Politiets maritime indsats - del 2
Da Fyns Politi i juni, på Facebook, skrev om en søkontrol med mange sigtelser og påtaler, skabte det debat om politiets indsats, men også om uklare regler og sejlernes sømandsskab – der var stor frustration blandt sejlere og uenighed mellem de store interesseorganisationer, Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere. Efter at vi i septemberudgaven af Bådmagasinet satte fokus på debatten, har sejlere og politi henvendt sig, og vi har bl.a. fået svar på det store spørgsmål, som rejste sig – er der tale om en kedelig tendens blandt fritidssejlere?
Henrik Strauss, politikommissær ved Fyns Politi vil gerne slå fast, at den omtalte søkontrol ikke er det, de generelt oplever i politikredsen “I mere end 9 ud af 10 tilfælde, oplever vi, at sejlerne – og specielt dem med sejlbåd – har styr på tingene og forståelse for reglerne,” siger han.
Men hvad er det så egentlig, der skaber frustrationerne. Det er ifølge Henrik Strauss de tilfælde, hvor reglerne enten er uklare, svære at finde information om, eller når det ikke fremgår tydeligt, hvor de gælder. Noget, der tilsyneladende også kan være en udfordring for politiet.
Tvetydige formuleringer er et problem
I Nordsjællands Politikreds fik Christen Monbergs båd-medejer et bødeforlæg for – i deres Shipman 28 – at føre en sejlbåd for motor parallelt med kysten indenfor 300 m zonen. Et udtryk for, at Nordsjællands Politi havde udfordringer med at tolke deres egne regler for sejlads i lokalområdet. Og selvom Dansk Sejlunion – ifølge Christen Monberg – mente, at politiet havde gjort det rigtige, så valgte de at klage over bødeforlægget og fik medhold. “Anklagemyndigheden konstaterede hurtigt, at sigtelsen var grundløs”, siger han. I afgørelsen fremgik det, at en sejlbåd, fremført for motor ved lav hastighed ikke er i kategorien motorbåd – som reglen om sejlads med motorbåde ud for kysten i Nordsjællands politikreds, omfatter.
Som forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen også har udtalt til Bådmagasinet, siger Christen Monberg, “at reglerne burde skrives om, så ingen er i tvivl heller ikke Politiet”.
Det skal nævnes, at den omtalte sag har været 2 år undervejs. Det betyder, at båden blev stoppet inden politiets maritime uddannelser blev opdateret i 2021. Men Christen opfordrer flere sejlere til at klage over sager, hvor de er overbevist om, at de har fået en bøde på et forkert eller tvivlsomt grundlag. Noget, Henrik Strauss, Fyns Politi virker enig i. “Det er nyt med så meget fokus på sejladsområdet, og der er pt. ikke megen retspraksis på området”, siger han og velkommer i øvrigt debatten, “den er vigtig for at få sat fokus på de udfordringer sejlere og politi har.”
Men hvad er det så egentlig, der skaber frustrationerne. Det er ifølge Henrik Strauss de tilfælde, hvor reglerne enten er uklare, svære at finde information om, eller når det ikke fremgår tydeligt, hvor de gælder. Noget, der tilsyneladende også kan være en udfordring for politiet.
Tvetydige formuleringer er et problem
I Nordsjællands Politikreds fik Christen Monbergs båd-medejer et bødeforlæg for – i deres Shipman 28 – at føre en sejlbåd for motor parallelt med kysten indenfor 300 m zonen. Et udtryk for, at Nordsjællands Politi havde udfordringer med at tolke deres egne regler for sejlads i lokalområdet. Og selvom Dansk Sejlunion – ifølge Christen Monberg – mente, at politiet havde gjort det rigtige, så valgte de at klage over bødeforlægget og fik medhold. “Anklagemyndigheden konstaterede hurtigt, at sigtelsen var grundløs”, siger han. I afgørelsen fremgik det, at en sejlbåd, fremført for motor ved lav hastighed ikke er i kategorien motorbåd – som reglen om sejlads med motorbåde ud for kysten i Nordsjællands politikreds, omfatter.
Som forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen også har udtalt til Bådmagasinet, siger Christen Monberg, “at reglerne burde skrives om, så ingen er i tvivl heller ikke Politiet”.
Det skal nævnes, at den omtalte sag har været 2 år undervejs. Det betyder, at båden blev stoppet inden politiets maritime uddannelser blev opdateret i 2021. Men Christen opfordrer flere sejlere til at klage over sager, hvor de er overbevist om, at de har fået en bøde på et forkert eller tvivlsomt grundlag. Noget, Henrik Strauss, Fyns Politi virker enig i. “Det er nyt med så meget fokus på sejladsområdet, og der er pt. ikke megen retspraksis på området”, siger han og velkommer i øvrigt debatten, “den er vigtig for at få sat fokus på de udfordringer sejlere og politi har.”
