TRENDS I BÅDBRANCHEN 2023
1) Tilpasning til single/shorthanded-sejlads
Mandskaberne er blevet mindre, og bådene er blevet større. Der er kommet en større interesse for langturssejlads, især efter pandemien. Flere nye sejlere starter i store både, ofte uden ret meget erfaring. Der er brug for både, der er nemmere at håndtere, og både der kan håndteres med færre hænder. Det skal gøres let. Mange nye både har linerne ført til styrepositionen, så rorsmanden kan klare det meste på egen hånd, uden at forlade roret. Rullestorsejl er ikke nyt, men bliver mere og mere udbredt. Flyvesejl er også nu på rulle eller har andre systemer, der gør det meget nemmere end tidligere. Bov- og hækthruster er en del af den samme trend.
2) Øget skrogbredde fra hæk til stævn
En såkaldt ”trickle down-effekt” fra professionel kapsejlads er både med chines (knækspant) og bred hæk. Anvendt i cruisingbåde giver det betydelig større agterkabiner og større cockpit – en win win. Nu er professionelle racingbåde også begyndt at få brede stævnpartier. Igen en tricke down-effekt, som anvendt i cruisingbåde giver mere plads i form af større forkabine og bredere fordæk. Folk vil have mere plads og mere komfort – hvilket samtidigt er en af årsagerne til, at katamaraner er på vej frem.
3) Fra fossilt brændstof til el
Elmotorer har haft et langt tilløb, og der er stadig et stykke vej til de bliver mainstream. Men markedet for elektriske motorer og tilhørende produkter stormer frem. Samtidigt er de øgede krav til komfort med til, at bådens elinstallation skal være betydelig større end før. Store batteribanker med lithiumbatterier og kraftige invertere er en trend på vej frem – og ikke kun i både med elektrisk motor.
4) Bæredygtige materialer
Den grønne omstilling præger stort set alle virksomheder og er en del af samfundets prioriteringer på mange fronter. Det gælder selvfølgelig også i bådbranchen. Måske i endnu højere grad, eftersom sejlere har en særlig interesse i at passe på havet. Nye materialer vinder frem hos værfterne, og man er begyndt at tænke cirkulært – den såkaldte vugge til vugge-filosofi. Båden skal kunne recirkuleres og være CO2-neutral. Organiske kompositmaterialer er et særligt fokus.
5) Internet of Things, smart teknologi
Den måde, vi bygger og udstyrer både på, er en afspejling af den måde, nye produkter på land udvikles. IoT (Internet of Things) bruger internettet til at automatisere processer som tidligere var manuelle. For eksempel kan man styre bådens elsystem og elektronikken om bord ved hjælp af sin smartphone. Digital Switching, hvor elektriske funktioner forsynes med elektronisk styring, er et andet eksempel. Sensorer i båden kan videresende information, så man kan overvåge sin båd hjemmefra. Automatisk docking er også en del af den udvikling.
6) Sammenhæng mellem ude- og indeareal
Når man går ned under dæk i ældre, traditionelle både, er der gerne en slags fornemmelse af at klatre ned i en halvmørk kælder. I dag vil man gerne bevare udsigten over vandet og omgivelserne, man vil gerne have masser af naturligt dagslys ind i båden – og man vil gerne have en naturlig forbindelse mellem dæk, cockpit og interiøret under dæk. Den idé genfinder man i rigtig mange nye både, og den ses især i de mange måder båddesignere nu forsøger at integrere en form for dækssalon eller flere dørkniveauer. Som minimum er der kommet skrogvinduer og flere store luger.
7) Muligheder for personlige valg
Folk vil gerne have specialtilpassede produkter. Blandt andet er der mange, der arbejder mobilt, og båden skal have faciliteter til det. Det gode gamle kortbord er nu mest en arbejdsplads, hvor computeren kan stå. Mange værfter tilbyder mere vidtgående ”custom-options”, så man kan bestille båden med den apteringsløsning, de materialer og de farver, man ønsker.