fbpx
Tekst ØYVIND BORDAL Foto ALEX THOMSON RACING/HUGO BOSS, LA YACHT, LUCA BRENTA YACHTS, BENETEAU, ARKIVFOTO

Design bagom scenetæppet:

Hvorfor ser min båd sådan ud?

Ifølge den såkaldte ”trickle-down”-effekt drypper teknologiske og designmæssige landevindinger fra den professionelle racing-verden ned til serieproducerede mainstreamprodukter. Men har de reelt noget at gøre der? Eller er det kun et spørgsmål om pynt og image?


Både sejlere og ikke-sejlere har som regel stærke holdninger til, hvad der er en ”rigtig” båd. Den skal se godt ud. Den skal sejle godt. Og i de fleste tilfælde skal den også være komfortabel.

Men når man har sagt det, har man i virkeligheden ikke sagt ret meget.

For hvad betyder det?

Hvad betyder det overhovedet, at noget ser godt ud? Hvad betyder det egentlig, at en båd sejler godt? Og hvad er det, der dybest set gør en båd komfortabel?
Og det bliver sværere endnu: Både bruges til vidt forskellige ting. Og de sejles i vidt forskellige farvande.

Ingen ”rigtig” måde at gøre det på
Så lad os starte med at blive enige om, at der ikke findes en ”rigtig” måde at designe en båd på. Der er ikke én sandhed. Man kan gøre det på virkelig mange forskellige måder og opnå virkelig mange forskellige resultater.

Mange af dem vil være ret vellykkede, hvilket i praksis vil sige, at de gør det, de var tiltænkt at gøre, for den målgruppe og den form for sejlads de var designet til. Andre ender op mindre vellykket – ofte fordi kombinationen af egenskaber peger i forskellige retninger og ikke rigtig er i harmoni.

Tingene spiller ikke sammen. Ethvert valg har konsekvenser på godt og ondt, så slutresultatet er altid et kompromis. Sådan er det med god design, lige meget om det handler om en bordlampe, en kaffemaskine eller en sejlbåd.
Fra IOR-tiden i 80’erne: Deplacement-både med runde linjer og store sejl havde en stærk tendens til spilerkæntringer.

Forstå din båd bedre
Bådmagasinet starter en ny artikelserie om design af både. I hvert nummer ser vi på et nyt emne og får eksperter til at kaste lys over den mørke kunstart eller måske snarere okkulte videnskab, som har skabt de både, vi sejler i. Hvad betyder stabilitet egentlig? Eller sødygtighed? Hvad er fordelene og ulemperne ved en negativ stævn, dobbelte ror, eller bred hæk? Hvilke design-features understøtter hvilke egenskaber? I første episode ser vi på, hvad der er mode, og hvad der (måske) giver en reel effekt, når træk fra high end-racingbåde lander i vores serieproducerede turbåde.


Gamle både lever stadig
Og nøjagtig ligesom det er med lamper og kaffemaskiner, så er der også skiftende mode eller vekslende traditioner i bådverdenen.

Hvis man går langs en bro i en gennemsnitlig dansk lystbådhavn, vil man passere en del både fra 70’erne, rigtig mange både fra 80’erne, lidt færre igen fra 90’erne og 00’erne og formentlig et svagt stigende antal fra de seneste 10-12 år. Antallet af nyere både følger i øvrigt det lokale indtægtsniveau og varierer derfor en hel del fra sted til sted.

Men uanset hvad, er der rigtig mange både i brug, der er 30 og 40 år gamle.

Det er ikke specielt svært at se på en sejlbåd, sådan cirka hvornår den er designet. Ældre både har oftest lavere fribord, de er smallere i enderne, har store overhæng i begge ender, langt mindre volumen under dæk – og de har gerne bredere køl og ror. Undervandsskroget er også dybere – mere rundt eller V-formet. Linjerne er i det hele taget rundere.

IOR

Hvis du er nysgerrig på, hvorfor både fra eksempelvis 80’erne ser ud som de gør, så er det en god ide at kigge på, hvad der skete på det højeste niveau i den tids kapsejlads. Dengang sejlede man efter IOR-reglen, en måleregel som – i lighed med alle andre måleregler – favoriserede bestemte designtræk og straffede andre. For at gøre en lang historie kort, så var resultatet, at kapsejladsbåde fra 80’erne blev tegnet meget brede på midten og med smal stævn og agterskib. De var også præget af lange overhæng, eftersom IOR-reglen målte vandlinjelængde uden krængning. En båd hvor stævn og hæk strækker sig ud over vandet, når båden ligger stille, får meget ekstra vandlinje, når båden krænger. Det er ”gratis” vandlinjelængde og dermed gratis fart, som ikke straffes af målereglen.

Man syntes dengang, at det så meget frækt og hurtigt ud. Men i virkeligheden var det bare en måde at snyde målereglen på, så man kunne få en bedre rating.

Brenta 35 er en moderne designet båd: Lige stævn, bredeste punkt bagerst, lige linjer og smalle undervandsprofiler.

Lige i begge ender
Nyere både er højere, bredere og meget mere voluminøse under dæk. De er skåret mere eller mindre lige af i begge ender, så der er meget lidt overhæng tilbage, både i stævn og hæk. Bunden er typisk fladere (dog afhængig af deplacement), og køl og ror er smallere.
Der er ofte flere kanter og hjørner og mere lige linjer. Mest iøjnefaldende er måske den brede hæk og den lige stævn. Og tit har nye både det moderne knækspant – den horisontale, skarpe kant over vandlinjen, som blev moderne efter Volvo Ocean Race i 2005-06, hvor den vindende båd (Abn Amro 1) havde netop den løsning: Den såkaldte ”chine”.

