fbpx
Tekst Henrik Hansen Foto Peter Heller, Henrik Hansen m.fl.

Coelan Coating

Beskytter & bevarer

Coelan Coating er en helt speciel og anderledes robust type lak, der er nem at bruge og yder en vedligeholdelsesfri beskyttelse af bådens træværk i op til 6-8 år. Samtidig kan Coelan udfylde og lime revner i træet og kan endda påføres med gummispartel.


Sol, saltvand, regn og slid er hårde ved alle gængse lakker på udenbords flader, der typisk skal slibes og lakeres mindst en gang om året, mens Coelan Coating kan beskytte og bevare bådens træværk i op til 6-8 år uden yderligere vedligeholdelse, hvis forarbejdet og påføringen er lavet rigtigt.Samtidig er Coelan Coating nemmere og meget hurtigere at påføre. Mens det typisk tager 2-4 uger at lakere råt træ op med 8-12 lag lak, alt efter vejrliget, så kan man coate 8-12 lag Coelan på mindre end fem dage, fordi man kan coate op til fem lag om dagen uden at slibe imellem: Næste lag kan påføres så snart et lag er ”nappe tørt” efter en halv til to timer. Coelan tørrer ikke som en lak, men hærder derimod ved luftfugtighed, uafhængig af lagtykkelsen og temperaturen.”Coelan beskytter også træet bedre fordi den limer og kan anvendes til at fylde sprækker i træet og i samlinger, så der ikke bagefter kan trænge vand ind.

Mange utætheder kan klares med Coelan,” fortæller Peter Heller fra Hellers i Kastrup, der forhandler Coelan Coating og underviser i at anvende lakken bedst muligt. ”Sprækker og revner kan fyldes op med pensel, gummispartel eller injiceres med sprøjte. Netop fordi Coelan hærder ved luftfugtighed, så hærder den også hurtigt inde i revner og sprækker. Ved lodrette revner og sprækker kan det være nødvendigt at sætte tape på, som Coelanen ikke løber ud, mens man fylder revnerne op. Coelan er en problemløser til små og store udfordringer om bord,” forklarer Peter Heller. En færdig coating med Coelan beskytter og bevarer træet med en diffusionsåben, slidstærk, hårdfør og elastisk film, der kan strække sig tre gange tykkelsen. Filmen er så elastisk og stærk, at man kan slå buler i træet uden at filmen bliver brudt. At den er diffusionsåben betyder, at den er helt tæt for dråber, mens damp kan passere gennem filmen.

Lakerer med gummispartelI det store hele er processen med at lakere bådens træværk med Coelan, helt den samme som ved almindelig lakering. Man slipper bare for at slibe imellem hver påføring, og slipper for den lange tørretid imellem hvert lag. Især slipper man for at vente på, at temperatur og luftfugtig er egnet til lakering, fordi Coelan hærder hurtigt uanset temperatur, så filmen kan tåle regn. ”Coelan bør altid påføres råt træ, der er skrabet og slebet helt fri for gammel lak, men man kan slippe godt af sted med at lakere med Coelan på eksisterende lak, hvis lakken er helt hærdet, intakt og i god stand,” fortæller Peter Heller.”Det er også nemmere at få en jævn over-flade med Coelan, fordi man kan lakere med en gummispartel og på den måde spartle træets ujævnheder op, hvor man med almindelig lak skal slibe og lakere mange gange for at rette op på ujævnheder.

En bule i træet efter et slag, eller en tabt genstand, kan også spartles ud,” forklarer Peter Heller, der understreger at man ikke skal slibe imellem spartlingerne. Først når spartlingen er færdig kan man slibe eventuelle små kanter fra spartlingen væk, inden de sid

Workshops med Coelan

Workshops med Coelan
Peter Heller afholder hvert år flere workshops, hvor han underviser i hvordan man får det bedste ud af Coelan Coatings mange muligheder. De er dog sat på pause, mens dette skrives på grund af corona-pandemien. Kommende workshops kan ses på hellers.dk.

Lakerer med gummispartel
I det store hele er processen med at lakere bådens træværk med Coelan, helt den samme som ved almindelig lakering. Man slipper bare for at slibe imellem hver påføring, og slipper for den lange tørretid imellem hvert lag. Især slipper man for at vente på, at temperatur og luftfugtig er egnet til lakering, fordi Coelan hærder hurtigt uanset temperatur, så filmen kan tåle regn. ”Coelan bør altid påføres råt træ, der er skrabet og slebet helt fri for gammel lak, men man kan slippe godt af sted med at lakere med Coelan på eksisterende lak, hvis lakken er helt hærdet, intakt og i god stand,” fortæller Peter Heller.”Det er også nemmere at få en jævn over-flade med Coelan, fordi man kan lakere med en gummispartel og på den måde spartle træets ujævnheder op, hvor man med almindelig lak skal slibe og lakere mange gange for at rette op på ujævnheder. En bule i træet efter et slag, eller en tabt genstand, kan også spartles ud,” forklarer Peter Heller, der understreger at man ikke skal slibe imellem spartlingerne. Først når spartlingen er færdig kan man slibe eventuelle små kanter fra spartlingen væk, inden de sidste lag af filmen påføres.

