Finalisterne til bådbyggernes Oscar er 21 sejlbåde fra den aktuelle årgang. I modsætning til tidligere år er bådene ikke på forhånd opdelt i de velkendte fem kategorier: Family Cruiser, Performance Cruiser, Luxury Cruiser, Special Yacht og Multihull. Sådan er det blandt andet, fordi der er flere og flere crossover-koncepter, der gør det svært at kategorisere bådene uden at have oplevet dem på vandet. Så denne gang sejles der først, og derefter fordeles bådene til deres respektive kategori. For bedre overskuelighed har vi delt kandidaterne op i tre grupper sorteret efter længde.
- Sejlbåde op til 30 fod
- Sejlbåde op til 45 fod
- Sejlbåde over 45 fod
Alle nye eller kraftigt modificerede både fra den nuværende modelårgang kan blive nomineret til Yacht of the Year. Antallet af udvalgte varierer mellem 50 og 70 fra år til år. Hvert år i juni filtrerer dommerne de mest interessante både fra, og disse nomineres til årets kåring.
Både testsejles enten i La Rochelle på Atlanterhavskysten eller i Middelhavet ud for Port Ginesta, hvor journalister fra alle de store sejlmagasiner i Europa - der iblandt Bådmagasinet, testsejler bådene over flere dage.
Hvem der vinder titlen som "Europas Yacht of the Year 2024" vil blive annonceret i januar 2024 på Boot Düsseldorf som en del af den store "Flagship Night", hvor repræsentanterne fra værfterne vil modtage trofæerne.
I de 20 år, European Yacht of the Year har eksisteret, har dommerne i alt tildelt "Sejlbåds-Oscar’en" til 94 både. Over 400 både har været nomineret. De fleste priser er gået til Frankrig efterfulgt af Tyskland samt Danmark og Italien.
Bådene ligger linet op i forbindelse med sidste års finale seatrial i Port Ginesta ved Barcelona.
HER TESTES BÅDENE
LA ROCHELLE
Arcona 50 - Bestevaer 36 - Cape Cod 767 -Contest 50CS - Dufour 41 - Maxus 35 - Neel 52 - Pointer 30 - RM 1380 - Sun Fast 30 OD
PORT GINESTA
Bavaria C46 - Elan Impression 43 - Flaar 24 -Hanse 410 - HH44 - Jeanneau Yachts 55 -Oceanis 37.1 - Outremer 52 - Saffier se 24 lite - Shogun 43 - XC 47
Både op til 30 fod
Sun Fast 30 OD
Jeanneau prøver med dette projekt at opfylde en drøm mange offshore-sejlere har haft i årevis: En kapsejladsbåd til en overkommelig pris. Ideen er, at den skal udfylde hullet mellem de franske Mini 6.50- og Class 40-både. Projektet er understøttet af foreninger i England, Frankrig og USA og udviklet af franske VPLP. Klassebådens linjer er mere afdæmpede end radikale, og potentialet er næppe overvældende – det vil tiden vise.
Længde 8,99 m Bredde 2,99 m Dybgang 2,0 m Vægt 2,7 t Sejlareal 59 m2
Grundpris fra værftet 1.263.414 kr.
Saffier SE 24 Lite
Saffier er blandt de mest attraktive modeller inden for sin genre. Men den tilbyder meget mere end bare visuel appel: enestående, næsten jolle-lignende smidighed, højt potentiale for fart både på kryds og læns, nem betjening, fremragende håndværk og mulighed for en elektrisk pod-drev med opladning via solpaneler, der bliver indbygget flush i fordækket, hvis man ønsker det.
Længde 7,10 m Bredde 2,40 m Dybgang 1,30 m Vægt 1,2 t Sejlareal 31 m2, STZ 5,2
Grundpris 620.027 kr.
Flaar 24
P.t. den mest populære sportsbåd blandt nyhederne. Flaar 24 er designet som en inshore-racer og er meget let takket være sit kulfiberskrog og -rig. I kombination med næsten 38 kvadratmeter krydsstel resulterer dette i en ekstremt høj sejlareal/vægt ratio. Ikke desto mindre har den køjer til op til fire personer under den kraftigt buede ruftag. I modsætning til Saffier, som kun fås med fast køl, har Flaar en elektrisk hævbar sænkekøl.
Længde 7,23 m Bredde 2,50 m Dybgang 0,60-1,80 m Vægt 0,75 t Krydsstel 37,7 m2
Grundpris 575.680 kr.
Cape Cod 767
Værftet Rosewest med base i Bordeaux er blandt de små, fine bådbyggervirksomheder på den franske vestkyst. Indtil nu har de specialiseret sig i daysailere med retrodesign. Med Cape Cod 767 viser de for første gang moderne minimalistiske linjer. Båden kan, ifølge producenten, nemt trailes, hvilket gør den alsidig og anvendelig. På trods af flushdæk og ingen overbygning har den en indretning med to køjer.
