fbpx

Tekst & foto Karoline Engelund 

Ny generation på vej:

Erfarne sejlere griber de nye unge

Daniel Wildsted: ”Min viden omkring sejlads har jeg fået løbende - fået af alle dem jeg er stødt på igennem min første sæson som nyklækket bådejer.”

En lille Kastel 22 sejler op på siden af Jens Johnstad Møller (55) i Svendborg Sund Marina. Båden har sytrådstynde fortøjninger og en ung frisk fyr ved rorpinden, hvis øjne stråler af stolthed over den nyerhvervede båd. Det er Daniel Wilsted (22) fra Langå, der med det samme får øje på den robuste gamle B31, som Jens står og fortøjer. Han tænker for sig selv: ”Nøj, den er bred, og den har et rat. Dén er fed.” Om bord i sin egen båd tænker Jens: ”Mon ikke jeg skal låne ham nogle af mine ekstra fortøjninger? ”

Hvem har hjulpet?
Nu sidder vi, præcis et år senere, i solen på Lundeborg havn. Det er lige før påske, og vi får en kop cola i Daniels egen B31’er, som han jo må indrømme han har købt efter inspiration af Jens. Det er den varmeste dag på året hidtil. Sejlerne rundt omkring på bådene er lige så stille krøbet ud af deres vinterhi, og er i gang med forårets forberedelser til den kommende sæson. Daniel og båden Nordlys er allerede klar. De sætter kursen mod Ærøskøbing i morgen. Men før det skal vi lige nå at have en snak om, hvordan det egentlig er at være en ny, ung sejler. For hvem har egentlig hjulpet Daniel på hans vej? Og hvordan er det nu lige, at man klarer en havnemanøvre i hård sidevind?

En varm velkomst
Daniel fortæller at det hele startede under hans gymnasietid, hvor det egentlig var planen at køre Europa rundt i en varevogn. Men som med mange andre ting, satte coronaen en stopper for det. ”Så tænkte jeg, hvad kan jeg så lave? Jamen, jeg må ud på vandet! Oprindelig var jeg blevet fanget, ligesom mange andre familier i Danmark, af ’Kurs mod fjerne kyster.’ Det sidste skridt for at få mig ud på vandet, det var at se hvordan vandet så ud i Tortuga. Så jeg købte en Kastel 22 på Strynø; en lille, grim båd – men den ku’ flyde og den havde nogle gode sejl. Og så var jeg på vej.”

Spørg Henning og Klaus
Allerede i havnen på Strynø blev Daniel mødt med åbne arme og gode fif: ”Da jeg var i gang med at sætte båden i stand på Strynø, fik jeg en forsmag på hvor venlige folk er i havnemiljøerne. Vi gik jo og klargjorde bådene, som alle lå på land. Det var et dejligt indblik i, hvordan alle hjalp hinanden. Hvis jeg havde behov for at få masten ud af mastehuset og ned til havnen, var det ikke noget problem. Jeg kunne bare spørge Henning og Klaus, som stod længere nede på kajen om de ville hjælpe, og det gjorde de så.”

Man skal bare turde. Det bedste råd Daniel mener at have fået med på vejen af Jens, er at man skal tage det roligt på vandet. Men det kan være svært at efterleve, når man ikke har prøvet det før.  Daniel tænker med et smil på læben tilbage på hans første rigtige havnemanøvre, og fortæller: ”Vi startede med at sejle til Avernakø først, mig og min kammerat. Vi havde aldrig været ude at sejle sammen før. Så hvordan man lægger til i en havn når det blæser, det havde jeg ikke lige helt luret. Så jeg valgte fuldstændigt at ignorere al logik, og prøvede at lægge til i sidevind.

Da min kammerat skulle til at hoppe op på broen for at fortøje, tog et vindpust fat i båden – og så lå jeg lige pludselig med langsiden til broen og fyldte tre pladser! ”De to unge, nye sejlere stod derfor en smule på bar bund, langt væk fra Svendborg Sund Marina. Heldigvis skulle de komme til at lære, at der altid er en hjælpende hånd at finde i en ny havn.  ”Lige pludselig stod der fem mænd oppe på broen og sagde: Du skal gøre sådan her! Begynd at bakke, sæt den i frigear, kast rebene over til siden, få fat i din bådshage … hvorfor har du ikke din bådshage fremme? ”Daniel fægter ihærdigt med armene, mens han fortæller historien. 

