Portræt af Neil Pryde
Neil Pryde om OL-debatten - lad levende klasser vise vej
Klog af skade kommer Neil Pryde med en klar advarsel til World Sailing:
"Lad være med at skabe nyt udstyr specielt til OL. Lad markedet vise vej. OL-klasser skal være kommercielt levedygtige."
Neil Pryde. Hvis du nogensinde har bevæget dig i nærheden af windsurfing, så kender du både navnet, og det cirkelrunde logo der hører til. Lige siden windsurfing kom på verdenskortet, har Neil Pryde været førende i udviklingen af sejl, bræt og udstyr. Sådan har det været hele vejen gennem sportens rivende udvikling. Ikke kun når det gælder windsurfing, men også kitesurfing og sejl til sejlbåde.
Neil Pryde. Hvis du nogensinde har bevæget dig i nærheden af windsurfing, så kender du både navnet, og det cirkelrunde logo der hører til. Lige siden windsurfing kom på verdenskortet, har Neil Pryde været førende i udviklingen af sejl, bræt og udstyr. Sådan har det været hele vejen gennem sportens rivende udvikling. Ikke kun når det gælder windsurfing, men også kitesurfing og sejl til sejlbåde.
Uden filter
Men Neil Pryde er ikke kun et brand. Det er også navnet på en mand – den mand, der startede det hele. Og ham har BÅD taget en snak med. Efter et livslangt engagement i sporten er han nemlig stadig aktiv med markante synspunkter. Pryde har trukket sig fra forretningen nu – han er uafhængig,
og har desuden nået en alder, hvor han siger det han mener. Uden filter.
Vi møder ham under VM i Aarhus, passende nok til en snak om OLklasser. Emnet er mildt sagt brandvarmt, og er kun blevet endnu mere aktuelt efter World Sailings kontroversielle beslutninger på området. Og Pryde har erfaring fra de inderste cirkler netop på det felt, eftersom hans virksomhed udviklede, og stadig producerer det olympiske sejlbræt RS:X.
En lærerig historie
Det har ikke kun været en dans på roser. Det var tilbage i 2005, op til OL
i Kina i 2008, at Neil Prydes RS:X-bræt blev valgt som OL-klasse. Brættet blev udviklet til formålet efter specifikationer fra World Sailing (den gang kaldet IYRU). Efterfølgende har RS:X været gennem et turbulent liv. Det blev smidt ud til fordel for kitesurfing i 2012, og derefter bragt tilbage på OL-programmet senere samme år, efter intens lobby-virksomhed med netop Neil Pryde i spidsen. Nu er RS:X igen i fare for at ryge af programmet.
Brættet har været hårdt kritiseret for at være for tungt, og foiling er på vej ind. Det er kun et spørgsmål om tid, før olympisk windsurfing også er foilende. Uanset hvad, så synger RS:X på sidste vers. Men hvad skal komme i stedet? Og hvornår? Den samme diskussion ser vi i andre OL-klasser.
Forandring – men hvilken forandring?
Så det store spørgsmål er: Hvordan skal en olympisk klasse udvælges, udvikles, og ikke mindst afvikles?
Skal kunne sejle i alle vindstyrker
”Man kan sige, at problemet med sejlsport i OL er, at det er blevet et rent medie-event,” siger Pryde. ”OL er lavet for medierne. Så vi skal have noget som er attraktivt for dem. Eller mere præcist, noget som de ledende folk i World Sailing tror er attraktivt for medierne. Det betyder blandt andet, at hvis en klasse skal kunne operere i OL, så skal den kunne sejle i alle vindstyrker. Når en olympisk konkurrence er planlagt til at starte, så skal den starte. Ellers kan det ikke sendes på tv og online-platforme verden over. Vindstyrken kan være nede på 2-3 m/sek., men sejladsen skal starte alligevel. Det er kravet.