Længde 7,67 m Bredde 2,54 m Dybgang 0,20-1,80 m Vægt 1,1 t Sejlareal 31,9 m2
Grundpris 771.340 kr.
Pointer 30
Denne nyudvikling fra Holland kan bruges som daycruiser såvel som til længere tursejlads for to til tre personer. Takket være sin lave vægt viser Pointer 30 sig meget livlig. Det tidløse design virker mere harmonisk end opsigtsvækkende. Som hjælpefremdrift kan ejere vælge mellem indbygget diesel eller E-Pod – omkostninger der ikke er inkluderet i grundprisen.
Længde 9,20 m Bredde 2,90 m Dybgang 1,25 m Vægt 2,4 t Sejlareal 46 m2 Pris 115.501 kr.
Både op til 45 fod
Shogun 43
Her kommer noget helt særligt – båden er smal sammenlignet med trenden i markedet. Den er ekstremt let i forhold til sin størrelse og uforholdsmæssig hurtig (som en cruiser betragtet), og så er den uforholdsmæssigt dyr. Den er bygget hos Linjett i Sverige, der normalt gør sig i mørkt træ med blå hynder. Med Shogun vil de vise, at de kan meget andet. De har således lavet en båd, der er sjov at sejle til købere uden mange begrænsninger i budgettet.
Længde 13,10 m Bredde 3,70 m Dybgang 2,40 m Vægt 6,1 t Sejlareal 118,8 m2 Pris 8.514.625 kr.
Maxus 35
Værftet Northman har længe været blandt de bedste bådværfter i Polen. Maxus 35 er deres nye topmodel. Det er dog lidt af en tilsnigelse at kalde den for en 35er. For den er reelt kun 33 fod. Gladfiberarbejdet er veludført, og den har en hyggelig og varm atmosfære om læ, hvilket er blandt dens styrker, ligesom fleksibiliteten i indretningen.
Længde 9,96 m Bredde 3,40 m Dybgang 1,95 m Vægt 6,2 t Krydsstel 58,2 m2
Pris fra værftet 1.197.073 kr.
Bestevaer 36
Bluewaterkrydser i aluminium, Bestevaer 36, følger i koncept og design sin storesøstre, der alle er i markedet som ægte ekspeditionsbåde. Hendes ydre kompakte udseende skifter om læ til en mere elegant atmosfære. Og ja: Pilothouse-opbygningen er ikke kun til pynt; man kan styre båden indefra, når vejret er dårligt, mens man sidder højt. Fremdriftskonceptet er en 15 kW elmotor med dieselgenerator som rækkeviddeforlænger.
Længde 10,95 m Bredde 3,80 m Dybgang 0,70-2,40 m Vægt 8,8 t Krydsstel 65 m2
Pris fra værftet Ikke opgivet
Oceanis 37.1
Verdens største lystbådeproducent Beneteau fuldender med denne model fornyelsen af hele Oceanis-serien, som blev påbegyndt for fem år siden. Båden ligner Jeanneau Sun Odyssey 370 i skroglinjerne, men den har et andet dæk og en anden indretning – Jeanneau er også ejet af Beneteau Group. Takket være sin store bredde og løftede forstavn er 37.1eren rummelig og har på papiret komfortable køjedimensioner i alle kahytter.
Længde 10,99 m Bredde 3,92 m Dybgang 2,10 m Vægt 6,9 t Sejlareal 60 m2 Pris 1.610.574 kr.
Dufour 41
Sidste år satte Dufour en 37er i søen, der kun var 32,8 fod lang. Denne salgstaktik har man gjort op med i år, så Dufour 41 faktisk måler 41 fod. Om læ virker den stor, hvilket bl.a. skyldes de brede skrogvinduer, der dog ikke er helt så store, som de syner udefra. Den tilbyder masser af plads og sejler angiveligt rimeligt. Der er lagt op til duel med denne båd og den næsten lige så store Hanse.
Længde 11,99 m Bredde 4,30 m Dybgang 2,10 m Vægt 9,7 t Sejlareal 74,5 m2 Pris 1.619.485 kr.
Hanse 410
Dette er den tredje model i Hanses nye serie, som er præget af Olivier Racoupeau og hans kone Isabelles tanker og ideer. 460eren vandt titlen som Europas Yacht of the Year 2022, så spørgsmålet er naturligvis om den mindre søster også kan vinde titlen. Skal det ske, skal den tilføre serien noget nyt og ikke blot være en nedskalering af 460eren.
Længde 11,99 m Bredde 4,29 m Dybgang 2,10 m Vægt 9,7 t Krydsstel 84 m2 Pris 2.235.402 kr.
RM 1380
Der har længe været stille omkring det franske RM-værft, der er kendte for deres både, hvor skroget er bygget i krydsfiner. Med denne 43 fods yacht er RM dog igen tilbage på fuldt blus. Masser af plads, masser af opbevaringsplads og masser af sejlareal gør 1380 til en alsidig båd for krævende ejere, der elsker at sejle hurtigt og langt.
