Kunstig intelligens skyller snart ind over din båd

Ikke alle er lige begejstrede
I et af Danmarks største fora for sejlere, Facebook-gruppen Tursejlads & Sejlsport, med næsten 40.000 medlemmer, stillede vi spørgsmålet, om kunstig intelligens overhovedet er noget, vi vil have om bord? Selvom de fleste svarede ja og mente, at det bl.a. kan være med til at øge sikkerheden, var mere end 30% skeptiske. De ville hellere selv have fuld kontrol – vi har talt med en af dem.

Midt i Lillebælt sidder Lennart i sin 7 meters Folkebåd. På dørken ligger et papirsøkort, og på ruffet viser det gamle bronze-kompas en sydøstlig kurs. ”Jeg har ingen anelse om, hvornår jeg er fremme på Ærø, men det er en del af eventyret,” fortæller han, når vi fanger ham på telefonen en lørdag formiddag i juni. Lennart skal bare have en ”hyggelig” vejrudsigt og lidt vind, resten tager han ”sgu da, som det kommer.”

I den lille Folkebåd, der i øvrigt nåede til Ærø et par dage senere, er det Lennart, som bestemmer. ”Jeg behøver ingen anden intelligens end min egen her om bord. Når jeg selv har regnet på det hele, er det mig, der bestemmer kursen,” siger den pensionerede sømand, som dog anvender en smartphone til at tjekke vejrudsigten – men ”det er noget, min kone har bestemt,” griner han.

I undersøgelsen på Facebook var mere end hver tiende i tvivl om, hvad kunstig intelligens egentlig kan bidrage med på deres båd. Noget, producenterne af maritimt udstyr er i gang med at finde ud af.

Vagtskifte: Kunstig intelligens holder udkig
”Vi udforsker alle områder, som kan forbedres med kunstig intelligens,” siger Jarred Clayton, der er software ingeniør og Vice President for digitale systemer i Navico Group (B&G, Simrad, Lowrance, C-MAP og Mastervolt m.fl.).

Ifølge Jarred er det lige nu automatiske ruteberegninger og autopiloter, de har fokus på at forbedre med kunstig intelligens. Men også systemer, der kan trænes til at opdage objekter og alarmere om kollisionsrisiko – og det er Navico Group ikke alene om.

Det østrigske firma SEA.AI er allerede kommet langt med sit system. Med informationer fra specielle termiske og optiske kameraer om bord opdager det objekter, der undslipper konventionelle systemer som radar eller AIS – fx uidentificerede fartøjer, flydende forhindringer, containere, bøjer, oppustelige genstande, kajakker og menne-sker i vandet.

SEA.AI har en konstant voksende database på mere end otte millioner forskellige, flydende objekter og over 300.000 sømils registreringer af vandoverfladen. Det er med den database, systemet trænes til at opdage stor set alt, der flyder på vandet – uanset størrelse og materiale. Der er tale om viden, sejlere umuligt selv kan rumme i hovedet og handle ud fra på nogle få sekunder.

Det lyder dyrt, men kan være relevant for større og hurtige motorbåde – eller evt. for sejlbåde på langfart. I områder med mange badende vil det kunne mindske ulykker og på de længere ture gøre bl.a. nattevagterne mere sikre.

De automatiserede funktioner, vi ser dukke op, handler i stor grad om hjælp til at udføre komplicerede opgaver mere end at overtage opgaver helt.

Automatiseret navigation og ruteplanlægning
Ruteplanlægning med mange vejrtjene-ster, som fx PredictWind, sker i dag på få sekunder ved hjælp af kunstig intelligens, der har tilgang til enorme mængder data.

Før har det taget et helt team af vejrspecialister flere dage at komme frem til de samme beregninger.

Du kan døgnets 24-timer få en uhyggelig præcis prognose og en rute skræddersyet til dig og din båd. Tænk, hvis en autopilot kunne ”tale” med de avancerede vejrtjenester, overvågningssystemer og andet habengut, så var båden jo helt selvgående – noget, mange forestiller sig, når snakken falder på kunstig intelligens om bord på både.

I Garmin-lejren er produktchef Daniel Andreasson dog tilbageholdende i forhold til at lade kunstig intelligens overtage autopiloten.

”Selvom den allerede har funktioner, som sker automatisk afhængig af situationer og vilkår, er automatiseringen 100% afgrænset af de faste parametre, vi giver ud fra vores erfaringer og indsamlede data,” siger han og forklarer, at det er vigtigt at være åben for nye muligheder, men også at sætte grænser for, hvad der tillades. Det er vigtigt med en balance mellem automatisering og menneskelig styring. Selv med meget avanceret teknologi er der behov for en ansvarlig skipper.

”Jeg tror ikke, at AI (kunstig intelligens) er en speciel god sømand, derfor er det vigtigt, at vi definerer beslutningerne,” siger Daniel.

Men Daniel ... kan man ikke forestille sig, at fx autopiloten kan blive en god sømand ved at lære af andre autopiloter via en database. Tesla og andre bilproducenter gør det med biler, så de kan køre selv eller assistere føreren i kritiske situationer, og Garmin har jo allerede en auto land-funktion til flyvere.

”Hvis ideen er, at autopiloten skal lære fra andre både, er det nødvendigt, at forholdene er de samme. Normalt brug af en fritidsbåd i løbet af et år er ikke så meget i forhold til den tid, folk kører i bil. Forskellen mellem forskellige biler og hvordan man kører, er meget mindre sammenlignet med forskellene mellem både og sejlads”

”Men inden for fem år kommer vi helt sikkert til at se eksempler på, at både ved hjælp af kunstig intelligens kan navigere selv,” vurderer Daniel Andreasson.

Udviklere og branchefolk peger på flere fordele ved en båd, der kan navigere selv. Det kan fx være praktisk ved ulykker, hvor skipper bliver dårlig. Eller ved til- og fralægning i udfordrende forhold.

Fællesnævneren er sikkerhed når ai integreres i det maritime
Producenterne af maritimt udstyr vil generelt ikke sige meget om, hvordan kunstig intelligens kommer til at ændre måden, vi færdes på til søs – måske i frygt for at afsløre, hvad de selv arbejder på.

Men Henrik Jørgensen, om bord på sejlbåden XBOX, som tidligere har arbejdet for et af verdens største softwarefirmaer, tror, det er integrationen af supplerende funktioner med kunstig intelligens, vi kommer til at se mere af – fx bedre vejrtjenester, ruteplanlægning, overvågning og performance-optimering. ”Men tager vi den her snak om fem år, vil jeg nok sige, at det havde jeg sgu ikke set komme,” griner han.

Udvikling og fornyelse skaber ofte debat, det gælder også det, flere kalder den største opfindelse siden internettet – kunstig intelligens. Vi er snart i stand til hvad som helst, men måske skal vi ikke fokusere så meget på, hvad vi KAN, men hvad vi BØR – hvad er relevant?

Og mon ikke de fleste er enige med Paul Vang, som i vores lille Facebook-undersøgelse gav udtryk for relevansen af, at al intelligens er bedre end ingenting:

”Indimellem møder vi hurtigsejlende (motor)både, hvor vi ville sætte pris på en hvilken som helst form for intelligens – kunstig eller ej.”