fbpx

TEKST LISE MORTENSEN HØY
FOTO LISE MORTENSEN HØY, HELMUTH JACOBSEN OG MADS KNUDSEN

 

Et smørhul
– smuk natur og godt til ganen

Hvis du forlader hovedstrøget og sejler ind til Præstø, er der smuk natur, gode restauranter, hyggelig by og udvidet service fra havnen


”Jeg har været her siden 1982, så jeg står vel med på inventarlisten”, siger havnefoged Helmuth Jacobsen med et skævt smil. Han viser gerne rundt på ’sin’ Præstø Havn, der udgør en god kilometer kyst med adskillige broer og havneafsnit, en lang række bygninger, klubhuse, flere restauranter og som nyeste skud på stammen, et MadMarked.

”Vi er to mand ansat på havnen, og vi vedligeholder det hele selv. Vi holder bygningerne, slår selv pæle og bygger broer, maler, tømrer og holder det hele”, fortæller havnefogeden. Det er også havnen, der tager bådene op om efteråret. På kajen står havnens kranbil og er i gang med at tage en af de sidste både op for sæsonen.

Ud over at få sat båden på land kan bådejerne købe sig til afrigning om efteråret og tilrigning om foråret. De, der gerne vil have båden under tag, kan betale for en bådplads i et pakhus. ”Som privat havn har vi mulighed for at lave mange små forretninger og udbyde meget service. Det betyder også, at havnen er en god forretning, vi har fra 120.000 til 450.000 kr. i overskud om året”, fortæller Helmuth Jacobsen.

Ledige pladser

Havnen har pladser til 300 store både og til 100 joller. I de seneste år har der været omkring 50 ledige pladser – et tal, der er stigende. ”Det er desværre en tendens, vi ser mange steder.

I starten var der mange, der gav krisen skylden, men det tror jeg ikke på. Jeg kan jo se, at pladserne bliver ledige, når sejlerne bliver for gamle og ikke længere kan sejle, og der ikke er nogen til at tage over. Vi mangler efterhånden to generationer af sejlere. Folk kan købe en båd for en slik, men der er ikke så mange, der har lyst til at sejle”, lyder det fra havnefogeden.

Hans bud på at holde gang i havnen er at udbyde andre aktiviteter, så nye folk får deres gang på området. Det betyder for det første, at havnen bliver brugt, og at der er liv: ”Desuden kunne man jo håbe, at nogen af dem ville få lyst til sejlerlivet”.

 

Gourmet-havn

Og faktisk kommer der rigtig mange mennesker på Præstø Havn året rundt. Dels for at nyde stemningen og havudsigten, del for at nyde godt af flere forskellige gourmetoplevelser. Havnen huser en populær café, et pakhus, der er ombygget til kulturhus; og her i vinter bliver der bygget endnu en restaurant. Desuden er her et hyggeligt og velassorteret MadMarked, der sælger alle former for lokale madvarer – både grønsager, mel, økologisk kød og alskens delikatesser.

”Der sker noget på havnen året rundt, og det nyder både de lokale fra oplandet og sejlerne rigtigt godt af”, fortæller Helmuth Jacobsen. I år er der 2300 gæstesejlere, der har fundet ind i fjorden og har lagt et par feriedage i den lille havn. De går tur i den gamle by, nyder naturen, ofte på cykel, og så nyder de, at der er fred og ro.

I gamle dage var tallet oppe på 3300; men det tror havnefogeden ikke, han nogensinde når op på igen. ”Jeg har også lavet pladser til autocampere. Det er ofte gamle sejlere, der ikke længere vil sejle; og de vil gerne være på havneområdet. De kan få strøm og vand og ordentlige forhold for affald. Vi vil gerne have dem her, de lægger jo også penge i byen”, lyder havnefogedens ræsonnement.

I det hyggelige MadMarked midt på Præstø havn udbydes der hver dag året rundt en fornuftig middagsret, som man kan tageI det hyggelige MadMarked midt på Præstø havn udbydes der hver dag året rundt en fornuftig middagsret, som man kan tagemed hjem på båden; ligesom man kan hente friskbagt morgenbrød samt forskelligt hjemmebagt i løbet af dagen.

Bliver kommunal

Havnen er ejet 28 pct. af sejlklubben og 72 pct. af Vordingborg Kommune – med aftale om at det er Søsportcenteret, der driver havnen, og i havnebestyrelsen sidder der repræsentanter for de to ejere. Men kontrakten om havnedriften er nu opsagt af Vordingborg Kommune, der har et ønske om at overtage hele havnen og selv drive den på samme måde som resten af havnene i kommunen. ”Der forhandles i øjeblikket om præmisserne for overtagelsen – det er et stort regnestykke, for der er jo både aktiver og en stor gæld”, siger Helmuth Jacobsen, der forholder sig afventende overfor, hvad den nye struktur betyder for hans job som havnefoged og hans måde at drive havnen på.

Udvidet service

Havnen har automatbetaling. Med i betalingen er vand og strøm, og Helmuth Jacobsen glæder sig over, at automaten har frigivet timer, så han kan være mere ude på broerne: ”Det er mit indtryk, at der er mange sejlere, der er glade for, at jeg tager imod dem og anviser dem en plads”. Faktisk strækker havnefogedens service sig videre end til blot at anvise pladserne. Sidste år kom han ud for en sejler, der var lidt usikker på, om han kunne manøvrere sin båd ind til en supergod plads inderst i havnen tæt på toiletbygningen. Det endte med, at Helmuth selv hoppede ned i båden og manøvrerede den ind mellem pælene. For fastligger lyder reglen, at hvis de skal have landstrøm, skal det foregå igennem et målerkabel. De betaler depositum på 500 kr. for kablet, måleren bliver aflæst hvert halve år, og sejlerne afregner 2,90 kr. pr kW: ”Vi tager lidt ekstra, så vi har til indkøb og vedligeholdelse af målerkablerne”, fortæller Helmuth Jacobsen, der tilføjer, at indførelsen af betaling for eget forbrug har betydet en nedgang i elforbruget på broerne på 80.000 kr.

Det kan sejlerne gøre bedre

Sejlerne mangler hjælpsomhed

”I ’gamle dage’ var der et meget større sammenhold mellem sejlerne”, mener Helmuth Jacobsen: ”De hjalp hinanden med klargøring og med at rydde vinterpladsen op. I dag parkerer de bare båden, som i en garage, og mange af dem har alt for travlt til rigtigt at engagere sig i havnen eller i de andre sejlere. Mange er heller ikke medlem af klubberne. Jeg savner et lidt større engagement, og at de bruger lidt mere tid på bådene og på havnen”.

Flere P-pladser og tilbud om fitness 
”Vi prøver at indføre forbedringer hele tiden. I år har vi fået MadMarkedet og en ekstra restaurant ind på havnens område, det er en stor succes.
Den store udfordring nu er p-pladser”, siger Helmuth Jacobsen: ”Til gæstesejlerne kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne tilbyde noget mere – eksempelvis fitness og andre former for motion; det vil mange gerne kunne dyrke på deres ferie”.



Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.