fbpx
TEKST ØYVIND BORDAL FOTO MORTEN RISOM, MIKALA KAMPER, NEMO SAILING TEAM, ARKIVFOTO #581

Pensioneret kapsejladsbåd konverteret til turbåd

Sjovere turbåd for pengene

En båd er det værd, som nogen vil give for den. Pensionerede kapsejlads-både er der ikke mange kunder til, så priserne er oftest lave. Det er gerne stærkt byggede, velsejlende både i god kvalitet – så hvad med at konvertere sådan en til cruising? Det er, hvad Mikala Helwigh Kamper og Morten Risom har gjort.


En forholdsvis ny turbåd med bo-faciliteter koster mange penge. Men måske kan man være lidt kreativ og få en båd i den størrelse, man ønsker, til en væsentlig lavere pris?

Mikala Helwigh Kamper og Morten Risom købte ”Fællesskibet” i påsken 2021. Båden er en to-tonner, det vil sige en båd bygget til offshore kapsejlads under den hedengangne IOR-måleregel. Den er 44 fod og bygget i kulfiber i Italien i 1989. Mastehøjden er 21 meter, og storsejlet er på hele 85 kvadratmeter! Det er med andre ord en båd, der virkelig kan sejle hurtigt.

Bæredygtig langtursejlads
Men Mikalas og Mortens projekt handler egentlig ikke om at sejle hurtigt. Det handler om at skabe en fællesskabsorienteret platform for langtursejlads, som bygger på bæredygtighed. De købte båden i påsken 2021, og allerede i juni i år forlod de Svanemøllehavnen i København for at sejle ud i verden. Kursen er i første omgang sat mod Middelhavet.

Mikala er skolelærer og har tidligere undervist børn på en langtursejlads. Morten har også lang sejladserfaring og er praktisk anlagt. Så de to har forudsætningerne på plads.
Vi taler med de to på en skrattende forbindelse fra en havn på den franske Atlanterhavskyst.

Genanvendte materialer
”Vi har installeret solceller og en septiktank om bord og har fået lavet en targabøjle, som vi selv har svejset af genanvendt, rustfrit stål,” fortæller Morten. ”Vi har også lavet flytbare bænke i cockpittet. De giver lidt mere komfort, når man er mange i cockpittet – man kan sidde og spise sammen og så videre. Men bænkene kan også være i vejen under sejlads, så de er lavet sådan, at de kan flyttes væk ved behov.

Generelt har vi forsøgt at renovere alt med genanvendte materialer. Vi har også investeret i en elektrisk påhængsmotor, som supplement til den eksisterende dieselmotor. Den bruger vi ved ud- og indsejling. Og når der er meget lidt vind, kan den lige være med til at give os en knob eller to ekstra. Elmotoren er jo først og fremmest til vores dinghy, men den er monteret på hækken af den store båd, så den kan være med til at skubbe os – eventuelt sammen med sejlene eller den store motor.”

Den pensionerede kapsejler, Fællesskibet S/Y Njord, får nu et nyt liv som langtursejler.

"Ombygningen har medført, at bådens indre er lidt mere opdelt end før – en kapsejladsbåd er jo som regel meget åben under dæk, og det var også tilfældet her." 
MIKALA HELWIGH KAMPER

Åbent under dæk
”Den tidligere ejer havde allerede installeret et ordentligt, stort pantry samt et rigtigt toilet,” siger Mikala. ”Ombygningen har medført, at bådens indre er lidt mere opdelt end før – en kapsejladsbåd er jo som regel meget åben under dæk, og det var også tilfældet her. Båden havde også et stort rum foran til opbevaring af sejl – det har vi lavet om, så rummet nu er blevet til et ekstra opholdsrum. Sejlene om bord er færre, og dem vi har med, er rykket ned agter. Men der er stadig ret åbent under dæk. Mange tursejlere sætter nok pris på at kunne lukke døren ind til sin egen kahyt, og den mulighed har vi så ikke her. Man kommer til at være mere sammen med andre. Det er dog ikke noget, vi har oplevet som et problem, i hvert fald ikke endnu.”

