fbpx
Tekst & foto PETER BRINCH #583

Problemerne går hånd i hånd
– stadigvæk 

Når reglerne er svære at finde og tolke, eller information om dem ikke eksisterer, er de svære at følge. En dialog med Rigspolitiet bar ikke frugt.


Tænkt eksempel: I familiens Bayliner sætter Gitte snart kurs mod årets sommertogt. Der er lagt op til en klassisk dansk sommer i Roskilde Fjord med ankring, hygge, paddleboard og vandski – langt væk fra hjemlige farvande. Gitte vil udvise godt sømandskab og sætte sig ind i, hvor meget vind i håret hun må give familien, og hvor hun må lægge ”krogen”. Det bliver en svær opgave, for i 2023 kan det stadigvæk være uoverskueligt at finde information om lokale regler i indre danske farvande og undgå bøder.
”Det er ikke altid, at sejleren har nogen forudsætninger for at følge reglerne.”
HENRIK STRAUSS, FYNS POLITI

Politiet har ansvaret for at regulere og kontrollere den gældende lovgivning – i Danmark også til søs. Foto: Søren Øverup / Bådmagasinet


Særregler i indre farvande
Informationerne, Gitte skal bruge, ligger godt skjult på Roskilde Kommunes hjemme-side. Vælger hun at styre mod Mariager Fjord, skal hun kigge i Den Danske Havnelods og endelig med et par strandstop på ruten, er det klik på klik på de lokale politikredses hjemmesider, der skal til for at finde ud af, hvor fx 300 meter zonen gælder. Enklere havde det været, om alt var samlet ét sted. Information om lokale regler i indre danske farvande er uhensigtsmæssigt spredt, men direktiver og stramme budgetter blokerer for en løsning. Det har kilder i de ansvarlige myndigheder som Rigspolitiet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen erkendt i en debat startet af Bådmagasinet.

Konsekvensen af de spredte – og måske ovenikøbet manglende informationer – er sejlere, der har svært ved at navigere i, hvad de må og hvor. ”Det er ikke altid, at sejleren har nogen forudsætninger for at følge reglerne. Der findes fx ikke noget søkort, der viser, hvor skillelinjen går imellem de forskellige politikredse. Det er problematisk, når der kan være tale om forskellige regler (...),” udtalte politikommissær ved Fyns Politi Henrik Strauss i efteråret til vores første artikel i serien om politiets maritime indsats.

Artikelserien byggede på henvendelser fra en række sejlere, der var frustrerede efter et møde med politiet på søpatrulje. Sejlerne mente, at regler, der er svære at finde og tolke, er svære at følge, og at politiet ikke udviste forståelse for det.
”Vi har tidligere været i dialog med Rigspolitiet for at få ændret lovgivningen, så reglerne blev mere klare, men indtil videre uden held.”
LEIF NIELSEN, DANSKE TURSEJLERE

Politiets maritime indsats
Politiet har ansvaret for at regulere og kontrollere den gældende lovgivning – i Danmark også til søs. Det sker af betjente, som er uddannet på området.

Danske sejlere har mærket, at politiet intensiverede sin maritime indsats på bagkant af den tragiske vandscooter-ulykke i Københavns Havn, hvor 2 unge kvinder i 2017 mistede livet efter en påsejling.

Pludselig var der søpoliti alle vegne også på Facebook, hvor et indlæg sidste sommer for alvor satte gang i debatten. En sejler skrev: ”Politiets overskrift >>Alt for mange sejlere tager for let på færdselsregler til søs<< er ret postulerende og stemmer ikke med min oplevelse af, at langt de fleste opfører sig ansvarligt.

I løbet af efteråret 2022 fik vi igen henvendelser fra frustrerede sejlere. Ifølge flere af dem havde politiet selv udfordringer med reglerne. Thomas fra Fredericia udtalte: ”Jeg har fuld forståelse for reglerne, de er der af en anledning. Jeg så bare gerne en mere rimelig og ensartet fortolkning af dem. Det er ikke det, jeg oplever her i Lillebælt, hvor jeg på en dagstur kommer igennem flere politikredse.”

