fbpx
Tekst øyvind bordal FOTO silverrudder,
jean-marie liot/apivia, dansk sejlunion, arkivfoto

ET KORT OVER VORES IDRÆT I DAG

Kapsejladsens mange ansigter

Hvis du læser disse linjer, er du formentlig grebet af sejlsport. Du kender formentlig et hjørne af sporten – og du er sikkert også klar over, at der er andre måder at sejle om kap på. Men kapsejlads er rigtig mange forskellige ting. Hvad er egentlig arkitekturen i vores sport i 2022?


Hvad tænker du, når du ser ordet kapsejlads? Hvis spørgsmålet handler om en anden sportsgren – lad os sige maraton eller håndbold – så vil du umiddelbart have et klart billede af, hvad det handler om, og hvordan det hele ser ud. Det sker alt sammen på samme type bane, under de samme regler, og konkurrencen ser altid ens ud. Et maraton er et maraton. En håndboldkamp er en håndboldkamp. Sådan er det med de fleste sportsgrene. Men sådan er det bestemt ikke i sejlsport.

Kapsejlads er et paraply-begreb
Faktisk kan man betragte kapsejlads som et slags paraply-begreb, som dækker et bredt spekter af vidt forskellige aktiviteter – nogenlunde som yoga eller dans.

Al kapsejlads involverer selvfølgelig et sejldrevet fartøj, kontrolleret af en eller flere personer. Og målsætningen er altid at flytte det sejldrevne fartøj fra startlinjen til mållinjen – forhåbentlig hurtigere end de andre deltagere i konkurrencen. Men bortset fra det, kan spillet spilles på en lang række forskellige måder.

Forskellige færdigheder
Faktisk er de så forskellige, at selv om du er en erfaren og dygtig kapsejler i én disciplin, kan du ikke forvente at skifte til en anden disciplin og gøre det godt uden at lære en hel masse nye ting først.

På eliteniveau bliver det meget tydeligt: En olympisk guldvinder ville ikke en gang kunne fuldføre en Vendée Globe (formentlig ikke en gang krydse startlinjen uden at komme galt afsted). Forskellene mellem de to discipliner er langt større end lighederne.

Det samme gælder dagens America’s Cup: Du kan være verdensmester i en hvilken som helst klasse: Du ville ikke en gang få lov til at trimme fokken i en AC-75 uden først at gennemføre et omfattende træningsprogram.

Verdens mest varierede idræt?
De færdigheder, som skal til, overlapper måske til en vis grad. Men først og fremmest er der altså store forskelle. Og de færdigheder, der skal til for at lykkes i de forskellige afdelinger af sejlsporten, er meget forskellige.

At det forholder sig sådan er langt fra en selvfølge – mange erfarne sejlere er ikke rigtig klar over, hvor anderledes andre former for kapsejlads egentlig er. De fleste af os har tilbragt det meste af vores fartstid i én type sejlsport og har kun et mere eller mindre uklart billede af, hvad der foregår i de andre afdelinger.

Sejlsport har været kaldt verdens mest komplekse sport, men det er muligvis også den mest varierede.
Det højeste niveau i handicapsejlads er det, vi ser til ORC/IRC VM.

  • DE VIGTIGSTE SKILLELINJER:
    Lad os begynde med at tegne nogle grundlæggende linjer:
    • Kapsejlads kan være en hold-aktivitet eller en solo-aktivitet.
    • Kapsejlads kan ske på korte baner bestående af bøjer lagt ud efter vindretningen, eller på længere distancebaner lagt ud fra et punkt på søkortet til et andet.
    • Kapsejlads kan ske i felt bestående af ens både eller i felt bestående af forskellige både (sidstnævnte med et rating/handicap-system, som udregner resultatet).
    • Matchracing (en serie dueller på korte op-ned-baner mellem to ens både med fuldt mandskab) er en hel afdeling for sig selv.
    • Deltagere i en kapsejlads kan være professionelle eller amatører – eller en blanding af de to.