At komme hinanden ved
”Jeg tror også meget, at det er en frygt, man kan have med hjemmefra,” siger Morten, ”og som handler om, at man er vant til at have den mulighed derhjemme. Når vi er ude at sejle sammen, så føles det ret naturligt, at vi også ligger og sover et par meter fra hinanden. Vi har haft alle deltagerne med om bord inden afrejse, så de kunne se forholdene. Det er jo ikke nogen luksusliner, så hvis det er det, man vil have, så skal man finde en anden båd. I stedet kan man sige, at vi kommer hinanden meget ved her på skibet. Og det vil vi også gerne.”
Fællesskibet handler om netop det her: Fællesskab.

"Generelt har vi forsøgt at renovere alt med genanvendte materialer."
MORTEN RISOM

Mere kompleks rig
En væsentlig forskel på turbåde og kapsejladsbåde er riggen. På en kapsejladsbåd er den gerne større, mere spinkel og kompleks – og på ældre både er der tit dobbelte bakstag, som skal håndteres ved vendinger og bomninger. Og der er store kræfter på spil. Hvordan er det at sejle på tur med sådan noget?

”Ja, det er jo noget, man skal vænne sig til,” siger Mikala. ”Vi har sejlet en del i mindre både tidligere, som ikke har bakstag. At sejle med bakstag er helt sikkert noget, man skal lære, og hvis man for eksempel laver en utilsigtet bomning, så kan de godt være lidt i vejen. Vi kæmper lidt med dem, men det fungerer jo egentlig fint. Det, vi selv har gjort af modifikationer på riggen, er, at tilføje lazyjacks og en lazybag. Det er virkelig svært at skulle folde 85 kvadratmeter storsejl på bommen, mens det blæser, og det hele ruller og bevæger sig. Vi har også byttet genoaen ud med en mindre fok. Det er helt vildt fedt at slippe for at kæmpe med det kæmpestore forsejl, vi havde tidligere.”
I en kraftfuld båd bliver man hurtigt en bedre sejler.

"At sejle med bakstag er helt sikkert noget, man skal lære, og hvis man for eksempel laver en utilsigtet bomning, så kan de godt være lidt i vejen."
MIKALA HELWIGH KAMPER

Kommer altid godt fremad
”Vi lærer jo båden bedre at kende hele tiden,” siger Morten, ”og vi bliver også bedre og bedre til at lære de andre om bord, hvordan båden skal sejles. På den måde får vi også selv den bedste hjælp. En fordel med en båd som den her er jo, at den krydser virkelig godt. Vi kan komme meget effektivt frem, selv om vinden er imod. Det er jo tit noget, som turbåde – og især langtursbåde, som er lastet tungt og så videre – ikke klarer så godt. Det er godt at vide, at vi næsten altid kan komme fremad. Udfordringen bliver i stedet at sikre, at vi altid har kontrol over båden, og at besætningen føler sig trygge.”

”Vi kender jo båden godt efterhånden, efter at have sejlet den igennem et par sæsoner. Men når nye folk kommer om bord og ser den der kæmpestore bom, så kan de godt blive lidt utrygge. Så er det vores opgave at vise, at vi sagtens kan tæmme den, når vi sejler som et team. Folk kan som regel godt lide båden, dels fordi den sejler godt og kommer fint fremad, og dels fordi den er et rummeligt og ret komfortabelt hjem – et sted at være, hvor vi har det, vi skal bruge, for at have det godt.”

Har sparet mange penge
”Når vi købte den her båd,” siger Mikala, ”så handlede det meget om, at vi ikke ville have sådan en campingvogn-agtig båd, som så mange andre sejler i – vi ville have noget, der kunne sejle godt, som kunne komme hurtigt frem og give meget sejlglæde. Og så satte vi også stor pris på det forholdsvis tomme skrog, som vi selv kunne sætte vores præg på, og skabe det rum, vi selv ønskede.”

