TEKST & FOTO FLEMMING THOMSEN, REE MEDIA

Portræt: Forfatter på vandet

Havluft er godt for den
kunstneriske hjerne 

Der er stille på søen, jeg elsker at ligge for svaj og bare sidde og nyde den smukke natur omkring mig. Forfatteren Mich Vraa – aktuel med bestselleren ”Pigen fra det store hvide skib” – købte båd forrige år: En solid ketch på otte ton, som helst skal ud i ti sekundmeter, før vinden tager rigtig fat i sejlene. Jeg møder ham i Kerteminde Havn.


Kerteminde lystbådehavn ligger badet i et pragtfuldt sensommerlys denne eftermiddag sidst i august, da jeg bevæger mig ud af bådebroen for at møde den 67-årige danske forfatter Mich Vraa.

Jeg ser ham på afstand, hvor han ligger på knæ i sine knickers, og i hænderne har han noget, der ligner en overdimensioneret elektrisk tandbørste. Han har afmonteret skibsklokken og er i gang med at pudse den.

”Min båd må jo gerne se lidt pæn ud, når nu Bådmagasinet kommer forbi,” siger Mich Vraa og rejser sig op for at vise mig om bord på hans båd. Han fastgør messingklokken på styrehuset igen, hvor solstråler straks får den til at glimte som en nyslået tokrone.

Båden er en engelskbygget ketch. Mich Vraa købte den for tre år siden af en skibssnedker fra Nakskov og sejlede den selv hjem fra Lolland.

Den solide båd rokker knapt, da jeg også træder ind på dækket. Vi sætter os ind i styre-huset, hvor der er en bænk langs siden foruden skippers drejestol i bagbordsside.

”Sælgeren havde renoveret stort set alt indvendigt og udvendigt. Prøv at se træværket, det er solidt og smukt arbejde.” Mich Vraa peger ned i kahytten, hvor der er en kombineret sidde- og soveplads, pantry til styrbordssiden og en dobbeltkøje i stævnen.

”Sælger fortalte godt nok også, at den havde ligget i vand, så der var flere ting, han måtte skifte ud … jeg fandt senere ud af, hvad han mente.” Mich Vraa smiler skævt. ”Den havde ligget på bunden af havet i et års tid, før den blev hævet efter et forlis.”

Båden er 28,6 fod i længden, fra 1984 og solidt bygget i glasfiber. Den vejer otte ton og er af typen ”Colvic Watson”, formentlig ret nært beslægtet med bådmærket ”Fisher”. Motoren er en 4-cylindret Thornycroft forkammerdiesel på 2,5 liter og 55 hk. Den kører ifølge Mich Vraa meget sjældent med mere end 900-1000 rpm, svarende til en marchfart på ca. seks knob, hvis skrog og skrue er nogenlunde rene.

”Hun ligger utrolig stabilt i vandet, men vi skal helt op på en 10 sekundmeter vind, før den rigtig tager fat med sejlene, og der kommer fart på.”

""Man siger, at der er to gode dage i en bådejers liv: Den dag, hvor han køber og den dag, hvor han sælger. Det er muligvis rigtig nok. Men imellem de to dage er der en perlerække af fede dage, som landkrabber kun kan drømme om," siger Mich Vraa."
Båden vejer over otte ton og ligger stabilt i vandet.

Mich Vraa har dog ikke anskaffet sig ”Alkyon” (græsk sagnskikkelse, datter af Aeolus, vindens hersker) for at sejle kapsejlads. Marchfart for motor er seks knob, men han holder af hendes tunge karakter, der skiller sig ud fra nabobådene – de lette, strømlinede yoghurtbægre, der ligger og skvulper, når blot en flok gråænder lander i vandet.

”Ja, der er noget fiskekutter over den og det måske ikke det skarpeste design, man kan se blandt lystbåde. Men det er en sjov og herlig båd, som gør mig i godt humør. Og så er den praktisk. Nem at vedligeholde, jeg har lige malet dækket i den her knoprede, grålige maling,” siger Mich Vraa og stryger en hånd henover fordækket, da vi går ud for at inspicere stævnen.

Den gode bredde får den til at ligge stabilt selv ved høj bølgegang, og det gør båden rummelig om læ; der er plads til fire overnattende i to, dobbelte køjepladser, hvis man skal på langtur.

”Min tanke har hele tiden været at skabe et fristed, hvor der var ro og fred til at arbejde med mine bøger. Det er dog sjældent, at jeg sidder og skriver her på båden. Der foretrækker jeg alligevel mit kontor i Odense, hvor jeg har mine ting omkring mig. Men til at finde ro, komme ud i naturen og finde inspiration er den perfekt. Jeg sejler gerne alene ud til Romsø og ligger for svaj,” siger Mich Vraa og peger ud mod Storebælt. Romsø ligger godt fem sømil fra Kerteminde lystbådehavn ud for halvøen Hindsholm.

Selvom det endnu ikke er kommet til langture, så ser Mich Vraa dog muligheden for en dag at sejle ned gennem Europas floder til Middelhavet og cruise rundt i det græske øhav, hvor øen Lefkas er det foretrukne sted for Mich og hans familie.

”Min kone og jeg har netop været på ferie der sammen med vores datter og svigersøn, og hvis jeg en dag sejler båden til det område, så lader jeg den nok ligge dernede, men nu må vi se,” siger Mich Vraa.


Mich Vraa 
Født: 23. marts 1954 i Odense
Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 1979
Debutroman: "Papegøjejagt" – Lindhardt & Ringhof, 1982
Litteraturpriser: Dansk Oversætter-forbunds Ærespris for arbejdet som skønlitterær oversætter, 2014 og
Otto B. Lindhardt Prisen, 2017
Seneste roman: Jesper Bugge Kold og Mich Vraa "Pigen fra det store hvide skib" – Lindhardt & Ringhof, 2021

En byge af nødraketter
Den maritime verden har ofte fundet vej ind i Mich Vraas bøger.

”Jeg har altid været fascineret af sejlerlivet. Da jeg var yngre sejlede jeg ofte – ja, der var en tur, jeg sent glemmer. Det var samme år, som jeg udgav min første bog – i 1982. Sammen med nogle venner sejlede jeg fra Ærøskøbing mod Langeland i en Drabant 22. Først tabte vi roret i rum sø og femten sekundmeter, og så – mange timer senere – tog vi grunden ved Langeland. Vi kunne skimte en bondemand, der pløjede sin jord inde på land, så jeg sendte en byge af nødraketter i hans retning. Himlen blev efterhånden farvet lyserød, men der var ingen reaktion overhovedet. Vi sendte også raketter i retning af en tysk sejler, der passerede os meget tæt på. Først tidligt om morgenen lykkedes det at få hjælp. Siden har jeg ikke rigtig haft tillid til nødraketter.”

”Der gik en del år, hvor jeg sjældent var ude at sejle, men i 2018 var jeg om bord i en LM27 og var helt solgt på stedet, og det var derefter, at jeg begyndte at lede efter en båd til mig selv.”

Mich Vraa, der er uddannet journalist og arbejdede på Ekstra Bladet i femten år, inden han en dag resolut sagde sin faste stilling op som skribent af hovedsageligt krimistof og omtaler af de kendte for at indlede eller rettere udbygge sin karriere som oversætter og forfatter.

Hans første bog udkom i 1982, og det er siden blevet til 25 bogudgivelser, og han har oversat værker af nogle af verdens mest anerkendte forfattere som Dan Brown og Ernest Hemingway.


Om bord på et slaveskib
I 2016 fik Mich Vraa sit egentlige gennembrud som forfatter med trilogien Haabet (2016), Peters Kærlighed (2017) og Faith (2018), hvor læseren følger det danske slaveskib, Haabet, der i 1700-tallet sejler til Dansk Vestindien – en beretning, der er inspireret af originale breve og dagbøger fra dengang, men hvor Mich Vraas malende og intense beskrivelser gør personer og tiden nærmest filmisk levende i et fiktivt drama.

”Der er så mange specielle udtryk om skibe og at sejle, så det var en kæmpe udfordring at anvende de rigtige maritime ord og talemåder fra dengang. Efter udgivelsen mødte jeg en dag kaptajn Bjarke Wahlqvist fra skoleskibet Georg Stage.”

”Jeg har læst din bog Haabet,” sagde han og kløede sig i fuldskægget. Jeg frygtede, at han havde fundet noget.

”Det er du sluppet godt fra,” brummede han så, da talen faldt på de maritime udtryk og episoder, fortæller Mich Vraa.

Fra 2016 og frem begyndte der for alvor at komme opmærksomhed omkring hans forfatterskab – først med trilogien og dernæst med udgivelserne ”Vaniljehuset” og senest her i 2021 ”Pigen fra det store hvide skib” – en beretning om det danske hospitalsskib Jutlandia, som han har skrevet sammen med forfatteren Jesper Bugge Kold. Filmrettighederne er solgt, og i dag farer Mich Vraa land og rige rundt og holder foredrag om sit forfatterskab.

Den næste bogudgivelse bliver også i samarbejde med Jesper Bugge Kold. Den kommer til at handle om de hvide busser, som under Anden Verdenskrig hentede danske og norske fanger hjem fra tyske kz-lejre. Det var flere tusinde fanger, der blev evakueret fra lejrene i de sidste måneder af krigen. 


Uddrag fra Haabet – første bog i trilogien om Dansk Vestindien i koloni- og slavetiden:
(…) Haabet havde stævnen vendt væk fra den violette mur.
”Hvad er det?” råbte jeg.
Min far så ned på mig. Hans ansigt var strengere end jeg mindedes at have set nogensinde. Han virkede fremmed.
”Orkan,” sagde han. ”Men den er langt væk.”
Jeg så bagud. Det lignede verdens undergang.
”Sejler vi fra den?” spurgte jeg ængsteligt.
Han rystede på hoved, kastede et blik op og trak roret venstre om. Så så han ned på mig igen, og der var en antydning af et djævelsk smil i hans furede ansigt.
”Vi sejler med den,” sagde han.

Mich Vraas gennembrudsroman, Haabet, er også blevet udgivet i Tyskland og Norge.


BÅD 574

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.