    I tillæg kan kapsejlads sejles i små både eller store både, hurtige både eller langsomme både, fysisk/teknisk-krævende både eller både, hvor det element ikke betyder ret meget. Kapsejlads kan sejles på meget korte baner (10 minutter) eller meget lange (rundt om hele jorden). Det er ikke så svært at få øje på, hvordan alt det her forsyner deltagerne med vidt forskellige oplevelser. Og som sagt, at de kræver vidt forskellige færdigheder.

Tre bobler
For at illustrere landskabet kan vi forestille os tre bobler (hver af dem med masser af mindre bobler indeni).

En af boblerne kan kaldes ”entypesejlads”. Her er alle bådene på startlinjen ens. I den her boble er de fleste både ret små og sejler på korte op-ned-baner. Bådene er små af den simple årsag, at de oftest er bygget til netop entypesejlads, og man behøver ikke en særlig stor båd, hvis den kun skal bruges til at sejle kapsejlads på korte baner. Desuden er der ikke ret mange, der vil betale prisen for en stor båd, hvis den ikke kan bruges til andet end kapsejlads. Store både er (med nogle få undtagelser) bygget mere som flydende sommerhuse end som konkurrenceudstyr – og de repræsenterer en stor investering. Rigtig mange entypebåde er joller, som sejles af en eller to personer, for eksempel Laser eller 49er . Entype kølbåde mellem ca. 18 og 27 fod med et mandskab på 3-5 personer er også populære. J-70 er et godt eksempel.

Den mest sportslige
Entypeklasser har en stærk tradition for at konkurrere på korte baner, orienteret i forhold til vindretningen, og de fleste sejladser varer under en time. De arrangeres oftest i serier på mellem fem og ti sejladser med en pointscore for hver enkelt sejlads – og den dårligste bliver fratrukket i det endelige resultat. Det format leverer intense og ofte fysisk/teknisk-krævende sejloplevelser. Sejlere, som gør det godt her, er gerne taktisk smarte – de ved, hvordan de skal positionere sin båd relativt til de andre både i feltet. Man skal også være teknisk dygtig, det kræver nemlig god bådhåndtering at kunne manøvrere på lidt plads og i pressede situationer tæt på andre både. De bedste sejlere er også gode til at optimere udstyr og ikke mindst trimme og tune det for at opnå selv minimale fordele i bådfart. Det højeste niveau i entypesejlads er det, vi ser til OL.

Den mest rummelige
En anden boble kan kaldes ”handicapsejlads”. Den afdeling af sejlsporten finder typisk sted i større både, som også bruges til cruising. For at sammenligne resultatet, når både med forskellig fartspotentiale konkurrerer, bruger man matematiske modeller for at skabe en mere eller mindre lige konkurrencesituation. Det er ikke uden problemer, eftersom både kan performe forskelligt på rigtig mange måder, og billedet skifter efter forholdene. Fra et rent sportsperspektiv kan det her sejladsformat aldrig opfylde kriterierne for en helt lige konkurrence eller afspejle deltagernes præstationer 100 % præcist. Nogle dage vil din båd sejle i forhold, som favoriserer dens bedste sider, andre dage vil du sejle i forhold, hvor nogle af konkurrenterne har en fordel.

Det højeste niveau i boksregel-sejlads er Vendée Globe.

Samme båd til alle formål
Fordelen med handicapsejlads er, at du kan bruge den samme båd til alle formål, og på et klub/amatørniveau fungerer det generelt godt. Aftenkapsejladser i sejlklubber har et socialt, uformelt aspekt, som ofte er vigtigere for deltagerne end en kirurgisk præcision på resultatlisten. Desuden kan moderne VPP-software producere mere præcise beregninger, end de metoder vi havde tidligere. Selv handicapsejlads på internationalt niveau (ORC og IRC) kan i dag foregå med et rimeligt sportsligt resultat. Stadig vil der dog være meget fokus på rating og måder at forbedre den på, hvilket nogle sejlere oplever som en distraktion. Det højeste niveau i handicap-sejlads er det, vi ser til ORC/IRC VM.

