TEKST HENRIK HANSEN
FOTO HENRIK HANSEN, DSRS OG PRIVATE FOTOS

Sikkerhed til søs: Dansk Søredningsselskab

Søens hverdagshelte
hjælper alle fællesskabet

På årets første syv måneder fik knap 700 både eller personer assistance ved uheld eller ulykker fra DSRS, Dansk Søredningsselskab, der gør livet til søs mere sikkert og trygt. DSRS rykker ud 24/7 til alt fra motorstop over forlis og brændende både til udmattede surfere.


Dansk Søredningsselskabs 320 frivillige hverdagshelte på 12 stationer landet over er på skift på vagt døgnet rundt og klar til at rykke ud med stationernes redningsbåde til nødstedte både og personer. Finansieringen kommer fra over 9700 medlemmer, og alle redningsaktioner er gratis, uanset om man er medlem af DSRS eller ej.

”Det kræver store økonomiske resurser at drive 12 redningsstationer med redningsbåde, brændstof, vedligeholdelse og sikkerhedsgrej til 320 frivillige. Derfor er det vigtigt, at vi har mange medlemmer, så vi fortsat kan rykke ud og assistere både og sejlere i problemer,” fortæller bestyrelsesformanden for DSRS Steen Wintlev-Jensen til BÅD. Steen Wintlev-Jensen er tidligere souschef i Dansk Sejlunion, hvor han især tog sig af uddannelsen i sejlklubberne til Duelighedsbeviset.

”Vi forventer at have assisteret over 900 både eller sejlere inden nytår. Det kræver resurser, så vi vil gerne have mange flere medlemmer. Heldigvis støtter vores leverandører op omkring os, ligesom vi har fået stor støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Orientfonden, Hempels Fond, Tryg Fonden, Spar Nord Fonden, Velux Fonden og Lauritzen Fonden,” forklarer Steen Wintlev-Jensen.

Han synes, det er et meget vigtigt job, DSRS udfører, fordi sejlere med DSRS kan føle sig mere trygge på sejladsen, når der er et netværk og nogle dedikerede mennesker, der kommer og hjælper, når man kommer i nød.

”Hovedparten af alle vores assistancer er til både med motorproblemer, lige fra at de er løbet tør for brændstof til motoren er brændt sammen, mens grundstødninger er det næst hyppigste, som vi assisterer med. Desuden assisterer vi ved grundstødninger og en bred vifte af begivenheder, som f.eks. da vi 2020 hjalp til ved to brændende både i Lillebælt, hvor vi fokuserede på at hjælpe personer, men også hjalp med at samle vragdele som grej, redningsveste og personlige ejendele op af vandet,” fortæller Steen Wintlev-Jensen.


Vores station i Lynæs er i foråret ofte ude og hente surfere og kitesurfere, der har overvurderet evner og kræfter, så de er blevet for udmattede til selv at sejle ind til land. Vi har også været ude og lede efter springere. Det er især fra vores station i Rudkøbing,” fortæller Steen Wintlev-Jensen

”Vi hjælper tit sejlere, der ikke kan få hjælp fra de offentlige tjenester, fordi de ikke er i fare. Man kan gå på grund eller knække roret uden at være i fare. F.eks. oplevede jeg for et par år siden en båd, der lå og drev med motorstop i skillezonen i trafikseparationen ved Bornholm. Han var ikke direkte i nød, men var meget utryg ved situationen,” husker Steen Wintlev-Jensen.
”Det vigtigste er, at vi kan komme hurtigt ud og hjælpe, før situationen bliver så alvorlig, at det store apparat skal søsættes med helikopter, det maritime hjemmeværn og involvering af skibene i området,” forklarer Steen Wintlev-Jensen.

”Vi har et fint samarbejde med JRCC, som vi tidligere kendte som SOK, hvor de kontakter os ved et nød- eller assistanceopkald, fordi vi kan rykke ud i løbet af et kvarter, mens de selv skal bruge en halv til trekvart time, når marine-hjemmeværnet skal alarmeres. Vi er også oftest tættere på den nødstedte. Det stærke ved os er, at vi kan komme ud og hjælpe inden det går helt galt,” forklarer Steen Wintlev-Jensen.
”Vi vil altid rigtig gerne hjælpe og bringe sejlere i den bedst mulige situation, når uheldet er ude til søs, og familien bliver nervøs, utryg eller bange,” supplerer Kristian Hansen, der er koordinator på DSRS-kontoret i Helsingør.

”Alle vores reddere er frivillige, der brænder for at hjælpe sejlere i nød hele døgnet, og de kan bedst sammenlignes med frivillige brandmænd i lokale brandværn,” mener Kristian Hansen.

Her hjælper et team med at få en person om bord i en helikopter.

Forkerte koordinater
”Et at vores store problemer er, at vi tit ikke kan finde de både, vi skal hjælpe, simpelthen fordi vi får opgivet forkerte koordinater. Mange lystsejlere mangler desværre helt elementær viden om at sejle. Der er mange ting, man ikke får lært eller prøvet i praksis til Duelighedsprøven. Vi så gerne, at man fik mere relevant praktisk læring,” sukker Steen Wintlev-Jensen.

”Vi kommer ofte ud til sejlere i selvforskyldte situationer. En ting er, at benzin- eller dieselmåleren er defekt, men man burde altid vide, f.eks. hvor meget diesel man bruger i timen eller pr. sømil, og hvor meget man tanker. Så kan man hurtigt regne ud, hvor længe eller langt man kan sejle,” mener Steen Wintlev-Jensen.

