Af Lone Bolther Rubin. Foto: Peter Brøgger og Lone Bolther Rubin

Den ikoniske træner Finn Beton går på pension:

Anarkist og sjuskerøv – men en mand for fællesskabet

Finn Beton Jensen ser længselsfuldt ud over Århus Bugt. Han sukker efter vind på vegne af de mange sejlere, som plejer at træne her. Lige nu er der ingen på vandet.


Vi sidder på terrassen på Finns højborg - Aarhus Internationale Sejlsportscenter, som han har været med til at skabe fundamentet til. Selv er han leder af Elite- og Talentcenter Aarhus for Dansk Sejlunion, der holder til i huset. Vi har et par timer til et interview om et langt liv som træner for alt fra uprøvede skoleelever til olympiske guldvindere. 1. september er det slut. Så går han på pension – 67 år gammel.

”Bare fordi jeg ikke er centerleder, så håber jeg, at jeg stadig kan få lov at komme lege med nogle af sejlerne,” siger han og sætter dermed foden i døren, inden den smækker i.

At være træner på vandet er nemlig ikke kun et arbejde for Finn Beton. Det er et liv. 24-7. Hans hustru er da også noget nervøs for, om han kommer hjem, når han holder på jobbet. Eller om han kommer til at lave det samme – bare uden løn.

Det er vandet og de unge, der trækker. Ribbens motorlog når 900 timer hvert år.

”Jeg har det bedst på vandet. Jeg er ligeglad med, om jeg laver skolesejlads med Blå Skole, eller jeg er der med Ida og Jakob, som skal til OL. Som Kierkegaard sagde: Man må finde folk, hvor de er, og så må man flytte dem derfra. At se lyset i øjnene på en helt ung, der pludselig får AHA-oplevelsen. Det er det største for mig,” siger Finn.

Generalist – ikke specialist

Finn har sejlet hele sit liv. Som ung deltog han i mange kapsejladser, men har aldrig vundet mere end en andenplads. Som 16-årig begyndte han at undervise i optimist. Omkring samme tidspunkt begyndte kammeraterne at kalde ham ’Beton’. Det var vist noget med at hænge i stropper på en Folkebåd og gå i byen om natten til meget sent.

Siden har han været ind over et utal af jolletyper.470, Nagra 17, 49’er blandt andet – og senest windsurfere. Men aldrig som specialist.

”Jeg har en god kollega i Sidney, som har undervist i 470 hele sit liv. Hver gang jeg møder ham, kommer jeg med nye sejlere i nye joller. Det forstår han ikke. Men jeg er ekspert i at skabe udviklingsmiljøer. Det er meget mere motiverende for mig at involvere mig i noget nyt end at være ekspert i noget bestemt,” siger Finn Beton og anerkender samtidig, at der selvfølgelig også er behov for specialisterne.

Fællesskabet først

I Finns optik er tillidsfuldt udviklingsmiljø fundamentet for at skabe talenter og elitesejlere. Det kommer før det andet, for det skal gøre det sjovt at være sejler.

”Fællesskabet er vigtigt. Der skal være plads til alle. Vi er der ikke for vores egen skyld, selvom vi hver især skal blive bedre. Vi er hinandens step stones. Og hvis der er nogen, der træder ved siden af og bliver for egoistiske, så er jeg ikke bange for at sige hov, der er noget, vi skal snakke om,” siger Finn Beton.

Det er en rolle, som Finns leder og sportschef i Dansk Sejlunion, Thomas Jacobsen, roser ham for:

”Finn er nok den bedste i Danmark til at skabe et community, et fællesskab, et hold og en gruppe. Han har gjort det igen de sidste to år med en surfgruppe i Århus uden at have forstand på surf. Han får folk til at møde ind med lyst og vilje til at arbejde seriøst med sporten,” siger han.


Organiseret på sin egen måde

Thomas Jacobsen tilføjer, at Finn er en ’uorganiseret sjuskerøv og anarkist’. Det fortæller jeg Finn, som griner.

”Ja, det er rigtigt. Men nej, jeg er ikke uorganiseret. Jeg er bare organiseret på en anden måde. Jeg har ikke papir på sejlerne. Min måde at arbejde på er at målsætte gennem de samtaler, der opstår spontant. Jeg får sejlerne til at lave aftaler med sig selv. Der er andre, der planlægger samtaler med sejlerne og skriver aftaler ned på papir. Det fungerer for dem. Det er fint. Men det fungerer ikke for mig,” forklarer Finn Beton.

At det administrative langt fra motiverer Finn, er ikke nogen ny erkendelse. I 2003 fik den ham til at sige sit job op som breddekonsulent for Dansk Sejlunion. Efter 10 år som fastansat i Dansk Sejlunion var han kaldt ind til sin første udviklingssamtale med cheferne. De ville gerne have flere rapporter fra Finn og lidt mindre tid på vandet.