Fyns Politi arbejder meget med oplysning og vejledning for at øge sikkerheden til søs.
Politiet melder klart ud
Et andet vigtigt spørgsmål, som har rejst sig i debatten, er: Tolker politiet rundt om i landet, reglerne ens? Det er flere sejlere og forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen i tvivl om.
“Ja, politiet tolker reglerne ens i hele landet”, siger Henrik Strauss, Fyns Politi, men tilføjer, “at der kan være forskellige regler i de forskellige politikredse og de regler, som er ens, kan være udformet forskelligt.”
Men sejlere og interesseorganisationer siger, at de i forskellige politikredse oplever forskellige tolkninger af de samme regler, kan du forklare det?
“Politiet tolker reglerne ens, men der kan være forskel på, hvornår vi lader tvivlen komme sejleren til gode. I Fyns Politikreds vil vi være 110% sikre på, at der tale om en lovovertrædelse, før vi sigter en sejler. Er der tale om marginaler, er intentionen den rigtige og er der ellers styr på tingene, så lader vi altid tvivlen komme sejleren til gode”. Vi ved også godt, at nogen regler kan være svære at følge, og forsøger at møde sejleren med en god dialog og information frem for en sigtelse.
Du siger: “Nogen regler kan være svære at følge.” Kan du give et eksempel på det?
“Det er ikke altid, at sejleren har nogen forudsætninger for at følge reglerne. Der findes ikke noget søkort, der viser, hvor skillelinjen går imellem de forskellige politikredse. Det er problematisk, når der kan være tale om forskellige regler. Specielt i vores politikreds, som støder op til flere andre, er det en stor udfordring for sejlerne, og vi gør en stor indsats for at mindske sigtelserne.”
Anklagemyndigheden var ikke enig i bødeforlægget fra Nordsjællands Politi og afviste sagen om Christen Monbergs sejlbåd.
Hvilke indsatser er det?
“Vi er jævnligt i dialog med andre politikredse og kommuner for at skabe klarhed om reglerne, hvor de gælder og om en mere ensartet lovgivning politikredsene imellem. Vi forsøger at skabe en konstruktiv dialog på de sociale medier og informere sejlerne om, hvor vi har kontroller – igen, vi vil gerne mindske sigtelserne.”
Henrik Strauss gør også opmærksom på, at de i Fyns Politikreds, på sigt, gerne vil have alle de sejlende betjente igennem den nye bådføreruddannelse.
Politiskolens opdaterede uddannelser
Vi ville, også til denne artikel, gerne have talt med Politiskolen – som står for den sejlfaglige uddannelse af politiets maritime personel – men de har ikke svaret på vores henvendelser. Gast- og bådføreruddannelserne blev i 2021 reviderede og opdaterede. Om politiskolen mener, at opdateringenerne er tilstrækkelige, eller om de burde indeholde mere læring om de regler, som afviger fra de internationale søvejsregler. Og hvilke tilbagemeldinger de får fra det udøvende personel, det ved vi desværre ikke.
Men vi ved, at politiet har ikke en central enhed, der sidder med maritime indsatser/opgaver, som man ellers har i flere andre lande. “En sådan findes ikke”, har Rigspolitiet tidligere udtalt til Bådmagasinet. Noget, der ellers måske kunne hjælpe på en mere ensartet lovgivning og tydeligere formulering af den.
“Som det er nu, har de lokale politikredse selv ansvaret for deres maritime indsatser, de lokale regler, og at personalet er indsat i dem”, siger Henrik Strauss, Fyns Politi, som gerne ser, “at der kommer mere fokus på et landsdækkende samarbejde”. Noget sejlere, interesseorganisationer og Bådmagasinet er enige i – der er behov for dialog.
“Vi er jævnligt i dialog med andre politikredse og kommuner for at skabe klarhed om reglerne, hvor de gælder og om en mere ensartet lovgivning politikredsene imellem. Vi forsøger at skabe en konstruktiv dialog på de sociale medier og informere sejlerne om, hvor vi har kontroller – igen, vi vil gerne mindske sigtelserne.”
Henrik Strauss gør også opmærksom på, at de i Fyns Politikreds, på sigt, gerne vil have alle de sejlende betjente igennem den nye bådføreruddannelse.
Politiskolens opdaterede uddannelser
Vi ville, også til denne artikel, gerne have talt med Politiskolen – som står for den sejlfaglige uddannelse af politiets maritime personel – men de har ikke svaret på vores henvendelser. Gast- og bådføreruddannelserne blev i 2021 reviderede og opdaterede. Om politiskolen mener, at opdateringenerne er tilstrækkelige, eller om de burde indeholde mere læring om de regler, som afviger fra de internationale søvejsregler. Og hvilke tilbagemeldinger de får fra det udøvende personel, det ved vi desværre ikke.
Men vi ved, at politiet har ikke en central enhed, der sidder med maritime indsatser/opgaver, som man ellers har i flere andre lande. “En sådan findes ikke”, har Rigspolitiet tidligere udtalt til Bådmagasinet. Noget, der ellers måske kunne hjælpe på en mere ensartet lovgivning og tydeligere formulering af den.
“Som det er nu, har de lokale politikredse selv ansvaret for deres maritime indsatser, de lokale regler, og at personalet er indsat i dem”, siger Henrik Strauss, Fyns Politi, som gerne ser, “at der kommer mere fokus på et landsdækkende samarbejde”. Noget sejlere, interesseorganisationer og Bådmagasinet er enige i – der er behov for dialog.
-
FAKTA
”Sejlerne har generelt styr på tingene.”Henrik Strauss, Fyns Politi. Reglen om 300 m zonen er den samme i hele landet, uanset formulering.
Politiskolen står for den sejlfaglige uddannelse af politiets maritime personel. Politikredsene står for uddannelse i de lokale regler.
Der kan være forskel politikredsene imellem, på hvornår man lader tvivlen komme sejleren til gode.
Hvad skal der til?
I forlængelse af artiklen “Politiets maritime indsats”, i septemberudgaven af Bådmagasinet, henvendte Dansk Sejlunion sig til sine medlemmer med information om bl.a. restriktioner, fartgrænser og forbudszoner i indre danske farvande. Christian Lerche, direktør for Dansk Sejlunion gentog også sin opfordring til myndighederne om at forbedre informationen om lokale regler og samle den – men er det nok, eller, bør der lægges et mere direkte pres på myndigheder og politikere? For selvom information, dialog, uddannelse osv. er godt, så løser det sandsynligvis ikke problemet.
Den aktuelle debat har vist, at problemet med frustrationen over politiets maritime indsats i stor grad handler om mangel på tydelige formuleringer og tilgængelighed af information. Og at det kræver en mere national indsats fra myndighederne, hvis problemet skal løses.
Geodatastyrelsen, Søfartsstyrelsen og andre involverede myndigheder har tidligere anerkendt, at informationen om lokale regler i indre danske farvande ligger uhensigtsmæssigt spredt, men at direktiver og manglende økonomiske ressourcer står i vejen for en løsning. Så måske skal debatten igennem de tykke mure til Christiansborg – før der virkelig sker en forbedring.
I kommende udgaver af Bådmagasinet tager vi bl.a. på patrulje med politiet, dykker ned i rimeligheden af bøderne, forsøger at få de relevante politikere i tale og følger op på debatten.
I forlængelse af artiklen “Politiets maritime indsats”, i septemberudgaven af Bådmagasinet, henvendte Dansk Sejlunion sig til sine medlemmer med information om bl.a. restriktioner, fartgrænser og forbudszoner i indre danske farvande. Christian Lerche, direktør for Dansk Sejlunion gentog også sin opfordring til myndighederne om at forbedre informationen om lokale regler og samle den – men er det nok, eller, bør der lægges et mere direkte pres på myndigheder og politikere? For selvom information, dialog, uddannelse osv. er godt, så løser det sandsynligvis ikke problemet.
Den aktuelle debat har vist, at problemet med frustrationen over politiets maritime indsats i stor grad handler om mangel på tydelige formuleringer og tilgængelighed af information. Og at det kræver en mere national indsats fra myndighederne, hvis problemet skal løses.
Geodatastyrelsen, Søfartsstyrelsen og andre involverede myndigheder har tidligere anerkendt, at informationen om lokale regler i indre danske farvande ligger uhensigtsmæssigt spredt, men at direktiver og manglende økonomiske ressourcer står i vejen for en løsning. Så måske skal debatten igennem de tykke mure til Christiansborg – før der virkelig sker en forbedring.
I kommende udgaver af Bådmagasinet tager vi bl.a. på patrulje med politiet, dykker ned i rimeligheden af bøderne, forsøger at få de relevante politikere i tale og følger op på debatten.
★ Ny DS-direktør Anders Kristensen: 'Jeg har en ganske klar forståelse af, hvad man som klub har brug for’
[ « Tilbage til Forsiden ]
BÅD 580
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
Vil du læse mere?
Bliv abonnent og få fuld adgang til vores artikler.Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »