fbpx
images/PLUS/Artikel/565/Digital_soekort/Digitale_seakort.jpg

Tekst Peter Brinch

Kend dit grej

Digitale søkort

Den nye verden af digitale hjælpemidler ved navigation til søs er fantastisk, eller er den? Det er en snak og en debat som opstår overalt i sejlklubber, på kajen og i internetforums. De analoge navigationsmidler er ikke altid længere nok for en sikker sejlads, behovet for at kombinere dem med digitale hjælpemidler bliver oftere og oftere nødvendigt. Det i sig selv er ikke et problem, problemerne opstår når de digitale data er af divergerende kvalitet.


Da min morfar Sejr Brinch, i mere end 30 år, blandt andet var kaptajn på redningsskibet Nordsøen i Esbjerg ved den jyske vestkyst vidste han, at de søkort som var om bord, gav ham de mest pålidelige informationer over Nordsøen han kunne få. Han vidste at han sejlede efter de officielle kortdata, præcis som de andre på søen. Det gjaldt ligeledes for Troels Kløvedal da han i 1974 sejlede ud på sin første jordomsejling. De fysiske søkort var de data som fandtes. I dag hvor jeg blandt andre selv sejler i Øresund, Nordsøen, Skagerrak, Atlanten eller for den sags skyld Middelhavet, ja så er sagen en ganske anden. De fysiske søkort er langt fra der mange af os fritidssejlere henter vores informationer. Vi henter dem i digitale kopier, og navigerer ud fra den tro, at det vi nu ser på en skærm, selvfølgelig er lig med virkeligheden, og har vi bare opdateret vores elektroniske søkort, så er der intet at være nervøs for.

Det kan da ikke passe, at jeg går på grund når min plotter fortæller mig at her skal være 1,9 meter vand. Jeg så ikke noget sømærke. Jeg holdt udkig, men der var intet, problemet går også den anden vej når sømærker bliver digitaliserede. Samtidigt som vi altid har svoret at godt sømandskab er at holde udkig, samtidigt bliver det at holde udkig er noget helt andet. Vi skal kigge ud ad vinduet, men også fokusere mere og mere på en skærm.


Et klassisk eksempel på at forskellige kort viser forskellige data. Bådens GPS-position er den samme på alle tre billeder, men på det nederste er kystlinjen ikke koordinatsat korrekt. Alle tre kort er kortudbydernes seneste opdateringer.

Hvor ligger hvad
Vi ser i den fantastiske tv-udsendelse ”Kurs mod nord” med familien Beha Erichsen, at de er meget imponeret over hvor tæt de kan sejle på kysten med den nye teknologi. Jeg betvivler at de havde været ligeså imponeret hvis de havde sejlet en mørk nat på Menorcas kyst i Middelhavet. Her viser det digitale søkort nemlig en kystlinje 150 meter forkert. Menorca er ikke en ø man sådan lige flytter, som f.eks. en sandrevle i Kattegat. Menorca har ligget på samme position i tusinder af år. Problemet er at overgangen fra det analoge til det digitale ikke altid har den rette kvalitet. Når det kan ske med en ø som Menorca, så kan det også ske med sten og klipper andre steder, det kan ske med dybdekurver, sømærker og teoretisk set al information vi finder, og ofte stoler på, i de digitale søkort.

Hvad er største udfordring?
Problemstillingerne og udfordringerne er mange, og de er desværre kommet for at blive. Meningen med denne artikel er ikke at pege fingre, at favorisere eller for den sags skyld at gøre op med rigtigt eller forkert. Meningen er at få belyst de udfordringer vi fritidssejlere står overfor nu og i fremtiden, og få startet en sund debat omkring det.Forestil dig at alle vejskilte fra Kolding til Rom fjernes, ingen striber på vejbanen eller noget som helst. Al info skal findes på din telefon, og alle udbydere af informationen har forskellige opfattelser af hvad der er vigtigt. Ham eller hende der kommer imod dig, har andre informationer end du har. Det er selvfølgelig en kraftig overdrivelse, men funktionsleder i Geodatastyrelsen Jes Carstens er ikke nervøs for at sømærker i nær fremtid vil overgå til ren digital information. Så han ved at en af store udfordringer ved de digitale søkort er, at du som fritidssejler ikke længere navigerer efter de officielle kortdata, men kortdata fra private udbydere hvor kvalitet og nøjagtighed er producentens ansvar. Og hvor lokale myndigheder altså ikke udfører nogen form for kvalitetskontrol.  

Flere udbydere
I flere private udbyderes digitale søkort til fritidssejlere kan det desuden være svært at finde information om de kildedata, som ligger til grund for kortet, og hvor gamle kildedata er. F.eks. er kildedata udenfor de kommercielle skibsruter i Smålandsfarvandet, pga. ressourcefordeling, helt tilbage fra 1890. Når de digitale søkort jævnligt opdateres, udvikles og kommer i udgaver med flere og flere funktioner, misser mange sejlere at de fejl og mangler, som var en del af de fysiske søkort i 1890, er trukket med over i de digitale søkort. En to meter kurve kan således reelt ligge 200 meter længere ude end hvad plotteren eller en navigationsapp viser. Ikke fordi man i sin tid var dårlig til at måle dybder, det var man faktisk meget dygtig til, men fordi rigtigheden af den information du ser på dit digitale søkort er afhængig af, at to mænd i en jolle for 130 år siden var gode til at få en vinkelpejling. Med andre ord kan det, du som fritidssejler tror er GPS navigation med få meters præcision på et opdateret kort til flere tusinde kroner, være yderst upræcis navigation på 100 år gamle kortdata.  En anden udfordring som Geodatastyrelsen er opmærksomme på er, at digitale søkort til fritidssejlere ikke advarer brugeren når der zoomes mere i kortet end hvad der findes data til, som det er tilfældet ved de kommercielle kort. At zoome helt ind på et område giver aldrig flere data end den kildedata kortet bygger på. Om kildedata i et område er 1:25.000 så kommer der jo ikke flere detaljer uanset hvor meget du zoomer, og du risikerer at misse blandt andet dybdekurver.


Uanset hvor meget du zoomer i et digitalt søkort, findes der ikke flere detaljer end de kildedata kortet bygger på. Godt at vide hvis du zoomer i et område hvor kildedata ikke er detaljeret.

Fantastisk hjælpemiddel
De digitale søkort er et fantastisk hjælpemiddel, men det er vigtig at forstå deres mangler og at deres informationer ikke er underlagt nogen form for kvalitetskontrol. Selvom Geodatastyrelsen arbejder hårdt på at kystlinjer, havneplaner, indsejlinger og moler er koordinatsat og ligger rigtigt i de kildedata de stiller til rådighed for private udbydere af søkort, er der ingen garanti for at udbyderne har opdateret den information i 25 år, hvilket billedeksempler her i artiklen også beviser. At bevare sund skepsis, kigge ud ad vinduet når du sejler og holde dig orienteret via Geodatastyrelsens nautiske publikationer på www.gst.dk, er ifølge Jes Carstens god grundlæggende praksis, og den der opfordres til ved besøg i lokale sejlklubber. På hjemmesiden findes også information om hvilke private kortudbydere Geodatastyrelsen sa.

Hvad siger sejlerne?
Ved en rundspørge blandt sejlere på Facebook, i klubber og diverse sejlerforums er opfattelsen af udfordringerne noget divergerende:”En af de store udfordringer er brugernes, sejlernes, manglende forståelse for kvaliteten af kortmaterialet. Et hav af diskussioner opstår omkring papirkort vs digitale kort. Få forholder sig til den reelle kvalitet af materialet. Ind-rapporterede data fra brugerne kan i fremtiden betyde et kæmpe kvalitetsløft til kortene. Uanset mediet.””Den største udfordring for fritidssejlernes transformation til ren digital navigation er den manglende frie tilgængelighed til opdaterede kortdata fra Geodatastyrelsen.””Den største udfordring ligger oftest i manglende forståelse for hvad det egentligt er elektronikken gør, samt det forhold at de vigtigste instrumenter er vinduerne. Det nytter ikke at plotteren siger at du ligger i mærket, hvis virkeligheden (vinduerne) siger noget andet. Et andet vigtigt problem er, at hvis man under sin planlægning af sejladsen zoomer nok ind kan det se ud som om der er masser af plads, og mange informationer ofte går tabt på de elektroniske hjælpemidler, når der zoomes. Det er vigtigt at huske at blot fordi søkortet bliver elektronisk betyder det ikke at farvandet er opmålt på ny.””Hvilke udfordringer? – Har ingen, og har aldrig kunne se en fordel i at bruge et papirkort.Med f.eks. 23 knob – hvornår pokker skulle jeg få tid til at kigge på et papirkort?””Ingen problemer, kortmaterialet er godt og opdateres let. Har ikke oplevet fejl eller mangler endnu.””Så længe jeg bare husker at zoome helt ind, så har jeg jo alle detaljer.”

Debatten er vigtig
Meningerne om hvad der er vigtigt, hvad der er rigtigt og hvem der har ansvaret for hvad er mange. Selv fakta, som burde være meget enkelt at forholde sig til, skaber delte vande. Om det er bedre og bredere uddannelse af sejlerne, mere information fra myndigheder eller lovgivning i forhold til private kort-udbyderes ansvar der skal til. Det findes der nok ikke et enkelt svar på, men der er ingen tvivl om at der bør komme mere fokus på debatten. En debat vi følger op på, for hvad mener blandt andre Søfartsstyrelsen, de private kortudbydere og de som underviser i navigation rundt om i landet.

BÅD 565

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.