fbpx
TEKST & ILLUSTRATION PETER BRINCH FOTO SPACEX #584

TEMA: FOKUS PÅ ELEKTRONIK

AIS 2.0 – en himmelsk opdatering er skudt af

Med næste generation af AIS (automatisk identifikationssystem) er vi ikke længere begrænset til at kunne udveklse information om fart, kurs og position for at undgå kollision. 30 gange højere hastighed og tovejskommunikation via avanceret dansk elektronik i rummet skaber helt nye muligheder.

Tirsdag eftermiddag 3. januar klokken 15.56 (dansk tid) på den amerikanske vestkyst i solrige Florida. Der blev den første af 60 danske AIS-satellitter – på ryggen af SpaceX-raketten Transporter 6 – fyret ud i rummet.

”Det var den vildeste dag i min karriere,” siger Lars Moltsen, administrerende direktør og medstifter af Aalborgfirmaet Sternula A/S, som sammen med bl.a. DMI og Aalborg Universitet står i spidsen for den første danske, kommercielle satellit. Startskuddet til verdens største satellitnetværk til maritimt brug – der skal stille AIS 2.0 til rådighed globalt.

Netværket, som frem mod 2029 skal gøre det muligt for skibe og myndigheder sikkert at kommunikere via satelitter, betyder, at AIS, som vi kender det i dag, ikke længere ”bare” er et offline tracking- og identifika-tionssystem. For den kommercielle skibsfart er AIS 2.0 et kvantespring, men hvordan fungerer det, og får fritidssejlere også glæde af et stykke dansk rumhistorie?

Det AIS vi kender
En masse røde blinkende prikker på søkortplotteren, når der tændes for systemet, er mange sejleres første møde med AIS. Det var da også meningen med systemet, da det blev introduceret for mere end 20 år siden, at vi skulle kunne se hinanden og derved undgå kollision. En rækkevidde på 15-30 sømil ved hjælp af VHF-signalet var derfor også mere end rigelig.

Meget kort fortalt. Når skibe er indenfor hinandens VHF-rækkevide, kan de modtage informationer fra hinanden, der har betydning for deres møde. AIS-enheder kan ikke ”tale” sammen, men kun sende informationer og opfange, hvad andre enheder sender, og vise det på fx en søkortplotter.

AIS-systemet er delt op i to kategorier. Klasse A, som siden 2004 har været lovpligtig for alle skibe over 300 bruttotons, alle passsagerskibe og fiskeskibe over 15 meter. Og så klasse B, som anvendes frivilligt om bord på bl.a fritidsfartøjer.

Mere end 200.000 fartøjer sejler omkring med klasse A-enheder, og ifølge Søfartsstyrelsen passerede der 23.637 under Storebæltsbroen i 2021. Systemet er ved at nå sin maksimale kapacitet. Det kan være årsagen til, at flere oplever, at handelsfartøjer slukker for klasse B-signalet – det fra fritidsfartøjer – i områder med meget trafik. Derfor er udvidelsen af AIS-systemet faktisk også nødvendig.
Med AIS 2.0 udvides kapaciteten, enhederne i systemet kan ”tale” sammen, og hastigheden bliver op til 30 gange højere.
Den første af 60 danske AIS-satellitter på vej ud i rummet.

Efter mere end 20 år på landjorden – AIS 2.0
Kontorchef i Geodatastyrelsens søkortkontor, Nils Tvilling Larsen, har til TV2 Nord kaldt det ”et digitalt kvantespring”, når AIS-systemet nu går fra at være offline til online.

Med AIS 2.0 kan der uafhængigt af afstanden mellem AIS-enhederne kommunikeres frem og tilbage via de danske Sternula-satellitter. Via landstationer og serviceudbydere bliver det bl.a. muligt at modtage vejrprognoser i realtid via AIS midt ude på Atlanten og ifølge Lars Moltsen, Sternula A/S, teknisk set alle andre typer af relevant data, som fx nødsignaler – uanset position.

”Men også mere kommercielle tjenester som weather on route og sms-beskeder til og fra mobiltelefoner kan være noget, vi ser dukke op på sigt,” siger Lars, som sammen med Stefan Pielmeier for mindre end seks år siden kom på idéen om et dansk satellit-eventyr.