Distancesejlads
Handicapsejlads sejles sjældent på korte op-ned-baner, især ikke på klubniveau. Traditionelt sejler man i et format, vi kan kalde distancesejlads, hvor man sejler en rute, enten langs kysten eller offshore, rundt om en ø, et fyr eller et sømærke. Der er sjældent mere end et race. Eftersom sejladserne er længere, vil vejrforholdene variere mere, end de typisk gør i sejlads på korte, olympiske baner i entype-klasser. Vindvinklerne vil også variere mere, eftersom banerne ikke orienteres efter vindretningen. Navigation og bearbejdnig af vejrdata bliver en stor faktor. Du kommer til at opleve helt andre ting i det her format: Sejlads i længere tid er i sig selv en anden erfaring. Det samme er offshore-sejlads. Nogle gange vil du opleve natsejlads, hvilket er en radikalt anderledes oplevelse.

Hvilke færdigheder?
Sejlere som gør det godt i handicapsejlads er gerne velorganiserede og har en solid finansiering, eftersom det er en kompliceret og dyr øvelse at holde en større kapsejladsbåd klar og raceoptimeret og samtidig holde sammen på et dedikeret mandskab til træning og konkurrence. De ved, hvordan de kan optimere og trimme båd, rig og sejl – ikke kun for at sejle hurtigere, men også for at opnå en mere favoriseret rating. Sejladser bliver ofte afgjort af strategiske afgørelser, som handler om vind og vejr, så en god forståelse af vejrmeldinger, og hvordan man navigerer bedst i forhold til skiftende forhold, er meget væsentlig. Sejlskift spiller en stor rolle (at have de rigtige sejl og vide, hvordan og hvornår man skal bruge dem). Handicapsejlads er også i høj grad en holdsport, så det er vigtigt at fokusere på samarbejde og at sætte de rigtige folk til de rigtige opgaver.

Det højeste niveau i entypesejlads er det, vi ser til OL. Her den danske guldvinder Anne-Marie Rindom.

Den tredje boble
Der er ingen overlap mellem de to bobler. Hvis en handicapregel er involveret, er det handicapsejlads. Hvis bådene er ens, er det entypesejlads.

Imidlertid er der en tredje boble, som overlapper dem begge. Den er voksende i omfang og repræsenterer en interessant udvikling i vores sport. Vi kan kalde den boksregel-sejlads. Begrebet dækker ikke perfekt, men kan bruges til formålet her.

Hvad er en boksregel?
En boksregel er dybest set en design-specifikation, som definerer en række vitale mål for en klasse sejlbåde. Indenfor den ”boks”, der skabes af målene og de medfølgende regler, kan man bygge båden, som man vil. En Class 40 kan eksempelvis designes og bygges på mange måder, men for at være en Class 40, må den holde sig indenfor en bestemt længde og bredde, en bestemt vægt, et bestemt sejl-areal og så videre. Systemet giver plads til udvikling og eksperimenter, som kan give bedre både over tid – men samtidig sørger det for, at bådene er så ens, at de kan konkurrere i tæt, spændende kapsejlads uden nogen rating eller handicap. Med andre ord: Man kan opleve samme intensitet og taktiske spil som i entypefelt, og første båd i mål vinder.

Andre eksempler på boksregel-både er IMOCA, 60 fods både brugt til blandt andet Vendée Globe eller Ultime, de gigantiske trimaraner som til stadighed sætter rekorder jorden rundt. America’s Cup sejles i AC-75, også en (meget avanceret) boksregel-båd.