Længde 13,30 m Bredde 4,53 m Dybgang 1,95 m Vægt 9,8 t Krydsstel 110 m2 Pris 3.492.560 kr.
BÅDE OVER 45 FOD
Outremer 52
Båden er udviklet af franske VPLP og indeholder den samlede erfaring fra markedslederen inden for performance-katamaraner designet til Bluewater cruising. Baseret på de første billeder og salgsmaterialet er førstehåndsindtrykket lovende. Båden skulle angiveligt kombinere det bedste fra Outremer 51 og 55 kombineret i én båd.
Længde 15,73 m Bredde 7,90 m Dybgang 0,95 m Vægt 12,5 t Krydsstel 135 m2 Pris 10.647.953 kr.
HH 44
En innovativ katamaran, der strengt taget ligger lige under 45 fods-grænsen. Faktisk tilbyder HH 44 mere plads over og under dæk end mange større. De sælges enten med dieselelektrisk fremdrift, som en langtursversion, eller som en performance-katamaran med kulfibersværd. Interiørdesignet ser smart, funktionelt og fleksibelt ud.
Længde 13,41 m Bredde 7,50 m Dybgang 1,10-3,00 m Vægt 9,4 t Krydsstel 125,3 m2 Sejlbæreevne 5,3 Pris 7.796.867 kr.
Bavaria C 46
De er ikke specielt hurtige med fornyelsen af C-linjen hos Bavaria, men i tilfældet med C 46 har ventetiden betalt sig. Den nye båd lægger sig ind mellem C 45 og Cruiser 46. Den flade opbygning med de langstrakte vinduer strækker det kraftige skrog ud, der tilbyder masser af volumen og signalerer temperament.
Længde 13,95 m Bredde 4,70 m Dybgang 2,30 m Vægt 12,7 t Krydsstel 115 m2 Pris 2.732.148 kr.
Xc 47
X-Yachts byggede en én-til-én model af båden i krydsfiner, der endda kunne krænge til siden for at optimere ergonomien. Forventningerne er derfor høje til båden med den let forhøjede opbygning og de selvstændige vinduesformer, ikke mindst når det kommer til sejlegenskaberne.
Længde 14,30 m Bredde 4,56 m Dybgang 2,30 m Vægt 14,5 t Krydsstel 123 m2
Grundpris 7.088.159 kr.
Arcona 50
Det svenske værft har allerede produceret to prisvindere. Kan de med den nyeste performance-cruiser opnå en tredje sejr? Den er tegnet af medstifteren og konstruktør af X-Yachts, Niels Jeppesen, hvilket man tydeligt kan se på linjerne. Arcona 50 kommer i skarp konkurrence med f.eks. Swan, Grand Soleil og Solaris. Uden tvivl en spændende premiere!
Længde 14,99 m Bredde 4,60 m Dybgang 2,95 m Vægt 13,9 t Krydsstel 142 m2
Grundpris 7.717.798 kr.
Contest 50 CS
Luksuscruisere med centercockpit har vundet flere priser i de senere år: Først Hallberg-Rassy 50, sidste år Oyster 495. Nu bringer Contest med 50 CS endnu en variant på markedet. Konstruktionen kommer fra Judel/Vrolijk & Co i Bremerhaven. Designkontoret er en god forudsætninger for, at den hollandske båd kan blande sig blandt favoritterne.
Længde 15,46 m Bredde 4,90 m Dybgang 2,35 m Vægt 22,9 t Krydsstel 133 m2 Pris 11.517.598 kr.
Neel 52
Samme længde, lignende potentiale, men tre i stedet for to skrog: Det trækker op til en duel mellem de store flerskrogsbåde, selvom de er meget forskellige i konceptet. Neel 52 henvender sig mere til cruiser-segmentet. Det virker mere konventionelt med flybridge og forhøjet styreposition i forhold til den mere sportsligt orienterede Outremer. Takket være forbindelsen mellem cockpit og salon tilbyder trimaranen den største siddegruppe i sin klasse.
Længde 15,90 m Bredde 8,80 m Dybgang 1,90 m Vægt 12,6 t Krydsstel 127 m2 Pris 8.864.707 kr.
Jeanneau Yachts 55
Uden tvivl den mest utraditionelle nyhed i år. Jeanneau præsenterede på Boot Düsseldorf den nye 55, en båd, der tilbyder så meget privatliv, som kun multihulls-både kan tilbyde. Gæstekabinerne agter kan nås via separate nedgange. I cockpit sidder man ekstremt beskyttet foran, agter strækker sig en udendørs lounge.
Længde 16,15 m Bredde 4,99 m Dybgang 2,45 m Vægt 18,5 t Sejlareal 122 m2 Pris 6.122.799 kr.