fbpx
images/PLUS/Artikel/559/Gotakanalen_to/Gtakanalen.jpg

TEKST ØYVIND BORDAL FOTO SAILGP

SailGP

Sejlsport til folket

Danmark har fået sit SailGP-hold. Det er noget af det største der er sket i dansk sejlsport i mange år. Men hvordan fungerer sådan et cirkus, egentlig? BÅD har talt med de centrale figurer bag scenen.


Denmark SailGP Team

  • Sejlerholdet består af Nicolai Sehested (skipper) samt Rasmus Køstner, Tom Johnson, Martin Kirketerp, Hans-Christian Rosendahl og Lars-Peter Rosendahl. 
  • Det årlige budget for et SailGP-hold er ca. 47 millioner kroner. Rockwool er hovedsponsor, med en tre-årig aftale.
  • Det danske hold vil sejle mod nationshold fra Australien, Japan, USA, England, Spanien og Frankrig.
  • I 2020 består serien af fem stævner: Sydney/Australien, New York/USA, San Francisco/USA, Cowes/England og København/Danmark. SailGP kommer til København 11.-12. september.

Vision

SailGP blev skabt for at engagere og begejstre globale sports-fans i en superladet, hurtig version af sejlsport, rettet mod at øge sportens popularitet SailGP blev skabt for at engagere og begejstre globale sports-fans i en superladet, hurtig version af sejlsport, rettet mod at øge sportens popularitet hos den brede befolkning. Det sker ved at introducere næste generation til sejlsport, og ved at skabe en karriere-sti for ekstraordinære atleter.

SailGP har et unikt format med sit nation mod nation-koncept, og ekstremt hurtige, flyvende katamaraner med vingesejl. F-50-klassen er ens både baseret på sidste generations teknologi, som tillader verdensklasse-sejlere at afgøre resultatet, efterhånden som sæsonen udfolder sig i de bedste sejler-arenaer verden over.


Rygterne siger, at Russell Coutts er verdens bedst betalte sejler. Han er OL-vinder i Finnjolle (1984), har vundet America’s Cup fem gange og er tre gange verdensmester i matchrace – og det er bare de første linjer i et sejler-CV der ikke findes mange af. Rygterne siger, at Russell Coutts er verdens bedst betalte sejler. Han er OL-vinder i Finnjolle (1984), har vundet America’s Cup fem gange og er tre gange verdensmester i matchrace – og det er bare de første linjer i et sejler-CV der ikke findes mange af. Coutts har i efterhånden mange år arbejdet på land som holdleder og udvikler af nye koncepter som for eksempel RC-44. Og nu altså SailGP, der så langt har været bakket op økonomisk af Coutts’ mangeårige chef i Oracle Team USA, Larry Ellison.

BÅD mødte Russell Coutts, da han besøgte København i december for at annoncere det danske SailGP-hold. Vi ville gerne høre hans egen udlægning af formatet, bådene og ideen med det hele.

F-50 er en entypeklasse – men jeg kan forstå at I også ombygger og udvikler bådene?”Ja, vi ændrer faktisk ret meget på bådene, og i et hurtigt tempo. Vi kommer for eksempel nu med tre rigstørrelser: 18 m, 24 m og 29 m. For-målet er, at bådene skal kunne sejle i alle vindforhold. Hvilket betyder, at man kan stole på at racet faktisk bliver gennemført. Sejlsportens største problem, når det gælder adgangen til brede medier, er, at den er så svær at formidle til publikum. Et race som vores er bundet af mediedækningen, så vi er nødt til at finde måder at gøre det på, som sikrer at vi har spændende konkurrencer på vandet i næsten alle vejrforhold.” 

Tror du virkelig på sejlport som publikumsidræt?”

