fbpx

Tekst Øyvind BordalTekst Øyvind Bordal
Foto Navionics, PredictWind, Iridium Go, Garmin, div. arkivfoto

Vejr og vind

Sådan opgraderer du din vejrmelding

Det hele ligger i skyen. Ikke den du ser på himmelen, men den du ser på din skærm. Dagens vejrmelding er langt bedre end før – hvis du kender tricksene.

I gamle dage kiggede sejlere meget på skyerne, for at finde ud af hvilket vejr de kunne forvente. I dag er skyen stadig i fokus, men nu er der i højere grad tale om en digital version. Cloud-baserede vejrtjenester i høj kvalitet findes i stort udvalg, og ved man hvilke der passer til ens behov, og hvordan man får det bedste ud af dem, kan de bidrage til en mere sikker og komfortabel sejlads. På vandet er vejret afgørende for hvordan det hele opleves, og især ekstremt vejr skal undgås for enhver pris.

”På vandet er vejret afgørende for hvordan det hele opleves, og især ekstremt vejr skal undgås for enhver pris.”

Bedre værktøjer 
I kommerciel skibsfart og luftfart har man brugt store ressourcer på avancerede vejrudsigter i generationer, hele tiden med brug af den seneste teknologi – som jo har bevæget sig i rasende fart, efter at den digitale revolution for alvor tog fart. Også fritidssejlere, og specielt langtursejlere og andre, der krydser åbne havstrækninger har gjort brug af de værktøjer der har været til rådighed. Fordelene er virkelig mærkbare: For kommercielle aktører er der enorme brændstof-besparelser at hente, og ikke mindst øget sikker-hed og mindre risiko for dyre skader. Større komfort under overfarten spiller også ind. For sejlere gør det samme sig gældende, måske lige med undtagelse af brændstofbesparelser. 

Hvad har du brug for
?Det første spørgsmål man med fordel kan stille sig selv er, hvad der passer til netop din form for sejlads. Vejrtjeneste til sejlere kan hånd-teres på mange niveauer, og vælger man de mest avancerede, er det tale om en hel videnskab at begive sig ind i, og ikke mindst en masse tekno-logiske ting, som skal købes, installeres og ikke mindst betales for. Sejler du kortere dagsture langs kysten, er det oftest tilstrækkelig at bruge åbne, gratis websites. Der er flere gode hjemmesider og apps i dag, som er specialiserede for sejlere, og hvor du kan køre simuleringer frem i tid, og til- og fravælge de parametre du er interesseret i. Udover vindstyrke og vindretning er der f.eks. strøm, bølgehøjde, eller nedbør/skydække. 

Hvilke websites?
Den mest kendte i disse år er nok windy.com. Den har rigtig mange gode funktioner, som er lette at bruge, og de modeller, som ligger til grund er også ret pålidelige. Andre alternativer er Passageweather, Windfinder eller Windguru. I Danmark har vi en udmærket platform i fcoo.dk (sejladsudsigt), hvor datagrundlaget er godt, men hvor grafikken og brugergrænse-fladen dog ikke er på niveau med de store, internationale websites. Flere af de gode hjemmesider til vejr for sejlere findes også i form af apps, og fælles for dem alle er selvfølgelig at man skal være så tæt på land, at der er netforbindelse. Det er i øvrigt en god idé at tjekke mere end én side, for som de fleste har opdaget (og gerne på den hårde måde) er vejrmelding stadig ikke er en eksakt videnskab. Bruger du flere modeller, får du overblik over graden af usikkerhed, og dermed et bedre beslutningsgrundlag. Der er også vejrtjeneste på de fleste større navigationsapps, f.eks. Navionics, som rigtig mange danske sejlere bruger. Det er dog en tillægstjeneste, der skal betales for.

Ikke som i gamle dage
Den måde vi arbejder med vejrudsigter i dag, er slet ikke som tidligere. Fem minutter efter TV-avisen eller et besøg på DMI’s hjemmeside kan sagtens give et løseligt overblik over hvad man kan forvente. Men faktum er, at der findes muligheder i dag, som er langt  bedre. Dem kigger vi her nærmere på.

Garmin InReach er en simpel og billig måde at opgradere adgangen Garmin InReach er en simpel og billig måde at opgradere adgangen til friske vejrdata.
Iridium Go gør satellitkommunikation nemt – Iridium Go gør satellitkommunikation nemt – og giver adgang til selv avancerede vejrtjenester og weather routing på åbent hav.
Seneste generation kortplottere kan lægge såkaldte ”overlays” på kortet – Seneste generation kortplottere kan lægge såkaldte ”overlays” på kortet – også vejrdata.

Satellitkommunikation
Skal man krydse et længere, åbent stykke, eller begive sig ud på natsejlads, er det en god idé at dykke lidt grundigere ind i det. Måske kommer du også udenfor rækkevidde af landbaseret internet. Det vil i praksis sige, at du skal bruge satellitbaseret kommunikation. For få år siden var satellitforbindelse en bekostelig og ret kompliceret affære, men sådan er det ikke længere. F.eks. tilbyder Garmins InReach et helt system, som er både prisbilligt og nemt at bruge. Man kan vælge tekstbaseret vejrmelding, eller, hvis man vil gå et skridt længere, hente Grib-filer via tjenesten Mazu M Series.

Weather routing
Iridium Go er en lidt mere omfattende installa-tion, men er også ret tilgængelig for sejlere med ambitioner om længere overfarter og grundigere sejladsplanlægning. Predictwind (som også er en gratis vejrtjeneste for sejlere) kan fint hentes ned ved hjælp af Iridium Go, hvis man har købt Pro-versionen, og her er der også mulighed for weather routing. Du har muligvis kun hørt om det fænomen via dækning af professionelle kapsejladser jorden rundt, som Volvo Ocean Race eller Vendée Globe, men i dag er det altså noget, som hr. og fru Jensen også kan gøre. 

Polardiagram nødvendigt
Kort fortalt fortæller man programmet hvor og hvornår man påtænker at starte sin sejlads, og hvor man gerne vil gå i land. Programmet skal kende bådens fartpotentiale i forskellige vindstyrker og vindvinkler, så man er nødt til at downloade bådens polardiagram. Det har tidligere været en kompliceret affære, men nogle af de nyere programmer indeholder allerede hundredevis af polardiagrammer for de forskellige bådtyper. Finder du ikke din egen på listen, kan du bruge en som har en performance, der ligner din egen. Så snart det er på plads, vil programmet lynhurtigt afprøve forskellige ruter, og servere dig den mest optimale, i forhold til vejrudsigten i det pågældende område – for den periode, sejladsen forventes at vare. 

Overlay på din plotter
Det kan gøres på mobiltelefon, tablet eller computer – og faktisk også direkte på en kortplotter. Nye plottere har i dag en funktionalitet, hvor du kan lægge forskellige lag, eller ”overlay” på det elektroniske søkort. Det kan være radar, AIS – eller vejr, gerne i form af Gribfiler. Gribfiler er superkomprimerede filer med vejrinformation, som hentes via satellitforbindelse. Det mest tilgængelige system i dag er nok kombinationen Iridium Go/PredictWind: Iridium Go skaber forbindelsen til internettet til havs, og Predict-Wind viser data på din foretrukne skærm. 
Professionel supportVil man gå hele vejen, f.eks. i forbindelse med en krydsning af Atlanten eller Nordsøen, er det muligt at købe individualiseret assistance fra professionelle. De vil holde øje med vejrudviklingen i området, med udgangspunkt i netop din position og rute, og sende information, via tekstmelding eller mail på din foretrukne satellitforbindelse. Der er forskellige prislejer, afhængig af hvor tit du modtager opdateringer og andre parametre, og de billigste behøver ikke at koste mere end nogle hundredekroner.

Weather routing baseret på Gribfiler, vist i PredictWind for en overfart fra Azorerne til Portugal. Programmet giver dig et antal alternative ruter, baseret på forventet vejr undervejs og bådens performance.
I navigationsappen Navionics kan du tilkøbe tjenesten Weather & Tides. Så har du det hele et sted.
Windy.com er en fremragende app/website, som giver dig de fle Nedenfor: Weather routing baseret på Gribfiler, vist i PredictWind for en overfart fra Azorerne til Portugal. Programmet giver dig et antal alternative ruter, baseret på forventet vejr undervejs og bådens performance. ste relevante oplysninger – så længe du har netforbindelse. Der er dog ikke weather routing.

Gode vejrtjenester til sejlere

Gratis websites:
  • Windy
  • Passageweather
  • Fcoo (sejladsudsigt)
  • Windfinder
  • Windguru

Betalingstjenester:
  • Navionics Weather & Tides
  • PredictWind
  • Adrena
  • TimeZero
  • SailGrib
  • MaxSea
  • Squid

BÅD 564

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab

© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.