Tekst & foto Jan Korsgaard

Nye Sejlere

Det blev en "Finale"

Per og familien havde flere år gået med overvejelsen om at blive sejler. De sprang ud i det, og her er beretningen om de oplevelser familien havde første år som sejlere.


Datoen er 25. august 2019, vi vinker på gensyn til vores børn Katja og Marc, som står på kajen. De har lovet at køre bilen retur til Danmark. De står sammen med Mats, som vi har købt båden af. Kursen er sat, foran os ligger 8,5 times sejlads fra Stenungsund i Sverige til Lynæs, blot med en lille afstikker ind i Bua Havn for at tanke.

Vi stævner ud fra Almösund Havn, der er beliggende i den nordlige del på øen Tjörn ud for Stenungsund nord for Göteborg. På vej ud af havneløbet kigger jeg på Heidi og siger ”Hva’ filan har vi gang i?” med et stort anspændt og nervøst smil. For det er først her, at det hele bliver virkeligt. Vi er utrolig heldige, solen skinner fra en skyfri himmel under hele turen, og vinden runder ikke to m/sek.

Efter kort tids sejlads har vi kurs sydpå, og på vej gennem den fantastiske svenske skærgård kan vi ikke undgå både at blive imponeret og mindet om, hvorfor vi har valgt noget, der tydeligvis begejstrer os begge. Men også samtidig giver en ide om, at hvis man ikke er årvågen kan det hurtigt gå galt, for midt i det flotte syn, hvor bådene ligger til ved alle klipperne, opdager man små klipper, som lige nøjagtig stikker spidsen op over havoverfladen og med et kan ændre alt fra begejstring til kaos. Et par marsvin kigger til undervejs, og ja indtryk er der mange af.

Da vi runder pynten i Lynæs, ser vi med stor glæde, en lille velkomstkomite bestående af vores venner Erik, Morten og Jane, som er klar til at tage imod os, og specielt hjælpen til fortøjning, da jeg må indrømme, at jeg var så mentalt træt, spækket med nye indtryk, at jeg dårligt kunne binde en knude på mine sko.

Dette er kort beskrevet vores jomfrutur som ny sejlere og i vores allerførste båd.

Beslutningen

Da hverken Heidi eller min egen familie har haft nogen form for sejlertradition, lå det absolut ikke lige i kortene, at vi skulle have en båd i vores anden ungdom. Så det er måske lidt utroligt, at vi havnede med at købe en båd, eller er det …?

Som så mange andre (forældre) oplever når børnene bliver store, i vores tilfælde Katja (25) og Marc (22), tænker man, hvad skal vi så finde på sammen. Så i starten af 2019 flyver tankerne på forskellige muligheder, ødegård i Sverige, sommerhus eller måske en campingvogn, hvad med en båd?

Ja muligheder er der, men hvad vægter mest ... et ekstra hjem, der skal vedligeholdes eller camping/båd for det kræver jo ikke så meget … troede vi, men her blev vi også klogere.

I denne proces finder vi hurtigt ud af, at rigtig mange weekender - og aftener i årenes løb - har været brugt på ture til forskellige havne, og vi tit og ofte havde talt om, hvis vi en dag skulle have båd må det gerne være noget a la den, eller den, eller den ... ja vi havde egentlig nok gået og forberedt os på, at vi en dag skulle have en båd.

Så beslutningen var nok ikke så svær, da det kom til stykket. Et vennepar havde året før købt sejlbåd, og vi aftalte at tage nogle ture med dem for at se om livet på vandet var os. Ret hurtigt fik vi konstateret, at det var det. Vi blev dog også lige så hurtig enige om at sejlbåd var ikke lige os, men motorbåd passede bedre.


Udvælgelsen

Nå, den første hurdle vi skulle igennem for at få vores drøm opfyldt var jo at få taget et speedbådscertifikat. Selvom vi begge var indforstået med, at det primært var mig, der kommer til at sejle båden, var det lige så vigtigt at Heidi også kunne, og lige så vigtigt var det, at vi begge fik den grundlæggende viden omkring hvordan man styrer en båd sikkert rundt i de forskellige farvande. Så med det i hånden kunne vi gå i gang.

I vores jagt på den første båd har vi heldigvis kunne trække på rigtige mange personers viden, lige fra motorlære, til type af motorbåd, til “hvad skal vi være ekstra overvågen på?” for netop at forsøge at eliminere så mange klassiske begynderfejl som muligt. Så en stort tak til alle, som har været villige til at dele deres viden, det har hjulpet uvurderligt meget i denne proces.

Timer blev til dage, der blev til uger, hvor nettet blev gennemsøgt, og vi fik rimelig hurtigt sporet os ind på hvilken type både vi skulle gå efter. Vi havde ikke travlt, så vi var enige i, at det skulle føles rigtigt, når vi traf valget.

Vi brugte hele sommeren 2019 og fandt så “Finale” i august, en Sea Ray 268 Sundancer fra 1988. Som tidligere beskrevet hentede vi båden i slutningen af august, så resten af efteråret blev brugt på ture i Isefjorden for at få noget erfaring med at sejle, og lige så vigtigt at lære båden at kende. Ja nu skulle alt det praktiske omsættes til virkelig.

Første sæson

Vinteren gik, og den blev brugt til at nærlæse en masse artikler om vedligeholdelse og klargøring af båden, så vi var forberedte til den nye sæson. For den begejstring vi havde efter vores efterårsture, gjorde at vi allerede var fast besluttet på at sommerferien skulle være i båden, og vi skulle Fyn rundt.

Vores glæde ved at sejle i de to fjorde gjorde, at vi besluttede at købe en fast kajplads i Lynæs - en havn og medsejlere, vi er kommet til at holde rigtigt meget af. En generel venlighed og hjælpsomhed møder man hos rigtig mange.

Der er jo masser af ting, der kan gøres på en ældre båd. Så for ikke at tage favnen for fuld, blev vi enige om at klargøring det første år bestod i et kvalificeret eftersyn af motor, for at være helt sikker på vi ikke havde købt katten i sækken, samt nedslibning af bunden, give den primer og maling, da den trængte til en kærlig hånd. Det blev til en del småture i foråret og sommeren, inden vi drog på vores “Sommertogt” i begyndelsen af august.

Vores instruktør, samt mange andre, sagde jo bedre planlægning jo bedre sejlads, så det ville være tosset ikke at følge dette råd som uerfarne “langturssejlere”. Så ugerne inden afgang blev brugt på minutiøs gennemgang af plan A og plan B for hver rute, samt vores lille ny bibel “Havnelods” blev brugt til planlægning. Tablet’en blev tanket op med forskellige vejr- og kort-app’s til turen, blot som ekstra sikkerhed, hvis der skulle ske teknisk nedbrud på vores plotter. 

Sommertogtet

Bilen er pakket, og uret er sat på tidligt, da vi gerne vil stævne ud fra Lynæs fra morgenstunden. Alle vågner før vækkeuret, og er godt spændte på turen. Båden er fuldt tanket og klar. Sidste motortjek og sikkerhedsprocedure gennemgås endnu en gang før min kone Heidi, vores datter Katja og jeg stævner ud. Vores søn Marc påmønstrer først i Nyborg. 

Vores planlagte rute var: Lynæs -> Marselisborg Havn -> Juelsminde -> Middelfart -> Assens -> Ærøskøbing -> Svendborg -> Lohals -> Kerteminde -> Samsø -> Lynæs, (men den blev ændret lidt undervejs, red.)

Kl. er 8.30, solen stråler fra en skyfri himmel, og vinden er noget man skal kigge langt efter, så mere optimale forhold får vi ikke på turen mod Marselisborg. Humøret er højt og vi runder pynten nord for Rørvig for at sætte kursen vest på. Vi møder ikke mange sejlere på turen før omkring det lille stræde mellem Sjællands Rev og Gniben, hvor der ligger en del både og fisker.

Et godt stykke inde i Aarhus bugt får vi kort følge af et par marsvin, og efter godt tre timer sejlads og små 59 sømil nærmer vi os Marselisborg Havn. Vi gennemgår vores arbejdsfordeling inden ankomst. Der er jo intet problem hjemme i egen havn, for der ved man hvor der er ledig plads, men at ankomme til “fremmed” havn var til at begynde med lidt stressende. Vi finder ret hurtigt en “grøn” plads og får lagt til.