Vi tror der findes et publikum til sejlsport, hvis man serverer det i den rigtige pakke, så at sige. Folk som godt kan lide ekstremsport – snowboarding, Formel 1, den slags ting – de kan godt tænde på at se sejlsport også, i hvert fald den her type sejlsport. Hvis det serveres i den rigtige pakke. Hvilket er det vi forsøger at gøre.” Hvad sker der ellers med bådene?”Vingerne kommer med tre separate agtersektioner, som kan trimmes individuelt. Det betyder at man hele tiden kan justere twistens fordeling vertikalt i vingen. Fordi du kan justere profil, og specielt twist, nøjagtig som du vil have det – meget hurtigt og når som helst – bliver bådene meget mere manøvredygtige. Tænk så meget nemmere og mere effektivt det bliver i vendinger og bomninger! Også i prestart og startfasen, når man kan få vingen til at trække lige nøjagtig som man vil hele vejen igennem. Så jeg forventer massive forbedringer i manøvrerne, når de nye vinger kommer i brug, og sejlerne lærer at bruge dem. De erfaringer vi får, kan vi bruge til at lave endnu bedre og mere præcise modeller, som kan bruges til næste generation vinger.” 

Hvad ellers?

”Et andet vigtigt område er udviklingen af vores simulator – at gøre den endnu bedre. Vi arbejder lige nu med en forbedret model for aerodynamik, som vil være tilgængelig for alle holdene fra omkring midt i den sæson vi nu går ind i. Vi bruger teknologi til at speede læreprocessen op, men vi vil aldrig erstatte sejlernes intuition, deres intellekt, deres viden med en computer. Computere kan assistere, altså servere noget af den information, der skal til for at tage de rigtige beslutninger. Sikkerhed er også et stort område. Vi arbejder intenst på at øge sikkerheden og forhindre ulykker. Det handler meget om at forhindre eller forebygge kollisioner og kæntringer, og alarmsystemer bliver en væsentlig brik. Det går så stærkt i de her både, at der skal reageres lynhurtigt. Ellers går det galt!”

Hvor hurtigt kan en F-50 kommer til at sejle – og hvad er begrænsningen?

”Det er kavitationspunktet, som sætter be-grænsningen på topfarten i alle foilende sejlbåde. Ved en vis hastighed begynder ror og foils at kavitere, som man kender det fra speedbåde. Det er som om vandet koger rundt om foilene. Når det sker, forsvinder effektiviteten fra foilene. De holder ganske enkelt op med at virke. Hvis det samme skulle ske med et fly, ville det falde ned fra himlen. Med de foils vi har nu, begynder kavitationen ved 48-49 knob. Vi arbejder hele tiden med at flytte kavitationspunktet opad, og vi har allerede flyttet det noget. De mindre vinger vi bruger til hård vind gjorde det muligt at nå 51 knob sidste år. I den kommende sæson regner jeg med vi vil se 53-54 knob. Det er godt inde i kavitations-zonen, så fra det punkt må vi gøre noget mere radikalt. Det vil primært handle om at optimere foilene, og give dem profiler, som er endnu bedre tilpasset høje hastigheder. Det gælder også rorene, og de tværgående foils, der sidder på dem. De må fornyes, hvis vi virkelig skal nå længere op i fart.” 

Hvordan vil du sammenfatte ideen med SailGP?

 ”Det vi ønsker, er super konkurrencedygtige teams på et højt niveau, i skarp og tæt konkurrence ude på banen. Helst sådan at når vi kommer ned i Race Village om morgenen, har vi ingen anelse om hvem der kommer til at vinde. Vi har måske favoritter, men vi ved virkelig ikke hvem der stikker af med sejren. Det er virkelig sådan sport burde være, ikke sandt? Og jeg kan sige én ting: De her både ser vilde ud, når du ser dem på video. Når du ser dem live, er det endnu mere imponerende. Men at være med om bord – oh lord, that’s really crazy! Jeg har været med til at sejle 48 knob. Det er altså virkelig helt sindssygt …”


Christy Cahill, Chief Communcation Officer:

”Vi mener det alvorligt med vores grønne profil”

Mange steder ser vi den grønne profil båret som en slags plakat, og nogle gange uden så meget andet indhold end symbolske handlinger, mest sat i værk for at styrke brandet. Hvad er det reelt I gør?

