TEMA: EL & HYBRID - RAPPORT FRA FRONTLINJEN
Elmotorens lyse & mørke sider
Elektrisk motor er godt. Men ude i det virkelige liv er der stadig situationer, hvor man kommer til at savne duften af diesel. Chi har sejlet næsten 1.000 sømil i år, og under de første 700 gik det helt fint med elmotor. Så gik det pludselig ikke så godt. Her er, hvad jeg lærte.
Dette er historien om, hvordan det kan gå, når man sejler en sejlbåd med elektrisk motor over en længere distance – med en stram tidsramme og en vejrprognose, der adskiller sig radikalt fra virkeligheden. Min båd, Chi, skulle sejles fra Moss i Oslofjorden, det vil sige Norge, til København. Det indebærer en distance på et sted mellem 250 og 300 sømil, afhængig af hvordan man finder vej mellem de to punkter.
Et varsel
Inden vi lagde ud på turen, fortalte min ven og eneste mandskab, Iben (som trods navnet er en mand), en lille historie, som blev ved med at ringe i min hjerne i den kommende uge.
Udenfor indsejlingen til Risør på den norske Sørlandskyst havde han engang kommet sejlende for motor. Det var komplet vindstille, og en af bådene i indløbet havde ingen motorkraft. Båden var af træ, omkring 40 fod, virkelig smuk og flot vedligeholdt, et helt kunstværk at se på.
Om bord var et ægtepar, og manden stod bag på hækken og vrikkede med en lang åre. Det gav såvidt styrefart, måske en enkelt knob. Med den fart ville det tage en halv dag at komme de få sømil, der var tilbage, ind til havnen, så Iben spurgte, om de ville have et slæb ind. Det blev høfligt afslået, de ville helst klare sig selv.
Himmel og helvede
Sent om aftenen kom båden ind og lagde til. Iben gik over og hilste på. Det var et canadisk ægtepar, de var på vej jorden rundt – uden motor. Altså: Der fandtes slet ikke nogen motor om bord. Der var kun sejlene, og så den lange åre til at vrikke med.
”Hvordan er det at sejle så langt uden motor,” havde Iben spurgt. Og manden havde svaret: ”Nogle gange er det himmelen. Nogle gange er det helvede.”
Velegnet båd
Min båd er som sagt ikke uden motor. Den har en elektrisk motor, i lighed med flere og flere andre sejlbåde. Båden er 45 fod, er meget smal og ekstremt let – og så har den et virkelig stort sejlareal. Den er derfor i stand til at sejle hurtigt, og ikke mindst sejle i næsten ingen vind, og burde derfor være særlig velegnet til elektrisk motor. Jeg kan stort set altid komme frem for sejl og har egentlig ikke været særlig ramt af den berygtede rækkevidde-angst, som afholder mange fra at konvertere fra diesel til el.
Turen nordpå gik i øvrigt fremragende, vi sejlede i et stræk, 42 timer i vekslende forhold med en gennemsnitsfart på 7,2 knob. Uden overhovedet at presse på. Vi brugte motoren i måske 20 minutter samlet.
Et varsel
Inden vi lagde ud på turen, fortalte min ven og eneste mandskab, Iben (som trods navnet er en mand), en lille historie, som blev ved med at ringe i min hjerne i den kommende uge.
Udenfor indsejlingen til Risør på den norske Sørlandskyst havde han engang kommet sejlende for motor. Det var komplet vindstille, og en af bådene i indløbet havde ingen motorkraft. Båden var af træ, omkring 40 fod, virkelig smuk og flot vedligeholdt, et helt kunstværk at se på.
Om bord var et ægtepar, og manden stod bag på hækken og vrikkede med en lang åre. Det gav såvidt styrefart, måske en enkelt knob. Med den fart ville det tage en halv dag at komme de få sømil, der var tilbage, ind til havnen, så Iben spurgte, om de ville have et slæb ind. Det blev høfligt afslået, de ville helst klare sig selv.
Himmel og helvede
Sent om aftenen kom båden ind og lagde til. Iben gik over og hilste på. Det var et canadisk ægtepar, de var på vej jorden rundt – uden motor. Altså: Der fandtes slet ikke nogen motor om bord. Der var kun sejlene, og så den lange åre til at vrikke med.
”Hvordan er det at sejle så langt uden motor,” havde Iben spurgt. Og manden havde svaret: ”Nogle gange er det himmelen. Nogle gange er det helvede.”
Velegnet båd
Min båd er som sagt ikke uden motor. Den har en elektrisk motor, i lighed med flere og flere andre sejlbåde. Båden er 45 fod, er meget smal og ekstremt let – og så har den et virkelig stort sejlareal. Den er derfor i stand til at sejle hurtigt, og ikke mindst sejle i næsten ingen vind, og burde derfor være særlig velegnet til elektrisk motor. Jeg kan stort set altid komme frem for sejl og har egentlig ikke været særlig ramt af den berygtede rækkevidde-angst, som afholder mange fra at konvertere fra diesel til el.
Turen nordpå gik i øvrigt fremragende, vi sejlede i et stræk, 42 timer i vekslende forhold med en gennemsnitsfart på 7,2 knob. Uden overhovedet at presse på. Vi brugte motoren i måske 20 minutter samlet.
Skiftet til elmotor har mange konsekvenser. Nogle er federe end andre.
Så langt så godt
Inden hjemturen studerede jeg vejrudsigten grundigt. Der var udsigt til blandede forhold med overvejende nordlige, østlige og vestlige vinde, måske lidt let vind, men mest omkring 10-12 knob. Rigtig fine forhold, med andre ord!
To-tre timer med fuld batteribank
Batteribanken til min elektriske motor er på 10 kW (det samme som motorens maksimale kapacitet), hvilket giver ca. tre timers gang i lav fart ved vindstille og måske halvdelen i moderat modvind. Så langt havde jeg ikke oplevet problemer – motoren var stort set kun blevet brugt til at komme ud og ind i havn og indimellem til at komme af vejen for skibstrafik i meget let vind.
Men nu skulle der altså sejles næsten 300 sømil. Helst i et stræk, dels fordi mit crew ikke havde så meget tid, og dels fordi jeg bare gerne ville hjem. Jeg forestillede mig knapt to døgn til turen – ligesom turen nordpå med andre ord. Det var endda et konservativt estimat: I frisk vind agten for tværs ville vi kunne gøre det på et enkelt døgn.
Spejlblankt hav
Allerede den første dag blev vi liggende og drev rundt mellem skærene, for det meste uden styrefart. Så langt øjet kunne se, var hele havet spejlblankt. I alle retninger. Vi havde ligget på en bøje nogle dage forinden, så vi havde ikke fået ladet batterierne op, men de var stadig på ca. 60%, hvilket plejer at være OK. Men nu viste det sig at være for lidt power til at nå til nærmeste havn.
I hvert fald en havn der var dyb nok til os. Køleskab og autopilot æder jo trods alt lidt strøm, så selv uden at motoren blev brugt, blev vi langsomt fattigere på motorkraft. Da solen gik ned, havde vi sejlet 10-12 sømil på lige mange timer. Altså, en knob i snit.
Vi endte med at ankre op ved en banke, hvor der kun var ti meter dybt, så vi ikke skulle drive baglæns eller gå på grund – og fik os en lille lur i cockpittet. Midt på natten vågnede vi af, at der kom en let brise. Vi lettede anker, satte sejl og krydsede (vinden var stik imod) igennem skærgården og langsomt, langsomt ind i svensk farvand.
Inden afrejse fra Moss, Norge.
Baglæns med 270 kvadratmeter sejl
Det samme gentog sig næste dag. Samtlige vejrprognoser viste 8-10 knob, men realiteten var, at der var 0-4 knob. Hele dagen. På et tidspunkt satte vi en 200 kvadratmeter stor gennaker. Storsejlet er 70 kvadratmeter, så vi havde absurd meget sejl på en båd, der altså kun vejer fire ton. Det gjorde, at vi kunne holde 2-3 knob igennem vandet ved fuld koncentration. Men vi måtte skære meget op og bomme frem og tilbage, så slutresultatet i den stærke modstrøm var alligevel, at vi flyttede os mod nord – altså tilbage hvor vi kom fra.
Aldrig i mit lange liv har jeg set så meget vindstille. Aldrig har jeg set vejrmeldinger, der tog så radikalt fejl over så stort et område og over så lang tid. Jeg skal spare jer for yderligere detaljer, men jeg kan afsløre, at det tog fem døgn at sejle godt og vel 250 sømil. Gennemsnitsfarten var 2,3 knob. Vi havde kun vind om natten. Og den var hele tiden stik imod, lige bortset fra den sidste nat.
Reduktion på mindst 90%
I dag vil jeg stadig kalde mig tilhænger af elmotoren. Frustrationen har så småt lagt sig. Det er jo ikke normalt at møde den slags vejrforhold, det ved jeg godt. Men turen har alligevel afsløret nogle realiteter, som er væsentlige at forholde sig til.
For det første det helt indlysende: Der er en meget stor forskel på en dieselmotor med brændstoftank på et trecifret antal liter og en elmotor med en batteribank på et sted mellem 5 og 10 kW. Eller for den sags skyld 20 eller 30 kW. Vi snakker om en reduktion af lagret energi, som i de fleste tilfælde er på mere end 90%.
Er du sejler eller motorsejler?
Nu skal man lige huske, at det ikke er nogen naturbestemt lov, der siger, at en sejlbåd skal kunne sejle flere hundrede sømil i et stræk for motor, endda i god fart og i al slags vejr. Hvem i al verden gør det? Men det potentiale er ikke desto mindre, hvad folk har vænnet sig til at have. Nogle endda i en grad, så motoren rent faktisk er blevet deres sejlbåds primære fremdriftsmiddel. Mange bruger deres motor mere, end de bruger sejlene – fordi det er nemmere eller hurtigere, og som regel uden rigtigt at have taget et bevidst valg. Resultatet er, at de får sejlet (altså for sejl) meget lidt.
Alt over 2 knob var en fest...
En anden måde at sejle på
I det øjeblik man skifter sin gamle dieselhakker ud med en elmotor, skifter man også sine gamle vaner ud, hvad angår brug af sejl. Man kommer ganske enkelt til at sejle meget mere, og man kommer også til at acceptere at blive ved med at sejle for sejl, selvom farten falder under fire knob. Det er jo en meget sund udvikling, og den vil bringe meget mere sejlglæde til tursejlere, som er blevet grebet af landjordens krav om effektivitet, hurtighed og enkelhed, og som derfor har vænnet sig til at trykke på startknappen, hver gang vinden ikke er optimal. Med elmotor kommer man altså i højere grad til at være på vandet på naturens præmisser og tage sig tid til rent faktisk at bruge båden til det, den er lavet til. Det er en af elmotorens gaver, som der måske ikke snakkes så meget om.
Hvad kan man gøre?
Det er meget, meget sjældent, man virkelig har brug for at sejle uafbrudt i mange timer for motor. På den anden side findes de jo, de situationer hvor man har brug for det. Historien her er et godt eksempel. Det var en vanvittig frustrerende oplevelse!
Men hvad kan man egentlig gøre?
Man kan først og fremmest installere grej, som sørger for at lade batteribanken undervejs. Se artiklens sidste side, hvor der er praktiske tips til et fleksibelt og sikkert system, der kan stå på flere ben.
Måtte lade fra land
Min båd har faktisk fire alternative off grid-kilder til ladning af batterierne: Solceller, vindgenerator, hydrogenerator og benzingenerator. Men eftersom båden stadig er under ombygning/udvikling, så var solceller og vindgenerator frakoblet under turen på grund af problemer med regulatoren. Desuden havde vi simpelthen glemt at tage benzin med til generatoren (batteriladeren er dog for lille til at få fuld udnyttelse uanset).
Hydrogeneratoren var den eneste fungerende kilde til strøm undervejs – og den kræver vind nok til, at sejlene kan give båden minimum seks knobs bådfart, og helst otte. Så ruller der til gengæld mellem 300 og 600 watt ind på kontoen, og det kan mærkes. Men farten var næsten aldrig høj nok. Så vi måtte gå i havn et par steder undervejs for at lade via landstrøm. Ikke så meget til motoren – det ville alligevel ikke være nok til andet end havnemanøvre plus lidt ekstra – men til andet forbrug.
I det øjeblik man skifter sin gamle dieselhakker ud med en elmotor, skifter man også sine gamle vaner ud, hvad angår brug af sejl. Man kommer ganske enkelt til at sejle meget mere, og man kommer også til at acceptere at blive ved med at sejle for sejl, selvom farten falder under fire knob. Det er jo en meget sund udvikling, og den vil bringe meget mere sejlglæde til tursejlere, som er blevet grebet af landjordens krav om effektivitet, hurtighed og enkelhed, og som derfor har vænnet sig til at trykke på startknappen, hver gang vinden ikke er optimal. Med elmotor kommer man altså i højere grad til at være på vandet på naturens præmisser og tage sig tid til rent faktisk at bruge båden til det, den er lavet til. Det er en af elmotorens gaver, som der måske ikke snakkes så meget om.
Hvad kan man gøre?
Det er meget, meget sjældent, man virkelig har brug for at sejle uafbrudt i mange timer for motor. På den anden side findes de jo, de situationer hvor man har brug for det. Historien her er et godt eksempel. Det var en vanvittig frustrerende oplevelse!
Men hvad kan man egentlig gøre?
Man kan først og fremmest installere grej, som sørger for at lade batteribanken undervejs. Se artiklens sidste side, hvor der er praktiske tips til et fleksibelt og sikkert system, der kan stå på flere ben.
Måtte lade fra land
Min båd har faktisk fire alternative off grid-kilder til ladning af batterierne: Solceller, vindgenerator, hydrogenerator og benzingenerator. Men eftersom båden stadig er under ombygning/udvikling, så var solceller og vindgenerator frakoblet under turen på grund af problemer med regulatoren. Desuden havde vi simpelthen glemt at tage benzin med til generatoren (batteriladeren er dog for lille til at få fuld udnyttelse uanset).
Hydrogeneratoren var den eneste fungerende kilde til strøm undervejs – og den kræver vind nok til, at sejlene kan give båden minimum seks knobs bådfart, og helst otte. Så ruller der til gengæld mellem 300 og 600 watt ind på kontoen, og det kan mærkes. Men farten var næsten aldrig høj nok. Så vi måtte gå i havn et par steder undervejs for at lade via landstrøm. Ikke så meget til motoren – det ville alligevel ikke være nok til andet end havnemanøvre plus lidt ekstra – men til andet forbrug.
Der skal løbe meget strøm igennem kablerne for at flytte en flere tons tung båd mange sømil.
Er der nok power?
Turen har medført, at jeg har mærket på min krop, hvad der betyder noget, og hvad der ikke betyder noget, når det gælder motorkraft i en sejlbåd. Så her er, hvad jeg har lært denne sommer:
En væsentlig ting er at føle sig tryg ved, at der er tilstrækkelig kraft til at holde en fornuftig fremdrift selv i høj sø og stærk vind. Måske ikke i længere tid, men længe nok til at komme igennem en svær indsejling på nogle sømil eller igennem smalle, afmærkede løb, hvor der ikke er plads nok til at krydse. Det kræver en motor, der er kraftig nok, samt en batteribank der kan holde motoren kørende på mere eller mindre fuld kraft i minimum en halv time og helst en lille time. Det er i hvert fald min egen, personlige mening. Hvis man ikke kan det, er der en risiko for at havne i svære situationer. Vi har prøvet at gå ud fra en havn i godt 20 knobs vind mod krap sø og modstrøm. Det gik OK, men jeg tænkte i mit stille sind, at hvis det nu havde blæst 30 eller 35 knob, og bølgerne havde været større, så ved jeg ikke helt, om der havde været power nok. Det vil jeg på en eller anden måde sikre mig i fremtiden.
