fbpx
Tekst ØYVIND BORDAL
FOTO
ACE, STUDIO BORLENGHI, AMERICA’S CUP, EMIRATES TEAM NEW ZEALAND #588 

AMERICA'S CUP

Sådan blev AC-75 født – og sådan bliver næste generation

Mens vi venter på anden generation af den banebrydende AC-75, ser vi på, hvordan vi overhovedet kom hertil. Og så graver vi lidt i, hvad vi kan forvente, når de seks AC-hold snart præsenterer de kampvåben, de har investeret milliardbeløb i at udvikle.


Efter omkring 150 år i langsomme deplacement-både eksploderede America’s Cup-universet i 2010. Det startede, traditionen tro, med et skænderi mellem to milliardærer med egoer på størrelse med deres tegnebøger – Ernesto Bertarelli (Alinghi) og Larry Ellison (Oracle). Efter finalen i 2007, som Alinghi vandt, fulgte et særlig giftigt og årelangt retsopgør, som endte med, at de to kamphaner byggede hver sin båd til den kommende match. Og på grund af finurlige AC-regler kunne de bygges helt uden restriktioner, så længe de holdt sig under 90 fod. Der var ikke andre deltagere, eftersom der var tale om en såkaldt 'Deed of Gift'-match.

Katamaran mod trimaran
Sådan gik det til, at Bertarelli stillede op i Valencia i 2010 med en 90 fods katamaran med bløde sejl, og Ellison med en 90 fods trimaran med vingemast.

Trimaranen viste sig at sejle så meget hurtigere, at racet dybest set var en joke. Men resultatet var ikke desto mindre, at Ellison nu sad ved bordenden. Han havde pokalen i skabet og kunne forme næste America’s Cup. Og Ellison ville have mere flerskrog og højere fart.

AC-72
Den 34. America’s Cup skulle sejles i hans baghave, San Francisco, og til det formål blev der udviklet en 72 fods katamaran med vingemast – AC-72. Det var sådan set det, som ændrede hele America’s Cup, og den har aldrig siden vendt tilbage til rødderne. Det lagde nemlig grundlaget for det, der skete i New Zealand i 2011. Under opbygningen til den kommende cup fandt Emirates Team New Zealand nemlig ud af, at de kunne få den nye katamaran til at flyve ved hjælp af foils. Det havde ingen set komme. Og det startede den foil-revolution, som stadig udfolder sig i sejlsporten i dag.

De andre hold fulgte efter så godt de kunne, og i 2013 kulminerede det i et kæmpe drama, som endte med, at Ellisons Oracle-hold vandt over ETNZ, efter at have været kørt helt op i en krog af de hurtige kiwier. Det skete på en måde, mange mente ikke var helt retfærdig (der skete meget bagom kulisserne), men sådan har det altid været i America’s Cup: Det er i høj grad et spil om magt og penge.
Båden der (i hvert fald indirekte) startede det hele: Oracle's 90 fods trimaran, der vandt America's Cup i 2010.

AC-50
AC-72 var nogle ustyrlige bæster, og teknologien var ikke helt på plads, hvilket blandt andet førte til et tragisk dødsfald, da den engelske stjernesejler Andrew Simpson blev fanget under vand ved et vælt. Til cuppen i 2017 blev der lavet en mindre og betydelig mere velfungerede båd, AC-50, som dog var ekstremt højteknologisk, dyr og langt hen ad vejen styret af computere og software. Det er de både, som i dag (i en modificeret form) bruges i SailGP. Faktisk var det netop Larry Ellison, som købte hele flåden af AC-50ere efter sejladserne på Bermuda i 2017 og startede SailGP som et mere eller mindre konkurrerende alternativ til America’s Cup.