I et spørgsmål om politiets tolkning af fartbegrænsninger fik sejlerne opbakning fra interesseorganisationen Danske Tursejlere: ”Fartbegrænsninger fortolkes meget forskelligt, idet det første spørgsmål er, om vi taler om fart gennem vand eller fart over grund. Og så er der hele spørgsmålet om, hvordan man ”måler” farten til søs. Vi har tidligere været i dialog med Rigspolitiet for at få ændret lovgivningen på dette område, så reglerne blev mere klare, men indtil videre uden held,” sagde forretningsfører Leif Nielsen og afsluttede med en opsang til myndighederne.

”Vi opfordrer på det kraftigste, at reglerne kommunikeres, så de er tilgængelige for alle, ligesom reglerne skal fortolkes ens af de betjente, der udfører politikontrollerne til søs.”
”Alt for mange sejlere tager for let på færdselsregler til søs.”
POLITIET, FACEBOOK-OPSLAG

Information om særregler i Roskilde Fjord ligger godt skjult på Roskilde Kommunes hjemmeside.


Forvirringen total
Politiets maritime uddannelser fik en stor opdatering i 2021. Vi ville gerne have spurgt Politiskolen, som står for uddannelsen af det maritime personel, om der er behov for endnu en opdatering, men de ønskede ikke at stille op til interview.

Til samme artikelserie forsikrede Henrik Strauss fra Fyns Politi os om, at ”politiet tolker reglerne ens i hele landet,” men tilføjede, at ”der kan være forskellige regler i de forskellige politikredse, og de regler, som er ens, kan være udformet forskelligt.”

Så … samtidigt med, at det ikke fritager sejlerne fra reglerne, at de ikke kender dem, erkendte politiet, at der er en udfordring. Forvirringen var total, men problemet vel indlysende? Det virkede, som om myndighederne bare skulle være tydeligere med reglerne – også for sin egen skyld. Problem løst.
”Der kan være forskellige regler i de forskellige politikredse, og de regler, som er ens, kan være udformet forskelligt.”
HENRIK STRAUSS, FYNS POLITI

Lovet dialog om sejlerregler
I Dansk Sejlunion var man heller ikke i tvivl. Informationer til sejlerne skal være lettilgængelige, og ifølge direktør Christian Lerche ville de ”tage en dialog med myndighederne og branchen for at lægge pres på en hurtig udvikling.”

Men i samme runde ville Christian Lerche ikke helt fritage sejlerne for ansvar og lagde vægt på, at der i sejlermiljøet er et behov for mere dialog om bl.a. regler og godt sømandskab. For udover historier om sejlere, som havde svært ved at ”huske” vigereglerne, blev man i unionen også gjort opmærksom på andre problemer.

”Vi oplever en lang række andre beretninger med eksempler på, at sejlere angiveligt overtræder regler, anvisninger eller ikke udviser godt sømandskab,” sagde han og afsluttede med, ”at der tilsyneladende er et behov for, at vi som sejlere får skærpet opmærksomheden om reglerne, hvor vi sejler.”

Til denne artikel har vi spurgt Christian Lerche, hvor langt Dansk Sejlunion er kommet med den lovede dialog med myndighederne og branchen, men han har ikke svaret på vores gentagne henvendelser.

Det er ikke så indviklet
Myndighederne, der sidder med ansvaret, er ikke kommet på banen med konstruktive forslag endnu. Selvom det kort fortalt er manglende dialog og ringe information, alle peger på for at forklare problemet, at regler ikke bliver fulgt, og sejlerne er frustrerede over politiets maritime indsats. Længere er den vel ikke.

Der skal turbo på, hvis Gitte – fra vores tænkte eksempel – om nogle måneder, på vej til Roskilde Fjord, skal undgå frustrationer og bøder – med lettilgængelige informationer om lokale regler i indre danske farvande. Og meget tyder på, at der skal tages ladegreb til et politisk fokus og en dialog, som vi gerne forfølger her fra Bådmagasinet. 

Båd 583

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.