”Jeg er anarkist på den måde, at det jeg bliver bedt om at lave, det skal give mening. Ellers laver jeg det ikke. Hvis de ikke kunne fortælle mig, hvad de skulle bruge rapporterne til, så var det ikke mig, der skulle skrive dem,” fortæller Finn Beton.

Han formulerede sin opsigelse i bilen på vej hjem. Skrev den om aftenen og sendte den næste dag.

”Jeg havde ikke noget sikkerhedsnet, og det var en hård beslutning. Men jeg var sikker på, at den var rigtig,” siger han.

Vandet som levevej

Det var beslutningen om at gøre vandet til sin levevej også. Han stod en dag som elektrikersvend på taget af KLF-siloen på Aarhus Havn og kiggede ud over bugten og tænkte ’jeg skal derud’. Det kom han.

Først som timelønnet træner for Dansk Sejlunion i sejlsportens første Team Danmark Hovedcenter i Kaløvig. Den første opgave var at føre pigerne til OL i 470 jolle. I 1993 blev han ansat fuld tid med henblik på at føre sejlerne til OL i 2000. Derefter søgte han internt stillingen som breddekonsulent i Dansk Sejlunion. Han havde fået lyst til at skabe forandring helt ude i de små klubber.

”Det var gået op for mig, at sejlerne ikke selv måtte tage ud at sejle, når de ville. Det var sådan en ræd tilgang til sejlads, som jeg ville gøre op med,” fortæller Finn.

Han og unionens anden breddekonsulent, Anders Kristensen, formulerede ungdomsprogrammet ’Sejlsport til tiden’, der skulle hjælpe sejlklubberne med at gøre det så attraktivt for børn og unge at sejle, at de ville blive i sporten. Et program, som overlevede Finn Betons opsigelse i mange år.

Den svære vej tilbage til unionen

Efter bruddet med sejlunionen blev han ansat af Kaløvig Talent- og Kraftcenter, der fik økonomisk støtte fra Eliteidræt Aarhus. I virkeligheden arbejdede han stadigvæk for Dansk Sejlunion, som købte ydelser af Kaløvig. Senere blev ansættelsen flyttet til Sailing Aarhus, der samlede talentarbejdet i hele bugten, og Finn var med til at tænke tankerne om det nye internationale sejlsportscenter på Aarhus Ø.

”Det var ikke særligt økonomisk attraktivt i de år, og der var ingen pensionsordning. Men det var mit valg ikke at gå efter det økonomiske, men efter min egen integritet,” understreger Finn Beton.

Og det, han brænder for, skal helst være hans eget valg.

Derfor var det også som at sluge en båd med sejl og det hele, da han skulle tage stilling til, om han ville fortsætte sit arbejde i Aarhus med en decideret ansættelse for Dansk Sejlunion i 2016. Økonomien i Sailing Aarhus sejlede, og Dansk Sejlunion ville ikke længere støtte projektet og købe ydelser der. De ville selv tage føringen. Finn blev tilbudt et job som leder af Elite- og Talentcentret.  

”Jeg var ikke begejstret for det. Når nu jeg havde sagt, at jeg ikke syntes om det system, som Dansk Sejlunion havde, og jeg var gået derfra, så syntes jeg, det var svært at komme tilbage,” siger Finn Beton ærligt.


Nåede ikke helt i mål med sine visioner

Det gav ham på den anden side muligheden for at få mere indflydelse på udviklingen. Da jeg interviewede Finn Beton i 2010 til Bådmagasinet, erklærede han, at han ville ”forfølge det mål; at ændre kulturen i systemet hele vejen ned i systemet.” Er det lykkedes, spørger jeg.

”Jeg er ikke kommet til at skrive flere rapporter,” griner han og tilføjer alvorligt:

”Et mål er ikke nødvendigvis andet end et pejlemærke. Jeg synes ikke, vi er helt i mål. Thomas Jacobsen har gjort meget som sportschef. Før ham var der ingen sammenhæng mellem elite og talent. Det er der i dag, men vi mangler at få kæderne helt ned på klubniveau,” siger Finn.

Thomas Jacobsen er til dels enig.

”Hele vores setup omkring talent- og elitearbejdet er langt henad vejen, sådan som Finn synes, det skal være. Han er fadder bag tanken om at have et talentcenter i Århus helt tilbage fra 80’erne. Hvis jeg ikke havde været enig i det, så havde vi nok diskuteret det hver eneste dag,” siger han.

Bølgerne kan godt gå højt

Men der er meget andet, de to kan diskutere.

