fbpx
TEKST HENRIK HANSEN FOTO STIG EKBLOM, MARIANNE JØRGENSEN M.FL. # 583

SEJLEREN OG BÅDEN: Portræt af Stig Ekblom

Musik i sejlene

Stig Ekblom, Roskilde, har sejlet fra barnsben og har de seneste 34 år sejlet i sin elskede Nordisk Krydser ”Can III”, som han ofte sejler alene med. Musikken er også vigtig, så han har altid sin harmonika med om bord og giver gerne et nummer til søs. Bådmagasinet har haft en snak med Stig Ekblom om hans eventyrlige sejlerliv.


Stig Ekblom, Roskilde, er en super-aktiv sejler og har gennem 34 år været i næsten hver en krog af de danske farvande og den svenske skærgård med sin 91-årige Nordisk Krydser ”Can III”. Ofte alene og ofte med overnatning for anker. Altid for sejl, for der er ikke motor i den kønne slanke båd.

”Jeg kan sejle ”Can III” med to fingre på rorpinden i blæsevejr, fordi båden er så godt afbalanceret og er ufattelig kursstabil. Det er også en fordel at den aldrig banker pæle med sin skarpe stævn. Til gengæld er den våd at sejle i hårdt vejr med sit lave fribord, men vandet slår kun ind over cockpittet nede i det læ hjørne ved kahytten,” fortæller Stig Ekblom med et stort smil.

”Jeg fik smag for at sejle singlehanded, allerede da jeg havde Pirat-jolle, men sejlede i første omgang ikke alene, da jeg fik Folkebåd. På en sommertur med min søn i folkebåden måtte jeg tage ham hjem med toget fra Smygehuk på den svenske sydkyst. Så måtte jeg sejle ”Can III” hjem alene i hårdt vejr med 12-14 m/sek. Det gik fik fint og siden har den vindstyrke været godt transport-vejr for mig,” fortæller Stig Ekblom.

”På en foran-for-tværs i frisk vind, hvor ”Can III” får lang vandlinje, der sejler jeg hurtigt og jeg sejlede engang i Kattegat fra en BB 10 meter, der var på vej hjem fra DM.

Det var blæsevejr, så jeg sejlede med genua og rebet storsejl, mens han sejlede med fok,” husker Stig Ekblom, der godt kan lide at sejle hurtigt og sejle kapsejlads, men samtidig går mere op i selve sejladsen end resultatet.

Nordisk Krydser har et højt elegant sejlplan. ”Can III” deltager her i DFÆLs kapsejlads i Sundby i 2010.

Musik på vandet
Hvis man en dag pludselig hører harmonika-musik, enten ude til søs en dag med roligt vejr, eller i havn, så er det måske Stig Ekblom der spiller. Han har altid harmonikaen med i ”Can III”, og spiller altid ved festen, når han er til Dansk Forening for Ældre Lystfartøjers sommerstævner eller f.eks. sejler den nye Øresund På Langs. Stig Ekblom er desuden en hyggelig og snaksalig sejler, der altid er med til at holde humøret højt, når man møder ham i havnen, for anker eller til en sejlerfest.

”Singlehand sejlads er en betingelse, når familien ikke kan sejle med. Det har den fordel, at jeg så kan sejle 10-12 timer i træk eller mere, mens det normalt kun bliver til 4-6 timers sejlads, når familien er med,” fortæller Stig Ekblom.

”Jeg er stor anker-entusiast. Det er hyggeligt og så har man ikke omkostninger til de dyre havnepladser. Jeg provianterer, så jeg kan klare mig for anker i dage- eller ugevis.

Der findes så mange skønne ankerpladser og ”Can III” stikker kun 1,48 meter, så jeg kan komme tæt under land de fleste steder,” fortæller Stig Ekblom, der også normalt ankrer i skærgården, der er hans favoritfarvand til sommerture.

Når man ligger på en ankerplads med familien ombord, så er man meget sig selv, men når man er alene, får man til gengæld mange gode samtaler med andre singlehand-sejlere,” fortæller Stig Ekblom, der ofte har taget på weekendtur til f.eks. Hallands Väderö, der var en mere overkommelig distance, dengang båden lå i Kastrup end nu hvor han sejler fra Roskilde. Med familien eller alene.

”Jeg er specialist i at anløbe havne, også naturhavnen Kappelhamn på Hallands Väderö, i mørke,” griner Stig Ekblom, og fortsætter: ”Jeg kan i det hele taget godt lide, at sejle om natten, dog ikke i skærgården.”

Her spiller Stig Ekblom for sejlerne i Bøgeskoven i 2009.

Med flagstang og hjemmesyet sejl
Stig Ekblom voksede op i Kastrup, og fik paradoksalt sin kærlighed til at sejle for sejl, da han som dreng ofte var med sin morfar ude at røgte garn i hans motoriserede fiskerjolle, der lå i den oprindelige fiskerihavn i Kastrup.

”Det var en oplevelse, at se Optimist-jollerne sejle, når vi passerede dem på vej tilbage til havnen. Flere gange hjalp vi bordfyldte Optimistjoller i havn, når de var væltet i blæsevejr,” husker Stig Ekblom, der også har mange gode minder fra familieture til Saltholm i morfars båd.

”Min helt store oplevelse var dog, da jeg som seks årig var ude at sejle med min morfar og min onkel ”Bubber” i fiskerbåden. Pludselig rejste morfar en ”flagstang” i jollen og satte et sejl, som min mormor havde syet. Da gik der et sus igennem mig. Det var et mirakel for mig, bare at sejle afsted uden motor. Efter den dag kiggede jeg efter alle både med sejl. Jeg var dybt fascineret,” fortæller Stig Ekblom om den dag, hvor han blev grebet af at sejle med sejl.

Stig Ekbloms far var vognmand, men han solgte også Avon gummibåde og små japanske påhængsmotorer. En dag fik han en Avonet sejljolle hjem. Den var støbt i presset Flamingo skumplast med agterspejl og dørk af krydsfiner og var superlet.

”Min lillebror og jeg lærte at sejle med Avonetten, som vi havde mange timers fornøjelse med. Vi lærte hurtigt at sejle fra Optimistjollerne med jollen. Den var ca. tre meter lang og var virkelig grim. Vi prøvede at male den, men malingen skallede bare af, og det blev den ikke kønnere af. Den var overraskende robust og holdt i 55 år, indtil den blev kørt i stykker ved et uheld,” fortæller Stig Ekblom.

”En dag jeg som 13-14-årig teenager gik tur på den gamle Kastrup Havn, Broforeningen, lå der som sædvanlig skattechefens flotte 6-meter og skinnede i blank mahogni, men nu lå der også en Nordisk Krydser ”Briand VII”, som Aksel Olsen, Tårbæk, havde solgt til Kastrup, og som Søspejderne holdt vedlige. Den faldt jeg for og gik i lang tid og savlede over. Jeg svor, at sådan en båd ville jeg have, når jeg blev stor” fortæller Stig Ekblom om sit første møde med en Nordisk Krydser.

Stig Ekblom måtte dog tage til takke med at sætte sejl i mere økonomisk overkommelige rammer. Han begyndte at spare sammen til en Piratjolle, for dengang var der mange aktive Piratsejlere i Kastrup. Endelig i 1971, da Stig Ekblom gik i gymnasiet, købte han så en Piratjolle i flot mahogni.

Piratjollen sejlede han lidt kapsejlads med, men sejlede mest på tur med venner eller alene. Han sejlede også kapsejlads med sin daværende svigerfar i Commander 31. Da han senere blev skilt, sejlede han mest Piratjolle, både alene og med ny kæreste og tre børn.

”Det er i en jolle, man lærer bedst at sejle, og der man har den ultimative frihed. Man får aldrig den samme kropslige sanselighed i en kølbåd som i en jolle,” mener Stig Ekblom, der i stedet for den attråede Nordiske Krydser købte en Folkebåd i lærk på eg, da han gerne ville have en familieegnet båd til længere ture end Piratjollen. I 1981 kostede en Nordisk Krydser over 200.000 kr., og det var uoverkommeligt for Stig dengang.

