fbpx
TEKST & FOTO ASGER NØRLUND

Portræt: Galeasen Anna Møller

Galeasen Anna Møller
– her er dine tre liv

Hvad har ”Vaskeriet fra Lohals” og ”Lærkefar” at gøre med et 115 år gammelt sejlskib?

Svaret er, at det første øgenavn tilfaldt galeasen Esther, nu Anna Møller, fordi den daværende ejer var så pertentlig med sit fartøj, og skipper Rasmus Edward Hansen blev kaldt ”Lærkefar”, da hans tidligere skib hed Lærken.

Det gamle sejlskib blev bygget i Randers i 1906 og sejlede som erhvervsskib indtil 1968. Skibet blev overtaget af A.P. Møller Fonden og gennemrestaureret og kunne derfor starte sit 2. liv som museumsskib for Nationalmuseet i 1975. Nu har Anna Møller igen gennemgået en omfattende restaurering og kan tage hul på sit 3. liv og en spændende fremtid, og magasinet BÅD bringer her 'Anna Møller – her er dit liv'.

Det var et stort øjeblik, da Nationalmuseets galease Anna Møller den 21. maj 2021 igen fik vand under kølen efter fem år på land, og den gennemgribende restaurering blev fejret 3 uger efter ved en stor reception på havnen i Holbæk, hvor skibet nu har fast hjemhavn. Her har Nationalmuseets center for Søfart og maritime håndværk haft base siden Anna Møller kom på land, og i havnen ligger også museets lille slup Ruth, havnepram 19 og om vinteren også den prægtige Newfoundlands skonnert Bonavista fra 1914.

Økonomien på plads
Da skipper Martin Sørensen i 1905 bestilte et nyt skib hos skibsbygmester Peter Larsen i Randers, havde han nok ikke drømt om, at skibet skulle blive 115 år, for det var normalt, at et træbygget lastskib kun overlevede i 30- 40 år, inden det var nedslidt.

Sammen med et par hundrede andre bevaringsværdige danske skibe har et særligt forsyn våget over hende og ladet hende overleve helt op til vores tid. Martin Sørensen havde allerede oplevet en del til søs, da han fik bygget galeasen Esther, idet han som andre fra søfartsbyen Lohals på Langeland allerede kom ud at sejle som 14-årig, og da han i 1901 var blevet 22 år gammel, fik han kongebrev for at kunne disponere fuldstændigt over sin ejendom, hvilket ellers ikke var muligt, før man var fyldt 25. Kongebrevet var nødvendigt, fordi Martin Sørensen det år overtog sin fars gamle jagt ”De Syv Søskende”, som pudsigt nok også har overlevet tidens tand, idet den stadig kan ses i de danske farvande under navnet ”Jensine”.

Den unge skipper fik en god kontrakt med Post- og Telegrafvæsenet med at udlægge kabler, og den lukrative forretning gjorde det muligt for Martin Sørensen at tænke stort og skaffe sig et større skib. Medvirkende til det store spring var familiens venskab med direktøren for Randers Trævarefabrik, som havde sommerhus i nærheden af Lohals, og denne lånte den unge mand 3000 kr. til egetræstømmer til et nyt skib, mod at Sørensen skulle sejle trækævler til trævarefabrikken. Resten af pengene til byggeriet, der ved kontrakt var fastsat til ca. 13.000 kr., blev skaffet igennem familie og venner og maritime kontakter i Lohals.

Galeasen blev navngivet Esther, og besætningen om bord bestod foruden af skipper Sørensen af en bedstemand (en matros, der også fungerede som styrmand) og en dreng, der netop var konfirmeret. Foruden at hjælpe til med skibsarbejdet om bord var det drengens opgave at lave mad, hvilket foregik i den lille kabys, der stod agten for skibets lasteluge. Hyren var foruden kost og logi ca. 15 kr. om måneden for drengen og 50 kr. for bedstemanden, og sejladsen foregik fra det tidlige forår til jul, hvor skibet blev lagt op i havnen og ellers gennemgik nødvendige reparationer.

De fleste spanter er udskiftet, men lidt af den oprindelige inderklædning er bevaret.

zoom

Arbejdet er færdigt!

zoom

Vaskeriet
Esther sejlede i de første år som kabeludlægningsfartøj for Post- og Telegrafvæsenet og som tømmerslæber til Randers Trævarefabrik, og indtjeningen var så god, at Martin Sørensen allerede efter fire år havde tilbagebetalt alle lån i skibet og desuden havde råd til at få bygget et hus i Lohals til sig og sin nygifte kone. I 1913 ophørte kontrakten med Post- og Telegrafvæsenet, der krævede, at Sørensen fik indlagt motor i Esther, men som gammeldags sejlskibssømand, skulle skipperen ikke have sådan noget djævelskab om bord, og først 9 år efter måtte han krybe til korset og få installeret en 30 hk glødehovedmotor.

Esther sejlede nu i normal fragtfart med f.eks. kul og briketter fra Lübeck, oliekager og gødning fra Kiel, mursten fra Egernsund og brosten fra Bornholm, og skipper Sørensen var meget omhyggelig med at holde sit skib rent og vedligeholdt, hvorfor Esther i søfartskredse gik under navnet ”Vaskeriet fra Lohals”. Lige så snart skibet havde forladt havnen, gik alle om bord i gang med at spule og vaske havneskidtet af skibet og efter endt rejse fremme i næste havn, skulle saltvandsskorperne ferskes af overalt på det malede.

