Risikoen for at sejle i blinde øges

GPS, ingen skudsikker løsning
Ved hjælp af satellitter i kredsløb om jorden er det med den digitale løsning muligt at fastlægge vores position med en nøjagtighed på få meter. Til sammenligning er det under perfekte forhold muligt med en analog sekstant at bestemme sin position indenfor en 1 sømils nøjagtighed – hvad der svarer til et eller andet sted i Svendborgsund, eller måske mere realistisk et vilkårligt sted i Storebælt.

GPS (Global Positioning System) anses i dag for at være et af de vigtigste naviga-tionshjælpemidler. Mange hundredtusinder handels- og fritidsfartøjer er afhængige af den sædvanligvis meget pålidelige teknik døgnets 24 timer, 365 dage om året. Det er helt enkelt måden, hvorpå der navigeres i dag.

Med dagens trafik på havet kan man forestille sig et uoverskueligt kaos, hvis alt skulle foregå med papirsøkort, lineal, passer, blyant og magnetkompas. GPS og elektroniske søkort gør det muligt at tætpakke havet. Men også, at fx en Mærsk-container med dine motorreservedele finder vej fra Shanghai til Aalborg, eller at din autopilot med et knaptryk holder kursen mellem Gilleleje og Anholt. Løsningen ér sikker, men ikke skudsikker, det er bare et spørgsmål om kuglens størrelse.

I januar i år skrev dagbladet Politiken, at signalet, som skibe og fly bruger til at finde vej, bliver blokeret som aldrig før i farvandene omkring Danmark og i luften over Europa. Og efter at have fået en aktindsigt fra Søfartsstyrelsen, kunne de senere fortælle om Danmarks største GPS-angreb 3. oktober 2022, der lagde skibes naviga-tionssystemer ned i et område på 50 gange 30 kilometer i Storebælt.

Omregnet til sømandssprog svarer det til en radius på 12 sømil hele vejen rundt om Samsø eller det meste af Det Sydfynske Øhav – av av av.

Antallet af angreb på GPS-signalet er steget (…), og ifølge Politikens optælling blev der sidste år indrapporteret 27 hændelser, hvor danske, svenske og finske skibe blev ramt af nedbrud på GPS-systemerne.

Der har været flere bud på årsagen til det største og 10 minutter lange angreb, men af sikkerhedsmæssige hensyn er sagen blevet mørklagt, og det er derfor ikke muligt at få en kommentar fra Søfartsstyrelsen. Uanset årsagen er stigningen af problemerne øget til fare for sikkerheden til søs.

At altid have flere GPS-enheder om bord, hvis en enhed skulle fejle, kan altså vise sig at forslå som en skrædder i helvede, når det er selve GPS-signalet, der er væk.

Skrækscenariet har været yderligere forstærket af, at den engelske pendant til den danske Geodatastyrelse, det britiske hydrografiske kontor UKHO, i juli sidst år sendte en chokbølge mod sejlere og søfolk i hele verden.

Papirsøkortenes fremtid
Siden 1800 har UKHO produceret papir-søkort, men ved udgangen af 2026 skulle det efter 226 år være slut. Beslutningen var taget og indenfor bare 4 år ville UKHO stoppe udgivelsen af papirsøkort dækkende 63 kystområder og territorier – men.

Nu fortæller deres administrerende direktør Peter Sparkes i en video-pressemeddelelse, at udfasningen af papirsøkort udskydes til 2030. Feedback fra sejlere, organisationer og virksomheder i den maritime industri har gjort det klart, at der er brug for mere tid. Men Peter Sparkes slår det samtidigt fast, at papirsøkortene ikke overlever. ”De VIL blive afviklet – fremtidens navigation er helt enkel digital,” siger han.

Den danske Geodatastyrelse, som står for produktionen af de papirsøkort, vi har kendt herhjemme i næsten 240 år, skriver i en e-mail til Bådmagasinet, at man er opmærksom på nyheden fra UKHO og i dialog med dem for at få afklaret konsekvenserne for papirsøkort i de danske farvande.

Men selvom Geodatastyrelsen i samme e-mail slår fast, at der ikke på nuværende tidspunkt er en plan for udfasning af papirsøkort i Danmark, deltager de ifølge chefen for søkortkontoret, Niels Tvilling Larsen, sammen med mange andre lande i diskussionen om papirsøkortenes fremtid. Og kan ikke be- eller afkræfte, om de findes om 10 år. ”Nej, det kan jeg ikke svare på,” siger han i et telefoninterview.

Heller ikke i vores naboland Sverige har man aktuelle planer om at skrotte papirsøkortene. Det bekræftede Sjöfartsverkets i februar overfor Bådmagasinet. ”Det är inget som vi har diskuterat,” sagde de. Sommerferien til den svenske skærgård er altså reddet på ubestemt tid, selvom GPS-signalet skulle blive angrebet – så er det bare frem med kort, lineal, passer, blyant og magnetkompas.

En god idé med lidt af det hele
Uden hverken GPS-signal eller søkort kan det være umuligt at bestemme sin position. Og risikoen for det scenarie findes tydeligvis, hvis udfasning af de efterhånden mindre efterspurgte papirsøkort ikke synkroniseres med sikkerheden i de digitale løsninger.

For selvom de elektroniske søkort er tilgængelige på en søkortplotter, hvis, og når GPS-signalet angribes eller forsvinder, er det en anstrengende opgave at arbejde med lineal og passer på en lille plotterskærm. Og ifølge Niels Tvilling Larsen fra Geodatastyrelsen kendes fremtiden altså ikke for de danske papirsøkort. Dog lover han at holde os orienteret: ”Vi skal nok råbe højt, når en beslutning er taget.”

Fingeren på pulsen
Efter at have haft fingeren på pulsen hos myndigheder og søkortsproducenter tyder alt på, at fremtidens navigation er digital og papirsøkortene, ja, de rykker nærmere museumshylderne. Det kommer næppe som en overraskelse. Nej, men overgangen fra analogt til digitalt er ikke uden udfordringer, når det digitale driller, og ikke alt og alle er klar til en ren digital løsning.

På spørgsmålet om, hvilke typer søkort og navigationshjælpemidler vi bør have om bord og kunne anvende for ikke at risikere at sejle i blinde? Må svaret indtil videre være: ”Lidt af det hele – så længe vi kan.”