Tekst Øyvind Bordal
På mange måder gør autopiloten nøjagtig det samme som du selv gør, når du styrer båden. Du sanser bådens bevægelser, og tjekker kursen. Din hjerne behandler de oplysninger du henter ind. Og så reagerer din arm med de kurskorrektioner der skal til. Det kan din arm gøre godt eller dårligt, afhængig af kvaliteteten af de informationer du har, og din evne til at behandle dem.
En intelligent arm
En autopilot er dybest set det samme: En mekanisk arm (i nogle tilfælde en drivrem), som trækker og skubber, og dermed korrigerer roret. Den får information om hvad den skal gøre fra en elektronisk enhed, som indeholder et kompas, og som regel også information som fart, vindvinkel og vindstyrke (den bruger dog kun vinddata hvis den bliver bedt om det). Som noget forholdsvis nyt er der desuden tilknyttet en sensor, som registrerer bådens bevægelser i tre dimensioner, altså nogenlunde som du selv gør. Afhængig af hvordan autopiloten er indstillet, beregner en computer nu de inputs der skal til, for at korrektionerne på roret er så rigtige som mulig til forholdene. Lige bortset fra at den ikke har øjne at se med, gør den altså groft sagt det samme som dig.
Svært at leve uden
En god autopilot gør dig i stand til at sejle båden alene, eller med en besætning på to, under forhold hvor det ellers ville være praktisk talt umuligt. Du får mulighed for at lave alle de andre ting, der skal laves på en båd, og det er ikke helt forkert at hævde, at autopiloten er det vigtigste hjælpemiddel du har om bord. Mere end 90 % af alle sejl-både, der leveres fra værfterne i dag, leveres med en autopilot færdig monteret.
Håndterer flere typer forholdI en virkelighed hvor folk generelt sejler i større både med mindre mandskab, er det ret heldigt at autopiloten, i lighed med al anden marine-elektronik, har udviklet sig. På nogle punkter gør de det samme som de altid har gjort, men generelt er autopiloter i dag mere præcise end tidligere, og de kan håndtere en større variation af forhold. Hvis de er udvalgt og installeret rigtigt, er de også mere pålidelige.
På rorstammen
Men hvad er den bedste autopilot? Eller mere præcist: Hvordan vælger du den rigtige til dit formål? Til større både er den bedste autopilot en der har drivenheden monteret direkte på en arm boltet på rorstammen, placeret tørt og sikkert under dæk – og en kontrolenhed placeret ved styrepositionen, klar til brug ved et tryk på en knap. Hvis du har en båd over ca. 30 fod, og der er plads til installationen, er der flere fordele knyttet til den løsning: Dels er systemet klart til brug hele tiden, dels er de elektroniske komponenter beskyttede mod vejr og vind – og dels arbejder drivenheden direkte på roret, uden det slid og de unøjagtigheder der opstår, hvis det er hele styresystemet der skal skubbe og trække. Skulle der opstå en skade på styresystemet, kan autopiloten desuden fungere som backup, og styre båden sikkert i havn. Men den løsning er ikke altid muligt – og hellere ikke nødvendigvis den rigtige. Sejlere, både og brugsområder er forskellige.
Sensoren er forskellen
For at blive klogere på dagens autopiloter har vi talt med Christian Ryborg, leder i Raymarine Danmark. Han har arbejdet med marineelektronik i 25 år, og har set udviklingen på nærmeste hold. ”Hvis du spørger mig om hvad der er forskellen på en autopilot i dag og for 15-20 år siden,” siger han, ”så vil jeg sige at de er usammenlignelige. I gamle dage havde autopiloter kun én reference, nemlig kompasset. Og som vi alle ved fra vores gamle spritkompasser, så svinger de meget i søgang. Det samme gør elektroniske kompasser – de udsættes jo for de samme kræfter. Så tidligere var det op til autopiloten at forsøge at kompensere for et ustabilt input, og det var ikke så nemt. I dag harvi sensorer, som måler bådens bevægelser i flere forskellige plan, og data herfra behandles af en logaritme, som hele tiden udvikler sig og giver mere præcise inputs. For eksempel måler sensoren om stævnen har flyttet sig fra kursretningen. Den teknologi har vi fået fra mobiltelefoner, de har jo små og meget præcise sensorer, som op-fanger selv bitte små bevægelser. Den samme type sensorer er bygget ind i nyere autopiloter. Det medfører selvfølgelig nogle andre krav til installationen – sensoren skal sidde vandret og pege i sejlretningen. Ellers får autopiloten jo forkerte informationer. Men den teknologi gør virkelig en stor forskel.”
Der er grundlæggende fire basale enheder i en autopilot: