fbpx

TEKST FLEMMING THOMSEN FOTO STATNETT, WIKIMEDIA, SAMLING G. HAAR, ERLING SKJOLD /NORSK SKIBBRUDARKIV, ROYAL NAVY, NAVAL HISTORY AND HERITAGE COMMAND.

For nylig blev krigsskibet Karlsruhe fra Anden Verdenskrig fundet:

Dødens skibe ved den norske kyst

Krydseren Karlsruhe deltog i angrebet på Norge den 9. april. Det blev sænket på sin vej tilbage til Tyskland af den engelske ubåd Truant. Først 80 år senere blevet vraget identificeret på bunden af Skagerrak.


Ubåden Truant ligger i Skagerrak og lurer med periskopet i vandoverfladen. Den 34-årige britiske kaptajn C.H. ”Jockey” Hutchinson stirrer ind i periskopet. Klokken er halv syv om aftenen den 9. april 1940. Både Danmark og Norge er blevet invaderet af tyskerne samme dag. Og nogle af de tyske flådefartøjer, som har sat tropper af i Norge, er allerede på vej tilbage mod Tyskland for at undgå at blive angrebet af engelske fly. Pludselig er der bid. Hutchinson har fået øje på en tysk krydser eskorteret af tre andre skibe, som bryder gennem morgentågen og kommer dampende direkte mod ham. Han beordrer mandskabet på ubåden klar til kamp.Den tyske krydser er Karlsruhe på 174 meter. Dagen før har den med 1100 mand om bord deltaget i kampen ud for Kristiansand.

Tidligt om morgenen dukkede de tyske krigsskibe op og sendte bredsider ind mod byen i sikker rækkevidde fra de norske kanoner. Men kampen bliver mere nærgående, og på et tidspunkt er Karlsruhe ved at sejle på grund, ligesom den også beskadiges af norske granater. Handelsskibet Seattle, også fra Tyskland, ligger denne morgen forankret op ud for Kristiansand lastet med hvede, kartofler, kakao og træ fra Sydamerika, som skal fragtes hjem til fædrelandet. Om bord aner man intet om, at en invasion er i gang, og tror, at det er de allierede styrker, som angriber. Seattle forsøger at flygte, men bliver fanget i krydsilden. Der udbryder brand om bord, og det tyske handelsskib driver væk og synker tre dage senere.Karlsruhe og de øvrige tyske skibe fortsætter med at beskyde Kristiansand, og da man får luftstøtte fra Dornier bombefly er kampen snart ovre.

De tyske tropper springer i land og hejser svastika-flaget over fortet på Odderøya.Efter at have landsat alle sine tropper, skal Karlsruhe efter planen sejle tilbage til Tyskland. Men lige uden for Kristiansands skær ligger den 85 meter engelske, nybyggede ubåd, Truant, som en sortglinsende hval i havet og venter.

 



Nu eller aldrig
”Den tyske krydser kommer med lidt over 20 knob direkte mod os i en afstand af 4500 meter. På dens flanker skyder tre væbnere frem – torpedobådene Greif, Luchs og Seeadler hver på 87 meter, bevæbnede med kanoner, miner og torpedoer. Jeg gør klar til at konfrontere krydseren i midten,” fortæller den britiske ubådskaptajn Hutchinson.Da afstanden er nede på knap 2000 meter, sker noget uventet. Karlsruhe og dens følgebåde ændrer kursen 70 grader væk fra den britiske ubåds position.”Det var et spørgsmål om nu eller aldrig. Fra en dybde af 20 meter affyrer jeg 10 torpe-doer som en vifte i håb om at ramme krydseren. Da torpedoerne er ude, løftes vi uden denne ballast op mod overfladen. Det lykkedes mig at genvinde kontrollen over båden, mens vi hører flere eksplosioner. Jeg kaster et blik ind i periskopet og ser Luchs – den tyske torpedobåd – tårner sig op lige for næsen af os. Bagved kan jeg se, at Karlsruhe er ramt. Dyk! råber jeg velvidende, at jagten er begyndt. Luchs og Seeadler, der kan sejle op til 34 knob, forfølger os.”Kaptajn Hutchinson presser sin ubåd med 55 mand om bord ned i dybden, mens dybhavsbomber og torpedoer farer forbi skroget.

Frontlugen springer op, men det lykkedes englænderne mirakuløst at lukke den igen. I fire og en halv time bliver Truant jaget af de to, tyske torpedobåde. Alligevel undslipper englænderne nær bunden af Nordsøen i 100 meters dybde.Karlsruhe er ramt af en torpedo i styrbordsiden mellem maskinhuset og turbinerummet. Havvand fosser ind i skroget. Motoren er gået i stå, man har mistet styringen. Dækket oversvømmes af vand og olie, og med pumperne ude af drift, begynder skibet at hælde faretruende. Mandskabet bliver i hast evakueret over på torpedobådene, og den tyske kaptajn Friedrich Rieves beordrer Karlsruhe sænket med to torpedoer fra Greif. Klokken 21.38 affyres den anden torpedo mod krudtlageret, der er placeret nær stævnen. Karlsruhe synker ned mod havbunden som en såret kæmpe.

