Krigsskib fra verdens største søslag fundet på vanvittig dybde

VERDENS STØRSTE SØSLAG
Den 23. oktober 1944 begyndte de første kampe i et gigantisk søslag i Leyte-bugten, en del af Det filippinske hav. Over tre dage stødte mere end 300 amerikanske krigsskibe sammen med ca. 70 japanske. Amerikanerne havde 34 hangarskibe og omkring 1500 fly. Deres luftflåde oversteg den japanske fem til en.

Næsten 30 japanske skibe blev sænket over tre dage, og Japan, som havde besat Filippinerne fire år tidligere, kunne ikke forhindre en amerikansk invasion. Til trods for amerikanernes overtal blev en mindre enhed, Taffy 3, overrasket på den sidste dag af en meget større japansk flotille. Det blev til et nådesløst slag, som i dag er gået over i historien. Et af skibene var Samuel B. Roberts – kaldet Sammy B – som blev fundet på syv kilometers dybde i foråret 2022.

Slaget ved Samar
De amerikanske destroyere og øvrige eskorteskibe er det eneste, der står mellem de tungt bevæbnede japanske krigsskibe og hangarskibene og troppetransporterne til Leyte. Yamato affyrer på 37 kilometers afstand en byge af granater, som slår ned omkring de amerikanske skibe. Uden chance for succes eller overlevelse indleder tre amerikanske destroyere og de øvrige småskibe, heriblandt Sammy B, et angreb mod de japanske giganter.

Om bord på Sammy B giver Robert W. Copeland sit mandskab ordre på at angribe med torpedoer.

– Resultatet er tvivlsomt, men vi vil gøre vores pligt, siger orlogskaptajnen.

Sammy B sejler tæt ind på den meget større japanske krydser Chōkai og affyrer en torpedo, som træffer agterstavnen. Amerikanerne åbner ild med deres 12,7 cm kanoner og efter mere end en times kamp fortsætter den til krydseren, Chikuma, der også bliver skadet af Sammy B’s 12,7 cm kanoner. Japanerne har svært ved at besvare ilden, da deres kanoner først er rettet mod fly, da de formodede et flyangreb fra de amerikanske hangarer, og af samme grund er de i færd med at ændre formation.

Dernæst fordi slagskibene og krydserne ikke kan bruge de tunge kanoner på de helt korte afstande. Og de amerikanske skibe får nu hjælp fra luften, da hangarfly fra den 7. flådes hovedstyrke kommer til undsætning. Voldsomheden i det amerikanske selvforsvar får den japanske admiral Kurita til at mene, at man nu står over for amerikanernes stærke 3. flåde og ikke blot en håndfuld eskortehangarskibe og destroyere. Da Kuritas flagskib Yamato bliver tvunget til at dreje mod nord for at undgå torpedoer og mister kontakten med kampen, afbryder Kurita brat slaget.

I mellemtiden er en brand brudt ud på Sammy B. Og da hun rammes af en træffer fra slagskibet Kongō, der ironisk nok er bygget i England mange år tidligere for den japanske flåde, får det fatale konsekvenser.

En af de overlevende fra slaget om bord på Sammy B, den nu afdøde Glenn Huffman, fortalte for nogle år siden:

Jeg hørte nogle sige: Hun er færdig, og vi stirrede på hinanden. Og jeg tænkte: Nu forsvinder vores hjem.

Huffman klamrede sig til en redningsflåde og blev mirakuløst reddet, da Sammy B sank på et af de dybeste steder i verden.

224 amerikanere om bord druknede, mens 89 overlevede, flere af dem lå i havet i over 50 timer og holdt fast i redningsflåder, før de blev reddet op. Blandt de overlevende var også orlogskaptajn Copeland.

Fem af de 13 amerikanske skibe i slaget ved Samar blev sænket, men historien om Sammy B var ikke slut.

Fundet på en skråning
Ingen ved, hvor lang tid det tog for Sammy B at nå havbunden. Men den er formodentlig sunket som en sten i vandet næsten i lodret linje, ned gennem stadig mørkere, koldere og ugæstfrie zoner i den filippinske grav, der løber langs kystlinjen ned til Indonesien.

Fra 1000 meters dybde har Sammy B’s skrog styrtet videre gennem vand kun et par grader over frysepunktet ind i midnats-zonen, et iskoldt mørke, hvor hverken planter eller planteplankton kan trives.

På 4000 meter er trykket så intenst, at kun få væsner kan overleve. Under 6000 meter mødes man af den ugæstfrie Hadal-zonen, hvor betingelserne for liv er endnu ringere end den forrige zone. Hadal-zonen blev beskrevet første gang af den danske oceanograf Anton Frederik Bruun om bord på den danske Galathea-ekspedition i 1950-52, som tog prøver fra det dybeste punkt i graven, der er så dybt, at plantede man Mount Everest på bunden, så ville der stadig være 1600 meter vand over bjergtoppen.

Et sted i denne enorme undervandsgrav dalede Sammy B ned. Men den nøjagtige placering var ukendt. Først 78 år senere lykkedes det den amerikanske eventyrer, milliardær, investor og tidligere kommandørkaptajn Victor Vescovo med sin organisation Caladan Oceanic i samarbejde med EYOS Expeditions at lokalisere vraget ved at finkæmme et sandsynligt område den 22. juni i år udstyret med bl.a. et Kongsberg EM-124 ekkolod monteret på sin topersoners ubåd.

Tidligere på året havde teamet på seks kilometers dybde fundet destroyeren USS Johnston, der indledte slaget mod den japanske flotille, og nu fandt Vescovo og hans hold også Sammy B. Den 93 meter destroyer-eskorte blev fundet på næsten syv kilometers dybde, hvilket er det dybeste sted, man indtil videre har fundet et skibsvrag.

Turen til graven blev udført af Vescovo som styrmand i sin ubåd Triton Limiting Factor, sammen med en fransk sonarspecialist, Jeremie Morizet, fra Deep Ocean Research. Efter mange timers søgning på deres andet dyk fandt de Sammy B, som var knækket over i to dele, der lå ti meter fra hinanden – hvilende på en skråning 6895 meter under havoverfladen.

Victor Vescovo er vant til at sidde i en ubåd på de dybder. Han har som den eneste person i verden været på klodens fem dybeste punkter i sin specialbyggede Limiting Factor.

”Det farligste dyk, jeg nogensinde har lavet, var til Titanic, og det er fordi Titanic er meget, meget stor, der er ledninger, og der er reb, og der er kabler. Den største fare for et undervandsfartøj er at blive filtret sammen med et vrag,” forklarer han til det amerikanske magasin Forbes.

Caladan Oceanic og samarbejdspartneren EYOS Expeditions gennemførte en serie på seks dyk over otte dage for at søge efter vrag fra Samar-slaget.

”Det var en udsøgt ære at finde det berømte skib og få mulighed for at genfortælle krigsskibets og dets besætningsmedlemmers historie om ’heltemod’ til dem, der ikke kender den. I svære tider er det vigtigt at reflektere over dem, der har ofret så meget, så villigt, i endnu sværere tider for at sikre vores friheder og levevis,” udtaler Victor Vescovo.

I dag er ingen af de overlevende fra Sammy B længere i live. Den sidste, Adred Lenoir, gik bort den 20. marts 2022i en alder af 98 år.