images/PLUS/Artikel/564/Rullebom/Rullebom.jpg

Tekst Øyvind Bordal

Autopiloten:

Den elektroniske rorsmand er vokset med opgaven

I en tid hvor de fleste besætninger er reduceret til to personer, og mange sejler alene, er autopiloten blevet bådens måske mest væsentlige hjælpemiddel. Nye sensorer betyder at de kan mere end før.


På mange måder gør autopiloten nøjagtig det samme som du selv gør, når du styrer båden. Du sanser bådens bevægelser, og tjekker kursen. Din hjerne behandler de oplysninger du henter ind. Og så reagerer din arm med de kurskorrektioner der skal til. Det kan din arm gøre godt eller dårligt, afhængig af kvaliteteten af de informationer du har, og din evne til at behandle dem.

En intelligent arm
En autopilot er dybest set det samme: En mekanisk arm (i nogle tilfælde en drivrem), som trækker og skubber, og dermed korrigerer roret. Den får information om hvad den skal gøre fra en elektronisk enhed, som indeholder et kompas, og som regel også information som fart, vindvinkel og vindstyrke (den bruger dog kun vinddata hvis den bliver bedt om det). Som noget forholdsvis nyt er der desuden tilknyttet en sensor, som registrerer bådens bevægelser i tre dimensioner, altså nogenlunde som du selv gør. Afhængig af hvordan autopiloten er indstillet, beregner en computer nu de inputs der skal til, for at korrektionerne på roret er så rigtige som mulig til forholdene. Lige bortset fra at den ikke har øjne at se med, gør den altså groft sagt det samme som dig.

Svært at leve uden
En god autopilot gør dig i stand til at sejle båden alene, eller med en besætning på to, under forhold hvor det ellers ville være praktisk talt umuligt. Du får mulighed for at lave alle de andre ting, der skal laves på en båd, og det er ikke helt forkert at hævde, at autopiloten er det vigtigste hjælpemiddel du har om bord. Mere end 90 % af alle sejl-både, der leveres fra værfterne i dag, leveres med en autopilot færdig monteret. 
Håndterer flere typer forholdI en virkelighed hvor folk generelt sejler i større både med mindre mandskab, er det ret heldigt at autopiloten, i lighed med al anden marine-elektronik, har udviklet sig. På nogle punkter gør de det samme som de altid har gjort, men generelt er autopiloter i dag mere præcise end tidligere, og de kan håndtere en større variation af forhold. Hvis de er udvalgt og installeret rigtigt, er de også mere pålidelige.



På rorstammen
Men hvad er den bedste autopilot? Eller mere præcist: Hvordan vælger du den rigtige til dit formål? Til større både er den bedste autopilot en der har drivenheden monteret direkte på en arm boltet på rorstammen, placeret tørt og sikkert under dæk – og en kontrolenhed placeret ved styrepositionen, klar til brug ved et tryk på en knap. Hvis du har en båd over ca. 30 fod, og der er plads til installationen, er der flere fordele knyttet til den løsning: Dels er systemet klart til brug hele tiden, dels er de elektroniske komponenter beskyttede mod vejr og vind – og dels arbejder drivenheden direkte på roret, uden det slid og de unøjagtigheder der opstår, hvis det er hele styresystemet der skal skubbe og trække. Skulle der opstå en skade på styresystemet, kan autopiloten desuden fungere som backup, og styre båden sikkert i havn. Men den løsning er ikke altid muligt – og hellere ikke nødvendigvis den rigtige. Sejlere, både og brugsområder er forskellige. 

Sensoren er forskellen
For at blive klogere på dagens autopiloter har vi talt med Christian Ryborg, leder i Raymarine Danmark. Han har arbejdet med marineelektronik i 25 år, og har set udviklingen på nærmeste hold.  ”Hvis du spørger mig om hvad der er forskellen på en autopilot i dag og for 15-20 år siden,” siger han, ”så vil jeg sige at de er usammenlignelige. I gamle dage havde autopiloter kun én reference, nemlig kompasset. Og som vi alle ved fra vores gamle spritkompasser, så svinger de meget i søgang. Det samme gør elektroniske kompasser – de udsættes jo for de samme kræfter. Så tidligere var det op til autopiloten at forsøge at kompensere for et ustabilt input, og det var ikke så nemt. I dag harvi sensorer, som måler bådens bevægelser i flere forskellige plan, og data herfra behandles af en logaritme, som hele tiden udvikler sig og giver mere præcise inputs. For eksempel måler sensoren om stævnen har flyttet sig fra kursretningen. Den teknologi har vi fået fra mobiltelefoner, de har jo små og meget præcise sensorer, som op-fanger selv bitte små bevægelser. Den samme type sensorer er bygget ind i nyere autopiloter. Det medfører selvfølgelig nogle andre krav til installationen – sensoren skal sidde vandret og pege i sejlretningen. Ellers får autopiloten jo forkerte informationer. Men den teknologi gør virkelig en stor forskel.”


Hvad består en autopilot af?Hvad består en autopilot af?

Der er grundlæggende fire basale enheder i en autopilot:

  1. Drivenhed (trykarm). Drivenheden skubber og trækker roret mekanisk frem og tilbage, drevet af en elektrisk eller hydraulisk Drivenhed (trykarm). Drivenheden skubber og trækker roret mekanisk frem og tilbage, drevet af en elektrisk eller hydraulisk motor. Den monteres enten på rorstammen, på rorpinden eller rattet – eller i kædetræk i ratpiedestallen.
  2. ACU (også kaldet Control Unit, eller CPU). I praksis en computer, som leverer den rigtige elektriske spænding og input til driv-enheden. Den monteres under dæk.
  3. Sensor, som udover elektronisk kompas registrerer bådens bevægelser i flere plan (når den ruller i bølger, hugger op og ned, krænger, skærer ud og så videre). Den monteres også under dæk.
  4. Display med skærm og knapper til at kontrollere autopiloten med. Displayet monteres som regel ved styrepositionen.
Autopiloten er desuden forsynet med en rorindikator, som fortæller systemet hvor roret befinder sig til enhver tid. I et NMEA 2000-system er det nemt at integrere autopiloten med kortplotteren, og dele information om fart, vind etc. (samt kontrolmulig-heder) igennem bådens netværk. De enkleste autopiloter (til mindre Autopiloten er desuden forsynet med en rorindikator, som fortæller systemet hvor roret befinder sig til enhver tid. I et NMEA 2000-system er det nemt at integrere autopiloten med kortplotteren, og dele information om fart, vind etc. (samt kontrolmulig-heder) igennem bådens netværk. De enkleste autopiloter (til mindre fartøjer) har alle funktioner bygget ind i en mobil enhed, som kan sættes til og pilles af efter behov. Som regel kan man også få en separat fjernkontrol.

Hvad koster det?

For de fleste vil et standard AP-system fra producenter som Raymarine, Simrad eller Garmin være fuldt ud tilstrækkelig. De ligger typisk i et prisleje på mellem 10.000 og 30.000 kr. for et komplet system. En simpel rorpindspilot til mindre både, som har alle komponenter indbygget, kan dog fås for under 5000 kr.

Styresystemet afgør
"Når jeg skal hjælpe folk med at vælge den rigtige autopilot til deres båd, så starter jeg med at kigge på hvilket styresystem båden har. Ikke alle har plads til en drivenhed, der sidder direkte på rorstammen, og for en lille båd giver det ikke nødvendigvis mening med en drivenhed, der er langt stærkere end der er brug for. Desuden koster den jo også betydelig mere. En autopilot der sidder under dæk, og er integreret med en kontrolenhed, der sidder ved styrepositionen, er selvfølgelig en bedre løsning end en, der skal sættes på og tages af hver gang –  den er altid klar til brug, det er bare at trykke på knappen. Men for mindre både kan det være fuldt ud tilstrækkelig med en enhed, der monteres direkte på rorpind eller rat.”

Vælg ikke nedad
”Det er almindeligt at kigge på deplacement, når man skal vælge autopilot. Men det er altså mindst lige så relevant at kigge på hvor tung båden egentlig er at styre. Det er mange parametre, som påvirker det. Det kan også være ting som sejltrim, balance, rorets størrelse og så videre. Men en stor, tung båd kan altså være lettere at styre end en mindre, lettere båd. Og det er egentlig vigtigere at kigge på. Nogle gange ligger en båd i gråzonen mellem et mindre og et større system. I de tilfælde er det altid tilrådeligt at gå et hak op i størrelse. En hvilken som helst autopilot kan styre en båd i rolige, lette forhold. Det er ikke der, problemerne opstår. Der, hvor du virkelig har brug for at kunne stole på din autopilot, er når himmel og hav står i et, og alt er presset virkelig hårdt. Hvis du har valgt at gå nedad i størrelse, vil du fortryde det, den dag du står om bord i den slags forhold. Så vælg ikke nedad.”

High performance autopiloter

Udviklingen af meget hurtige offshore racingbåde – nogen af dem endda foilende – har medført et marked for særlig avancerede autopiloter, som kan styre båden ekstremt præcis i høj fart og ekstremt krævende forhold. Der er to producenter, som udmærker sig på det marked, nemlig B&G og NKE. Mange peger på franske NKE som verdens bedste autopilot. Det niveau er der få almindelige sejlere, der har brug for – men hvis man har en planende båd, som bruges til kapsejlads (især shorthanded), er der virkelig meget performance at hente. Avancerede autopiloter kan altid sættes til lavere performance – men det omvendte er ikke tilfælde.Vælger man en avanceret autopilot, skal man vide at den kræver noget af brugeren for at yde sit bedste. Den type autopiloter yder kun sit maksimale, hvis de er indstillet rigtigt til båden, sejleren og forholdene. Kalibrering og indstilling er noget man skal sætte sig ind i, og det er en krævende opgave, hvis man ikke har kompetencen til at begynde med. Men er de først sat rigtigt op, kan de styre fantastisk godt i alle forhold. Et sådant system kan dog hurtig passere 50.000 kr., og er kun for særlig interesserede, der samtidig har råd til det.

Drivenheden behøver ikke nødvendigvis være at samme fabrikat som resten af systemet. Her en god model fra danske Jefa.

Franske NKE er autopilotens Formel 1. Dyr og krævende at bruge optimalt. Men bruges af de fleste professionelle shorthanded kapsejlere.

B&G er traditionelt rettet mod kapsejlads/high performance, men har også modeller, som ikke er så dyre og avancerede.

Raymarine Evolution har taget markedet med storm. Meget populær model.

Garmin Reactor er en veludviklet, moderne autopilot med en skarp pris.

EV 1 Sensor fra Raymarine sanser bådens bevægelser i tre dimensioner.

Sådan vælger du den rigtige autopilot

1

Hvor stor er båden?

2

Hvor tung er båden at styre?

3

Hvilket styresystem har båden – og hvor meget plads er der til installationen?

4

Skal autopiloten bruges meget, eller kun en gang imellem?

BÅD 565

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.