Standarden VDES (det vi i artiklen her kalder AIS 2.0) har teknisk set eksisteret i mange år, men det er altså først nu i 2023, at det med danske kræfter og Aalborgensisk ingeniørskab bliver kommercialliseret og stillet til rådighed globalt. AIS 2.0 er kort fortalt en online dataforbindelse uden adgang til eller fra internettet.

Hvorfor behøver vi et online kommunikationssystem, som ikke har adgang til internettet, når andre satellitnetværk snart giver os højhastighedsinternet overalt på kloden og giver os adgang til alle typer af informationer og tjenester via det?

”Frem for alt pga. sikkerheden,” svarer Lars Moltsen og forklarer: ”Det er et slags intranet uden IP-adresser, og det kan derfor ikke hackes som en traditionel computer, telefon eller tablet, der er på internettet. Men systemet har også en mulighed for at bestemme skibets position ret præcist, hvis GPS-signalet af en eller anden årsag skulle forsvinde. Det kan man ikke ved bare at være opkoblet på internettet.”

Min mavefornemmelse siger mig, at indenfor to år bliver AIS 2.0 også tilgængeligt for fritidssejlerne.
Lars Moltsen, medstifter og administrerende direktør, Sternula A/S

Fritidssejlere
Mens det for den kommercielle skibstrafik nu kan anvendes og løse store udfordringer med bl.a. vejrrapporter og iskort i de arktiske områder, så er der længere udsigter til fritidsejlernes gevinst af det banebrydende system.

”Desværre er systemet, som det ser ud nu, kun tilgængeligt for klasse A-enheder. Men min mavefornemmelse siger mig, at indenfor to år bliver AIS 2.0 også tilgængeligt for fritidssejlerne,” fortæller Lars Moltsen, som ikke kan se, hvorfor de store udbydere af navigationsudstyr til fritidsfartøjer ikke skulle se mulighederne.

Ord som satellitter og kommercielt i samme projekt lyder dyrt. Bliver AIS 2.0 en betalingsløsning, når det dukker op til fritidssejlere?

”De data, som er grundlæggende i systemet, er data, som vi allerede har i den nuværende, gratis AIS-løsning og i de sikkerhedsmæssige informationer fra myndighederne. De vil med al sandsynlighed fortsætte med at være gratis, da AIS og AIS 2.0 jo kombineres. Funktioner som vejrudsigter, weather on route og beskedtjenester vil eventuelt komme til at koste, men i sidste ende er det myndighederne og andre tjenesteudbydere, der bestemmer, hvad der skal stilles gratis til rådighed,” afslutter Lars Moltsen, medstifter og administrerende direktør, Sternula A/S.

Den primære forskel på AIS og AIS 2.0.

Fra offline- til onlineforbindelse
Uden at være afhængig af internet eller nærhed til land åbner AIS 2.0 med lavtflyvende satelitter for helt nye muligheder for søens folk. Via de eksisterende VHF-antenner bliver informationer om vejret og havne, data fra smarte bøjer og sensorer, nødsignaler osv. konstant tilgængelig med AIS 2.0. Som fremover desuden kan bidrage med positionsbestemmelse, hvis GPS-signalet forsvinder.

Mulighederne virker uendelige, og selvom det er op til lokale myndigheder, hvilke data de vil stille til rådighed gratis, og hvilke som eventuelt skal koste, ændrer teknologien endnu engang måden, hvorpå vi færdes til søs – noget Bådmagasinet følger spændt med i.
Når først flere udviklere af navigations-udstyr til fritidsfartøjer kobler sig på systemet, kan vi måske allerede indenfor et par år se en helt ny verden åbne sig for fritidssejlere. Ikke bare for dem, der sejler ud i verden, men også for dem i hjemlige farvande, hvor fx søkort, informationer om lokale bestemmelser og besked- og vejrtjenester kan opdateres i realtid og bidrage til en sikrere sejlads.

[  « Tilbage til Forsiden  ]
Båd 584

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab

© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.