Rollemodel & alligevel klassisk kvinde der ikke selv tog initiativet

Kender miljøet
Line Markert har med egne ord ”sejlet altid” – altså lige fra hendes babylift kom om bord på forældrenes 24-fods sejlbåd.

”Jeg har sejlet med familien og elsket det. Sejlet Fyn rundt og andre kapsejladser med min far. Og da jeg som voksen flyttede til København, fik jeg plads på en pigebåd og sejlede kapsejlads i nogle år. Det var fantastisk. Vi havde en fest.”

Efter at Line Markert mødte sin mand, er hun fortsat med at sejle kapsejlads sammen med ham – ”tirsdagsmatcher og sådan” – så hun kender sejlermiljøet indefra. Alligevel har det overrasket hende, at undersøgelsen viser, at en væsentlig del af kvinderne ikke oplever, de har samme muligheder i sejlsport som mænd. Dét samtidig med at et markant flertal af mændene mener, at vilkår og muligheder er helt lige.

”Helt overordnet har majoriteten ansvaret for, at minoriteten føler sig velkommen. Når det er sagt, så er der stadig noget at arbejde med for begge køn. Mænd skal måske i højere grad acceptere, at den åbenhed, de føler, de viser, ikke altid når hele vejen over til kvinderne. På samme måde skal kvinderne øve sig i at stole på, at mændene faktisk gerne vil have dem med på lige fod – både i båden og i det frivillige arbejde.”

”Derimod er kvinder og mænd enige om, at kvinder er dygtige sejlere og frivillige. Og at kvinders evner ikke er ringere end mænds.”

”Så det handler mere om kommunikationen og måden, vi omgås og taler med hinanden på,” siger Line Markert. Hun fremhæver også, at kvinder har kompetencer som frivillige, der bryder med de klassiske kønsroller. Altså ikke bare hjælpe til ved sociale arrangementer, men også under kapsejladser og med det praktiske arbejde på havnen og i klubhuset.

”Det er positivt, at kvinder gerne vil stå for det praktiske arbejde. Og vigtigt at huske at få øjnene op for dét.”

Prik en kvinde
Hvad med bestyrelsesarbejde?
”Der er mange kompetente kvinder. Men det er op til bestyrelserne at få prikket og motiveret kvinderne,” lyder det fra formanden. Hun går ikke ind for egentlig kønskvotering, men vil gerne udfordre folk, når de skal finde kandidater f.eks. til bestyrelser, at de også bevidst går efter kvinder.

”Hver gang, de finder en dygtig mand, skal de også overveje at finde en dygtig kvinde. Der skal nogen nok gøre sig umage, fordi sådanne kvinder ikke nødvendigvis er del af de traditionelle netværk.”

Line Markert ved, hvad hun taler om. For det er også sådan, at hun er endt som formand for Dansk Sejlunion.

”Jeg blev prikket til bestyrelsen for CB66-klassen og er siden prikket videre op gennem systemet. Til sidst havde jeg nærmest to hænder i ryggen i forhold til at stille op til formandsposten i Dansk Sejlunion. På den måde er jeg klassisk kvinde. Fordi jeg ikke selv har taget initiativet. Mit dilemma var, at jeg ikke har været frivillig i nogen sejlklubber, så jeg følte, at jeg slet ikke havde historikken. Til gengæld er jeg kommet med noget andet.”

Line Markert har aldrig oplevet sit køn blive italesat. Men hun tror, nogle ting er nemmere, fordi hun er kvinde. F.eks. at sige svære ting, som nogle mænd vælger at feje under gulvtæppet.

”Der er helt sikkert også fora, hvor jeg ikke bliver inviteret med ind, fordi jeg er kvinde. Der må jeg møve mig ind. Når jeg så er der, er det min fornemmelse, at mændene egentlig har det fint og er trygge ved det.” lyder det fra formanden, som også peger på, at to-tre kvinder i en bestyrelse er rigtig godt. Er der kun en, risikerer hun at blive en kopi af mændene. Hertil skal føjes, at Dansk Sejlunion har tre kvinder ud af en bestyrelse på otte. Line Markert tænker aldrig på kønsfordelingen. Kun på at hver enkelt gør det rigtig godt.

Mere synlighed
Line Markerts egen historie er i høj grad også eksempel på den synlighed og de rollemodeller, der efter hendes mening er afgørende for at få flere kvinder med i dansk sejlsport. Både på vandet og i det frivillige arbejde.

”Vi skal have fortællinger fra alle sider om, at der er plads til kvinder. Og interesse i at få dem med. Det nytter ikke, vi taler om det i bestyrelserne, skriver om det i klubbladene.

Vi skal også vise det. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært for en ung kvinde at række hånden op og melde sig til bestyrelsen i en sejlklub med en bestyrelse af måske syv ældre mænd. Derfor er det så vigtigt, at vi sender klare signaler.”

På den årlige klubkonference i Dansk Sejlunion i november 2021, hvor ”Kvinder i sejlsport” blev præsenteret, mødte Line Markert en ung kvinde på 14 år, som havde bidraget til bestyrelsesarbejdet. Ikke som medlem, men fordi bestyrelsen havde bedt hende fortælle om, hvad hun havde behov for i sin sejlklub.

”Det var stærkt af hende, at hun turde. Men også stærkt af bestyrelsen, at den gjorde det,” siger hun.

”Børn er meget mindre opmærksomme på kønsforskellene. Vi blander jo børnene i sejlerskolerne. Det skal vi blive ved med – også på voksenniveau. Som en naturlig ting,” fortsætter Line Markert. Bortset fra de år, hvor hun sejlede i ren kvindebåd, har hun sejlet mest blandet. Men er ikke i tvivl om kvaliteten af et netværk som WOW, Women on Water, der er skabt for at få flere kvinder på vandet og har etableret sig med både rundt om i sejlklubberne. WOW arbejder med begrebet ”taskesejlads”, hvor båden ligger klar og tilrigget, og sejleren ikke skal gøre andet end møde op sammen med sit hold.

”WOW er helt sikkert vejen ind til mange kvinder for at få en selvstændig sejlkarriere. Men der skal være plads til begge dele – både kvindehold og de blandede. Jeg ville selv have en udfordring, hvis jeg skulle sætte et rent kvindehold, og en kompetent mand meldte sig. Vi skal jo heller ikke ekskludere den anden vej,” siger Line Markert.

SUP og vinterbadning
Line Markert er heller ikke bange for at gå nye veje for få fat i flere kvinder. Godt nok viser undersøgelsen, at flertallet – både kvinder og mænd – peger på tursejlads som deres foretrukne aktivitet. Men det er værd at bemærke, at der er en del flere kvinder end mænd, der også peger på sejlerskole, stand up paddle/SUP og vinterbadning.

Sejlerskolen er del af klubbernes DNA. Men hvad med de to andre aktiviteter?

”Dansk Sejlunion er klubbernes klub. Vores rolle er at hjælpe og give sparring, og den enkelte klub må finde ud af, hvilken strategi de vil bruge. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men vi har haft en anbefaling til klubberne om at købe SUP-boards, så folk kan komme ind i sejlsporten ad den vej. Jeg kan da sagtens se fordelen ved, at man afleverer junior til træning og så selv tager en time på brættet. Det samme med vinterbadning. Kan det være med til at afmystificere sejlklubben, er det da en supergod idé,” siger Line Markert.

På spørgsmålet om, hvordan Dansk Sejlunion sikrer, at undersøgelsen virkelig bliver brugt i sejlklubberne – ikke bare ender som skuffeprojekt – vender Line Markert tilbage til rollemodellerne og de gode historier.

”Det handler om at synliggøre kvinder på alle niveauer. Selvfølgelig var Anne-Marie Rindoms guldmedalje i laser radial ved OL i Tokyo sidste år helt fantastisk. Men vi skal jo ikke til OL alle sammen. Og der er allerede masser af dygtige kvinder rundt om i Danmark. Kvinder der gør en forskel inden for kapsejlads, i dommerbådene, i bestyrelseslokalet. Det er også dem, vi skal have fokus på.”

Find undersøgelsen ”Kvinder i Sejlsport” på dansksejlunion.dk.

• Selvom kvinderne blot udgør 25 procent af medlemmerne i Danmarks sejlklubber, er der heldigvis gode eksempler på kvinder, der markerer sig og gør en forskel. Både alene og sammen med andre.
• Kvinderne i Thurø Sejlklub har sejlet sammen hver onsdag siden 1983. En skøn blanding af både yngre og ældre. Og landets største kvindeafdeling. I 2021 var der omkring 70 tilmeldte sejlere fordelt på 13 både – både klubbåde og private. Kvinderne sejler for at blive dygtigere og derigennem få større glæde og tryghed ved at sejle.
• Kvindelige Sejlere kan, kvindenetværk på Facebook med 1300 medlemmer, hvor kvinder deler deres sejlererfaringer. Både store og små. Netværket administreres af Vicky Ralkov, der har sejlet det meste af sit liv og manglede et frirum, hvor ”vi kan tale frit om sejlerbukser til brede bagdele uden at få kommentarer om, at man så nok skal ”lukke kæften og få en motionscykel i stedet,”” som hun siger til Dansk Sejlunion.
• Grenå Sejlklub, der har stort fokus på at fastholde piger i sejlsporten. Her arbejder ungdomsleder Kirsten Just Mikkelsen ud fra en tese om, at mange klubber overser pigernes behov i ungdomsårene og indirekte fokuserer på drengene. Det har bl.a. resulteret i en pigecamp med deltagelse af 15 piger fra Hou og tre fra Grenå med det klare formål at skabe dynamik i pigegruppen og få det sociale til at blomstre. Og dermed forhindre pigerne i at droppe ud.