Kom over og få en øl
”Jeg stod der og blev en smule belært og lidt skældt ud på samme tid. Så til sidst endte jeg med at dreje 360 grader, ind på en af pladserne, og så lå jeg med agter til, som de gør nede i Middelhavet. Det synes jeg så ret godt ud. Men det var slet ikke min fortjeneste – det var alle dem der hjalp til.” Daniel griner, og fortsætter: ”Jeg stod der og blev en smule belært og lidt skældt ud på samme tid. Så til sidst endte jeg med at dreje 360 grader, ind på en af pladserne, og så lå jeg med agter til, som de gør nede i Middelhavet. Det synes jeg så ret godt ud. Men det var slet ikke min fortjeneste – det var alle dem der hjalp til.” Daniel griner, og fortsætter:”Da det var overstået, kom en mand med en tyk sjællandsk dialekt over og sagde: Hold nu kæft, hvor er I nogle kæmpe idioter ... har I nogensinde sejlet før?”Og så sagde jeg: ”Næh, det har vi ikke rigtigt. Det er vores første havnemanøvre.” ”Nå ... det elsker jeg,” grinede manden. ”I skal være velkomne til at komme over og få en øl på min båd, jeg ligger lige overfor jer.””Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har aldrig før været så glad for at blive kaldt en kæmpe idiot. Fordi det var ligesom en accept af, at jeg ikke havde en skid styr på hvad jeg lavede, men det var egentlig OK, for de forventede ikke andet af en ny sejler. De var bare glade for, at der var kommet en ny til.”

”Jens sagde på et tidspunkt, at man bare skulle tage det stille og roligt. Det skal nok komme. Det var sådan han selv lærte det. Og det føler jeg helt sikkert har været den største hjælp, at der er andre som kan se sig selv i mig.”
Havnemanøvrer og fortøjning Havnemanøvrer og fortøjning er et af emnerne det er godt at få talt om.

Kort om Daniel & Jens

Daniel Wildsted er 22 år og bor i Langå, Fyn. Til daglig holder han sabbatår og arbejder på et gartneri. Hans B31 ”Nordlys” ligger i Svendborg Sund Marina, lige ved siden af Jens’ B31 ”Rosita”. Jens Johnstad-Møller er 55 år og bor i Øksendrup, Fyn. Til daglig arbejder han som applikationsudvikler og har sejlet hele livet. Jens og Daniel mødtes sidste sæson i deres fælles havn, og mødes her til en snak om den nye generation sejlere, og hvordan man i den maritime verden altid har taget i mod og hjulpet hinanden.

Kommet langt på et år
Daniel har lært ikke at tage tingene så tungt, og det er tydeligt at se hvor fornøjeligt han synes det er at fortælle åbent og ærligt om sine første ture som styrmand på den lille Kastel 22. Han er kommet langt på et år, og peger selv på at det er de mange sejlere han har mødt i havnene rundt omkring, der er en stor del af grunden til, at han sidder her i dag.”Jens sagde på et tidspunkt, at man bare skulle tage det stille og roligt. Det skal nok komme, det var sådan han selv lærte det. Og det føler jeg helt sikkert har været den største hjælp, at der er andre som kan se sig selv i mig.”

Det har altid været sådan
Båden vipper en smule, da Jens Johnstad-Møller stiger om bord. Han er kommet forbi i dag, eftersom det er ham Daniel har lært mest af, i sit første år som sejler. Daniel hopper op på dækket og er allerede klar med dagens første spørgsmål: ”Hvad synes du så generelt om min rig? Sidder de for løst?” Jens tager fat og rykker en smule i riggen. ”Nej, nej – det gør de ikke. De står fint.”Da rig-snakken har lagt sig, spørger jeg ind til den første gang Jens mødte Daniel og tog ham under sine vinger. ”Da Daniel første gang kom sejlende i sin lille båd kunne man se, at drømmen, den havde han. Og den er det vigtigste at have. Jeg kunne jo se mig selv i ham. Jeg kunne mærke nøjagtigt hvordan han havde det. Hvor stolt han så ud, da han sad i sin båd. Det fede er, når der sidder en ung mand i en lillebitte sæbekasse-båd, som mange hverken vil eje eller ha’, mens han bare ser glad og stolt ud. Det er sgu da sådan det skal være.”

Vi har alle været der
Jeg spørger Jens hvordan det føles, at Daniel har peget på ham som sin mentor.”Så bliver jeg da glad,” siger Jens. ”Hvis man vil lære noget, så skal man jo bare snakke med dem, der er nede i havnen. For der er rigtig mange, der gerne vil lære fra sig. Vi har jo allesammen sejlet rundt derude en gang, uden at være helt sikre på hvad vi lavede. Jeg tror jeg fik min første båd da jeg var på din alder,” siger Jens, og kigger på Daniel.”Jeg må vel have været 22 år, da jeg fik min 29 fods sejlbåd. Den føltes mega stor, og det var tiden før GPS og alt det der, så det var søkort og passer, og så bare derudaf. Det var sjovt. Det har altid været sådan, synes jeg, at man blev hjulpet i gang af de andre sejlere. Hvis man kommer i havn og har knækket noget, fået noget i skruen eller lignende, kan du være sikker på at der står nogen klar til at hjælpe.”