En vinddrevet sport
”Det næste er, at man vil have at det skal foregå foran et publikum. Og sagen er, at det er rigtig svært at få sejlsport til at passe ind i noget som helst af det her. Vi er afhængige af vejrforholdene, hvis vi skal have et godt sejlsports-stævne. Og hvis vi placerer banen foran folk inde på stranden, er vi så tæt på land, bygninger og så videre, at vinden bliver forstyrret.
Det er bare ikke tilfredsstillende. Sejlsport er en vinddrevet sport. Disse forhold gør, at det er helt afgørende at have udstyr, der kan operere i alle vindstyrker. Tilbage i 2012 kunne kitesurfing slet ikke levere på det punkt.
Så det var en tåbelig beslutning. Og lad mig sige, at jeg er stærk tilhænger af kitesurfing som sport. Den gang jeg var involveret i forretningen, var vores største aktivitet faktisk kitesurfing. Cabrinha, som er et Neil Pryde-produkt, er et førende brand i kitesurfing. Så selv om jeg kæmpede det her olympiske slag mod kitesurfing som OL-klasse, så gjorde det ingen forskel for mig rent kommercielt.
Mine egne interesser var ligeligt fordelt mellem kite og windsurfing. Jeg sagde bare hvad jeg mente var det rigtige. Og jeg er stolt over, at vi fik vendt den beslutning.”
Uden filter
Men Neil Pryde er ikke kun et brand. Det er også navnet på en mand – den mand, der startede det hele. Og ham har BÅD taget en snak med. Efter et livslangt engagement i sporten er han nemlig stadig aktiv med markante synspunkter. Pryde har trukket sig fra forretningen nu – han er uafhængig,
og har desuden nået en alder, hvor han siger det han mener. Uden filter.
Vi møder ham under VM i Aarhus, passende nok til en snak om OLklasser. Emnet er mildt sagt brandvarmt, og er kun blevet endnu mere aktuelt efter World Sailings kontroversielle beslutninger på området. Og Pryde har erfaring fra de inderste cirkler netop på det felt, eftersom hans virksomhed udviklede, og stadig producerer det olympiske sejlbræt RS:X.
En lærerig historie
Det har ikke kun været en dans på roser. Det var tilbage i 2005, op til OL
i Kina i 2008, at Neil Prydes RS:X-bræt blev valgt som OL-klasse. Brættet blev udviklet til formålet efter specifikationer fra World Sailing (den gang kaldet IYRU). Efterfølgende har RS:X været gennem et turbulent liv. Det blev smidt ud til fordel for kitesurfing i 2012, og derefter bragt tilbage på OL-programmet senere samme år, efter intens lobby-virksomhed med netop Neil Pryde i spidsen. Nu er RS:X igen i fare for at ryge af programmet.
Brættet har været hårdt kritiseret for at være for tungt, og foiling er på vej ind. Det er kun et spørgsmål om tid, før olympisk windsurfing også er foilende. Uanset hvad, så synger RS:X på sidste vers. Men hvad skal komme i stedet? Og hvornår? Den samme diskussion ser vi i andre OL-klasser.
Forandring – men hvilken forandring?
Så det store spørgsmål er: Hvordan skal en olympisk klasse udvælges, udvikles, og ikke mindst afvikles?
Skal kunne sejle i alle vindstyrker
”Man kan sige, at problemet med sejlsport i OL er, at det er blevet et rent medie-event,” siger Pryde. ”OL er lavet for medierne. Så vi skal have noget som er attraktivt for dem. Eller mere præcist, noget som de ledende folk i World Sailing tror er attraktivt for medierne. Det betyder blandt andet, at hvis en klasse skal kunne operere i OL, så skal den kunne sejle i alle vindstyrker. Når en olympisk konkurrence er planlagt til at starte, så skal den starte. Ellers kan det ikke sendes på tv og online-platforme verden over. Vindstyrken kan være nede på 2-3 m/sek., men sejladsen skal starte alligevel. Det er kravet.