Og så er der rækkevidden. Den er vel egentlig god nok, hvis ladning via sol, vind og hydro virker ordentligt og sørger for, at der hele tiden tikker ny strøm ind på kontoen. Og selvom den her tur bød på ekstreme forhold, så vil jeg gerne have udvidet min generatorkapacitet tilstrækkeligt til, at jeg kan gå 4 knob i stille vejr, drevet ”hybrid style”, så længe der er brændstof om bord.
Hvad med at tage det med ro?
På et mere filosofisk plan har turen styrket min forestilling om, at det værste, man kan gøre som sejler, er, at have fastlåste planer og stramme tidsplaner. Havde vi haft tid nok, og ikke mindst ro nok i os selv, så kunne vi jo dybest set have haft det fantastisk derude. Der var virkelig smukt, og vi oplevede de vildeste solopgange og solnedgange. Så man kan sige, at vores eneste egentlige problem lå i, at vi gerne ville væk derfra. At vi havde travlt. Og løsningen på det er jo helt gratis: Slap af, og lad det tage den tid, det tager. Og husk, at nogle gange er det himmelen. Andre gange… not so much.
Turen har medført, at jeg har mærket på min krop, hvad der betyder noget, og hvad der ikke betyder noget, når det gælder motorkraft i en sejlbåd. Så her er, hvad jeg har lært denne sommer:
En væsentlig ting er at føle sig tryg ved, at der er tilstrækkelig kraft til at holde en fornuftig fremdrift selv i høj sø og stærk vind. Måske ikke i længere tid, men længe nok til at komme igennem en svær indsejling på nogle sømil eller igennem smalle, afmærkede løb, hvor der ikke er plads nok til at krydse. Det kræver en motor, der er kraftig nok, samt en batteribank der kan holde motoren kørende på mere eller mindre fuld kraft i minimum en halv time og helst en lille time. Det er i hvert fald min egen, personlige mening. Hvis man ikke kan det, er der en risiko for at havne i svære situationer. Vi har prøvet at gå ud fra en havn i godt 20 knobs vind mod krap sø og modstrøm. Det gik OK, men jeg tænkte i mit stille sind, at hvis det nu havde blæst 30 eller 35 knob, og bølgerne havde været større, så ved jeg ikke helt, om der havde været power nok. Det vil jeg på en eller anden måde sikre mig i fremtiden.
Og så er der rækkevidden. Den er vel egentlig god nok, hvis ladning via sol, vind og hydro virker ordentligt og sørger for, at der hele tiden tikker ny strøm ind på kontoen. Og selvom den her tur bød på ekstreme forhold, så vil jeg gerne have udvidet min generatorkapacitet tilstrækkeligt til, at jeg kan gå 4 knob i stille vejr, drevet ”hybrid style”, så længe der er brændstof om bord.
Hvad med at tage det med ro?
På et mere filosofisk plan har turen styrket min forestilling om, at det værste, man kan gøre som sejler, er, at have fastlåste planer og stramme tidsplaner. Havde vi haft tid nok, og ikke mindst ro nok i os selv, så kunne vi jo dybest set have haft det fantastisk derude. Der var virkelig smukt, og vi oplevede de vildeste solopgange og solnedgange. Så man kan sige, at vores eneste egentlige problem lå i, at vi gerne ville væk derfra. At vi havde travlt. Og løsningen på det er jo helt gratis: Slap af, og lad det tage den tid, det tager. Og husk, at nogle gange er det himmelen. Andre gange… not so much.
I stærk modstrøm og svag medvind går det langsomt, selv med 200 kvadratmeter sejl oppe.
★ Fælles platforme giver billigere begynderbåde
[ « Tilbage til Forsiden ]
BÅD 582
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
Vil du læse mere?
Bliv abonnent og få fuld adgang til vores artikler.Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »