fbpx
images/PLUS/Artikel/559/Gotakanalen_to/Gtakanalen.jpg

TEKST FLEMMING THOMSEN
FOTO STARCK NETWORK, REEYA MEDIA, WIKIMEDIA

Philippe Starck om yacht-design

Han vil ændre vores måde at tænke på

Philippe Starck har designet ikoner som Motor Yacht A, Venus og Sailing Yacht A. I dag er han mere optaget af at tegne mindre yachts og både. BÅD har interviewet den verdenskendte franske designer, der mener, at yachts bør bringe mere glæde til dem, der anvender dem.


”Jeg besluttede, at så kunne jeg lige så godt skabe noget, der var anderledes. En yacht er ikke et bjerg af guld, så jeg designede noget, der var tidløst og elegant ...”

En morgen kunne jeg se på Facebook, at Motor Yacht A lå ud for feriebyen Hua Hin i den thailandske golf. Jeg var på ferie der, så jeg tog ned til kysten for at se, om jeg kunne få et glimt af den, og sørme om den ikke lå for svaj 300-400 meter ude.

Og den vakte opsigt. En badegæst på stranden kunne fortælle mig, at den russiske ejers hustru, Aleksandra Melnichenko, dagen før havde taget en tender ind til stranden, og rullet hen over sandet, da det var et amfibiefartøj, og parkeret ved indgangen til det eksklusive wellness-hotel Chiva-Som. En time efter rullede hun igen hen over stranden, ud i vandet og sejlede hjem til superyachten.

Og så kom jeg ikke meget tættere på denne gang, men det lykkedes mig at komme i kontakt med manden, som har tegnet Motor Yacht A: Den verdenskendte designer, Philippe Starck, der i dag er 71 år og så aktiv som nogensinde. Philippe Starcks talent som designer kommer ikke fra fremmede. Hans far var en kendt ingeniør og designer af flyvemaskiner, og den unge Philippe gik omtrent samme vej, da han blev uddannet inden for industriel- og interiørdesign i Paris. Han skabte design til restauranter, natklubber, skoler, luksusboliger, den tidligere præsident Francois Mitterrands lejlighed, motorcykler, stole, skærme, en citronpresser, tandbørster, et beboelsesmodul for turisme i rummet – det er svært at finde et emne, som Starck ikke har prøvet kræfter med. Udgangspunkt er, at hans design skal forbedre menneskers liv – ofte ved at tilføje et element af humor og overraskelse.I 80’erne begyndte han at gå på opdagelse i den maritime verden. Han tegnede kajakker, sejl- og motorbåde, inden han fortsatte ind i yacht-verdenen. 

Det amerikanske magasin Yachts Inter-national skriver i et interview med Starck, at han ikke er yacht-designer. At sejlbranchen betragter ham som en outsider, og at Starck faktisk selv er en smule enig. Han er generalist.Ikke desto mindre har Starcks seneste maritime kreationer altid været repræsenteret i den fornemme Baccarat Crystal Lounge på Monaco Yacht Show. Og Philippe Starck, der har sejlercertifikat, har altid været vild med livet på vandet og sejler så tit, han kan komme til det.Han har designet flere sejlbåde for Beneteau, og i 1998 fik han tilbudt at designe en superyachten ”Wedge Too” til den daværende liba-nesiske vicepræsident og forretningsmand Issam Fares.

Det var lidt af et paradoks at bede Starck om at designe en superyacht; Starck har ofte slået på tromme for, at mange superyachts kun er bygget for at give deres ejere en form for vulgær prestige. Miljøvenlige er de heller ikke. Han afslog, men lod sig overtale, da den ville blive bygget uanset. 

”Jeg besluttede, at så kunne jeg lige så godt skabe noget, der var anderledes. En yacht er ikke et bjerg af guld, så jeg designede noget, der var tidløst og elegant ...”
Seks år senere tegnede han den 119 meter superyacht ”A” for den russiske finans- og industrimagnat Andrey Melnichenko. Men allerede mange år tilbage havde han designet sejlyachten Virtuelle, og det var den båd, som Steve Jobs refererede til som ”den smukkeste båd han nogensinde havde set”, da han i 2007 bad den franske designer og minimalist Philippe Starck om at designe en yacht til ham. Det var året før, at ”Motor Yacht A” blev søsat


”Jeg besluttede, at så kunne jeg lige så godt skabe noget, der var anderledes. En yacht er ikke et bjerg af guld, så jeg designede noget, der var tidløst og elegant ...””Jeg besluttede, at så kunne jeg lige så godt skabe noget, der var anderledes. En yacht er ikke et bjerg af guld, så jeg designede noget, der var tidløst og elegant ...”

Tillukket luksus

Motor Yacht A vakte opsigt i yachtkredse, da den blev leveret i 2008. Designet så at sige delte vandene, når den 119 meter lange superyacht til 300 mio. dollars kløvede bølgerne som en sejlende økse. Den er blevet sammenlignet med en ubåd og sågar et krigsskib, omend interiøret er ren luksus med flytbare læderbetrukne vægge i salonen, sølvforet salontrappe og glastag under swimmingpoolen. Øverst i tårnet er der indrettet et ”Masters Bedroom” med en dobbeltseng på en roterbart gulv, der giver ekstra udsigt hele vejen rundt. Yachten har tre soldæk, diverse sportsbaner, en helikopterlandingsplads og tre styk 30 fods tenders/speedbåde i en hangar under agterdækket. Set udefra er ”A” (for Aleksandra) en smule lukket i sit design, og rigmænd som multi-milliardæren, den universitetsuddannede Andrey Melnichenko åbner sjældent dørene for offentligheden. Men Philippe Starck svarede på en række spørgsmål om designarbejdet over e-mail. 

Hvad lader du dig inspirere af?”

Når jeg begynder på et projekt, tænker jeg altid på, hvordan min kreation bedst kan tjene de personer, der skal anvende objektet eller stedet. En mega-yacht skal følge ejernes personligheder, funktioner og virke. Designet skal fra indvendigt til udvendigt skabes uden skelen til tendenser i tiden eller æstetiske antagelser, men derimod på en elegant og naturlig måde vise ejernes intelligens.” Om den kontroversielle 394 fod Motor Yacht A har Philippe Starck tidligere sagt: ”394 er designet til en ung og strålende matematiker, så yachten er, som ham, ren.”

Anvender du computer?”

I dag arbejder de unge designer kun med computer, og jeg er forbløffet over, hvad man kan udrette med sådan en. Men kreativiteten bliver begrænset, når man anvender et computer-program, fordi det har en fastlåst struktur fra den person, der har udformet det.Så alle mine designs begynder med, at jeg arbejder alene foran mit skrivebord, som regel et afsondret sted – når jeg ikke rejser – uden strøm eller vand og ingen biler, men med god musik, min blyant og mit papir. Jeg er en skaber, min hjerne er min kapital, og hver dag tænker jeg på nye projekter.”


Allerede ved det andet møde med Steve Jobs havde Starck tegningerne i en 1,3x1,2 meter stor mappe, og Apple-kongen var begejstret. ”Det er over mine forventninger, det overgår alle mine drømme,” var hans ord ifølge designeren Phillipe Starck.

Steve Jobs og Venus

Arbejdet med at skabe superyachten Venus foregik i største hemmelighed. Første gang, at verden hørte om denne yacht, var i 2011. Den amerikanske forfatter Walter Isaacson nævnte den i sin biografi om Steve Jobs. Det viste sig, at manden bag Apple, Pixar og iPhone var blevet inspireret af at cruise med en anden Silicon Valley-milliardær, Larry Ellison, og tilbage i foråret 2007 havde Jobs ringet til Philippe Starck for at bestille ”en båd”.Den franske designer fløj med sin kæreste, Jasmine, til Los Angeles.

I forstaden Palo Alto fandt de Steve Jobs’ ydmyge parcelhus; næppe over 200 kvadratmeter og med en havelåge på en meters penge, der lukkede med et ballofix-håndtag. Philippe gik gennem forhaven og bankede på køkkendøren. Nogle vægfliser sad løse. Lidt efter dukkede en mørk silhuet op; Steve Jobs som altid klædt i jeans og med sort rullekravesweater, ”Hi Phillippe!,” sagde han bare og kindkyssede.Indenfor var der tomt. I dagligstuen var der kun en sofa, tre lænestole og et kaffebord. Intet andet. ”Efter vores møde, tegnede jeg Venus på to og en halv time, mens jeg lå i min seng i Los Angeles, og designet er aldrig blevet ændret.

Men detaljerne udviklede vi sammen med Steve i en atmosfære af vanvid og hysteri, og det er en fryd at se den ekstreme kvalitet, der kom ud af det. Men Venus og Sailing Yacht A vil sandsynligvis være de sidste superyachts, der er designet på den måde,” fortæller Philippe Starck. Hver søndag en gang om måneden fra 2007 frem til Steve Jobs’ død i 2010 mødtes minimalisten og perfektionisten og sad bøjede over kaffebordet og arbejdede på designet af den kommende yacht. Alle detaljer blev endevendt. 

Perfektionistisk

De to mænd var begge nidkære, når det gjaldt finesser, og begge var de kræsne, perfektionistiske og med store egoer. Hvor Philippe Starck er minimalist, så var Steve Jobs snarere asketisk. Når de arbejdede – ofte 12 timer ad gangen – tilbød Steve Jobs aldrig noget at drikke. Når hans kone Laurene mindede ham om det, hentede han undskyldende to glas vand i køkkenet.Venus blev søsat den 28. oktober 2012 i Aalsmeer i Holland lidt over et år efter Apple-kongens død. Kun få detaljer om designet er senere kommet frem: Yachten har syv 27-tommer iMacs displays i styrehuset. Den har teakdæk. Og gulv-til-loft vinduer næsten hele vejen rundt og en speciel forstærket frontrude til cockpittet, buet og 23 meter bredt. Prisen på Venus er aldrig blevet oplyst, men anslås til 100 mio. euro.