Tilbage til rødderne?
I alt tre gange blev America’s Cup altså sejlet i flerskrogsbåde, de seneste to gange i foilende katamaraner med vingemaster. Det kom til at ændre den historiske sejlads helt grundlæggende og medførte rigtig mange diskussioner om, hvorvidt man havde tabt racets glorværdige historie på gulvet ved at skifte til højteknologiske maskiner, hvor matchrace-formatet ikke fungerede på samme måde som før. Der findes nemlig en stor gruppe af America’s Cup-fans (og ikke mindst folk involveret i organisationerne rundt om sejladsen), der længes tilbage til de gode gamle dage, hvor man sejlede 12-meter-inspirerede kølbåde på mere end 20 ton, som kunne sejle 12 knob på en god dag.
Larry Ellison – engang rangerende som verdens femte rigeste mand og med en besættelse af America's Cup, som kom til at ændre sejladsen radikalt.

Kølbåden uden køl: AC-75
På Bermuda i 2017 vandt Emirates Team New Zealand cuppen tilbage. Og så blev det overraskende besluttet at vende tilbage til fartøjer med ét skrog og bløde sejl. Det var muligvis tanken, at det skulle føre til mere traditionelle både – men som vi alle ved: Den drøm faldt hurtigt til jorden.

Designerne kom nemlig op med noget, ingen havde set før, og som var mindst lige så avanceret som de lynhurtige AC-50ere, der blev brugt i Bermuda 2017: En foilende 'kølbåd uden køl', med lange arme på siderne, som bar vægtede foils. Storsejlet på den nye AC-75 var ganske rigtigt ikke et stift vingeprofil, men alligevel et slags vingesejl, eftersom det var dobbelt og med mulighed for at påvirke profilen ved hjælp af masterotation, cambers i toppen og flere andre ting.

Foilstyringen var så krævende, at der skulle et omfattende apparat til bestående af specielle, energikrævende hydrauliske pumper og computerstyrede mekanismer.

Hurtigere end AC-50
I praksis var der tale om en slags flerskrogsbåd med ét skrog og med et forrygende rettende moment, som gav et fartpotentiale fuldstændig på højde med AC-50. Faktisk er AC-75 blevet endnu hurtigere end AC-50: Fartrekorden er p.t. 53,31 knob, sat af American Magic under semifinalerne i 2021. AC-50 kom kun op på 47,2 knob (rekorden blev sat af svenske Magic Blue).
AC-72 under America's Cup i San Francisco i 2013.

2024: Team New Zealand skal forsvare pokalen
De nye AC-75ere fik sin debut i Auckland i 2021. Emirates Team New Zealand var forsvarende mestre, havde udviklet reglen og været på forkant med udviklingen – og ikke uventet mødte de op med den hurtigste båd og vandt en forholdsvis let sejr.

Det er altså dem, som igen skal forsvare pokalen, når der er America’s Cup i Barcelona i august næste år. Og de både, som skal bruges, bliver anden generation AC-75.

Otte både bygget
Indtil nu er der kun bygget otte AC-75ere. Fire af dem har aldrig været brugt til kapsejlads, kun til test, træning og udvikling. De øvrige fire har sejlet et enkelt stævne: Prada Cup. To af dem sejlede også den efterfølgende AC-finale i 2021. Det er altså sejlads, der koster mange millioner kroner i timen.

Lige nu er de seks hold, der skal deltage i Barcelona, i fuld gang med at udvikle den AC-75, som skal bære deres drømme om at vinde sejlsportens dyreste og mest sagnomspundne pokal. Holdene har gerne omkring 100 medlemmer i alt, og et budget som i mange tilfælde ligger tæt på en milliard kroner. Og det handler altså alt sammen om ét stævne...
Svenskernes AC-50 kom ikke så langt i America's Cup 2017. Men de fik fartrekorden: 47,2 knob.

Forskellige testplatforme
Præcis hvordan de nye AC-75ere kommer til at se ud, er der i sagens natur ingen, der ved, eftersom de ikke findes endnu. Men der er kommet en regel, som angiver de parametre, bådene skal holde sig indenfor. Der er kun kommet meget lidt information ud fra de ellers hemmeligholdte forberedelser. Det meste af den test og udvikling, som foregår – ja, endda træning for sejlerne – sker foran en computerskærm. Det er software og simulatorer, som er kernen i dagens America’s Cup. Men selvfølgelig skal der stadig sejles. Holdene lagde ud med at bygge hver sin 12 meter lange testbåd, kaldet LEQ12.

AC-40
De både, som bliver brugt i de indledende AC-sejladser, er specielle entype-baserede 40 fods mini-versioner af AC-75, som Emirates Team New Zealand har udviklet mere eller mindre på basis af deres vinderbåd fra 2021. Den repræsenterer altså første generation og er betydelig mere automatiseret end den fulde version. Det betyder, at den kan bruges af flere end den håndfuld professionelle sejlere, som er i stand til at håndtere de ekstremt krævende AC-75ere. Man ønsker at invitere nye sejlere ind i det store cirkus og har indført kapsejladsserier for unge og kvinder. Og de sejler altså i AC-40. Dog får holdene lov til at modificere sine AC-40-både i en periode, så de samtidigt kan have en nytteværdi som testplatform. Bagefter skal de tilbageføres til den tilstand, de var oprindeligt.
Sir Ben Ainslie vil bringe America's Cup tilbage til England, hvor det hele startede i 1851. Den mission ser ud til at være betydelig sværere end alle hans OL-medaljer tilsammen...

Lettere både med større foils
Hvis man kigger på den regel, som definerer kriterierne for anden generation AC-75ere, så er de mest væsentlige ændringer, at foilene bliver større og bådene lettere. Det betyder, at de nye AC-75ere vil kunne flyve i lettere luft og sejle hurtigere. Som man kan forestille sig, vil det være en katastrofe, hvis de guldrandede sejladsdage endelig kommer, og det blæser for lidt til at sejle. Så de nye AC-75ere skal kunne foile allerede ved en vindstyrke på 3 m/sek.

Vægtreduktionen bliver yderligere forstærket af, at mandskabet reduceres fra 11 til otte sejlere. De kraftfulde foils og ror-elevatorer må justeres med hårfin præcision og højt tempo, og det sker med elektronik og software, der er blevet betydelig opgraderet siden sidst.

Software ”startpakke”
Holdene kan kun bygge én båd til den kommende cup, og der er også restriktioner på antal foils og andre komponenter. En del af komponenterne er entype-baserede og kan altså ikke ændres. Når det gælder software, som er en af de helt store udviklingsområder, så har holdene fået udleveret en 'startpakke', som indeholder de mest grundlæggende funktioner. Det handler ikke kun om fart, men også at reducere omkostninger og fastholde publikum og sponsorer.

Mindre hemmelighedskræmmeri?
Reglerne indeholder også bestemmelser, som skal reducere et andet problematisk AC-fænomen, nemlig hemmeligholdelse af udvikling og design-fremskridt, og dermed spionage. Hvor meget det lykkes, er et åbent spørgsmål, men reglerne markerer i hvert fald et forsøg på større åbenhed og et mere omfattende samarbejde mellem de konkurrerende hold. Det er desuden besluttet, at AC-75 skal bruges i de næste to America’s Cup, så man kan få mere udbytte af investeringerne. 
Foilene er den enkeltstående komponent i en AC-75, der har størst betydning. Her Alinghi Red Bull Racings bedste bud – lige nu.

KORT OM DEN 37. AMERICA'S CUP
Sejles i Barcelona i september 2024
– Emirates Team New Zealand er forsvarende mestre og sejler kun finalen. Forinden skal fem hold kæmpe om pladsen som udfordrer: INEOS Britannia (England), Luna Rossa Prada Pirelli Team (Italien), Alinghi Red Bull Racing (Schweiz), NYYC American Magic (USA) og Orient Express (Frankrig).

– Man sejler i samme bådtype som i 2021 i New Zealand: AC-75. Samtlige hold udvikler og bygger nye både til næste års sejlads, baseret på ny udvikling og erfaringer med forrige generation.
America's Cup er sejlsportens mest omfattende teknologiske laboratorium. Der er nærmest grænseløse ressourcer til rådighed, og verdens førende designere og ingeniører arbejder dag og nat på at skabe en båd, der er bare lidt hurtigere end de andre – til lige præcis den her sejlads.

Båd 588

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.