Ja der er meget nyt at lære og gudskelov for det. Der går lidt tid med orienteringen på havnen samt at få købt havnebillet og strøm. Endelig kunne vi slappe af og lave debriefing på afgang, turen og ankomst til havnen.

Selve turen

Efter et par dage går turen videre til Juelsminde. En dejlig tur ned langs kysten og vi beslutter at smide ankeret ved Sandbjerg Vig, og med udsigt mod Juelsminde Havn indtager vi en hyggelig frokost. Lidt skuffende blev det ganske almindelig smørrebrød, da jeg ikke fangede den frokost jeg ellers havde stillet pigerne i udsigt. Man kan jo ikke vinde hver gang.

Inden vi sætter kursen mod Juelsminde tjekker jeg lige vores bibel “Havnelods” for at se, hvor vi skal søge efter ledige pladser i vores “bredde”. Det er en super hjælp, når man ikke er så rutineret. Så med den information fra bogen finder vi hurtigt en ledig plads.

Næste morgen besøges det lokale supermarked for at proviantere inden turen, som går længere sydpå til Middelfart. Det er tydeligt at se, at vi nærmer os et stræde, der er mere befærdet både med små og store både samt skibe.

En dejlig skik man hurtigt bliver en del af, er den opmærksomhed man har på vandet over for andre sejlere, en lille hilsen, når man passerer hinanden inden for fornuftig afstand, giver en god følelse af fælles ånd.

Vi runder snuden ved Strib Fyr og har kurs mod Lillebæltsbroen, der bare har holdt Fyn fast til fastlandet, og hvor man har fløjet hen over og kigget ned på de både, der cruisede rundt dernede. Nu er det bare omvendt … Vi cruiser stille og roligt under denne kæmpe bro, hvor alle de fortravlede bilister suser hen over. Sjovt som perspektiverne ændrer sig.

Vi valgte Middelfart Nyhavn, som er en nyere havn på flere områder og for at få kontrasten til andre havne, vi skal besøge og for at få muligheden for at sidde og betragte den gamle og nye Lillebæltsbro samtidig. Vi blev ikke skuffet. At sidde på stensætningen med duften af hav og se smukke sejlskibe gå forbi i solnedgang … ja så bliver livet ikke meget bedre. Så veltilpas går vi til køjs for dagen.

En wauw oplevelse

Næste morgen har vi besluttet at sejle tidligt for at kunne nyde morgenmaden et sted på ruten mod Assens Havn. Vi går gennem Fænøsund, og i morgensolen leger tre marsvin i overfladen et stykke fra os. Et syn som mange sejlere får på deres rejse, men igen for nysejlere, som os, giver det bare en wauv oplevelse og sætter hverdagen endnu mere i glemmebogen.

Vi finder et godt sted i Tybrind Vig og kaster anker. Efter indtagelse af den “store” morgenbuffet, bacon, æg, rullepølse samt andre ting, som bådens kok kunne diske op med, var det tid til at indvie det nyindkøbte paddle board og tage en frisk formiddagsdukkert.

Efter en del timer fortsætter vi til Assens. Endnu en skøn by med sin egen skønne charme. Nogle svaner tager en aftentur rundt mellem bådene i håb om at blive fodret - ret så hyggeligt.

En af de ting, som denne ældre båd mangler, er en måske lidt mere digital måler til brændstof eller en lidt mere erfaren kaptajn. Men grundet få sejladser og pæn afstand til næste havn, Ærøskøbing, var jeg ikke sikker på om der var nok brændstof til turen. Ja det kræver jo lidt mere planlægning end hvis vi bare kunne slå sejlet op og benytte vinden som motor.

Efter lidt research på nettet og ekstra tjek i Havnelodsen er nærmeste havn med benzin, Faaborg, så vi tager en afstikker for at tanke op og derefter sætte kursen mod Ærøskøbing. En by med stor historik og gamle bygninger, hyggelige gader og havn. Efter en overnatning og med Ærøfærgen foran os, går turen i roligt tempo mod næste destination, Svendborg, hvor vi tager et par overnatninger.


Et af mange flotte sejlskibe vi så på turen.
Katja og Heidi nyder morgen buffet

For svaj

På dag to får vi et meget kort syn af den lokale og Danmarks berømte Delfin “Delle”. Som en del af vores faste rutiner er debriefing før afgang en god måde vi alle får fokus på den kommende sejltur. Hvor skal vi hen? Hvad gør vi hvis? Og så videre.

Vi beslutter at prøve at finde en bøje at ligge ved natten over. Vejr og vindforhold gør at Thurø Bund øst for Troense skulle være ideel. Så afslapning, svømning, ture på paddle boardet og lidt fiskeri bliver det til inden vi går til køjs for natten.

Jeg husker tydeligt, at det første vi tjekkede, da vi vågnede, var om vi stadig lå ved bøjen - og selvfølgelig gjorde vi det. Men vi bildte os ind, at den tanke har mange andre sejlere nok haft før os. Morgenmaden spises i en skøn solopgang hvorefter vi lettede fortøjningen og sejlede mod Lohals.

Efter nogle dage uden land under fødderne var det kærkomment at låne cykler og komme lidt rundt på øen. Sommertogtet nærmer sig sin slutning, og næstsidste havn er Kerteminde. Vejret begyndte at blive lidt mere skyet og med mere vind.

Vi gør et kort stop i Nyborg for at tanke og tage vores søn, Marc, med på den sidste del af turen. Denne gang passerer vi Storebæltsbroen, et imponerende syn fra vores vinkel.

Vejrskifte

Vi briefer vores nye matros om arbejdsfordeling, når vi kommer i havn, og der er masser af ledige pladser, så ingen udfordringer med at komme sikkert i havn. På vores aftenvandring på havnen har vi fornøjelsen at tale med Lars Jensen, kaptajnløjtnant og leder på det ene af forsvarets nye opmålingsfartøjer SOM1 og SOM2.

Kaptajnløjtnanten giver en interessant forklaring om fartøjernes formål og opgaver samt om hvordan de fungerer. Med spændende viden søger vi mod midtbyen for få en god gang aftensmad.

Vejret er nu slået over i flere byger og med en kaleche med manglende imprægnering kommer de store badehåndklæder til gavn, og flere besøg hos tørretumbleren er uundgåelig.

Planen var at sidste stop på turen var Ballen Havn på Samsø, men vejret blev ikke bedre, og vejrudsigten lovede ikke for godt. Så vi besluttede at udskyde vores besøg på Samsø. Det ville ikke give mening og tage derop i regnvejr, så vi tager en dag mere i Kerteminde.

På hjemrejsedagen vågner jeg tidligt for at tjekke vejret. De har varslet tæt tåge over Nordsjælland, så jeg beslutter at vi ikke sejler før tågen letter. Efter nogle timer ser det fornuftigt ud. Jeg tjekker endnu en gang de forskellige vejr-app’s for at se hvordan vind-, strøm- og bølgeforhold er på turen til Lynæs. Det ser fornuftigt ud.

Vi stævner ud fra Kerteminde, går vest om Romsø og nordpå mod Røsnæs. Men turen mod Røsnæs bliver lidt mere voldsom end vi have kunnet forudset, høje bølger, som kom ind fra agter og styrbord side.

Det gav en ordentlig gyngetur. Ingen blev gudskelov ramt af søsyge, men det var svært at holde ordentlig fart i båden, da vi samtidig sejler med strømmen og bølgerne. Efter flere timers gyngetur beslutter jeg, at vi går i havn på Sejrø inden sidste stræk hjem til Lynæs.

Første natsejlads

Vi spiser aftensmad, og jeg tjekker vejrudsigten flere gange og kan se, at skal vi have en god tur hjem, er der ophold i det dårlige vejr mellem midnat og kl. tre om natten. Men vi har aldrig sejlet om natten før.

Vi får en god snak om betænkelighederne ved natsejlads, og er alle enige i, at vi ser hvordan vejret er ved midnatstid. Hvis den mindste utryghed opstår, når vi forlader havnen, vender vi om.


Vi stævner ud fra Sejrø Havn, og jeg skal lige vænne øjnene til mørket, hvilket sker ret hurtigt. Havet er meget roligt, så vi kommer hurtigt op og planer og holder en god fart resten af vejen til Lynæs.

