maritim elektronik skal være sikker, teknologisk funktionel og ikke mindst mulig at servicere med teknikere, der har den samme træning og uddannelse.
Kompatibel med NMEA2000
Det er først og fremmest behovet for større datamængder (specielt video, lyd, radar), flere tilslutninger og større strømforbrug, der har gjort det nødvendigt at udvikle en ny protokol. OneNet kører på en nyere internetprotokol, nemlig IPv6, som har langt større båndbredde. OneNet er også i stand til at opdage nye enheder automatisk, nogenlunde som din telefon kan opdage en Bluetooth-højttaler. Systemet er bygget op omkring Ethernet som standard, som vi kender det fra landbaserede internetkabler.
OneNet er tredje generations NMEA-protokol. Selve beskederne er ens med dem, vi kender fra NMEA2000. Forskellen ligger i hastighed og funktionalitet.
Strøm til det hele
OneNets backbone kan levere 5G-data-hastighed på mellem 100 MB og 10 GB (!) pr. sekund. Til sammenligning er hastigheden i NMEA2000 250 kB pr. sekund. Dermed er den hurtigste OneNet-version 40.000 gange hurtigere!
Ligesom OneNet kan også NMEA2000-kabler transportere både data og strøm i samme kabel, men når det gælder strøm, er der væsentlig forskel på, hvor meget som kan løbe igennem. OneNet kan levere ca. 25 watt til alle tilsluttede instrumenter, og det betyder, at det ikke længere vil være nødvendigt at føre separate strømkabler til større strømslugere, som for eksempel radar eller MFD-kortplottere.
Et væsentlig aspekt er også, at OneNet er fuldt kompatibelt med NMEA2000. Beskederne er ens, og man kan sagtens se for sig installationer, hvor eksisterende NMEA2000-netværk forbindes eller udvides med OneNet.
MFD (Multi Function Display) er nutidens langt mere avancerede kortplotter. Allerede i dag har mange både mere en af slagsen om bord. Og efterhånden som din MFD kører flere og flere internetbaserede funktioner, video, lyd etc., så er kravene til datahastighed vokset enormt.
Ikke produkter endnu
Mange vil have stiftet bekendtskab med NMEA2000’s fysiske udtryk – det såkaldte backbone-kabel, som løber igennem båden og nemt kan tilsluttes bådens elektroniske enheder med såkaldte ”drop-kabler” via et system med kvik-koblinger, nogenlunde som det vi kender fra vandrør. OneNets fysiske produkter, det vil sige kabler, brydere og stik, er endnu ikke på markedet, men det står allerede klart, at der vil kræves et nyt backbone-kabel med større kapacitet samt en Ethernet-switch.
Langsom proces
Det tager meget lang tid at udvikle en ny protokol – NMEA2000 startede sit liv (som navnet antyder) for mere end 20 år siden, men blev først implementeret og almindelig brugt mere end 10 år senere. Arbejdet med NMEA OneNet startede allerede i 2010 og er altså først nu klar til at frigives. Almindelig brug for fritidssejlere ligger dog stadig langt ude i fremtiden – første generations produkter bliver dyre og mest rettet mod kommerciel skibsfart. Rygterne siger, at vi først kan forvente at se det hyppigt anvendt i vores både på et tidspunkt efter 2025.