”Vi er jo lige startet, vi har kun haft en enkelt fuld sæson – så det er noget der skal bygges ”Vi er jo lige startet, vi har kun haft en enkelt fuld sæson – så det er noget der skal bygges op over tid. Men allerede nu er der en række små og større ting, som til sammen faktisk bliver til en hel del. Men vi mener det alvorligt med vores grønne profil. Vi ønsker at blive CO2-neutrale indenfor nogle år, og er i gang med at kalkulere vores forbrug. Det er desuden et krav til holdene, at de er en del af bæredygtigheds-programmet, og lever op til de krav det medfører. Vi har to personer på fuld tid, som arbejder med at rejse rundt til events og optimere vores bæredygtighed. For eksempel bruger vi ikke engangsplastflasker, og det meste af vores branding-materiale kan genbruges til de forskellige events. Madspild er også noget vi ser på, for eksempel om vi kan give resterne af vores catering til hjemløse eller lignende. Vi forsøger også at reducere brug af fly, ved at bruge lokale medarbejdere så meget som muligt.”

Hvad er de mere langsigtede projekter?

"Vi arbejder lige nu på nye og større tiltag for de kommende sæsoner, først og fremmest recirkulering af kulfiber. Mange tons kulfiber er blevet brugt til at bygge bådene, og i tillæg bygges der hele tiden nye ting til dem – foils, vinger, ror og så videre. Tidligere blev de gamle stumper bare smidt på lossepladsen. Nu skaber vi et program til recirkulering. Vi er allerede startet, den danske båd er faktisk bygget – i hvert fald delvis – med recirkuleret kulfiber. De nuværende vinger bliver skiftet her i 2020, og vores F-50’ere skal stadig sejle i nogle år endnu. Men på et tidspunkt, måske om 3-4 år, kommer der en helt ny generation både. Og så er der virkelig meget kulfiber, der skal recirkuleres! Der bliver det virkelig vigtig at vi har et system der virker.” 

Den største miljømæssige gevinst I kunne få lige nu, vil formentlig være at skifte de store, benzinslugende påhængsmotorer til følgebåde og medie-både ud med elektriske motorer. Er det noget I har kigget på?”

Ja, vi har faktisk lige indkøbt et antal elektrisk drevne RIB-både fra engelske RS, en ret revolu-tionerende model ved navn Pulse58. Jeg tror ikke vi når til en situation, hvor vi er 100 % fossilfri allerede i år, men det er definitivt noget vi arbejder på. Der skal selvfølgelig noget særligt til for at holde følge med F-50’erne – der skal vi bruge en virkelig hurtig RIB. Vi må op på min. 50 knob. Det kan dagens elektriske motorbåde ikke klare ret længe.”

I har en platform mange lytter til, og dermed en stor mulighed for at påvirke og øge folks bevidsthed. Hvordan vil I udnytte den?

”Vi har faktisk taget en beslutning om at inkludere vores grønne budskab i vores kommunikation – det vil sige, at indholdet i vores artikler, pressemeddelelser og så videre også vil indeholde et grønt budskab. Vi gør os mange erfaringer, og vil gerne dele ud af dem. En pointe er også at bringe folk sammen og dele erfaringer, øge bevidsthed om hvad vi faktisk kan gøre, ved hjælp af opmærksomhed, viden og teknologi. Sejlsport er jo bæredygtighed i sig selv – det er drevet af vind. Og det sker på havet.”


Jens Birgersson, CEO Rockwool:

”Miljøvinklen er afgørende for os”

Hvad er motivationen hos Rockwool for at gå ind i sejlsport?Hvad er motivationen hos Rockwool for at gå ind i sejlsport?

”Jeg har takket nej til sejlsport mange gange. Tidligere forsvandt sejlerne bare ud på havet, og derefter så vi ikke mere til dem før, de kom tilbage. Men så kom det her frem. Et koncept, hvor man laver sejlsport fuldstændig bæredygtig, midt inde i en stor by. Der er action, god live mediedækning – og det henvender sig præcis til vores kundebase. Det er via dem, vi skal løse klimaudfordringerne. Miljøvinklen er altså helt afgørende for os. Og så findes der jo andre aspekter: Rockwool er en 80 år gammel dansk virksomhed, og hvis du kigger på de seneste 30 år, så er sejlsport den mest fremgangsrige sport i landet. Så jeg synes jo at med en dansk virksomhed, som har sin base her, så skal Danmark have et team i SailGP. Så hvorfor gør vi det? Det her passer ganske enkelt vores profil.” 

Ser du en klar linje mellen miljø-engagement og sejlsport?

”Klimaforandringerne er i gang med at ændre verden allerede nu. Men vi har brug for at have en optimistisk tilgang. Så i stedet for at spå dommedag og skræmme folk, synes jeg, at vi sejlere skal bruge vores særlige tilgang: Selv om vi ved at det kan gå ad til helvede, så kigger vi på det, der sker her og nu: Næste ben, næste kryds. Selv om man er træt og sulten, er man altid optimistisk – man arbejder fremad. På samme måde håber jeg vores dialog med kunderne kan blive en optimistisk dialog. For vi har løsningerne. Vi renoverer byer, reducerer CO2 og går ind for en sund livsstil med lavere energiforbrug. Vi tager hånd om det vi har. Det er en positiv dialog, og det passer med sejlsport.” 

Det er første gang Rockwool går ind i sejlsport. Har I planer om at sprede engagementet over flere dele af sejlsporten? Andre store sponsorer, for eksempel Volvo, engagerede sig massivt i  toppen af sporten, men støttede også op om ungdom og bredde, altså vækstlaget. ”Vi har lavet en treårig aftale med holdet her i et event, som ligger på det højeste niveau i sejlsport. Men jeg tror det kommer til at føre til forandring hele vejen ned til børn og ungdom. Efter Optimist-klassen ser vi den her forvirring om hvilken klasse man nu skal vælge. Og ligesom i Norge, hvor WASZP er ved at slå igennem, så tror jeg at det får stor betydning, at vi nu løfter foilende sejlsport på højeste niveau frem i søgelyset. Og så bliver det tydeligere hvordan man skal drive sejlsport fra Optimist-jollen og fremover. Som en virksomhed med en lokal forankring, så synes jeg at vi skal hjælpe med at få flere unge ind i sejlsport. Vi bruger 90 % af vores tid indendørs, det meste af tiden foran en smartphone. Så jeg håber at en effekt af det her er, at flere børn begynder at sejle. Dansk sejlsport har også brug for en større base i fremtiden.”

Det virker som du ved en del om sejlads?

”Ja, jeg er selv vokset op med sejlsport. Nu har jeg selv børn – og et af dem sejler Optimist på højt niveau. Så jeg rejser en del rundt med ham, coacher og hjælper til. Selv var jeg lidt for stor til Optimist, men jeg sejlede da lidt. Senere har jeg sejlet Laser, Express, LM22 … men det var nok mest i Laserklassen jeg selv var aktiv.”

”Vi har faktisk taget en beslutning om at inkludere vores grønne budskab i vores kommunikation – det vil sige, at indholdet i vores artikler, pressemeddelelser og så videre også vil indeholde et grønt budskab. Vi gør os mange erfaringer, og vil gerne dele ud af dem. En pointe er også at bringe folk sammen og dele erfaringer, øge bevidsthed om hvad vi faktisk kan gøre, ved hjælp af opmærksomhed, viden og teknologi. Sejlsport er jo bæredygtighed i sig selv – det er drevet af vind. Og det sker på havet.”

BÅD 560

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.