 

Denne Knarr er nylakeret med Coelan ovenbords.
Spilkonsollen var lidt ujævn i træet efter afrensningen af gammel lak og er her spartlet op til en jævn og glat overflade.
Primes og fortyndes
Processen med at påføre Coelan er næsten som med lakering. Dog skal træet først primes to gange med Coelan Primer, og man kan slibe med let hånd med korn 220 mellem de to gange priming, fordi træet rejser sig lidt efter påføring af den tynde primer. Derefter er det ikke nødvendigt at slibe yderligere under processen.Coelan Primer fås i en gul version til teak og fede træsorter og i en rød til mahogni og andre UV-følsomme træsorter. Begge primerne kan tones yderligere med Coelans forskellige farvepastaer. Der findes også en transparant primer.Under påføring skal Coelan Coating fortyndes med Coelan Thinner, så den er god at arbejde med.

Den skal have mindre dråber end vand. Man påfører typisk de mange lag coating med en speciel skumrulle, pensel eller malerpude. Coelan er også velegnet til sprøjtemaling, men det kræver øvelse at sprøjtemale, og man kan sjældent sprøjtemale på en bådplads. Det er også vigtigt at være omhyggelig med påføringen, så man undgår at coatingen bliver ujævn. Hvis man ønsker at få et mere jævn coating, så kan man mellemslibe som ved lakering, men man kan ikke slibe i den nycoatede overflade før den har hærdet i mindst to døgn og efter mindst fem lag. Der skal desuden lægges mindst tre lag på efter en slibning. 

Blank som lak
Der er især to myter om Coelan, der verserer blandt bådejere, der har et inkarneret forhold til olie og lak. Den ene er at man ikke sådan lige kan fjerne Coelan, hvis der f.eks. skulle komme fugt under filmen, og den anden er, at man ikke kan få Coelan så spejlblank som almindelig lak.”Hvis der kommer fugt under en ellers intakt coating, så er forarbejdet eller påføringen ikke sket korrekt, men man kan godt fjerne større arealer af coating ved at varme filmen op med en varmepistol og skrabe den af med en spartel eller et skrabejern, eller man kan også slibe den af med korn 150,” forklarer Peter Heller.”Coelan Coating kan også blive spejlblank som lak, bare man følger vejledningen og er omhyggelig med påføringen.

Lak bliver også kun spejlblank, hvis man er omhyggelig og lakerer ved ideelle vejrforhold.” Peter Heller forklarer at mindre skader på coatingen repareres ved først at skære forsigtigt rundt om skaden og fjerne filmen og slibe med korn 150 i brede cirkler lige omkring skaden, så man laver en jævn overgang mellem den oprindelige coating og den nye coating. Når man når ind til træet bør man slibe meget forsigtigt. Derefter coater man 8-12 lag Coelan over skader og gør hele fladen jævn ved at spartlenogle af lagene op.
Her er ruffet og skottet ved at få påført coating og de fine lodrette fuger i samlingerne er fyldt op med Coelan, så der ikke kan trænge vand ind.
Billederne viser tydeligt hvordan salte holder på fugten i træet, der ses som fugtpletter, der skal vaskes ud med ferskvand indtil træet tørrer helt og jævnt op.
Træet skal skrabes og slibes helt rent for al gammel lak, inden man begynder at bygge en coating op med Coelan.

Fugtpletter skal først vaskes ud 
Det er vigtigt at forarbejdet er i orden, inden man primer træet med Coelan Primer. Især skal man sikre sig, at træet er helt tørt uden fugt-pletter, der opstår når der trænger vand ind i træet og går i forbindelse med skruer eller nagler af messing og kobber. Derved dannes kobbersalte, der både holder på vandet og suger fugtighed til sig. Træet kan virke fint tørt i varmt, tørt vejr, men ved høj luftfugtighed får træet skjolder af fugt. Fugtpletter fjernes ved at vaske træet med ferskvand indtil kobbersaltene er vasket ud, og det ser man ved at træet tørrer jævnt op. 

Vedligeholdelse af Coelan
Umiddelbart behøver Coelan ingen vedlige-holdelse de første 6-8 sæsoner, og der findes endda eksempler på både hvor Coelan har holdt sig vedligeholdelsesfri i 12 år. ”Overfladen kan dog miste noget af sin blankhed efter nogle år, selv om coatingens beskyttelse af træet er helt intakt. Hvis man gerne vil genskabe den oprindelige blankhed, så matsliber man coatingen med korn 150 på maskine, for få god hæftning og påfører 2-3 lag ny coating. 

Universel lak og maling
Coelan Coating kan anvendes på alt massivt træ, plywood, aluminium, stål, glasfiber og kulfiber over vandlinjen og kan endda benyttes på PVC-gummibåde, som den beskytter mod UV-stråling, samt på fendere.Coelan fås også som mat coating, og der findes forskellige korn og granulater man kan blande i det sidste lag coating eller til spartel, så man får en ru overflade til at stå fast på. Man kan også tone Coelan op i en farve, så man kan f.eks. kan male fribordet, ruffet eller andet om bord.
Coelan kan også farvetones og anvendes som maling. Her står en nymalet træbåd spejlblank på det Coelan-malede fribord.

BÅD 566

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.