fbpx
TEKST & ILLUSTRATIONER PETER BRINCH #588

E-SØKORT

Fejl i elektroniske søkort, og du skal selv finde dem

Indimellem forsvinder de eller bytter plads, de officielle søkortdata, når de på en licensaftale hentes fra Geodatastyrelsen og over i de elektroniske navigationsløsninger, vi kender til fritidsfartøjer – og der er ikke krav til myndighedskontrol.


"Nej, der må du ikke sejle" – "Jo, det må jeg godt" – "Nej, det må du ikke."
Forvirringen var til at spotte, da fritidssejler Frank Pedersen fra Charlottenlund sammen med sin kone ville lægge en kurs fra Sejerø mod Samsø. Ruten går gennem trafiksepareringssystemet ved Hatterrev, det kunne Frank godt se på sine elektroniske søkort, men ikke, at der også var en trafikskillezone – han ikke uden videre må sejle i.

Zonen var markeret i den app Franks kone anvendte, men ikke i Franks fra Skippo, det tidligere Krak til søs – det burde den være.
"Ja, det burde den," erkender Fredrik Oscarson, direktør for Skippo, der ikke er underlagt myndighedskontrol, men nu ændrer procedurer.

Alle får samme informationer
I Danmark er det Geodatastyrelsen, som udarbejder de officielle søkortdata. I dem indgår også information om trafiksepareringssystemer – motorveje til søs, hvor erhvervstrafikken reguleres. Der kan også være en tilstødende 'rabat' kaldet trafikskillezone eller separationszone med skærpede regler for sejlads. Den Frank Pedersen ikke ser på sine elektroniske søkort.

Når fx Skippo, Garmin og Navico (B&G, C-MAP, SIMRAD m.fl.) tegner en licensaftale med Geodatastyrelsen (GST), modtager de alle den samme officielle søkortdata. I en mail til Bådmagasinet skriver styrelsen:

( … ) Data, som GST leverer til disse virksomheder, eksempelvis 'Skippo', er de samme data, som GST anvender til de officielle søkortprodukter. Data for separationszonerne fremgår derfor af det tilsendte til 'Skippo'.
Geodatastyrelsen tager ikke ansvar for de afledte produkter, der laves ud fra vores
data ( … ).


GST har altså kun ansvaret for at opdyrke kildedata som råvarer til de elektroniske søkort. Den videre bearbejdning, den blander de sig ikke i, som du også kan læse på deres hjemmeside.

Det skal bemærkes, at Geodatastyrelsen på ingen måde gennemser, validerer eller på andre måder kvalitetssikrer hverken produkter eller virksomhedernes opdateringsfrekvenser i forhold til virksomhedernes produkter.

Geodatastyrelsen kan dermed ikke stå inde for eventuelle fejl og mangler samt kvaliteten af produkter udarbejdet af licenskøbende virksomheder.
I eksemplet her er det en kystlinje, som i Garmins elektroniske søkort ikke stemmer (nederst).

Sejlers opmærksomhed fører til ændringer
For Frank Pedersen betød den manglende kvalitetssikring af markeringen ved Hatterrev, – mellem Sejerø og Samsø – at han selv skulle opdage den.

"Det er ikke godt, jeg kan jo få en bøde for at sejle et sted, jeg ikke aner, jeg ikke må sejle," forklarer han og tilføjer, at "skal jeg som sejler kunne følge retningslinjerne og undgå, i værste fald at udsætte mig selv eller andre for fare, er søkortenes nøjagtighed da kritisk."

Den omtalte markering findes i andre elektroniske søkort til fritidssejlads, som Bådmagasinet har gennemgået (Garmin, Navionics, Orca og C-MAP).

Men hvorfor ser Frank den ikke i Skippo, når alle, der har en licensaftale med Geodatastyrelsen, modtager de samme officielle søkortdata? Ifølge Skippos interne research er det en menneskelig fejl, at markeringen af separationszonerne ikke er med.

"Vi har fejltolket, hvordan trafiksepareringssystemerne skal vises, det beklager vi. Markeringen kommer selvfølgelig med i næste kortopdatering," forklarer direktør og manden bag Skippo, Fredrik Oscarson, der nu vil sikre, at en lignende fejl ikke sker igen.

"Vi vil fremover foretage en ekstra gennemgang af inputdataene og deres repræsentation på de elektroniske søkort."

Trafikskillezonen ved Hatterrev ud for Sejerø er ikke markeret i Skippo-appen til højre, men det bliver nu rettet.

Ingen minimumsstandarder
Når Skippo hurtigt får rettet en fejl og vil sikre, at det ikke sker igen, er det ikke fordi, de skal. Efter årtier med elektroniske søkort til fritidssejlere er situationen uforandret. Der er intet krav til, at de stemmer, og de er ikke godkendt til navigation. Skal de være det, skal de godkendes af Søfartsstyrelsen.

Et par nysgerrige og kritiske spørgsmål til Søfartsstyrelsen har indtil videre ikke kastet lys over, hvad anledningen er til det manglende krav til myndighedskontrol. Heller ikke hvorvidt fritidssejlere burde have en garanti for rigtigheden af det, de typisk navigerer efter – elektroniske søkort i navigationsapps.

Det eneste, vi kan konkludere, er, at der i Danmark ikke er vedtaget minimums-standarder for elektroniske søkort til fritidsfartøjer, og derfor er de ikke godkendt til navigation.

Den enkelte sejlers problem bliver ikke mindre
Det er ikke usædvanligt, at Bådmagasinet modtager henvendelser om fejl i elektroniske søkort i populære navigationsapps. Fejlene er alt fra manglende markeringer af store sten til kystlinjer, der kan virke kastet ind.

Uden at tegne et billede af et generelt problem med betydelige fejl peger henvendelserne på fejl, der for den enkelte sejler kan være farlige og potentielt kompromittere sikkerheden til søs. Eller som Martin Tristan Clemmesen fra Watergames giver udtryk for, så bliver den enkelte sejlers problem ikke mindre af, at der ikke skulle være et generelt problem.

Martin står bag firmaet Watergames, der hvert år uddanner flere hundrede danske sejlere i navigation. Han mener, at "det ville øge sikkerheden til søs med krav og restriktioner i forhold til fritidssejlernes navigationsløsninger."

I Frank Pedersens tilfælde med den manglende markering af separationszonen ud for Sejerø havde han, som han selv siger, "i værste fald nok fået en bøde."

Men en fejl i søkortene kunne også have udsat ham for farer som kollision eller grundstødning.

Her burde der være et skraveret område, som viser, at der er en trafikskillezone.

Du skal vurdere, om dine søkort er gode nok
Så længe virksomhedernes og sejlernes egenkontrol er garantien for, at de officielle søkortdata gengives korrekt i fx navigationsapps, er de ikke godkendt til navigation. Og selvom meget er digitaliseret i dag, er eneste officielle alternativ... papirsøkort.

Garmin, Navico og Skippo er flere af de virksomheder, der laver populære navigationsløsninger, hvor der ikke er et krav til myndighedskontrol af de elektroniske søkort. Ifølge Søfartsstyrelsens regler er det dit eget ansvar som sejler at vurdere, om de er gode nok til formålet.

Du skal have passende og relevante søkort om bord for at sikre, at den planlagte sejlads kan gennemføres med tilstrækkelig sikkerhed, også for den øvrige skibsfart.

Martin Tristan Clemmesen fra Water-games tænker, at langt de fleste – i god tro – i dag anvender elektroniske løsninger til at navigere efter, og at "den manglende myndighedskontrol er et problem." 


Båd 588

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.