Sejler af hjertet

Slæbejolle med luggersejl
Svend Jakobsen fandt som 6-årig sin lidenskab for at sejle, da hans far i 1951 købte en ombygget fiskekutter, en slæbejolle og et luggersejl til jollen. Fiskekutteren fik hjemhavn den lille havn ved Hellers Bådebyggeri i Kastrup.

”Slæbejollen med luggersejl sejlede jeg meget med, indtil jeg var 10 år, og min far solgte fiskekutteren i bytte for en Juniorbåd, og jeg bliver junior i Kastrup Sejlklub. Jeg sejlede meget både i min fars Juniorbåd og klubbens to amatørbyggede Juniorbåde og tog den daværende førerprøve for juniorer,” husker Svend Jakobsen.

”Jeg sejlede meget alene, men sejlede også kapsejlads efter den gamle NL-regel, fordi vi kun var to Juniorbåde i klubben. Om sommeren sejlede vi Juniorbåden op til Hornbæk.

Vi havde sommerhus mellem Hornbæk og Helsingør. I 1959 var der DM for OK-joller i Helsingør, og min far og jeg sejlede ned og kiggede på sejladser og på jollerne på land,” erindrer Svend Jakobsen om sit første møde med OK-jollen.

”Der så vi den flotteste OK-jolle, D 112, der var bygget, i fem lags mahogni-finer hos de berømte Drage-byggere Pedersen & Thuesen i Bramdrupdam. Det var den daværende topsejler Bjørn Eduards bror, der ejede jollen, og han lod mig sejle en tur i jollen. Jeg var solgt på stedet, og min far overtalte ham til at sælge jollen med Juniorbåden i bytte,” fortæller Svend Jakobsen.

Slået med en baneomgang
Den første tid var stejl læring for den 14-årige Svend Jakobsen, der kun havde sejlet jolle med sin slæbejolle. Samme år deltog han i sin første kapsejlads i OK-jolle. Det var i Sundby, hvor han blev sejlet agterud med næsten en baneomgang af sejladsens anden OK-jolle med den senere OK-mastebygger Leif Guldbech. Det tog dog ikke pippet fra Svend Jakobsen, der gik i skarp træning.

”Jeg gik i skole og havde gode muligheder for at træne om sommeren, hvor jeg sejlede så meget som muligt i Helsingør, der havde nogle af datidens bedste OK-sejlere nemlig Henning Schachtschabel og Bjørn Eduard. Om foråret og efteråret tog jeg toget op til Helsingør fra København og sejlede aftenmatch,” fortæller Svend Jakobsen, der gik gennem en stejl læringskurve i sin nye passion.

Svend Jakobsens ihærdige træning gav hurtigt gevinst. Ved DM for OK-joller i Frederiksværk i 1960 blev Svend Jakobsen en flot nr. 10 af de 20 deltagere. Henning Wind vandt mesterskabet. Det gav den nu 15-årige Svend Jakobsen yderligere blod på tanden til at træne flittigt, og i 1961 vandt han bronze ved DM i Kolding. Her vandt Gunner Dahlgaard DM-titlen.

”I 1962 blev jeg nr. 2 i den daværende Øresundsugen og vandt DM i Horsens foran Henning Schachtschabel, Erik Back og Georg Lok, der vandt DM for Piratjolle en uge senere. Dengang var Piratjollen Danmarks største jolleklasse. I den ene sejlads var jeg en baneside foran i mål. I løbet af vinteren 62-63 blev OK-jollen anerkendt som VM-klasse af den internationale sejlsportsorganisation IYRU,” fortæller Svend Jakobsen. IYRU hedder i dag World Sailing.

Storebror måtte køre til VM
”Min klubkammerat og træningskammerat i Helsingør, Bjørn Eduard, var formand for den danske OK-klub, og ringede en dag og fortalte, at der blev sejlet VM sommeren 1963 i Maubouisson nordvest for Bordeaux i Frankrig.

Vi sejlede på Lac d’Hourtin, der var en stor aflang sø. Han spurgte, om jeg havde lyst til at tage derned og deltage i VM. Der var ingen udtagelse. Jeg blev spurgt først, fordi jeg havde vundet DM”, husker Svend Jakobsen.

”Jeg sagde ja, skønt jeg lige var fyldt 18 år i 1963 og ikke havde kørekort, men heldigvis tilbød min storebror Søren at køre mig derned. Først så vandt jeg Øresundsugen med et nyt sejl, som Hans Fogh havde syet til mig i en slags spilerdug. Så lejede vi et Folkevognsrugbrød og lagde jollen på taget og tog til Frankrig på eventyr,” fortæller Svend Jakobsen.

”Mit nye sejl havde fået nogle tæsk i hård vind under Øresundsugen. Men jeg sejlede med det til VM, hvor vi i de første sejladser havde maksimalt 5 m/sek. i pustene, men dog ret stabil vind. Jeg fik en tredje- og en femteplads i de første sejladser.

Tredje sejlads vandt jeg og førte nu VM. Derefter fulgte en 11.plads, der blev min dårligste placering, og så fulgte endnu en førsteplads og en en ottendeplads,” husker Svend Jakobsen om sin sejlerkarrieres største bedrift. ottendeplads,” husker Svend Jakobsen om sin sejlerkarrieres største bedrift.

Vase fra Frankrigs præsident
Han vandt VM foran de to belgiske sejlere Bert de Bock og Guy La Chapelle, englænderen Peter Bainbridge samt den svenske mester Per Vestlund. Der deltog 68 OK-sejlere fra seks nationer.

”Jeg vandt den vase, der var udsat af daværende præsident De Gaulle, der ville promovere sejlsporten i Frankrig,” husker Svend Jakobsen med et stort smil.

”Efter VM tog vi det langsomt hjemover. Vi havde en uge, inden vi skulle aflevere bilen. En af de engelske sejlere ville gerne have et lift til Tyskland, og sammen med ham kørte vi hjem i etaper og havde en herlig ferie, hvor vi en aften blev inviteret på en fantastisk vinsmagning hos en lokal fransk vinbonde, hvis mark vi camperede på med Folkevognsrugbrødet,” fortæller Svend Jakobsen.

Hvor er træneren?
”Dengang var det dyrt at ringe fra udlandet, så vi ringede først hjem og fortalte den gode nyhed, da vi nåede Gedser. Det viste sig, at der var stort postyr, fordi ingen havde hørt fra os efter VM. Det var også de, der mente, at vi skulle formidle resultatet hjem, fordi jeg fik tilskud til VM fra Dansk Sejlunion, men jeg vidste intet om presseformidling dengang. Nyheden om mit VM var dog i aviserne, fordi der var sendt et telegram med resultatet fra arrangørerne,” fortæller Svend Jakobsen, der dengang blev højst forbløffet over postyret.

”Især BT bragte store artikler om den forsvundne verdensmester, og der var allerede en debat i gang om ”hvor er træneren?”. Pressen og sportsverdenen undrede sig over, at sejlsporten ikke havde trænere,” fortæller Svend Jakobsen, der samme år blev hædret med BT’s Guldmedalje, som den yngste sejler nogensinde. I alt har kun syv sejlere eller sejlerteams modtaget BT’s Guldmedalje, og der gik næsten et årti før dansk sejlsport for alvor begyndte at få trænere på vandet. Indtil da var de lidt ældre og erfarne sejlere, der uformelt trænede med de unge og nye sejlere.

Polyteknisk slugte træningen
Inden VM havde Svend Jakobsen bestået sin studentereksamen og begyndte efter sommerferien på sit studie som kemiingeniør på Polyteknisk Læreanstalt, og dermed sejlede OK-karrieren ind i flovt vejr.

”Det var heltidsarbejde seks dage om året. Jeg fortsatte med at sejle, men havde ikke tid til at træne. Poul Richard Høj Jensen vandt DM i 1963, og da jeg skulle forsvare mit VM i Roskilde i 1964, væltede jeg i en sejlads. Det blev i stedet min læremester og træningspartner Henning Schachtschabel, der vandt. Jeg blev en af dem, der var med oppe i toppen, indtil jeg stoppede med kapsejlads i 1970. Jeg havde mødt min hustru Inger i 1968 og havde travlt med mit nye arbejde i Grindsted,” fortæller Svend Jakobsen.

”Jeg kunne dog ikke undvære at sejle, så vi købte et råt Tequila kvartton skrog, som min gode ven fra OK-klassen, Poul Oddersborg apterede for os. Vi sejlede med den fra Svendborg og sejlede mest tursejlads, men det blev også til lidt distancesejlads som f.eks. Fyn Rundt. Da vi senere flyttede til Grenå, sejlede jeg Piratjolle med mine sønner og døtre omkring 1984-1986 uden nogle nævneværdige resultater, men det var skægt, fordi jeg sejlede med mine seks børn, og fordi vi var op til 80 joller til stævnerne. Jeg vænnede mig dog aldrig til at sejle med spiler i hårdt vejr,” erkender Svend Jakobsen.

Vandt DM med sine børn
”Efter en pause med kapsejlads, hvor vi havde en Dehler 34 til tursejlads, så fik jeg lyst til at prøve at sejle Juniorbåd igen og købte en KDY 15 m2, som jeg mest sejlede med skiftende besætninger af mine børn. Vi var 12-15 både til stævnerne og var 10 ret aktive både. Vi vandt 4-5 DM-sølvmedaljer og vandt DM i 1999 og 2001. Det var hyggeligt i starten, men så blev der uro og skænderier i klassen omkring målereglerne, og så solgte jeg Juniorbåden,” fortæller Svend Jakobsen.

Familien flyttede til København og Svend Jakobsen faldt for den smukke, klassiske og hurtige Mäler 30 ”Trio”, som han sejlede kapsejlads med i 2010’erne sammen med en nogenlunde fast besætning. De vandt sædvanligvis deres klasse ved det uofficielle DM for klassiske træbåde ved Dansk Forening for Ældre Lystfartøjers sommerstævne og deltog i andre stævner for træbåde som f.eks. Svendborg Classic Regatta.

Her er Svend Jakobsen og hans mandskab savnet, fordi de altid var muntre sejlere, der var med til at gøre stævnerne ekstra festlige.