Den tyske krydser Karlsruhe var flagskibet i angrebet på Kristiansand under invasionen af Norge. Samme aften, på vej tilbage til Tyskland, blev den torpederet af en britisk ubåd.


80 år senere
Firs år senere dukker Karlsruhe op igen. Det sker, da specialskibet Olympic Taurus om sommeren den 30. juni 2020 er ude for at sikre hovedstrømkablet mellem Norge og Danmark, som var blevet beskadiget af fiskeredskaber ca. 39 km fra den danske kyst. Men vejret i området er for dårligt til at udføre arbejdet, og man får derfor par ekstra timer tilovers inden næste vagtskifte. Om bord på Olympic Taurus beder seniorprojekt-ingeniør hos Statnett Ole Petter Hobber-stad skibet om at standse. Han vil undersøge noget, han længe har haft i tankerne. Han sender en undervandsrobot ned i dybet til et mørkt felt, som han tre år tidligere havde observeret på grafiske billeder fra en side-sonar. Billederne var taget få meter fra hovedstrømkablet.   

På knap en halv kilometers dybde, 11 sømil sydøst for Kristiansand dukker en uendelig lang skibsside op. Et syn han aldrig vil glemme. På monitoren vises et kanontårn. Så et til. Og så et kæmpe hagekors lige over ankeret.Marinearkæologer bliver tilkaldt, og efterhånden står det klart, hvad man ser på billederne: Det er krydseren Karlsruhe, som ligger i norsk territorial farvand kun nogle få meter fra de hovedkabler mellem Norge og Danmark, som leverer elektricitet svarende til hele Oslos elforbrug. Kablerne blev lagt ned i slutningen af halvfjerdserne.”Normalt vil et skib med et så højt tyngdepunkt vende rundt på vej mod bunden.

Men Karlsruhe står støt på kølen på 490 meters dybde med kanoner, der peger truende ud i havet. Med ni 150 millimeter fordelt i tre kanontårne var Karlsruhe det største og mest frygtindgydende skib i angrebsgruppen mod Norges sydkyst,” fortæller Frode Kvalø, der er arkæolog og forsker ved Norsk Maritimt Museum.


Den britiske ubådskaptajn Hutchinson blev efter krigen udnævnt til admiral. Han døde i 1990, 86 år gammel.

Karlruhes kanontårne stritter ud i havet på 490 meters dybde.

Det farlige vrag
Endnu har ingen personer været nede ved vraget. Og der er heller ikke planer om en ekspedition af den karakter, selv om det i Norge nu er registreret som en kulturarv.”Skibet ligger for dybt til, at vi bare kan dykke ned til det. Måske med en ubåd, men det vil igen blive alt for dyrt, men vi kan undersøge det med ubemandede fartøjer og sonar, der måske kan fortælle os mere om hændelsesforløbet den 9. og 10. april,” siger Frode Kvalø. Derimod ligger ”Seattle” inden for dykkernes rækkevidde. Det tyske handelsskib, der blev sat i brand af skudvekslingen mellem Karlsruhe, hjælpeskibene og det norske kystforsvar den 9. april under invasionen, brændte i tre dage, før det sank ud for Dvergsnestangen syd for Kristiansand. Kaptajnen og besætningsmedlemmerne sprang i redningsbåde og reddede livet, mens det 145 meter lange og 18 meter brede handelsskib drev rundt for så at ramme fjordsiden, hvorefter det sank til bunds i det kolde vand. Seattle ligger i dag på 24 til 72 meters dybde på en skrånende havbund.  Vraget blev fundet af norske dykkere i 1988, som blandt andet har bjerget en skibsklokke på 70 kilo.

Siden er det blevet et populært sted at besøge for amatørdykkere fra især de skandinaviske lande. Men det kan være farligt at besøge Seattle.Siden halvfemserne og op til i dag har ni dykkere mistet livet ved vraget, heraf flere danskere. I 2010 gik det galt for en 38-årig mand og en 41-årig kvinde fra den århusianske dykkerklub Nautica, som begge mistede livet under et dyk ved vraget. Den 38-årige mand fra Hørning, blev fundet i 2011 inde i vraget i et fragtrum på 55 meters dybde.”Det er fortsat et populært skib at besøge for dykkere, fordi det er så velbevaret. Men det er farligt at dykke ind i selve skibsvraget, fordi man nemt farer vild og ikke kan finde tilbage igen, ”siger Frode Kvalø, som selv dykker i forbindelse med sit arbejde som undervandsarkæolog.

Da Karlsruhe blev ramt af den britiske ubåd var der tid nok til, at besætningen kunne komme i sikkerhed på følgeskibene.”Men vi ved endnu ikke, om der omkom besætningsmedlemmer, da skibet blev ramt af den britiske torpedo. Det kan vi måske også få mere viden om, når vi begynder at dokumenterer vraget,” siger Frode Kvalø. Der er planlagt en tv-udsendelse til efteråret om Karlsruhe skæbne.Kilder: Statnett, Norsk Maritimt Museum, Wikimedia, radiointerview med Hutchinson (1985) iwm.org.uk, Vragguiden.

BÅD 569

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.