En vinddrevet sport
”Det næste er, at man vil have at det skal foregå foran et publikum. Og sagen er, at det er rigtig svært at få sejlsport til at passe ind i noget som helst af det her. Vi er afhængige af vejrforholdene, hvis vi skal have et godt sejlsports-stævne. Og hvis vi placerer banen foran folk inde på stranden, er vi så tæt på land, bygninger og så videre, at vinden bliver forstyrret.
Det er bare ikke tilfredsstillende. Sejlsport er en vinddrevet sport. Disse forhold gør, at det er helt afgørende at have udstyr, der kan operere i alle vindstyrker. Tilbage i 2012 kunne kitesurfing slet ikke levere på det punkt.
Så det var en tåbelig beslutning. Og lad mig sige, at jeg er stærk tilhænger af kitesurfing som sport. Den gang jeg var involveret i forretningen, var vores største aktivitet faktisk kitesurfing. Cabrinha, som er et Neil Pryde-produkt, er et førende brand i kitesurfing. Så selv om jeg kæmpede det her olympiske slag mod kitesurfing som OL-klasse, så gjorde det ingen forskel for mig rent kommercielt.
Mine egne interesser var ligeligt fordelt mellem kite og windsurfing. Jeg sagde bare hvad jeg mente var det rigtige. Og jeg er stolt over, at vi fik vendt den beslutning.”
Desperate for underholdning
”Problemet er, at den største indtægtskilde for World Sailing er deres andel af indtægterne fra OL. Og den kommer fra IOC, den internationale olympiske komité. Så uanset hvad IOC siger de vil have, så får de det. Det er blevet mere og mere tydeligt gennem årene. IOC har selv problemer, da ingen mere betaler de enorme beløb for tv-rettigheder som tidligere.
Meget af det ses ikke længere på tv. Og det er et stort problem for IOC. Så de er desperate for at gøre olympiske sportsgrene i det hele taget mere visuelle, mere spændende at se på.
Eller mere præcist, det de tror er mere spændende. Se på cykelsport, de introducerede BMX, fordi de mente at det var mere interessant at kigge på nogen som crasher og hopper på cykel. I sejlsport forsøger de det samme.
Det var på den måde kitesurfing først kom ind. De her beslutninger blev taget for at please IOC.”
Ønske om en global sport
”Det er det ene. Samtidigt forsøger de at reducere omkostningerne ved at skære ned på antallet af lande, der kan deltage. Og det er et andet problem. For lad os se det i øjnene: Sejlsport er domineret af Europa. Men vi ønsker en global sport. Mange asiatiske lande forsøger at komme ind i sejlsport på et højt niveau. Men i praksis er de udelukket fra OL, for de ved at de ikke har en chance for at komme ind i top 30 og klare nationskvalificeringen. Og sagen er, at det er windsurfing, som har fået sejlsport til at udvikle sig i Asien. Det hele kom via windsurfing, specielt i Kina. Nu er Kina allerede en betydelig kraft i international sejlsport. Det er et typisk billede i udviklingslande, windsurfing er en let indgang.”
OL giver offentlige midler
”En af årsagerne til at de her begrænsede kvoter er så skadelige, er at der som regel behøves offentlige eller kommercielle midler, hvis en sport skal udvikle sig. Og de fem olympiske ringe er det magiske værktøj, som bringer national prestige i spil. Dette skete i Kina. De ville vinde medaljer. Og dermed var der penge tilgængelig med det samme. Kinesiske windsurfere rejser verden rundt og konkurrerer, og de vinder medaljer. Så olympisk deltagelse er vigtig. Den må ikke være forbeholdt nogle få elite-nationer.”
Udviklingslande opgiver ”Under den tidligere ledelse i IOC var universalitet en hovedprioritet.
