Musik i sejlene

Musik på vandet
Hvis man en dag pludselig hører harmonika-musik, enten ude til søs en dag med roligt vejr, eller i havn, så er det måske Stig Ekblom der spiller. Han har altid harmonikaen med i ”Can III”, og spiller altid ved festen, når han er til Dansk Forening for Ældre Lystfartøjers sommerstævner eller f.eks. sejler den nye Øresund På Langs. Stig Ekblom er desuden en hyggelig og snaksalig sejler, der altid er med til at holde humøret højt, når man møder ham i havnen, for anker eller til en sejlerfest.

”Singlehand sejlads er en betingelse, når familien ikke kan sejle med. Det har den fordel, at jeg så kan sejle 10-12 timer i træk eller mere, mens det normalt kun bliver til 4-6 timers sejlads, når familien er med,” fortæller Stig Ekblom.

”Jeg er stor anker-entusiast. Det er hyggeligt og så har man ikke omkostninger til de dyre havnepladser. Jeg provianterer, så jeg kan klare mig for anker i dage- eller ugevis.

Der findes så mange skønne ankerpladser og ”Can III” stikker kun 1,48 meter, så jeg kan komme tæt under land de fleste steder,” fortæller Stig Ekblom, der også normalt ankrer i skærgården, der er hans favoritfarvand til sommerture.

Når man ligger på en ankerplads med familien ombord, så er man meget sig selv, men når man er alene, får man til gengæld mange gode samtaler med andre singlehand-sejlere,” fortæller Stig Ekblom, der ofte har taget på weekendtur til f.eks. Hallands Väderö, der var en mere overkommelig distance, dengang båden lå i Kastrup end nu hvor han sejler fra Roskilde. Med familien eller alene.

”Jeg er specialist i at anløbe havne, også naturhavnen Kappelhamn på Hallands Väderö, i mørke,” griner Stig Ekblom, og fortsætter: ”Jeg kan i det hele taget godt lide, at sejle om natten, dog ikke i skærgården.”

Med flagstang og hjemmesyet sejl
Stig Ekblom voksede op i Kastrup, og fik paradoksalt sin kærlighed til at sejle for sejl, da han som dreng ofte var med sin morfar ude at røgte garn i hans motoriserede fiskerjolle, der lå i den oprindelige fiskerihavn i Kastrup.

”Det var en oplevelse, at se Optimist-jollerne sejle, når vi passerede dem på vej tilbage til havnen. Flere gange hjalp vi bordfyldte Optimistjoller i havn, når de var væltet i blæsevejr,” husker Stig Ekblom, der også har mange gode minder fra familieture til Saltholm i morfars båd.

”Min helt store oplevelse var dog, da jeg som seks årig var ude at sejle med min morfar og min onkel ”Bubber” i fiskerbåden. Pludselig rejste morfar en ”flagstang” i jollen og satte et sejl, som min mormor havde syet. Da gik der et sus igennem mig. Det var et mirakel for mig, bare at sejle afsted uden motor. Efter den dag kiggede jeg efter alle både med sejl. Jeg var dybt fascineret,” fortæller Stig Ekblom om den dag, hvor han blev grebet af at sejle med sejl.

Stig Ekbloms far var vognmand, men han solgte også Avon gummibåde og små japanske påhængsmotorer. En dag fik han en Avonet sejljolle hjem. Den var støbt i presset Flamingo skumplast med agterspejl og dørk af krydsfiner og var superlet.

”Min lillebror og jeg lærte at sejle med Avonetten, som vi havde mange timers fornøjelse med. Vi lærte hurtigt at sejle fra Optimistjollerne med jollen. Den var ca. tre meter lang og var virkelig grim. Vi prøvede at male den, men malingen skallede bare af, og det blev den ikke kønnere af. Den var overraskende robust og holdt i 55 år, indtil den blev kørt i stykker ved et uheld,” fortæller Stig Ekblom.

”En dag jeg som 13-14-årig teenager gik tur på den gamle Kastrup Havn, Broforeningen, lå der som sædvanlig skattechefens flotte 6-meter og skinnede i blank mahogni, men nu lå der også en Nordisk Krydser ”Briand VII”, som Aksel Olsen, Tårbæk, havde solgt til Kastrup, og som Søspejderne holdt vedlige. Den faldt jeg for og gik i lang tid og savlede over. Jeg svor, at sådan en båd ville jeg have, når jeg blev stor” fortæller Stig Ekblom om sit første møde med en Nordisk Krydser.

Stig Ekblom måtte dog tage til takke med at sætte sejl i mere økonomisk overkommelige rammer. Han begyndte at spare sammen til en Piratjolle, for dengang var der mange aktive Piratsejlere i Kastrup. Endelig i 1971, da Stig Ekblom gik i gymnasiet, købte han så en Piratjolle i flot mahogni.

Piratjollen sejlede han lidt kapsejlads med, men sejlede mest på tur med venner eller alene. Han sejlede også kapsejlads med sin daværende svigerfar i Commander 31. Da han senere blev skilt, sejlede han mest Piratjolle, både alene og med ny kæreste og tre børn.

”Det er i en jolle, man lærer bedst at sejle, og der man har den ultimative frihed. Man får aldrig den samme kropslige sanselighed i en kølbåd som i en jolle,” mener Stig Ekblom, der i stedet for den attråede Nordiske Krydser købte en Folkebåd i lærk på eg, da han gerne ville have en familieegnet båd til længere ture end Piratjollen. I 1981 kostede en Nordisk Krydser over 200.000 kr., og det var uoverkommeligt for Stig dengang.

Stig Ekblom har utrolig mange spændende oplevelser i sit sejlerliv, som f.eks. dengang han sejlede med Finn Ejnar Madsen og Svend Erik Sokkelund, Sundby, til Færøerne i en motorfri træbåd, der mindede om en Great Dane, og han har sejlet kapsejlads med venner i bl.a. Feeling 870, Albin Alpha og Cayenne 42.

Drømmebåden blev overkommelig
I kølvandet på kartoffelkuren fra efteråret 1986 og en økonomisk krise i Sverige med en voldsom devaluering af den svenske krone, så faldt bunden ud af bådmarkedet i Danmark. Priserne på brugte både faldt helt vildt og var i bund i sommeren 1988, da Stig Ekblom kom hjem fra sommertur i skærgården med Folkebåden.

”Jeg var lige kommet hjem, da jeg så en lille annonce i Politiken for en Nordisk Krydser, der var til salg i Helsingør for blot 75.000 kr. Jeg og en kammerat tog op og kiggede på den, og det viste sig, at den var velholdt og var et søsterskib til ”Briand VII”, som jeg havde været betaget af allerede som teenager i Kastrup. Jeg slog til med det samme og købte båden, der på det tidspunkt hed ”Afrodite”, og det har jeg ikke på noget tidspunkt fortrudt,” fortæller en begejstret Stig Ekblom.

Heldigvis er Stig Ekblom glad for at renovere og vedligeholde træbåde, og ”Can III” er så grundigt vedligeholdt og repareret gennem 34 år, at han ikke har flere store projekter tilbage på den. Allerede i 1989 skrabede han båden helt i bund og gav den Owatrol.

600 liter i timen i hård blæst
Den mest gennemgribende renovering var, da han i år 2000 udskiftede bådens rustne og tærede stålspanter med nye spanter i lamineret træ.

”De første 12 år var ”Can III” meget utæt. Og vandet væltede ind i blæsevejr. Når det rigtig blæste, så kunne vi pumpe 600 liter vand i timen. Det hjalp utroligt meget med de nye spanter, og så har jeg hen ad vejen lavet reparationen på skroget, så båden er tæt i dag,” fortæller Stig Ekblom, der aldrig har haft en bådebygger på ”Can III”.

I den kommende sæson vil Stig Ekblom sejle til Lofoten. Det er en lang tur, så han forventer at være afsted et halvt år fra midten af maj til midten af oktober. I den anledning har han investeret i en lille elpåhængsmotor, ”Can III”s første motor. Familien kommer og sejler med på nogle strækninger, men på mange stræk vil han sejle alene.