Mere motor
I 1938 solgte Martin Sørensen Esther for 22.000 kr. og gik i land. Den nye ejer var Christian Frandsen, der også kom fra Lohals, men hurtigt flyttede til Grenå. Af veneration for sin fødeby beholdt Frandsen dog Esthers hjemhavn som Lohals. I takt med at vejnettet og godstransporten blev udvidet, reagerede småskipperne og også Christian Frandsen ved at få lagt større og større maskiner i skibene, således at skibene blev hurtigere og mere pålidelige, og skibenes sejlareal blev tilsvarende reduceret. P.ga. brændstofmangel under krigen kom topsejlene dog på Esthers master igen, men ellers var der rigeligt at lave med at sejle tørv, brunkul og brænde fra provinsbyerne til København, gødning fra Kalundborg til Grenå og cement fra Ålborg til Århus.

I 1946 solgte Christian Frandsen Esther til ”Lærkefar” alias Rasmus Edward Hansen fra Odense, der jo lød øgenavnet fra hans tidligere ejerskab af dæksbåden Lærken. Hansen sejlede i fast rutefart med cement fra Nørresundby til Odense med ret til andre returlaster, når det ikke generede cementfragten. I 1950 blev en ny og større maskine installeret, mesanmasten fjernet, og et styrhus monteret på samme sted, hvorefter skibet fortsatte i cementfarten.

Ny rigningen
Rigningen, der blev bygget i 1975, er i god stand og blev derfor genanvendt, og med denne på plads fremstår Anna Møller i dag, som den gjorde i 1906. Agterude skippers lukaf med plyssofa, brændeovn og ådrerede paneler, det store tomme lastrum midtskibs og forude nedgangen til folkelukaffet med to alkovekøjer til besætningen, et lille klapbord og en lille brændeovn. Med nutidens øjne mangler der en motor, men det er vigtigt for center for Søfart og maritime Håndværk at komme så tæt på datidens sejlfragtskibe for at kunne forstå og formidle livet i småskibsfarten i årene omkring år 1900.

Tilladelse
Galeasen Anna Møller har tilladelse til at sejle med op til 12 passagerer. Som et led i formidling af fartøjssamlingen skal skibet deltage i de store danske træskibstræf; Fyn Rundt, Limfjorden rundt og Træskibssammenslutningens Pinseregatta, ligesom Anna Møller vil blive at se ved havnefester, åbent skib-arrangementer og lign. Ved kaj vil Anna Møller kunne danne ramme for skoleforløb og andre aktiviteter for børn og unge.

Råd og svamp
Esthers dage som lastførende sejlskib var nu efterhånden talte og som så mange andre gamle, udtjente træskibe blev hendes sidste erhvervsår tilbragt som stenfiskerfartøj, idet stenfisker Ludvig Johannes Nielsen fra Nakskov overtog skibet i 1955. Et svært lossespil, der kunne løfte de tunge sten fra havbunden blev etableret, og storlugen forlænget, og som stenfisker St.f.31 var Esther sammen med 14 andre små stenfiskerfartøjer med til at bygge færgehavnene i Rødby og Puttgarden.

Herefter fulgte andre opgaver, men efterhånden var tiden løbet fra Esther og de andre småskibe, og i 1969 blev hun solgt til en belgisk rigmand, der ville bygge hende om til lystbåd. Skibet blev rippet for alt af værdi og skroget slæbt til Rudkøbing, hvor den store ombygning skulle ske. I 1974 midt under ombygningen blev Esther købt af en amerikaner og herefter slæbt til Svendborg, hvor det anerkendte træskibsværft Ring Andersen skulle færdiggøre arbejdet. I forbindelse med fejringen af A.P. Møllers 100 års dag i 1976 ønskede det store rederi at markere dette med en gave til nationen i form af et typisk eksemplar på de småskibe, hvormed rederidriften startede, og til dette formål blev Esther erhvervet i 1975.

Efter en omfattende restaurering og nu opkaldt efter rederens mor med navnet Anna Møller, blev skibet i 1976 overdraget til Nationalmuseet, der anvendte skibet til formidling af søfartskultur til skoleklasser. I perioden 1997-2013 blev Anna Møller hvert år sejlet af et frivilligt skibslaug, der også stod for den almindelige vedligeholdelse. I 2013 blev der konstateret et større angreb af råd og svamp, og A. P. Møller Fonden donerede efterfølgende midler til en omfattende restaurering, der kom til at løbe over fem år og resulterede i et nærmest nyt skib.

Til punkt og prikke
I museets værftshal i Holbæk har skibstømrer Morten Møller Hansen og et sjak på op til syv mand løftet kæmpeopgaven med efter en omhyggelig opmåling af det eksisterende skib at udskifte hvert eneste stykke tømmer, der enten var for dårligt eller indsat i 1975-restaureringen på en forkert måde.

Opgaven har omfattet udretning af den udtalte kølsprængning, udskiftning af køl, de fleste spanter, inderklædning, yderklædning, dæksbjælker, dæk, lønning og skanseklædning, ruf og skydekappe; alt udført så tæt på det originale håndværk som muligt. 

Esther fotograferet imellem 1906 og 1922.
Øverst til højre skipper Martin Sørensen med personale fra Post- og Telegrafvæsenet. Før 1913.
Esther som stenfisker. Tungdykkeren er i vandet og en sten på vej op.
Esther før 1922 med skipper Sørensen og skibsdrengen på halvdækket.
Skibshunden på ruftaget over skippers lukaf og bedstemanden ved lossespillet.
[  « Tilbage til Forsiden  ]
BÅD 572

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab

© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.