Stig Ekblom har utrolig mange spændende oplevelser i sit sejlerliv, som f.eks. dengang han sejlede med Finn Ejnar Madsen og Svend Erik Sokkelund, Sundby, til Færøerne i en motorfri træbåd, der mindede om en Great Dane, og han har sejlet kapsejlads med venner i bl.a. Feeling 870, Albin Alpha og Cayenne 42.

Idyllisk solnedgang ved Tjørn i 2017.

NORDISK KRYDSER
I dag er Nordisk Krydser en af de hurtigste og mest elegante klassiske både i danske farvande, og var indtil op i 60erne en af Danmarks mest aktive klasser. Ideen om Nordisk Krydser opstod i 1929 fordi kredse af danske sejlere og sejlere på den svenske vestkyst, hver for sig ønskede en økonomisk overkommelig og tur-egnet klassebåd med en fornuftig kahyt.

Den nye båd skulle ligge et sted imellem datidens populære finske Nordisk 22 m2 og 6-meteren. Efter svensk ønske, så skulle den samtidig egne sig bedre til at sejle på Kattegat end skærgårdskrydserne. Danske kapsejlere tog kontakt med de ligesindede svenske sejlere og henvendte sig i samlet flok til de svenske konstruktører Gustav Estlander og Bertil Bothén, og bad dem om ridse mulighederne op for at skabe en 30 m2-klasse.

De 30 m2 var storsejlets areal uden kappe og 85 % af fokkens reelle areal, så krydsstellet ville reelt blive noget større. Båden skulle have jernkøl, for at holde prisen nede, samt mange scantlings og stramme klasseregler, så bådene fik en rimelig ensartethed med især styrke, kvalitet og fartegenskaber.
De to konstruktører kom med et forslag med arbejdstitlen 30 m2 Gøteborg-båd, med et udkast til klasseregler, hvor det ville koste omkring det halve af prisen for en 6-meter at bygge båden. Dette forslag mødte dog voldsom kritik i både svenske og danske sejlerkredse, men nok mest fra sejlere i etablerede klasser. 1155
Klassereglerne blev modificeret som følge af kritikken og i starten af 1930 blev den nye båd præsenteret i bladet Sejlsport, og de første tre danske både blev bygget af Frans Mello i Hamborg. Kun D3 ”Joana” eksisterer i dag og er ejet af Marie og Ove Juhl, Stege. Hun er to gange hædret af Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer for god bevaring. Alle tre første danske både var tegnet af Gustav Estlander.

Helt op til efter Anden Verdenskrig var Nordisk Krydser også kendt som 5½-meter, ikke at forveksle med den internationale 5.5-meter. I slutningen af 1931 havde stormen om den nye klasse lagt sig og både Göteborgs Kungliga Segel Sällskap og Kongelig Dansk Yachtklub anerkendte klassen, der også blev godkendt på Sejlerdagen primo 1932.

I 1934 udsatte direktør I.C. Hempel en vandrepokal som anerkendelse af den nye klasse. Den kunne vindes ved den årlige Øresundsugen og blev vundet til ejendom, når man vandt den for tredje gang. Den gjorde den berømte Axel Holm, der to gange vandt pokalen til ejendom i årene 1946-56 med NK D20 ”Maj-Britt”, men hver gang udsatte han selv en ny pokal.

Især efter krigen var der god gang i NK-klassen med 15-20 både til start i kapsejladser op gennem 50erne. De sidste NKer blev bygget i 1962, hvor der var bygget 47 danske både og 65 svenske. I 1984 deltog fire NKer i Sjælland Rundt. Det sidste større stævne for Nordisk Krydser var i Dybvig på Fejø, hvor der deltog otte både. Den nordiske Krydser slog aldrig rigtig an i Norge og Finland.

I 1978 tegnede konstruktøren Knud Olsen, Bandholm, en moderne Nordisk Krydser efter klassereglerne, hvor han f.eks. med fik reduceret den våde overflade. Den ville sandsynligvis give de dengang moderne 10-meter typer hård konkurrence, men den blev desværre aldrig bygget.

Den nye konstruktion blev samme år præsenteret i Bådnyt.


Drømmebåden blev overkommelig
I kølvandet på kartoffelkuren fra efteråret 1986 og en økonomisk krise i Sverige med en voldsom devaluering af den svenske krone, så faldt bunden ud af bådmarkedet i Danmark. Priserne på brugte både faldt helt vildt og var i bund i sommeren 1988, da Stig Ekblom kom hjem fra sommertur i skærgården med Folkebåden.

”Jeg var lige kommet hjem, da jeg så en lille annonce i Politiken for en Nordisk Krydser, der var til salg i Helsingør for blot 75.000 kr. Jeg og en kammerat tog op og kiggede på den, og det viste sig, at den var velholdt og var et søsterskib til ”Briand VII”, som jeg havde været betaget af allerede som teenager i Kastrup. Jeg slog til med det samme og købte båden, der på det tidspunkt hed ”Afrodite”, og det har jeg ikke på noget tidspunkt fortrudt,” fortæller en begejstret Stig Ekblom.

Heldigvis er Stig Ekblom glad for at renovere og vedligeholde træbåde, og ”Can III” er så grundigt vedligeholdt og repareret gennem 34 år, at han ikke har flere store projekter tilbage på den. Allerede i 1989 skrabede han båden helt i bund og gav den Owatrol.


"CAN III"
De to søsterskibe “Can III”, D4, og ”Briand VII” er tegnet af den dansk-svenske bådkonstruktør Knud E. Reimers og blev bygget side om side i 1931 hos Abrahamssson & Son i Gøteborg.

Båden hed oprindelig ”Queenie”, mens det var den kendte Tårbæk-sejler Christian Nielsen, der døbte den ”Can III”, da han købte båden i 1945. Han havde båden i 17 år og vandt så ofte med ”Can III”, at han fik tilnavnet ”Krydseradmiralen”.

Begge søsterskibene blev bygget i Honduras-mahogni, med, fire spanter af stål og svøb af asketræ. Stig Ekblom er ”Can III”s syvende ejer og båden hed ”Afrodite”, da han køber båden, men hun har også heddet ”Jasda” i næsten syv år. ”Briand VII” gik desværre efterhånden til og blev hugget op omkring 2010.

Stig Ekblom havde ”Can III” liggende i Kastrup indtil 1994, hvor han og Marianne flyttede til Roskilde. De har tilsammen fire børn.

Sejlplanstegning til ”Can III”.

600 liter i timen i hård blæst
Den mest gennemgribende renovering var, da han i år 2000 udskiftede bådens rustne og tærede stålspanter med nye spanter i lamineret træ.

”De første 12 år var ”Can III” meget utæt. Og vandet væltede ind i blæsevejr. Når det rigtig blæste, så kunne vi pumpe 600 liter vand i timen. Det hjalp utroligt meget med de nye spanter, og så har jeg hen ad vejen lavet reparationen på skroget, så båden er tæt i dag,” fortæller Stig Ekblom, der aldrig har haft en bådebygger på ”Can III”.

I den kommende sæson vil Stig Ekblom sejle til Lofoten. Det er en lang tur, så han forventer at være afsted et halvt år fra midten af maj til midten af oktober. I den anledning har han investeret i en lille elpåhængsmotor, ”Can III”s første motor. Familien kommer og sejler med på nogle strækninger, men på mange stræk vil han sejle alene. 


Specifikationer Nordisk Krydser ”Can III”
Længde 10,71 m Længde, vandlinje 7,40 m Bredde 2,10 m 
Dybgang 1,48 m Deplacement ca. 3.100 kg Kølvægt 1.800 kg  Kølprocent ca. 54,8 Storsejl 26,5 m2 Fok 12,0 m2 Genua 17 m2
Spiler 50 m2 NNL-mål 6,0* Konstruktionsår 1931
Design Knud H. Reimers, Danmark/Sverige 
Værft Abrahamssson & Son, Göteborg.

*NNL står for Ny Nordisk Længde, der er en videreudvikling af den gamle NL-regel og benyttes til respitberegning ved kapsejladser for klassiske træbåde. 

 Hvis man vil vide mere om Stig Ekblom og Nordisk Krydser, så har han en fin hjemmeside på https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom. 


Stig Ekblom sætter sejl på vej ud af Svanemøllen, på vej alene hjem efter DFÆLs stævne i 2012.

Båd 583

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.