”Han udfordrer konstant status quo. Hvis man som beslutningstager synes, man skal til højre, så vil Finn som default tænke venstre, så jeg skal altid være forberedt på at forsvare mine holdninger. Bølgerne kan godt gå højt, men på den konstruktive måde. Hvis argumenterne er gode nok, så kan han godt blive enig med mig, og han bærer ikke nag,” siger Thomas Jacobsen.

Finns replik:

”Jeg overvejer altid, om det er en kamp, der er værd at tage. Ellers kan jeg godt flytte mig.”

Værner om mennesket

Det med at flytte sig optager Finn. Under samtalen strør han jævnligt om sig med referencer til de store filosoffer; Kierkegaard, Løgstrup og Sokrates. De har været med til at forme trænerens menneskesyn. Han tror altid urokkeligt på den enkeltes muligheder for at flytte sig på kapsejladsbanen.

Men han vil også gerne hjælpe sejlerne til at træffe deres egne valg – også de helt store eksistentielle. Om man skal stoppe karrieren eller droppe uddannelsen.

”Løgstrup siger, at hvis du har noget med et andet menneske at gøre, så har du det i din hånd, og det skal man tage alvorligt. Man kan ikke bare gøre dygtige sejlere bedre, hvis det smadrer alt andet omkring dem,” siger Finn og giver et eksempel på, hvordan han kan finde på at snakke med sejlerne:

”Hvis dit mål er OL, og det ikke lykkes, hvad kan du så bruge det til? Hvad betyder det, at du kan fortælle dine børnebørn om dengang, du lavede en olympisk kampagne? Måske kan du sige, hvor var det godt, jeg gjorde det, for det førte til, at jeg blev en bedre ingeniør. Eller noget andet. Jeg giver ikke svarene. Jeg stiller spørgsmålene.”

At være noget for andre

Hans eget mål med livet har været at være noget for andre – Kierkegaards æstetiske bud på et valg for livet.

”Og det er mit ydmyge håb, at det har jeg,” siger han.

Han har i hvert fald gjort indtryk. I 2010 bad jeg nogle af de store sejlere som Kristine Roug, Jonas Høgh-Christensen og Martin Kirketerp om at sætte ord på det. De kom med kommentarer som, at ’han har lært mig, at man ikke skal tro, man er mere værd end andre’, ’han er den, der har fået sejlads til at være sjovest’ og ’han ser på det hele menneske, på uddannelse, træning og på, hvordan man får en gruppe til at fungere’.

Thomas Jacobsen anerkender det, men vil dog ikke pudse den glorie, som medierne har givet Finn Beton gennem tiden.

”Vi har alle sammen lært alt muligt af Finn. Han har gjort et kæmpe stykke arbejde og skal klappes ud, men han er ikke en levende legende. Der er ingen i en organisation, der kan stå alene,” siger han.


Det hele var bare snyd

Den bemærkning passer Finn Beton meget godt. Han har aldrig helt forstået, hvorfor han fik prisen som årets bedste elitetræner i Aarhus i 2009 og Team Danmarks Talentpris 2014.

”Jeg har tit tænkt: Gad vide, hvornår de opdager, at jeg snyder. Jeg går jo bare rundt her som lommefilosof og ved ikke noget. Der er tusindvis af mennesker, der gør et stort stykke arbejde. Ganske ofte endda helt frivilligt og uden løn,” siger han.

Den næste centerleder i Aarhus er fundet. Det bliver Peter Hansen, der er 49’er træner i dag. Finn Beton har ikke været involveret i valget, men han har presset på for, at beslutningen blev truffet i god tid før sommerferien og OL. Finn er fuld af tillid til, at sejlsporten og sejlsportscenteret vil klare sig fint uden ham. Selvom det bliver anderledes – og formentlig mere struktureret.


Finns karrierevej:

1985: Elektrikeren Finn Beton Jensen bliver timelønsansat for Dansk Sejlunion med opgaver for Team Danmark Hovedcenter i Kaløvig.

1992: Ansat fuld tid som centerleder for Team Danmark Hovedcenter i Kaløvig.

1993: Fastansat i Dansk Sejlunion med det mål at føre sejlerne til OL i 2000.

2000: Efter OL begynder Finn Beton som breddekonsulent i sejlunionen.

2003: Finn Beton siger op og bliver i stedet ansat som leder af Kaløvig Talent- og Kraftcenter, som er støttet af Eliteidræt Aarhus. På et tidspunkt bliver lønnen allokeret fra Sailing Aarhus.

2016: Finn Beton bliver ansat af Dansk Sejlunion som leder af Elite- og Talentcenter Aarhus.


BÅD 571

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.