For ganske få år siden var offshore-sejlads i kølbåde med foils et utænkeligt scenarie. Og på trods af intens udvikling, er det stadig en højst usikker affære: At sejle singlehanded over lange distancer på åbent hav er noget helt, helt andet end at sejle i sportskatamaraner med fuld besætning, rundt om bøjer i beskyttet farvand i nogle timer.  Første gang vi så foils i Vendée Globe-sammenhæng var faktisk sidste gang i 2016/17. Både med foils satte sig den gang på de fire første pladser på resultatlisten, så det er ingen overraskelse at man i dag betragter foils som et krav, hvis en båd skal have vinderchancer. 

Først kommer foildesignetMen hvilke foils? Hvad er der sket siden sidste race? Ifølge Vincent Lauriot Prévost (VPLP), er det centrale kendetegn ved den seneste generation IMOCA, at båden er designet rundt om foilene, og ikke omvendt. Først kommer altså foildesignet. Bagefter bliver båden konstrueret, så den bedst muligt servicerer det foildesign som er valgt.

IMOCA-reglen blev ændret en smule efter forrige race. Designerne kan nu tillade sig større frihed, når de designer foils. I praksis handler det mest om, at de nye foils i højere grad kan vinkles. De fleste har valgt at bygge foils, der kan vinkles fremad eller agterud i vertikalplanet. Det er en af årsagerne til at de otte nybyggede både er hurtigere end de ældre. Men flere af bådene fra det foregående race (2016/17) er opdateret og ombygget med nye foils, og er nu i høj grad konkurrencedygtige. Det så vi blandt andet under optakt-sejladsen Vendée Arctic, hvor flere af bådene fra forrige race var med helt fremme i feltet. 

Smallere skrog
Det franske designkontor VPLP har i mange år domineret IMOCA-klassen, og gør det stadig. De seneste både fra VPLP er lavet ud fra den tanke, at når foils nu alligevel sørger for en masse rettende moment, så er der ingen grund til at bygge kraftfulde, brede skrog med høj stabilitet. ”I modsætning til 2016-bådene,” siger Vincent Lauriot Prévost, ”har 2020-bådene smallere skrog, mindre bredde i vandlinjen, og rundere kurver, som løfter i hækken for at give mindre våd overflade.” Det er kort sagt skrog, der laver mindre modstand, men som uden foils (i såkaldt ”Archimedes mode”) ikke kan bære lige så meget sejl. 

Thomson i kælderen
Den mest spektakulære og ekstreme båd er, som forventeligt, Alex Thomsons nye Hugo Boss. Ligesom de øvrige nybyggerier er den smal – men har et dækslayout som aldrig er set før. Hele profilen er designet for at minimere modstand mod luft, søsprøjt og bølger. Der er intet dækshus, intet egentlig cockpit – og arbejdsområdet er under dæk. Foilende offshore-sejlads medfører at bådene, som i forvejen var meget brutale at opholde sig om bord i, er blevet endnu mere udsatte for voldsomme bevægelser, pludselige accelerationer og hårde opbremsninger. Vindtrykket over dæk i 30 knobs fart, sammen med vandsprøjt og bølger, gør det svært at opholde sig udendørs. Effektive doghouse og tiltagende overdækning af cockpit har længe været en trend, men den nye Hugo Boss går altså hele vejen: Alex Thomson skal stort set være under dæk fra start til mål. Det særlige design gjorde det også muligt at sænke bådens tyngde-punkt yderligere, og skabe en bedre aerodynamisk effekt i spalten mellem dæk og bom. Foilene er også meget store. En anden båd at holde øje med er Charal, som sejles af Jeremie Beyou. Den var den første ”seneste generation” IMOCA i vandet, og den bragte offshore foiling op på et nyt niveau. 

Bred stævn
Som i alle andre eksperimentelle klasser i disse år, ser vi også en bevægelse mod mere opdrift i forskibet. Den mest ekstreme version er de nye MiniTransat-både (Classe Mini), hvor den såkaldte scow-stævn nu er dominerende. Den hurtigste Class 40, Credit Mutuel, er også designet med en ekstrem bred stævn. Den er designet af Sam Manuard, som er manden bag Seascape-bådenes linjer. Han debuterer i øvrigt som selvstændig IMOCA-designer denne gang, og har tegnet en båd som kan blive sejladsens wild card: L’Occitaine, sejlet af Armel Tripon.