På turen får vi endnu en fantastisk oplevelse, og da vi runder spidsen ved Gniben og sejler øst på, kan vi i horisonten se lyn, der danser på nattehimlen mod Sverige med månen agten, der virker som en ekstra projektør.

Jeg holder undervejs øje med vejr-app’en for at sikre, at vi ikke bliver indhentet af regnvejret, der er på vej. Langt om længe er vi hjemme.

Kl. 02.15 lægger vi til på vores bådplads i Lynæs. 14 dages ferie er slut med et hav af oplevelser og indtryk.

Fantastisk oplevelse

Vi fik tilbagelagt 271,4 sømil over de 14 dage, som vores sommertogt varede, heraf var de første 11 dage rent vejrmæssigt helt fantastisk mellem 25-30 grader, meget få skyer og meget lidt vind. At vi, som så mange andre, er blevet forgabt og bjergtaget af det sydfynske øhav, er ikke tilfældigt. Oplevelsen at sejle rundt mellem alle disse øer, finde bugter og ligge for anker, er jo fantastisk.

Det gælder også den nye teknologi i Middelfart Havn, hvor bådnavne står på små digitale skilte, der også indikere rød/grønt skilt og giver et godt overblik specielt om aften hvis man ankommer sent, og til Ærøskøbing hvor betaling sker i konvolut og havnefogeden kommer rundt på båden og afregner.

Ja forskelligheden eller kontrasten om man vil, er stor ligesom oplevelsen, så det er jo op til hver enkelt, hvad man finder mest charmerende. Men tilbage står vi med en fantastisk oplevelse af Danmark set fra vandet, og de mange byer vi besøgte med hver deres historie og særlige indtryk, ikke mindst den venlighed og hjælpsomme sjæle man møder, over langt det meste af de havne vi besøgte.

Personligt var det skønt at komme i havn og se personer, man aldrig havde mødt før, stå på kajen og tage imod reb og “hjælpe” med at få båden sikkert på plads. Det giver en super god ro til nye og nok også en masse andre sejlere. For at manøvrere en båd i havn, har vi set kan være en udfordring for selv garvede sejlere. Denne lærdom fik man hurtigt ind under huden og var opmærksom på når der kom nye både og lagde til i nærheden af en. Oplevelsen af at komme rundt i havne og lede efter frie /grønne pladser syntes vi personligt var det som gav mest udfordring at skulle tøffe rundt og lede. Men systemet fungerer, og rigtig godt endda, så det er måske mere et spørgsmål om egen rutine i at styre båden rundt i havnen end det er et opråb om nye systemer, til let at kunne finde ledige pladser.



Klargøring til en ny sæson

Vores første hele sæson sluttede med så mange skønne oplevelser og indtryk, at vi ser frem til endnu flere. En ting som gav lidt bekymringer under vores sommersejlads var primært når vi lå for anker eller svaj, og overnattede ved bøjer om hvor meget strøm vi kunne tillade os at bruge. For med ét lærer man at strøm er en begrænset ressource, og at en båd ikke lige er til at skubbe i gang som en anden gammel bil hvor batteriet er fladt.

Så vi besluttede at der skulle installeres batteriovervågning inden den nye sæson. Efter lidt søgen faldt valget på Intouch7 (pellacon.com). Ikke nok med overvågning af batterier, kan det også udvides med tank og brændstofmåler og digitale sikringsgrupper. Alt styres fra et touchpanel, hvor det samtidig er muligt at se strømforbruget på hver sikringsgruppe.

Et genialt system vi kommer til at få megen glæde af, og som giver os den fornødne ro til at vide hvor længe vi kan blive på vandet uden landstrøm. Så det er klart det elektriske system, der denne vinter har fået større opgradering og eftersyn.

Med en gang bundmaling, polering og det klassiske motoreftersyn er båden nu i skrivende stund tilbage i vandet og klar til nye eventyr og dejlige sejleroplevelser, hvor planen blandt andet er at besøge Samsø, som vi ikke nåede sidste år.

Rigtig god sejlersæson til alle og måske vi ses.


BÅD 571

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.