”Fremtiden er elektrisk og brint til alle størrelser af både, fra 3 til 300 m. Jeg er klar til at hjælpe Elon Musk med at foretage den samme revolution, han gjorde for biler, men nu anvendt på både. Efter at have reddet jorden, er det blevet tid til at redde havet.” – Ph.S.

MOTOR YACHT A

Designer Philippe Starck
Værft  Blohm & Voss, Tyskland 2008
Længde 119 m 
Bredde 18,87 m Dybgang 5,15 m
Skrog Stål 
Motorer 2x6035 hk MAN. 9000 kW
Hastighed 23 knob maks. cruise: 19,5 knob
Tank 757.000 liter
Rækkevidde 6500 km
Kahytter 14 gæster, 35 mandskab
Pris 300 mio. dollars

SUPERYACHT VENUS

 Designer Philippe Starck
Værft Feadship Holland 2012
Længde 78,20 m 
Bredde 11,80 m
Dybgang 3 m
Skrog Aluminium
Motorer N/A
Ejer Laurene Jobs (Steve Jobs’ hustru)
Pris Anslået 100 mio. euro

SAILING YACHT A

Designer Philippe Starck 
Værft Nobiskrug, Rendsburg 2015
Længde 142,8 m (468,5 ft)
Bredde 24,8 m
Dybgang 8 m
Vægt 12.558 ton
Skrog Stål med overbygning i komposit
Motor Hybrid diesel-elektrisk 
Diesel 2 MTU 20 V 4000 M73L 2, 050 rpm 3600 kW
Elektrisk 4 stk. 1050-2050 rpm 2, 800 kW hotel generators driving two 4, 300 kW Maks.speed 21 knob (38 km/t.)
Rækkevidde 9890 km
Kahytter 20 gæster, 54 mandskab
Pris 550 mio. dollars

Sailing Yacht A

Det tyske værft Nubiskrug i Kiel leverede endnu en superyacht til Andrey Melnichenko i 2015. Det var den største sejlstøttede motorbåd verden endnu havde set:Sailing Yacht A har et sejlareal på 3747 kvadratmeter.

Den er 142,81 meter lang og med master, der stikker op over Big Ben i London eller næsten tre gange Rundetårns højde. Da den kom på visit gennem Øresund blev Københavns Lufthavn orienteret.Den har otte dæk, men de er svære at få øje på, designet skjuler elegant mange af de ellers typiske kendemærker for de klassiske sejlskibe – bovspryd, dæk, bom og rigning. Sailing Yacht A er trods sin størrelse diskret og harmonisk, måske en smule tillukket, men indefra er der mere udsyn, end man tror; fra de ovale vinduer, som har forstørrende glas, fra en lille kahyt i stormasten, fra balkoner og saloner.

Der er et observationsrum i bunden af skroget med glasbund og ovale tryksikrede vinduer, hvor man kan sidde og føle sig som Jules Verne i Nautilus. ”Nogle vil hade hende, andre elske hende, men hun eksisterer og jeg kan vente, for mange brød sig heller ikke om Motor Yacht A, da de så den,” udtalte Philippe Starck ved leveringen i Monaco tre år tilbage. Men siden er Sailing Yacht A blevet rost til skyerne, hvor masterne i forvejen befinder sig. De roterbare, ovale og let buede master er verdens største, som er fremstillet i kulfiber, og på mange måder var denne superyacht en udfordring for projektets leder Dirk Kloosterman, men også Starck har gennem projektet betrådt nyt land, som kan anvendes i fremtidens båddesigns.”Et produkt eller en bygning har funktion, de er nyttige – det håber vi i det mindste. En yacht er ikke bygget til at være nyttig, det er ’krystallisationen’ af en barnedrøm. Men der er stadig et paradoks:

Det er en sentimental forestilling bygget med den højeste rigoristiske teknologi. Alle mine mega yachts-projekter har det tilfælles at være avancerede forsknings-laboratorier, hvor jeg kan afprøve nye teknologier, nye miljøvenlige materialer og derefter gøre dem anvendelige på massemarkedet. Fra mine sidste tre mega-yachter-projekter – Motor Yacht A, Venus og Sailing Yacht A – er der skabt nok patenter til at nære den maritime verden i årtier. Dette er en del af min Robin Hood-strategi. Men ellers er min lidenskab i dag rettet mod de helt små både,” fortæller Starck, som også nævner, at han var godt tilfreds med Sailing Yacht A’s tendere, hvor hans team bragte nye ideer ind i den verden. Philippe Starks erklærede mål er, at revolu-tionere arkitekturen for yachts og både, så de bliver mere brugervenlige og fjerne os fra symbol-design for magt, penge og chauvernisme.

Han ønsker, at yachtdesign bevæger sig mod en større enkelhed og harmoni med naturen, bliver miljøvenlig og at der tænkes i menneskelige brugerkvaliteter snarere end tekniske standarder eller værre, seksuelle stereotyper.


BÅD 562

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.