World Sailing fortalte os den gang at vi skulle sørge for at der var udstyr tilgængeligt verden over. Vi skulle holde priserne nede, investere i events i udviklingslande, få flere lande med, så det ikke blev en europæisk domineret sport. Vi gjorde alt det med RS:X-klassen. Nu er det ikke så vigtigt mere. Reglerne er ændret under den nuværende ledelse. Nu handler alt om kønslighed. Hvilket jeg ikke er modstander af. Men der lægges ikke mere vægt på at få Indien, Pakistan, eller afrikanske lande med til OL. Eller bare ind i World Sailing-sammenhæng i det hele taget. Man vil bare have flere kvinder med. Og resultatet er, at antallet af lande, der vil deltage, reduceres. Mange af de asiatiske lande ved at de aldrig vil kvalificere sig, så de lader være med at prøve. Det er ikke de penge værd, som der skal investeres i det.”
”Problemet er, at den største indtægtskilde for World Sailing er deres andel af indtægterne fra OL. Og den kommer fra IOC, den internationale olympiske komité. Så uanset hvad IOC siger de vil have, så får de det. Det er blevet mere og mere tydeligt gennem årene. IOC har selv problemer, da ingen mere betaler de enorme beløb for tv-rettigheder som tidligere.
Meget af det ses ikke længere på tv. Og det er et stort problem for IOC. Så de er desperate for at gøre olympiske sportsgrene i det hele taget mere visuelle, mere spændende at se på.
Eller mere præcist, det de tror er mere spændende. Se på cykelsport, de introducerede BMX, fordi de mente at det var mere interessant at kigge på nogen som crasher og hopper på cykel. I sejlsport forsøger de det samme.
Det var på den måde kitesurfing først kom ind. De her beslutninger blev taget for at please IOC.”
Ønske om en global sport
”Det er det ene. Samtidigt forsøger de at reducere omkostningerne ved at skære ned på antallet af lande, der kan deltage. Og det er et andet problem. For lad os se det i øjnene: Sejlsport er domineret af Europa. Men vi ønsker en global sport. Mange asiatiske lande forsøger at komme ind i sejlsport på et højt niveau. Men i praksis er de udelukket fra OL, for de ved at de ikke har en chance for at komme ind i top 30 og klare nationskvalificeringen. Og sagen er, at det er windsurfing, som har fået sejlsport til at udvikle sig i Asien. Det hele kom via windsurfing, specielt i Kina. Nu er Kina allerede en betydelig kraft i international sejlsport. Det er et typisk billede i udviklingslande, windsurfing er en let indgang.”
OL giver offentlige midler
”En af årsagerne til at de her begrænsede kvoter er så skadelige, er at der som regel behøves offentlige eller kommercielle midler, hvis en sport skal udvikle sig. Og de fem olympiske ringe er det magiske værktøj, som bringer national prestige i spil. Dette skete i Kina. De ville vinde medaljer. Og dermed var der penge tilgængelig med det samme. Kinesiske windsurfere rejser verden rundt og konkurrerer, og de vinder medaljer. Så olympisk deltagelse er vigtig. Den må ikke være forbeholdt nogle få elite-nationer.”
Udviklingslande opgiver ”Under den tidligere ledelse i IOC var universalitet en hovedprioritet.
World Sailing fortalte os den gang at vi skulle sørge for at der var udstyr tilgængeligt verden over. Vi skulle holde priserne nede, investere i events i udviklingslande, få flere lande med, så det ikke blev en europæisk domineret sport. Vi gjorde alt det med RS:X-klassen. Nu er det ikke så vigtigt mere. Reglerne er ændret under den nuværende ledelse. Nu handler alt om kønslighed. Hvilket jeg ikke er modstander af. Men der lægges ikke mere vægt på at få Indien, Pakistan, eller afrikanske lande med til OL. Eller bare ind i World Sailing-sammenhæng i det hele taget. Man vil bare have flere kvinder med. Og resultatet er, at antallet af lande, der vil deltage, reduceres. Mange af de asiatiske lande ved at de aldrig vil kvalificere sig, så de lader være med at prøve. Det er ikke de penge værd, som der skal investeres i det.”
Neil Pryde startede sin erhvervskarriere med at producere sejl til både. Skandinavien og specielt de mange svenske værfter i 80’erne var hans største marked. Næste år er det 50 år siden han grundlagde NeilPryde, som i dag beskæftiger ca. 2500 medarbejder.
Fik det de bad om
”For os i Neil Pryde har engagementet i RS:X ikke været nogen pengemaskine. Men det tror World Sailing, beklageligvis. Hvert år leverer vi alt udstyr helt gratis til ungdoms-VM. Det samme til OL. Udover omkostninge i sig selv, er resultatet en masse brugt udstyr på markedet, som sælges til ingen penge. Og lad os se det i øjnene, olympisk sejlsport består af en ret lille gruppe mennesker. Så mulighederne for at sælge nyt udstyr er i forvejen små. For os er det en service vi yder. Vi gjorde det, fordi vi troede på det. Dengang vi blev valgt, skulle vi lægge en garanti på en million euro. Og faktum er at vi kun sælger mellem 200 og 300 bræt om året. De holder længe, det var et af kravene. Brættene skulle holde en fuld olympisk cyklus på fire år uden at tabe performance, og stadig være 100 % ens. Så de skulle konstrueres til at holde, uden at de blev deformeret, og uden megen brug af kulfiber, for at holde prisen nede. Det gjorde vi, og brættet endte med at blive lidt for tungt. Det har vi været kritiseret meget for. Men sagen er, at det var hvad de bad om.”
”For os i Neil Pryde har engagementet i RS:X ikke været nogen pengemaskine. Men det tror World Sailing, beklageligvis. Hvert år leverer vi alt udstyr helt gratis til ungdoms-VM. Det samme til OL. Udover omkostninge i sig selv, er resultatet en masse brugt udstyr på markedet, som sælges til ingen penge. Og lad os se det i øjnene, olympisk sejlsport består af en ret lille gruppe mennesker. Så mulighederne for at sælge nyt udstyr er i forvejen små. For os er det en service vi yder. Vi gjorde det, fordi vi troede på det. Dengang vi blev valgt, skulle vi lægge en garanti på en million euro. Og faktum er at vi kun sælger mellem 200 og 300 bræt om året. De holder længe, det var et af kravene. Brættene skulle holde en fuld olympisk cyklus på fire år uden at tabe performance, og stadig være 100 % ens. Så de skulle konstrueres til at holde, uden at de blev deformeret, og uden megen brug af kulfiber, for at holde prisen nede. Det gjorde vi, og brættet endte med at blive lidt for tungt. Det har vi været kritiseret meget for. Men sagen er, at det var hvad de bad om.”
Skrækeksemplet Nacra 17
”Hvis man vil ændre olympisk windsurfing nu, så er det ikke længere nok at gøre brættet lettere og justere nogle småting samt gøre det mere moderne. Foiling ændrer det hele. Og det er den vej vi skal. Men hvis man vil lave en ægte forandring, så skal det planlægges og gennemføres ordentligt. Sagen er jo at foiling er i en rivende udvikling. Se bare på Nacra 17, hvordan de ødelagde den. De var for hurtige, fordi de ville have foils, men de blev sat på båden i et alt for tidligt stadie af udviklingen. Så den kan slet ikke det en moderne foilende katamaran skal kunne. Jeg tror alle erkender det nu. Det er det samme med windsurfing.
Foiling er fremtiden, det er der ingen tvivl om. Men det skal gøres rigtigt fra start.”
Skab foilende klasser
”Det World Sailing burde støtte op om, er udvikling af nye foilende klasser. De burde arrangere events, samt arbejde for at gøre klasserne konkurrence-dygtige og have WS-godkendte foilende klasser. Og først når det er på plads, er tiden inde til at vurdere hvilket bræt der skal bruges i fremtidens OL. Nu forsøger de at presse det igennem, da de vil have en afklaring til Paris 2024. Og jeg tror ikke det olympiske windsurfingmiljø er klar til det. Vi skal arbejde hen imod det, men sikre at det gøres rigtigt. Den kommercielle investering i at udvikle en ny olympisk klasse er stor, ikke kun for producenten, men også for alle andre involverede.
Husk at de fleste af udgifterne til olympisk udstyr dækkes af nationale sejlforbund. De bliver også tabere, hvis det gøres forkert.”
Evolution, ikke revolution
”Det vi har brug for er en langsom evolution. Hold båden eller brættet moderne, sådan som 49’er-klassen har gjort. Det er det rigtige. World
Sailing burde gøre mere ud af at stimulere klasserne til at opgradere tingene – ikke lave om på alting, men holde det moderne og holde det relevant. Det er ikke en revolution vi har brug for. Det er evolution. Og når vi står overfor en total forandring, som vi gør nu, med foiling, så skal det planlægges og organiseres, således at markedet bestemmer hvad der er det bedste produkt. Vi er på et meget tidligt stadie, idet der kun lige er begyndt at komme produkter på markedet.”
Umuligt at tjene penge med flere producenter
”Som jeg ser det, har World Sailing problemer med at håndtere de kommercielle realiteter, når det gælder levering af produkterne. De vil ikke have monopol. Men med det antal, som bliver solgt i disse klasser, er det umuligt at tjene penge, medmindre der er en enkelt producent. Så de skal begynde at vælge udstyr, som er kommercielt levedygtigt på markedet, og ikke skabe ting specielt til OL. RS:X blev skabt til OL. Men ingen windsurfer ved sine fulde fem vil finde på at købe et RS:X. Det er for tungt, for dyrt, og så videre. Det var et forsøg fra World Sailings side på at skabe en olympisk klasse. Men det passede ikke til det kommercielle marked. Og risikoen går tilbage til producenten, som udviklede udstyret, skabte strukturen, gjorde alt det der skulle til. Og når World Sailing så ændrer mening, er det producenten, som er taberen. Et særlig grelt eksempel er kvindernes tomands kølbåd til matchrace. Den var kun med til et OL, og så smed de den ud. Det var en katastrofe for producenten! Hvis det her ikke er kommercielt holdbart, hvem vil så være med?”
”Hvis man vil ændre olympisk windsurfing nu, så er det ikke længere nok at gøre brættet lettere og justere nogle småting samt gøre det mere moderne. Foiling ændrer det hele. Og det er den vej vi skal. Men hvis man vil lave en ægte forandring, så skal det planlægges og gennemføres ordentligt. Sagen er jo at foiling er i en rivende udvikling. Se bare på Nacra 17, hvordan de ødelagde den. De var for hurtige, fordi de ville have foils, men de blev sat på båden i et alt for tidligt stadie af udviklingen. Så den kan slet ikke det en moderne foilende katamaran skal kunne. Jeg tror alle erkender det nu. Det er det samme med windsurfing.
Foiling er fremtiden, det er der ingen tvivl om. Men det skal gøres rigtigt fra start.”
Skab foilende klasser
”Det World Sailing burde støtte op om, er udvikling af nye foilende klasser. De burde arrangere events, samt arbejde for at gøre klasserne konkurrence-dygtige og have WS-godkendte foilende klasser. Og først når det er på plads, er tiden inde til at vurdere hvilket bræt der skal bruges i fremtidens OL. Nu forsøger de at presse det igennem, da de vil have en afklaring til Paris 2024. Og jeg tror ikke det olympiske windsurfingmiljø er klar til det. Vi skal arbejde hen imod det, men sikre at det gøres rigtigt. Den kommercielle investering i at udvikle en ny olympisk klasse er stor, ikke kun for producenten, men også for alle andre involverede.
Husk at de fleste af udgifterne til olympisk udstyr dækkes af nationale sejlforbund. De bliver også tabere, hvis det gøres forkert.”
Evolution, ikke revolution
”Det vi har brug for er en langsom evolution. Hold båden eller brættet moderne, sådan som 49’er-klassen har gjort. Det er det rigtige. World
Sailing burde gøre mere ud af at stimulere klasserne til at opgradere tingene – ikke lave om på alting, men holde det moderne og holde det relevant. Det er ikke en revolution vi har brug for. Det er evolution. Og når vi står overfor en total forandring, som vi gør nu, med foiling, så skal det planlægges og organiseres, således at markedet bestemmer hvad der er det bedste produkt. Vi er på et meget tidligt stadie, idet der kun lige er begyndt at komme produkter på markedet.”
Umuligt at tjene penge med flere producenter
”Som jeg ser det, har World Sailing problemer med at håndtere de kommercielle realiteter, når det gælder levering af produkterne. De vil ikke have monopol. Men med det antal, som bliver solgt i disse klasser, er det umuligt at tjene penge, medmindre der er en enkelt producent. Så de skal begynde at vælge udstyr, som er kommercielt levedygtigt på markedet, og ikke skabe ting specielt til OL. RS:X blev skabt til OL. Men ingen windsurfer ved sine fulde fem vil finde på at købe et RS:X. Det er for tungt, for dyrt, og så videre. Det var et forsøg fra World Sailings side på at skabe en olympisk klasse. Men det passede ikke til det kommercielle marked. Og risikoen går tilbage til producenten, som udviklede udstyret, skabte strukturen, gjorde alt det der skulle til. Og når World Sailing så ændrer mening, er det producenten, som er taberen. Et særlig grelt eksempel er kvindernes tomands kølbåd til matchrace. Den var kun med til et OL, og så smed de den ud. Det var en katastrofe for producenten! Hvis det her ikke er kommercielt holdbart, hvem vil så være med?”
Kontrolleret monopol
”Selvfølgelig er det svært for World Sailing, og alle andre for den sags skyld, at håndtere en så grundlæggende forandring som foiling. Det er en total gamechanger. Vi ved ikke rigtigt hvor det ender, vi er stadig i startfasen. Men der sker noget. Der er for eksempel Quant 23, og nu også Quant 17, som er billige og spændende både. De kunne godt være fremtiden for one design foiling – det er klasser, som er godt udviklede med en produktion, som er ordentlig tilrettelagt. Der findes også andre, og der kommer flere og flere foilende klasser.
Men for at gøre det økonomisk bæredygtigt, må vi gøre op med monopolreguleringen, hvor man ønsker flere producenter af en OL-klasse. I sejlsportens verden er salgsvolumen ikke nok, hvis du deler kagen op i flere stykker. Der er ikke nok penge i det. Det er et problem, som World Sailing skal løse. I stedet for at forbyde monopolet, skal de kontrollere det. Holde øje med det der sker, og sikre at det fungerer ordentligt. Tjekke at bådene er ens, og så videre. De skal bare ansætte folk, som kan håndtere disse kontrakter, og følge op på dem.”
”Selvfølgelig er det svært for World Sailing, og alle andre for den sags skyld, at håndtere en så grundlæggende forandring som foiling. Det er en total gamechanger. Vi ved ikke rigtigt hvor det ender, vi er stadig i startfasen. Men der sker noget. Der er for eksempel Quant 23, og nu også Quant 17, som er billige og spændende både. De kunne godt være fremtiden for one design foiling – det er klasser, som er godt udviklede med en produktion, som er ordentlig tilrettelagt. Der findes også andre, og der kommer flere og flere foilende klasser.
Men for at gøre det økonomisk bæredygtigt, må vi gøre op med monopolreguleringen, hvor man ønsker flere producenter af en OL-klasse. I sejlsportens verden er salgsvolumen ikke nok, hvis du deler kagen op i flere stykker. Der er ikke nok penge i det. Det er et problem, som World Sailing skal løse. I stedet for at forbyde monopolet, skal de kontrollere det. Holde øje med det der sker, og sikre at det fungerer ordentligt. Tjekke at bådene er ens, og så videre. De skal bare ansætte folk, som kan håndtere disse kontrakter, og følge op på dem.”
★ Rollemodel og alligevel klassisk kvinde der ikke selv tog initiativet
[ « Tilbage til Forsiden ]
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
Vil du læse mere?
Bliv abonnent og få fuld adgang til vores artikler.Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »