Prægede sejlsporten i to årtier

Klubbens egen entypebåd
I klubbens første årti blev der afholdt 32 søndagskapsejladser, men der opstod gennem årtiet en frustration over, at bådene i klubben var så forskellige i størrelse og fart, at kapsejladserne ikke var særlig spændende for tilskuere og de mere ambitiøse sejlere, fordi der kun sjældent var close race, luffematcher eller tætte mærkerundinger.

Derfor opstod tanken om, at klubben skulle have sin egen entypebåd, der var tilpasset farvandet. Et udvalg tegnede en lille tomands kølbåd og i efteråret blev tegninger godkendt af sejlerne, og man begyndte at bygge de to første både.

Den nye bådtype blev kaldt Rylerne og havde så stor succes i 1930, at der blev bygget yderligere seks både til 1931-sæsonen. Rylerne var rimelig fladbundede og mindede mest af alt om en større Snipe-jolle med køl eller de senere fynske Liljebåde fra Odense.

Allerede dengang var Hvidovre Sejlklub en initiativrig klub, der med Rylerne skrev sig ind i en eksklusiv lille gruppe af sejlklubber verden over med egen entype kapsejladsbåd.

Det tog over 30 år at få en havn
I 1933 var der andre bådejere, der dannede den konkurrerende klub ”Suset”. Efter 2. verdenskrig var de to klubber dog på så god fod, at de fusionerede i 1946 til Hvidovre Sejlklub Suset. Nok mest for at stå samlet overfor sognerådet i kampen om at få en rigtig havn i Hvidovre. Velviljen var stor i sognerådet, og ved dåben af klubbens nyeste og største sejlbåd, spidsgatteren ”Fant”, gav sognerådsformand Toft-Sørensen håndslag på, at sognerådet ville bygge en havn til de efterhånden mange både, der lå for svaj.

Der gik dog flere år, før arbejdet med at bygge havnen gik i gang, og mens havnen begyndte at tage form, så blev Hvidovre Sejlklub Suset for alvor kendt landet og verden over. På det tidspunkt havde klubben allerede en flåde af Pirat-joller med topsejlere i klassen som f.eks. brødrene Vagn og Alf Pehrsson. Førstnævnte vandt DM i Pirat-jolle som Hvidovre-sejler. Dengang var Pirat-jollen suverænt Danmarks største jolleklasse.

I vinteren 1952/53 var der sejlerforældre i Sejlklubben Snekken Vordingborg, der byggede seks små enmandsjoller, der var tegnet af amerikanske Clark Mills. Det var de første optimistjoller i Danmark.

Selvbyggerprojekt vakte opsigt
Den daværende mangeårige formand for Hvidovre Sejlklub Suset, viceskoleinspektør P.G. Hansen, så store muligheder med den nye lille jolle og satte straks et selvbyggerprojekt i gang på loftet på Strandmarksskolen. På dette første hold byggede store skoleelever og sejlerfædre 20 joller hen over vinteren 1953/54.

P.G., som de fleste i sejlsporten kender ham som, så, at det var en perfekt og tryg jolle til at lære børn og unge at sejle og være selvstændige. Han så også jollen som et middel til at lokke børn og unge væk fra at ”hænge på gadehjørnerne” med en sjov og aktiv beskæftigelse. Disse tanker fik modstandere af optimistjollen til at kalde P.G. for ”socialsejleren fra Hvidovre”.

Byggeriet af de 20 optimistjoller vagte stor opmærksomhed i pressen og fulgte P.G.’s arbejde for at udbrede jollen til først Danmark og senere resten af verden med et væld af artikler om jollen, der således blev udbredt via Hvidovre Sejlklub Suset.

De første uofficielle danmarksmesterskaber i optimistjolle var baseret på udtagelser gennem skolerne og hed Politikens Landsskolekapsejlads. Den første landsskole-kapsejlads blev afholdt i 1957 i Hvidovre, hvor 12-årige Ib Ussing Andersen vandt.

To år senere vandt Ib Ussing Andersen DM i Snipe som gast hos selveste Paul Elvstrøm. Paul Elvstrøm var alle unge jollesejleres idol, og Ib Ussing Andersen kendte Paul Elvstrøm gennem sin far S.A. Andersen, der var en meget entusiastisk Pirat-jollesejler, der også prøvede at indføje den spændende Hornet-jolle i Danmark. Han var på det tidspunkt næstformand i Hvidovre Sejlklub Suset.

P.G. satte som Hvidovre-sejler også sit præg på den organisatoriske side af sejlsporten, først med at søsætte Optimist-organisationen DSO, derefter som en af en lille håndfuld klubber og klubformænd, der demokratiserede dansk sejlsport, så den nuværende Dansk Sejlunion fik den nationale myndighed. Det var dengang Dansk Sejlunion blev organiseret i praktiske kredse efter modellen fra DSO.

Senere sad P.G. i flere perioder i sejlunionens hovedbestyrelse, hvor han især oprettede unionens uddannelser. Han blev hædret med æresbevis fra Dansk Sejlunion og Dansk Idrætsforbund.

Frugtbart sejlermiljø
Da Knud Olsens mesterværk OK-jollen kom på vandet i Vordingborg i 1956, var havnen i Hvidovre knap færdig, men også her var klubben med på den nyeste trend, da S.A. Andersen straks købte en OK-jolle til Hvidovre.

Ib Ussing Andersen og hans sejlervenner, som f.eks. Frank Høj Jensen og Poul Richard Høj Jensen blev straks grebet af den nye jolle, hvor de i løbet af 60’erne blev blandt de dominerende i klassen. De skabte sammen med andre sejlervenner et blomstrende sejlermiljø, hvor de hjalp hinanden med at blive bedre og ikke mindst hjalp de nye OK-sejlere med at blive gode i jollen. På et tidspunkt var der tæt på 50 OK-joller i Hvidovre. Ib Ussing og Poul Richard Høj Jensen begyndte også selv at sy deres egne sejl. Det skete nede i kælderen på Strandbovej hos Ove Jensen, Centrum Sejl. Dengang anede de ikke, at de senere ville stå i spidsen for Elvstrøm Sails, Fogh Sails, Høj Jensen Sails, Diamond Sails og North Sails.

Ib Ussing Andersen sejlede også Finnjolle i 1967, hvor Paul Elvstrøm kørte sin Finnjolle til Hvidovre for at træne op til For-OL i Acapulco med Ib Ussing Andersen, der senere på året tog en pause fra sin egen sejlerkarriere for i 1967/68 at være træner for de mexicanske OL-sejlere. Det var på anbefaling fra Paul Elvstrøm. Klubben har også dygtige kølbådssejlere, hvor Keld Christensen i 1980 vandt DM i BB 10 meter, og i 2021 vandt Ulrik Larsen og hans mandskab sølv ved DM i BB 10 meter, kun et point fra podiets øverste trin.

Charlotte og Arvid Andersen har vundet seks danmarksmesterskaber og et par sølvmedaljer i IF-båd.

Fostrede OL- & verdensmestre
Ib Ussing Andersen blev derefter i 1971/72 olympisk træner for de spanske OL-sejlere og vandt i 1973 VM i Soling for Hvidovre sammen med Hans Winther og Jørgen Lindhardtsen.

I 60’erne og 70’erne var Hvidovre Sejlklub Suset, qua det gode sejler- og træningsmiljø, et kraftcenter for OK-jollerne, hvor der kom sejlere til fra mange andre klubber, som f.eks. den stadigt aktive Jørgen Lindhardtsen. Samtidig kom der også Finn-joller og 505-
joller på jollepladsen i Hvidovre, og i 70’erne var Hvidovre Sejlklub Suset det største jollecenter på Sjælland, og klubben var tidligt i 70’erne vokset til landets tiende største sejlklub med over 1.000 medlemmer.

En overgang havde klubben f.eks. det største felt af 505-joller og sidst i 70’erne foregik OL-træningen i Finn-jolle i Hvidovre. Da OK-feltet blev mindre i Hvidovre omkring 1980, så kom der til gengæld et stort felt af Europe-joller i fem til seks år. Det tabte desværre pusten, mens f.eks. Jørgen Lindhardtsen var med til stadig at holde liv i et OK-felt, der de næste årtier pulserede i størrelsen og helt forsvandt i 2016, da han forlod klubben.

Jørgen Lindhardtsen selv var tæt på at vinde VM i OK-jolle i 1973, men blev overhalet af klubkammeraten Torben Andrup, der tog Hvidovres første VM-medalje i klassen. Jørgen Lindhardtsen vandt dog VM få år senere i 1977. Tidligere havde Ib Ussing Andersen vundet sølv ved VM. Poul Richard Høj Jensen opnåede heller ikke at vinde et VM i OK-jolle, men vandt til gengæld to olympiske guldmedaljer i Soling. Dog ikke som Hvidovre-sejler.

En hjælpsom klub
De første mange år med bådene for svaj i Kalveboderne gav klubbens bådejere og medlemmer store udfordringer, hvor man var afhængig af at hjælpe hinanden. Det er en hjælpsomhed, der stadig trives i klubben, nu hvor bådene bliver søsat og taget på land med kranvogn.

Helt fra starten har bådene været en skøn blanding af sejl- og motorbåde, hvor vægten af bådtyperne i dag hælder mere til motorbådssiden. I de gyldne årtier med jollesejlads og mange kapsejladser og DM-stævner, var der et bemærkelsesværdigt samarbejde med motorbådssejlerne, der stillede villigt op med dommerbåde og følgebåde. Det gjorde Hvidovre Sejlklub Suset til en rigtig sammentømret sejlklub.

Allerede få år efter stiftelsen oprettede klubben juniorafdeling og sejlerskole med øvelsesbåd. Sejlskolen råder i dag over tre H-både og har venteliste. I dag er det bemærkelsesværdigt, at i en sejlklub og havn med mindre end 200 bådpladser, så er det lykkedes at holde liv i en ugentlig aftenkapsejlads for kølbåde med op til 20 både på banen. Aftenkapsejladserne er i samarbejde med naboklubben Sejlforeningen Enighed, men hovedparten af deltagerne er fra Hvidovre, heraf op til seks H-både. I øjeblikket arbejder klubben at købe en eller flere J/70ere.