Forstå vejret bedre med nye værktøjer

Supercomputere
Det første, systemerne forsøger at sikre, er, at informationen er pålidelig, og at man kan arbejde med data, der er indhentet på samme tidspunkt. Sorterede data proppes så ind i en supercomputer – en meget kraftig og avanceret computer, som regel ejet af en stat eller et statslig meteorologisk institut.

Den står og tygger på det hele i nogle timer – der er snak om enormt store beregninger, som involverer millioner af tal, i dataformater ingen af os andre engang har hørt om. Nogle modeller arbejder statistisk: Hvis der nu er en koldfront på vej mod en bestemt landskabsformation, i en bestemt temperatur, på en bestemt årstid og så videre, så kan dagens supercomputere sammenligne den situation med mere eller mindre identiske situationer for et år siden – eller for fem, ti år eller 20 år siden – og se, hvad der skete dengang.

Mere end 90% præcision
Den digitale revolution har fuldstændig ændret meteorologifaget. Man arbejder stort set udelukkende med computere, og resultatet er vejrprognoser med langt større præcision, end man tidligere kunne opnå.

Alle modeller ligger over 90% indenfor de kommende 24 timer. Men præcisionen er meget afhængig af, hvilken vejrsituation det drejer sig om – og hvilken opløsning man bruger.

Orkaner, for eksempel, lever sit helt eget liv og er meget svære at forudse.

Mere relevant for os sejlere er, at upræcise vejrudsigter ofte er forbundet med lokale effekter.

Kyst og skyer
Lokale effekter til søs er tit forbundet med havets grænseflade mod kysten. Bjerge eller andre landskabsformationer påvirker både temperaturen og vindens flow, og dermed påvirkes luftmassernes bevægelser over kystnært farvand.

Lokale effekter kan også handle om skyer. Skyer har større luftfugtighed, og luften er også koldere. Den er derfor tungere og vil søge nedad, hvor den møder varmere, lettere luft.

Det sætter gang i vertikale bevægelser og kan skabe ret pludselige og voldsomme stigninger i vindstyrke. Ikke kun vindstyrken, men også vindretningen bliver påvirket.

Små forskelle, stor betydning
Tyske Sebastian Wache er meteorolog, sejler og driver rådgivningsvirksomheden Wetterwelt. Han hjælper både professionelle sejlere og ambitiøse tursejlere med vejrprognoser og routing. Wache var ”hus-meteorolog” ved årets Silverrudder, hvor Bådmagasinet fik en snak med ham.

Selvom vi har de her fantastiske værktøjer, tager prognoserne nogle gange helt fejl. Hvordan kan det være?

”De ligninger, vi arbejder med, er meget komplicerede,” fortæller han. ”Og effekten af selv små ændringer i parametrene er store. Hvis vi for eksempel antager, at temperaturen i en prognose er 20 grader, og det viser sig, at den i stedet bliver 22 grader, er det nok til at ændre billedet. Mere skal der ikke til, før udviklingen går en anden vej. Det hele kan ende et andet sted nogle dage senere. En anden begrænsning er, at selv de meget kraftfulde supercomputere, vi har i dag, ikke kan knuse de enorme mængder data hurtigt nok. Vi er nødt til at sænke opløsningen og arbejde med et større net. Vi kan ikke lave en detaljeret prognose for hvert eneste punkt på Jorden. Vi må så at sige zoome lidt ud og lave den for et område af en vis størrelse. Dermed falder der noget igennem nettet, hvis man kan sige det sådan. De forskellige nationale vejrtjenester har hver sin måde at håndtere den proces på, og det er en af årsagerne til, at vejrudsigterne fra forskellige kilder ikke altid er ens. En yderligere begrænsning ligger i, at der er intervaller mellem opdateringerne, de såkaldte ”updates”. ECMWF opdateres for eksempel med 12 timers intervaller og GFS med seks timer.”

Store systemer lettere end små
Sebastian Wache arbejder meget med kapsejlere – både til offshoresejlads og olympisk banesejlads. ”Det er egentlig svært at gøre så meget for olympiske sejlere,” fortæller han. ”De sejler på små baner tæt på land, og eftersom området er så småt, og lokale effekter er så fremtrædende, bliver det mest en snak om, hvad man rent faktisk kan observere på stedet – hvad man for eksempel kan forvente, hvis en bestemt skyformation danner sig på en bestemt side af banen. Det er egentlig langt mere givende og interessant for mig at arbejde med offshore distancesejlads, og det er det, jeg gør det meste af tiden. Her starter vi med et ret godt kort over situationen; hvor befinder lavtrykkene og højtrykkene sig, hvor og hvornår vil en eventuel koldfront opstå, hvilke vindforhold vil vi se før og efter passagen og så videre.

Nu er der efterhånden routing-tjenester tilgængelige hos for eksempel PredictWind, men de er baseret udelukkende på software. Det er ikke sådan vi arbejder. Vi har andre kilder til data og ser på dem med et menneskeligt, fagligt blik. Vi kan også arbejde med en lavere opløsning, altså mere præcist for det sted, båden befinder sig. Vi ser først efter en sikker rute, derefter den der giver den hurtigste og eventuelt mest komfortable rute lidt afhængig af, hvilken slags sejlads der er tale om.”

Klimaændringerne er kommet
Wache fortæller også, at klimaændringerne allerede er blevet tydelige. ”Først og fremmest er havets temperatur højere,” siger han. ”Varmere vand afgiver mere damp og varmer luften op. Samtidigt er jetstrømmen, som bevæger sig som et bånd ca. 10.000 meter oppe, begyndt at bevæge sig langsommere og i mindre lige baner. Alt det her betyder mere energi i systemet og mere ustabilitet. Vi får flere og dybere lavtryk og større og mere stabile højtryk, og det fører, blandt mange andre ting, til flere og stærkere stormvejr. Vi kan se det markant, fordi vi kan sammenligne med data for de seneste tredive-fyrre år og faktisk endnu længere tilbage.”

Få din egen forståelse
”Jeg opfordrer gerne sejlere,” siger Wache, ”til at sætte sig bedre ind i, hvordan vejret fungerer. Hvordan de vigtigste dynamikker er kædet sammen. Både ved at se på vejret i den virkelige verden, og på de prognoser vi finder på en skærm. Selvom vi nu har de her ret fantastiske hjælpemidler, så er det vigtigt at forstå, at vejrprognoser stadig kan tage fejl. Der er begrænsninger ofte i form af lokale effekter, og hvis man har en forståelse, eksempelvis for termiske effekter som nattebrise eller landbrise, og hvad de forskellige typer skyer betyder – ja, så er man langt bedre stillet, og man kan komme mere effektivt frem og føle sig mere tryg til søs.”