fbpx

TEKST ØYVIND BORDAL 
 FOTO FLEMMING Ø. PEDERSEN/DANSK SEJLUNION

 

Ny mand ved roret

Christian Lerche er ny direktør i Dansk Sejlunion. Dermed har han indflydelse på ditChristian Lerche er ny direktør i Dansk Sejlunion. Dermed har han indflydelse på ditfremtidige sejlerliv. Hvilken vej vil han føre os?


Han sidder fremoverbøjet i en lænestol, taler sagte og med vægt. Former tilsyneladende sætningerne færdige inde i hovedet, inden de kommer ud af munden. Sætningerne følger efter hinanden i rækker, velformulerede og balancerede, afbrudt af lange tænkepauser. Kun sjældent er det nødvendigt at bryde ind med spørgsmål eller kommentarer. Jeg tænder diktafonen og læner mig tilbage.

Livsvarig betydning
Christian Lerche er 55 år gammel, og er vokset op i sejlsporten. Og det mener han i en helt konkret forstand: ”De værdier jeg fik som ung sejler i det fællesskab, har haft livsvarig betydning for mig.
Det venskab, den tillid og det ansvar jeg oplevede som ung sejler i Hellerup Sejlklub, er for mig noget af det aller vigtigste jeg har fået i hele mit liv.

At være sejler er værdiskabende og karakterdannende. Vi ved, at vi ikke har fuld kontrol over det der sker om en time. Eller om to minutter. Men vi ved, at vi har de bedst mulige forudsætninger til at komme igennem det – i kraft af vores forberedelser, de ressourcer vi har på vores hold, al den støtte vi har fået.

Det er noget man kan bruge igennem hele sit liv. Om noget så møder vi jo i naturen livets uforudsigelighed. Og vi kan, på baggrund af det vi har med os, og med forholdsvis få informationer i øjeblikket, alligevel træffe rationelle beslutninger, som gør at vi kommer helskindet igennem de udfordringer vi møder. Det handler jo om langt mere end hvad vi rent praktisk gør med vind, sejl og så videre

Tror på foreningtanken
Lerche har arbejdet i foreninger, både professionelt og som frivillig og tillidsvalgt, det meste af sit liv. Han har haft lederstillinger i godt 20 år, og har deltaget i Dansk Sejlunion, både som frivillig og politiker, i en lang årrække. For omkring 20 år siden var han med i bestyrelsen og var i en periode formand for kapsejladssektoren og kapsejladsleder-gruppen. Han er også kendt som aktiv debattør. Så han kender ikke kun sejlsporten – men i høj grad også dens organisationer. ”Jeg tror på foreningstanken,” siger han. ”Jeg tror på, at man igennem en forening, i fællesskab, kan gøre tingene bedre, end hvis vi alle sammen gør dem enkeltvis. Dem der kender mig, ved godt at jeg længe har drømt at få et lederjob i sejlsportens organisationsverden. Og mere specifikt, at jeg har villet lige nøjagtig det her job.”

 

Kritiseret organisation
Dansk Sejlunion har været hårdt kritiseret gennem årene, og fra flere sider. Jeg fortæller ham, at jeg selv ser på DS som en organisation, som er sat i verden for at hjælpe med en masse ting ude i virkeligheden – men som er vokset sig stor og mægtig, og i stigende grad er begyndt at fokusere på sig selv i stedet. Og dermed gøre ting, som primært er i Dansk Sejlunions interesse.
Jeg siger, at jeg ser en tendens til at man vil overtage, lave alting selv internt, i stedet for at støtte op om selvstændige initiativer ude i landet. Jeg spørger om det er et billede han kan genkende – og i så fald, om det er noget han vil ændre på?

Alle bliver nok ikke tilfredse
”Der er mange, som har et billede af Dansk Sejlunion”, siger Lerche. ”Og det er rigtigt, at der har været meget kritik. Men de billeder folk har, og den kritik de rejser, er ikke nødvendigvis ens. Man ser jo ting fra sit eget perspektiv. Elitesejlerne synes ikke de får nok penge og nok træning. Bådejerne er kede af at vi endnu ikke har fået afskaffet forsikringsafgiften. Medierne har været kede af at DS har drevet deres eget blad.

Så man må nok nuancere kritikken, og dermed forandrings-behovet. Men selvfølgelig skal vi lytte, og være villige til at gøre forandringer. Jeg tror dog aldrig vi når dertil, hvor vi gør alle tilfredse. Men jo, billedet af at DS har kigget meget indad i en periode, er nemt at se. Sådan bliver det tit, når en organisation vokser

Alene på kontoret
”Vi har i dag godt 20 medarbejdere, men de fleste er jo knyttet op på elite og træning. Som hovedsagligt finansieres udefra. Så har vi alt det som ikke er elite, og som ivaretages af klubkonsulenterne. Som jeg stort set aldrig møder på kontoret, fordi de er ude i landet, der hvor aktiviteterne er. Og så har vi vores kommunikationsteam, og et meget lille administrativt team. Og så er vi faktisk ikke flere. En af de største overraskelser jeg har fået, efter jeg startede, er, at jeg ofte er mere eller mindre alene på kontoret – netop fordi alle er ude og lave forskellige aktiviteter. Og det er stensikkert, at det får nogle konsekvenser, for vi har slet ikke brug for al den kontorplads. Så hvis nogen forestiller sig Dansk Sejlunion som den her mastodont, som sidder ude i Brøndby og administrer sig selv, så er det fuldstændig forkert. Jeg mødes stort set med mine medarbejdere på Skype.”