”Der er et kæmpe potentiale for at komme på vandet og det er fedt at se, at nogle unge gør det. De seneste par år ser vi heldigvis flere og flere, som tager chancen.”
I gode hænder: Daniel (22) og hans læremester Jens (55).
Thurø kan blive til Tahiti
”I Danmark har vi rigtig mange 70’er og 80’er både, som bare ligger hen, så man kan erhverve sig en brugbar båd for en meget lav pris,” siger Jens”Der er et kæmpe potentiale for at komme på vandet, og det er fedt at se, at nogle unge gør det. De seneste par år ser vi heldigvis flere og flere, som tager chancen. Så smid elektronikken væk og hop ud i det. Der er mange der er bange for at sejle ud, fordi de er bange for at der kan ske noget. Man skal også have respekt for havet, men man skal huske på, vi sejler altså normalt fire-fem knob i de her gamle både, og der er en rød bøje i den ene side og en grøn i den anden side. Det kan ikke gå grueligt galt. Og når man sejler rundt i de her gamle både, så bliver verden pludselig stor. Danmark bliver meget, meget stor, selv Det Sydfynske Øhav bliver stort. Nogle dage kommer man måske ikke så langt, men man oplever stadig en masse undervejs. Det er en god måde at komme lidt væk fra vores forjagede verden på.”Daniel tilføjer: ”Jeg har fundet en masse gode youtubere, som sejler rundt i Caribien og Fransk Polynesien, og når jeg har set de videoer, og efterfølgende selv sejler ud, så får jeg tit den samme følelse. At også den nære verden opleves som stor. Pludselig bliver Tåsinge til Vanuatu, og Thurø til Tahiti.”

En ny sæson forude
Daniel Wildsted har også udviklet sig personligt som sejler efter den første sæson, som var spækket med ny læring. Snakken glider derfor over på den kommende sæson, og de tilhørende planer.”Der en helt anden form for ro i år. Jeg føler mig klar, jeg ved hvad der skal gøres.”Han har i mellemtiden ledt efter andre unge sejlere, der ligesom ham har kastet sig over eventyrerne på vandet. ”Det er faktisk det smukke ved anden sæson, som jeg starter på nu. Henover vinteren er har jeg via sociale medier fundet mange unge sejlere her på Sydfyn og i resten af Danmark. Der en del fra Svendborg og Nordjylland, og vi deler rigtig meget viden med hinanden.”Inden for de sidste par år er der nemlig sket en markant stigning i antallet unge sejlere. Daniel fortæller om hvordan de hjælper hinanden gennem læringsprocessen. ”Vi deler erfaringer med hinanden. Vi ved måske lige lidt om området, fordi vi alle er nye sejlere, men vi vokser med opgaven sammen. Det er meget motiverende.”

På rette kurs
Det blæser en smule op, og vinden er ved at være god nok til at vi kan tage en kort sejltur ud for Lundeborg Havn. Mens der gøres klar til afgang, fortæller Jens: Det blæser en smule op, og vinden er ved at være god nok til at vi kan tage en kort sejltur ud for Lundeborg Havn. Mens der gøres klar til afgang, fortæller Jens: ”Jeg kan huske da du kom første gang, med din meget lille båd, og med nogle fortøjninger som var på størrelse med sytråd,” siger Jens til Daniel. ”Så måtte jeg jo låne dig mine fortøjninger, og få en snak med dig om hvordan man bærer sig ad på vandet. Din plan, kan jeg huske, var at sejle til Sjællands Odde en af de første dage, hvor jeg sagde ”arh, jeg tror ikk’ lige du skal tage derhen.” Og din mor sagde bagefter: ”Tak … tak! Godt at han ikke skulle igennem det”. Men det er jeg sikker på at du kan nu – uden problemer,” siger Jens og kigger på Daniel.”Det har jeg så faktisk også gjort,” griner Daniel tilbage. ”Ej det er fandme sejt,” siger Jens, og giver Daniel et sidste råd med på vejen, inden Daniel stævner ud på egen hånd. ”Du er på rette kurs, bare fortsæt.”
[  « Tilbage til Forsiden  ]
BÅD 569

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab

© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.