Bygges til skipper
Et andet interessant aspekt i IMOCA-klassen er at bådene i høj grad bygges efter skipperens ønsker. Den skal kort sagt passe til hans eller hendes måde at sejle på. Når man er alene om bord i så lang tid, og i en så krævende båd, udvikler man personlige rutiner og måder at gøre tingene på. Meget tidligt i designprocessen er der derfor samtaler mellem designteamet og den sejler, der skal sejle båden. Der skal være et match mellem båd og skipper. 
To typer foilsGrundlæggende er der to typer foils i spil i IMOCA-klassen: Runde foils med cirkelslag er optimeret til dybe vinkler, det vil sige sejlads med vinden. Foils med cirkelslag kan også trækkes helt ind i skroget i let vind, hvilket forbedrer egenskaberne i let vind. De mere lige, horisontale foils med en vertikal tip for enden, er mere allround-orienterede, men producerer mere modstand i let vind. Designerne er alle enige om at den største risiko er at træffeUFO’er (uidentificerede objekter i vandet). Det kan være hvaler, tabte containere, tømmer eller andre ting. Der er ingen systemer eller designs, der kan gøre noget ved det. Den risiko må vurderes af hvert enkelt team, hver enkelt sejler. 

Næste skridt?
Og hvad kan vi forvente af næste generation? Man regner med at næste skridt bliver T-foils på rorene. Det vil dog kræve en regelændring. T-foils på rorene vil gøre bådene betydelig nemmere at kontrollere i foilende tilstand. Guillaume Verdier siger, at med de nuværende restriktioner er det som at flyve et fly uden haleparti. ”Det er ærgerlig,” siger han, ”vi ville have været 5-6 knob hurtigere, og bådene ville have været sikrere, hvis vi havde fået lov til at at lave det allerede nu.” Mere avanceret, automatisk foilkontrol er også på ønskelisten. ”Det bliver selvfølgelig dyrere,” siger Verdier, ”men man kan til gengæld sejle med de samme foils hele tiden. At bygge flere set foils, som man gør nu, er meget dyrere.”

Vendée Globe har altid været franskdomineret – faktisk i en sådan grad, at den eneste ikke-franske sejler med vinderchancer igennem mange år har været den utrættelige Alex Thomson (Hugo Boss) fra England. Thomson starter nu sit femte Vendée Globe. Indtil nu er det blevet til to havarier, en tredjeplads og en andenplads. 2016/17 sejlede Thomson med en knækket foil det meste af vejen, og kom alligevel i mål kun 12 timer efter vinderen. ”Det er jo let at regne ud hvad den næste placering vil blive,” siger Thomson. Det er hans erklærede livsmål at vinde Vendée Globe.

Mere end 30 deltagere
Alle tidligere vindere har været franskmænd. I år er der dog tilmeldt sejlere fra en lang række andre nationer, og flere af dem regnes for gode nok til en topplacering i feltet. 27 skippere er i skrivende stund registreret og dermed klar til deltagelse. Desuden er der tilmeldt syv sejlere, som mangler de sidste dele af den endelige godkendelse. Det er dermed sandsynligt at mere end 30 både vil krydse startlinjen 8. november. 

Beyou (Charal) kan vinde
Ved siden af Alex Thomson, er Jeremie Beyou (Charal) nok den deltager, de fleste vil sætte penge på i et væddemål. Beyou har været i toppen af IMOCA-gamet i mange år, og har en af de hurtigste både. Charal har været i vandet længere end de andre nye både, og fået styr på ”børne-sygdommene”. Beyou vandt også optakt-sejladsen Vendée Arctic. 
Ungt stjerneskudCharlie Dalin kan være den næste superstjerne i IMOCA-klassen – en arvtager til Francois Gabart, som vandt i 2012/13. Gabart har en enorm kompetence, og er i dag med på Dalins shore team. Båden (Apivia) har også vist sig at være en af de hurtigste både i feltet. Dalin har også potentialet til at vinde Vendée Globe 2020/21.

Stor gruppe outsidere
Meget tyder på at kampen om sejren vil stå mellem disse tre – men eftersom kun ca. halvdelen vil fuldføre (if. statistikken), er det meget muligt at en eller flere af dem udgår. Desuden er det en gruppe på 8-10 andre deltagere, der formentlig vil være med helt fremme, og presse de største favoritter. De fleste af dem er nævnt i boksen her på siderne