Boksregel
Cruisingbåde fra de seneste 10-15 år er designet i en tid, hvor boksregler definerer de mest cool og professionelle racingbåde. En boksregel fungerer helt anderledes: Den opstiller nogle ydre rammer for en bådklasse, og indenfor den ramme kan man gøre, som man vil. Samtidigt er der kommet teknologi og designviden, der gør det muligt at bygge meget hurtigere sejlbåde end tidligere. For igen at gøre en lang historie kort, så er forskellen, at det er både, der er bygget til at plane.

Det har medført skrog, som er brede i hækken, flade i bunden og med meget smalle, dybe profiler under vand (køl og ror).

Dobbelte ror er blevet en nødvendighed (eller i hvert fald en fordel), eftersom et enkelt ror i centerlinjen nemt løftes helt eller delvis ud ad vandet, når en båd med meget bred hæk krænger. En længere vandlinjelængde, som betyder mere fart i deplacement-modus, kan man bare tegne – uden nogen straf i en måleregel. Derfor har bådene fået lige stævn og hæk. Ja, i den senere tid er de endda tegnet med negativ stævn, som peger fremad i vandlinjen.

Kan ikke stå alene
Alle de her ting er kommet, fordi der er dokumenterbare fordele ved dem. Altså, i racingbåde, der er bygget ekstremt lette og med en meget powerfuld rig. Sagen er bare, at fordelene ved det design er betinget af, at en hel masse andet også er tilstede.
Med andre ord: Designet har en reel funktion i nogle både, men ikke i andre. En tung båd, som stort set altid sejler i deplacement-mode (det vil sige, igennem vandet i stedet for ovenpå), har eksempelvis ikke ret meget glæde af at ligne en Class 40 eller en IMOCA.

Den kommer i hvert fald ikke til at sejle bedre af det.

Beneteau Oceanis 34,1 var nomineret til European Yacht of the Year i år og er en typisk repræsentant for en moderne cruisingbåd.

”Output, ikke input”
Chines er et godt eksempel: Deres succes i VO-70-klassen handlede hovedsageligt om, at en VO70 er designet indenfor en boksregel, hvilket betyder, at der er en maksimal bredde at forholde sig til. Juan Kouyoumdjian, som designede den første VO70 med chines, har i et tidligere interview her i bladet forklaret, at han tegnede undervandsskroget og agterskibet kompromisløst, som han syntes, det skulle være, for at opnå maksimal power netop på de kurser og i de vindforhold, båden skulle sejle i under Volvo Ocean Race. Det medførte, at båden blev bredere end den måtte være. Derfor skar han simpelthen det overskydende væk. Hvilket skabte den berømte chine.

”Den er en konsekvens af noget andet, ikke en årsag til noget i sig selv. Det er et output, ikke et input,” forklarede han.

Senere er chines blevet en mode. Noget der oftest skal få crui-singbåde, der ikke kan plane, til at se hurtigere ud. I den type båd er konsekvensen af en chine i virkeligheden mest, at der opstår mere plads til køjerne i agterkabinen. Hvilket er fair nok. Båden er bare ikke blevet hurtigere af det.

Det kan lade sig gøre at implementere chines med en vis succes. Men som oftest er det lidt som at sætte en spoiler på en stationcar. Det mener i hvert fald Martin Menzner, som blandt andet står bag den meget smukke LA28 (se billedet).

Bådbranchen sælger image
”Bådbranchens job er at sælge et billede, et image til kunderne,” siger Menzner i et interview med No Frills Sailing. ”Det har altid været sådan. Vi ser det samme i bilbranchen: Sæt en spoiler på en stationcar, og den bliver øjeblikkelig hurtigere. Eller i det mindste ser det sådan ud. Alle produkter sælger et image. Man prøver at behage kundernes øjne. Det er sportsbil-effekten om igen: Folk forbinder begreber som performance, fart, power med billeder af racingbåde. Og designerne overfører den slags billeder til cruising-både. Det er den vej, det går. I yachtdesign blev den negative stævn først introduceret – eller mere præcist genskabt, for det er nemlig en gammel ide – i ekstremt hurtige, foilende IMOCA-både. Ligesom med Formel 1 har synet af de her fantastiske hi-tech-maskiner skabt en lyst hos folk til at have i hvert fald et lille stykke af det overført til deres egne, helt almindelige cruising-både.”

Næste gang: Negativ stævn
Skindet kan altså bedrage, og i et globalt, kommercielt marked er image blevet mindst lige så vigtigt som egentlig substans. Så er du bådkøber, husk at stille de hårde spørgsmål til forhandleren. Og tjek op på tingene selv. Allerede nu, når du har læst den her artikel, er du lidt bedre rustet.

Næste gang dykker vi dybere ned i et af tidens mest distinkte designfænomener i nye både: Den negative stævn. Hvad er fordelene, hvad er ulemperne – og i hvilke bådtyper giver det mening. Altså, udover at man synes, det ser frækt ud... 

LA28 er et forsøg på at forene det klassiske med det moderne.

BÅD 577

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.