Trickle-down kapsejladsformat
Traditionelt har kapsejlads under boksregel mest været et fænomen, vi har set i professionel havkapsejlads. Men ligesom den berømmelige ”trickle-down-effekt” har betydet, at vi ser designfeatures og udstyr inspireret af den professionelle verden i kapsejladsbåde for amatører (ja, selv i cruisingbåde), så er der også ved at komme en ”trickle-down-effekt” når det gælder selve den måde, vi sejler kapsejlads på. Man kan sige, at den henter det bedste fra både en-typesejlads og handicapsejlads og forener det i et format, som rigtig mange ser ud til at være glade for.

Den simpleste boks
Det mest indlysende eksempel er Silverrudder, som sejles fra Svendborg og på få år er blevet verdens største singlehandsejlads med 400 pladser udsolgt på få timer hvert år. Konceptet er super- simpelt: Sejl alene rundt om Fyn, med den båd du nu har. Deltagerne deles ind i et antal klasser, udelukkende baseret på bådens længde, intet handicap udregnes. Hver klasse er således en boks, med kun ét definerende parameter; bådens længde.

Der foregår masser af tæt og spændende kapsejlads i hver klasse, og desuden er der en personlig udfordring, og et sus af eventyr, som er forbundet med at sejle 134 sømil alene.

Det højeste niveau i boksregel-sejlads er Vendée Globe.

Stort felt af klassebåde
Hvorfor er det blevet sådan? Det er der flere årsager til, men en af dem er, at de fleste producenter af sejlbåde, som markedsføres med en performance-profil, håber på, at deres både skal sælges i et antal og med en geografisk spredning, som gør det muligt at arrangere kapsejlads med et felt bestående af ens både. Det er lykkedes ret godt i tidligere tider – op igennem 80’erne og 90’erne var der store felt i X-79, Spækhugger og så videre, og flere af de klasser lever i bedste velgående den dag i dag. Men de fleste modeller, som er lanceret de senere år, sælges i for få eksemplarer og for spredt geografisk til at opnå den form for tilslutning og miljø, vi kender fra tidligere tider.

Boksregel-formatet, som i mange år har defineret meget professionel kapsejlads, er på vej ind i amatørernes rækker.


Eventyr og personlig udfordring
Samtidig er der flere og flere, som søger kapsejladsformater, hvor der findes et element af eventyr og personlig udfordring, hvor det er forholdsvis nemt at være med og ikke for mange regler og begrænsninger.

Sejladser i den her boble gør det muligt at sejle med alle slags både – dvs. både klassebåde skabt til entypesejlads, og cruisingbåde skabt til handicapsejlads – i et format, hvor reglerne definerer en ”boks”, og hvor deltagerne ikke behøver at spekulere mere over det. Det er klart, at jo mere præcist boksen defineres, jo mere præcist vil resultatlisten afspejle deltagernes individuelle præstationer uden ret meget indflydelse af de forskelle, der måtte være på bådenes fartpotentiale i de aktuelle forhold.

Fremover vil vi nok se flere forsøg fra kapsejladsarrangørernes side på at skabe bokse med udvalgte parametre, som gør det muligt at sejle om kap med andre lignende både, og hvor det stadig kan hedde ”første båd i mål vinder”.

Udvide komfortzone
Foreløbig sejles den her type sejladser mest singlehand (alene) eller doublehand (to personer), men formatet kan godt finde på at sprede sig til kapsejlads med fuldt mandskab. Sejladserne strækker sig typisk over en længere distance og indeholder dermed natsejlads. For de fleste betyder det, at de vil bevæge sig udenfor deres personlige komfortzone og udvide grænserne for, hvad de tror, de kan. Deltagerne i den her ”tredje boble” nævner ofte netop det aspekt som langt vigtigere end placeringen på resultatlisten. Og meget tyder på, at det er den type kapsejlads, som vil opleve den største tilslutning i de kommende år. 


BÅD 576

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.