Ingen femårs-planer
”Jeg tror vi går bort fra lange strategier og velkendte politikformuleringer, som måske bedre hører til i Sovjet-tiden, hvor man havde femårsplaner og strategier. De er jo gode for den siddende ledelse, fordi alt er under kontrol. Selv er jeg sikker på at vi skal være langt mere agile, og klar til forandring. Jeg tror vi skal have en blanding af kortsigtede, spontane projekter og mere langsigtede – og at vi skal være i stand til både at have faste langsigtede medarbejdere og partnere – og nogle, som bringes ind til enkelte projekter, hvor vi kan se at der er en opgave, der skal løses.”

Flere eksterne leverandører
”Sådan fungerer samfundet i dag, og sådan skal Dansk Sejlunion også i højere grad fungere. Og ikke mindst: Sådan fungerer vores finansieringskilder også. Vores adgang til livslange sponsorater eller langvarige støtteordninger eller bevillinger er jo ikke sikret. Derfor vil vi se Dansk Sejlunions bemanding gå op og ned. At vi køber freelancere ind, eller hiver projekter ind. Det er slet ikke givet, at vi skal lave alting selv. Selvfølgelig altid med udgangspunkt i hvad vores behov er, og om vi har ressourcerne.”

Sport eller camping?
Jeg siger, at sejlsport jo kun er en sport for nogle få af medlemmerne. For de fleste er det en fritidsaktivitet, og tit noget som har mere til fælles med camping end med sport. Der er mange vidt forskellige behov i DS. Mange klubber er jo mest bådforeninger, uden nogen som helst forbindelse med kapsejlads eller børne- og ungearbejde. De er, naturlig nok, utilfredse med at de skal betale til noget som intet som helst har med dem at gøre. Hvordan tænker den nye direktør at den konflikt kan løses?

Hvad får man for pengene?
”Ja – vi har jo medlemsklubber, hvor det vigtigste fællesskab er at have bådene fysisk det samme sted, altså deciderede havnelaug,” siger han. ”Hvor der ikke er nogen sejlerskole eller ungdomsafdeling, hvor der ikke er kapsejlads-aktiviteter. Men den type udfordringer er der i forhold til alle vores målgrupper. Hvorfor skal for eksempel jollesejlere bidrage til at vi arbejder for miljøpolitik, eller klappetilladelser når der skal graves ud i havnene? Der er få der har brug for det hele. De fleste har kun behov for et lille udvalg af alt det vi laver. Og min opgave er at opbygge en forståelse for at alle faktisk får noget, der skaber værdi. Og hvis der er nogen, der ikke får noget, så må vi jo tage fat, og gøre noget ved det. Men en væsentlig del af min opgave er at formidle hvad man egentlig får for at være medlem.”

Solidaritet
Han fortsætter: ”Og jeg vil da meget gerne stille mig op på en ølkasse, og tale for behovet for solidaritet. Solidaritet med de andre der sejler, og som måske har nogle andre behov end én selv. Og det lover jeg, det skal jeg nok gøre. Men min optimisme, min tro på at det er nok til at stille alle tilfredse, den er nok begrænset. Og derfor siger jeg, at vi må gå flere veje. Hvornår har man sidst været i kontakt med de klubber, som ligger fjernest fra de store aktivitetscentre? Hvornår har de sidst været i kontakt med Dansk Sejlunion? Hvis der ikke er nogen der kan huske det – ja, så har vi et problem. Det her handler jo ikke så meget om at Dansk Sejlunion skal udvikle sig. Men om at klubberne skal udvikle sig. For hvis klubberne bare vedbliver med at være det de er, for dem der er der i dag – så dør de jo ud. Vi skal give svar når de spørger os. Men vi skal også spørge dem: Hvad foregår der her? Er det nok for jer, nu og i fremtiden, at være et administrativt fællesskab, og måske et socialt fællesskab, der ligger i den interesse det er, at være bådejer på en bestemt lokalitet? Hvor åbne er klubberne i forhold til at tage nye mennesker ind? Der er jo mange i øjeblikket, der på den ene eller den anden måde har lyst til at tage ud at sejle – men som ikke alle steder møder en åben dør. Og som har svært ved at komme over det trin. Så hvordan kan klubberne blive bedre i stand til at tage imod nye medlemmer, nye deltagere i vores sport?”

Den næste TORM?
Jeg siger, at en af de helt store udfordringer lige nu må være at finde en ny hovedsponsor for landsholdet – finde den næste TORM, så at sige. At sælge et stort sponsorat er i dag en opgave som virkelig kræver spidskompetence, og rundt om i verden hyrer man specialister til den slags. Hvordan skal det arbejde organiseres i DS? Og hvordan ser direktøren på den økonomiske situation i det hele taget? Lerche nikker, tænker lidt: ”Vi skal finde en ny kommerciel partner til vores elitearbejde,” siger han. ”Men det er jo i virkeligheden hele Dansk Sejlunions økonomiske fundament vi skal sikre. Så vi må træde et skridt tilbage og kigge på helheden. Det kan være nemmere at finde finansiering til andre dele af vores virke. Andre partnerskaber kan bidrage, og måske give DS en styrke, som gør det muligt at drive vores eliteog talentarbejde uden én stor hovedsponsor. Hvis vi prøver at splitte kagen op, deler vores udfordring op i nogle flere bidder, så kan den måske være lettere at løse. Der har været gjort et kolossalt stort og professionelt stykke arbejde på dette felt. Vi har været i kontakt med de rigtige virksomheder, og på det rigtige niveau. Vi har bare ikke lykkedes. Og vi ser fuldstændig det samme billede i andre idrætsorganisationer. Det er bare blevet meget sværere i dag. Så jeg er sikker på at vi må spille på et bredere klaviatur.”

Socialt ansvar og bæredygtighed
Han fortsætter: ”Lige nu er der et stort fokus på samfundsmæssig ansvar, socialt ansvar, bæredygtighed – alt man kan knytte an på FN’s 17 verdensmål. Og hvis det afspejler sig i vedtægterne i store virksomheders fonde, så er jeg rigtig glad for at være direktør i en organisation, der kan matche netop de behov. Så jeg håber vi kan starte projekter, som har et større fokus på netop bæredygtighed og socialt ansvar. Hvis ikke vi skulle være i stand til det, hvem pokker skulle så? Så jeg tror ikke at der er nogen hurtig injektion. Men jeg er faktisk ikke så bekymret for om det her vil lykkes. Listen over muligheder er kolossalt lang. Og ja, det kan godt være, at vi skal have en særlig medarbejder eller konsulent til at arbejde med netop den her opgave.”

Sund proces
Så Lerche er ikke bekymret? ”Nej. Slet ikke. Man bliver doven, hvis man ikke bliver udfordret ... hvis man ikke bliver stimuleret til forandring og udvikling. Det er sundt for os at komme igennem den her proces. At vi bliver bedre til at sætte os ind i andres behov. Og hvis  vi mangler indtægter i fremtiden til alle vores aktiviteter, så må vi tilpasse vores omkostninger, som enhver anden virksomhed. Det er jeg fuldstændig rolig med”.

Frafald af børn og unge
Jeg siger, at på et tidspunkt ude i fremtiden skal han jo forlade stillingen igen. Hvordan ser det DS ud, som han gerne vil se tilbage på? Hvad vil han gerne kunne fortælle, hvis vi mødes igen til et interview efter endt tid som direktør? ”For det første,” siger han, ”så håber jeg at det bliver en organisation, som er mindst lige så stærk som DS er i dag. Det er ikke nogen naturlov at det sker. Det skal også være en dynamisk, transparent og serviceorienteret organisation. Men jeg vil også gerne kunne se tilbage på, at vi har overvundet nogle af de udfordringer som vi har i dag. Og den allerstørste handler slet ikke om økonomi. Den handler om vores børn og unge. Vi har en kolossal udfordring med frafald af børn og unge! Og om noget, så håber jeg at det skal lykkes for mig, at skabe rammen for at fastholde vores børn og unge i sejlsporten. Vi taber så meget guld på det menneskelige, sociale og økonomiske plan på gulvet, ved at acceptere det enorme frafald af børn og unge, som vi har i dag. Det er faktisk min topprioritet.”

Social ansvarlighed
Han holder igen en pause. ”Det andet er at få manifesteret sporten i langt højere grad som en samfundsmæssig og socialt ansvarlig idræt. Det er så let for vores omgivelser at opfatte os som en lukket, eksklusiv rigmandssport, som har nok i sig selv. Vi som er inde i det, ved at det slet ikke er sådan. Men jeg vil gerne kunne bidrage til at vi i endnu højere grad bliver en socialt ansvarlig og bæredygtig aktivitet – og at vi anerkendes for det. Det tilfører værdi til vores nuværende medlemmer, men vi får også skabt en stærk relation til andre, vigtige dele af samfundets interessenter, som kan give meget tilbage til os. Vi skal tænke på, at vi ikke er bare er nogen, som skal have noget fra nogen andre – men at vi også er nogen, som har rigtig meget at give. Jeg er her jo også selv, fordi jeg har fået så meget af sejlsporten. Og fordi jeg håber at kunne give noget af det tilbage.”



Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.