”Vi hjælper også en del både, der har vovet sig ind på lavt vand med mange sten. Her er det svært at trække folk ud, uden yderligere uheld på havaristen og vores egne både. Hvert år må vi købe mange nye propeller, indkøb der kunne være undgået, hvis folk tænkte bare lidt mere over, hvor de sejler,” forklarer Steen Wintlev-Jensen.

Formanden Steen Wintlev-Jensen og koordinator Kristian Hansen i regnvejr foran den største redningsbåd i DSRS, der ligger i Helsingør.


Nykøbte brugte både bør tjekkes
Dansk Søredning må også sejle ud til alt for mange nye ejere af ældre slidte både, som de sejler med uden at have tjekket, om båd sejl, rig og motor er i sødygtig stand. Når man er ny bådejer, bør man som minimum have Duelighedsbevis eller basiserfaring fra at sejle med andre og et fornuftigt kendskab til søvejsreglerne.

Desuden er det altid fornuftigt at tjekke båden med praktisk sejlads sammen med sælgeren. Helst før købet, men også efter købet, så man ikke sejler ind i problemer på den første tur. Det skete for de nye ejere af en gammel 22 fods sejlbåd, som de ville sejle hjem til Ærø på deres jomfrutur med båden.

Efter få timer var sejlet flænget og motoren gået ud. Ved deres nødopkald opgav de deres position til at være tæt på Æbelø, mens båden senere blev fundet mellem Trellenæs og Juelsminde. Bådens navigator var nemlig også defekt.

En tung motorsejler på slæb af DSRS. Båden fik motorstop langt fra land og lå og rullede et døgns tid, imens de forsøgte at komme i havn for sejl, men med små sejl, let vind og tung sø, så kom de nærmest ingen veje.


Egen undervisning
”Alle vores bådførere og reddere er veluddannede til opgaven. De skal alle have Duelighedsbevis, VHF-bevis og kunne førstehjælp, og de bliver undervist af deres kollegaer på stationerne i vores egne både. De skal desuden have en SAR-uddannelse, Search & Rescue, som de får i samarbejde med det maritime hjemmeværn,” forklarer Steen Wintlev-Jensen.

”Der er plads til næsten alle i DSRS, uanset om de har lyst til at deltage i redningsaktioner. Der er også funktioner, der skal udføres på land, som f.eks. at vedligeholde bådene og grejet. Nogle skriver små historier om redningsaktionerne til vores hjemmeside, og på en station har de en fast koordinator, der kan følge bådene og kommunikere med f.eks. JRCC. Flertallet af vores frivillige er helt almindelige tursejlere, og i de seneste år har vi fået flere kvinder ind på stationerne, hvilket vi er glade for. Det giver faktisk en god stemning,” fortæller Steen Wintlev-Jensen.

Mere ensartede både 
”Hidtil har vi købt vidt forskellige både. Nye både, men også brugte, som vores svenske søsterselskab Sjöräddningssällskapet har udfaset, men nu er vi ved at få lavet en ny strategi for køb af nye og mere ensartede redningsbåde. Det vil give en mere ensartet rutine at vedligeholde bådene og blive nemmere at have reservedele liggerne parat,” mener Steen Wintlev-Jensen.


17 år i Danmark 
Det var Michael Jensen, Helsingør, der i 2004 tog initiativet Dansk Søredningsselskab på opfordring fra det veletablerede svenske søsterselskab Sjörädd-ningssällskap, der blev etableret for over 100 år siden. De svenske kollegaer assisterede mange danske både i Øresund og så gerne, at Danmark fik sin egen frivillige redningstjeneste. 

Samtidig havde Michael Jensen mistet sit job i Farvandsvæsenet, fordi de fleste af Farvandsvæsenets redningsstationer i de indre danske farvande blev sparet væk. Den første danske redningsstation blev etableret i Helsingør med en RIB, der blev købt af Sjöräddningssällskapet.

Dansk Søredning blev dannet som en almennyttig forening med en bestyrelse og en række lokalafdelinger. Alle medlemmer af foreningen har indflydelse via den årlige generalforsamling, der afholdes i marts/april.

Den nye danske søredning havde succes fra starten og har udviklet sig med yderligere 11 redningsstationer med både. I 2008 overtog lægen Ole Lyngenbo, Helsingør, posten som formand indtil 2020, hvor han gik af, og Steen Wintlev-Jensen overtog formandskabet. Han og Ole Lyngenbo havde de sidste mange år kørt parløb omkring bestyrelsesarbejdet.

Steen Wintlev-Jensen var få år forinden gået på pension som sous- og sejladschef i Dansk Sejlunion, hvor han især tog sig af uddannelsen i sejlklubberne til Duelighedsbeviset. I starten bestod bestyrelsen af stationslederne plus en valgt formand. Ole Lyngenbo tog initiativet til en ny struktur af bestyrelsen, der kom til at bestå af kompetenceperson, så som læge, advokat, revisor, PR-person, tre valgte stationsledere og en repræsentant for det svenske. Bestyrelsen kan ses på hjemmesiden dsrs.dk.


Bliv medlem og støt sikkerheden til søs
Det koster 550 kr. årligt at være medlem af DSRS, og som nyt medlem modtager man en velkomstpakke med årsmærke, vimpel og klistermærke med relevante telefonnumre. Man kan melde sig ind på dsrs.dk, hvor man også kan læse om søredningsselskabets mange hjælpeaktioner.


Dansk Søredningsselskab modtog i 2018 Danboat Prisen på 10.000 kr. for deres indsats for søsikkerheden. Det var koordinator Kristian Hansen, der modtog prisen på redningsselskabet vegne. Prisen blev overrakt under Copenhagen Boat Show og blev overrakt af Henrik Jørgensen og Jens Quorning på Danboats vegne.


BÅD 572

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.