”Eftersom det var et meget anderledes valg, brugte vi lang tid på beslutningen. Vi var ude at prøvesejle flere gange og prøvede at bo på den ved flere lejligheder. Ejeren var heldigvis meget tålmodig og forstående. Og jeg har indtryk af, at det ikke er så let at sælge den her type både. Der var vist ikke så mange henvendelser. Så prisen var sat derefter. Og ja, vi har da helt klart fået rigtig meget båd for pengene. Hvis vi havde købt en mere traditionel cruisingbåd i samme størrelse, så ville den have været væsentlig dyrere. Vi har sparet virkelig meget.”
I forskibet var rummet her tidligere til opbevaring af sejl. Nu er det blevet til fælles opholdsrum.

"Så ja, vi har da helt klart fået rigtig meget båd for pengene. Hvis vi havde købt en mere traditionel cruisingbåd i samme størrelse, så ville den have været væsentlig dyrere."
MIKALA HELWIGH KAMPER

Bliver værdsat
”Vi har valgt at kalde vores skib Fællesskibet,” fortæller Morten. ”Det er et skib, som skal sejles i fællesskab, fordi den kræver nogle hænder, og det er et skib, hvor man kommer hinanden ved.”

”Der er rigtig mange ting at forstå på den her båd. Så hvis man skal sejle ud i verden med sådan en, så skal man have lyst til at lære. Og vi kan jo se, at det giver rigtig meget til de folk, vi har med. Og også de folk vi møder på vores vej. Det er jo meget tydeligt, når vi kommer ind i en havn, at de fleste langtursejlere er ældre ægtepar, der sidder to personer i deres kæmpe cockpit på en nyere cruisingbåd, og selvfølgelig har de mega meget luksus i forhold til os.”

”Men man kan se, at det giver enorm stor respekt og smil på læberne, når vi kommer fem-seks mand ind i en stor kapsejler, som vi kender godt og har et forhold til. Vi er en speciel type i det her miljø, og det tror jeg også andre oplever. Vi oplever i det hele taget, at det, vi gør, bliver værdsat af andre.” 
Lang, høj bom med kæmpestort storsejl kræver lidt akrobatik.

AKTUELLE BÅDTYPER TIL KONVERTERING
Der blev bygget en hel del danske både med sigte på kapsejlads i 80’erne og 90’erne – mest kendt er X-Yachts, og kan du finde en IMX-40, X-402, X-452 eller X-102, får du en velsejlende og stærk båd, der egner sig godt til formålet. Vil du længere ned i størrelse, er der både som Banner 28, Banner 30 og Banner 34.

I Frankrig er der også bygget mange kapsejladsbåde i samme periode, for eksempel JOD 35, Rush 31 eller Figaro (1. eller 2. generation).

Det er også værd at følge med på markedet for one off både (både bygget i ét eksemplar). Det er, hvad Morten og Mikala i artiklen her har gjort.


OM FÆLLESSKIBET
Fælleskibet S/Y Njord har to kaptajner: Mikala Helwigh Kamper og Morten Risom. Med i projektet er også en hær af gode sejlervenner, som deler deres passion for havet, for klimaet og den alternative vinkel på tilværelsen. Fællesskibet er åbent for ansøgninger om at deltage på kortere eller længere etaper. Vil du være med? Se mere på www.faellesskibet.dk.

HVORFOR KONVERTERE EN ÆLDRE KAPSEJLADSBÅD TIL TURBÅD?
Brugtmarkedet er stort og indeholder både i alle størrelser, af alle slags – og i alle prislejer. Nogle af dem er pensionerede kapsejladsbåde, det vil sige både, som ikke længere er særligt konkurrencedygtige eller interessante som konkurrencebåde. Det er hurtige og velsejlende både, som er sjove at sejle. Og eftersom de ikke længere rigtigt kan bruges til det formål, de blev bygget til (i hvert fald ikke på højt niveau), så kan de tit handles til meget små penge. Prisniveauet ligger betydeligt lavere, end det gør for en tilsvarende cruisingbåd. Det vil sige, at der gemmer sig en mulighed til at opgradere til en større og hurtigere båd indenfor det samme budget. Eller, til at bruge færre penge til køb af båd og stadig have midler til rådighed til at ombygge eller modificere båden til tursejlads.

BÅD 581

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.