fbpx
images/PLUS/Artikel/559/Gotakanalen_to/Gtakanalen.jpg

TEKST & FOTO LISE MORTENSEN

Unge som gaster i Filippinerne

Små fine sandøer, havskildpadder, dejlig sejlads, fine spisesteder på stranden, snorkelture i koralrev. Kom med som gast i Filippinerne.


Nikolaj, 25 år

Arbejder som softwareudvikler. Er med en måned fra 30. november til 31. december.Arbejder som softwareudvikler. Er med en måned fra 30. november til 31. december.Jeg er ret nysgerrig på at lære at sejle. Har lige købt en IF’er sammen med nogle venner og vil gerne lære så meget som muligt.”Hvorfor aktiv ferie? At rejse er også at være i bevægelse. Jeg har blaffet meget, det er også spændende.”

Jens, 26 år

Uddannet jordbrugsteknolog. Er med en måned fra 5. december til 2. januar. Uddannet jordbrugsteknolog. Er med en måned fra 5. december til 2. januar. Det fedeste er det sociale samvær om bord – lære andre spændende mennesker at kende – høre de andres historie og at fungere som et team. Hvorfor aktiv ferie: ”Det gør mig glad at bruge min krop og være aktiv. Jeg kan godt lide, at vi har båden, og at vi skal have den til at fungere som vores hjem. At der er fokus på sikkerheden, alt har en plads, tingene skal gøres på en bestemt måde.Jeg keder mig hurtigt ved at ligge ved en pool. Jeg har en drøm om at anskaffe mig en båd engang, så det er godt at få noget sejlerfaring.”

Christina, 27 år

Kom om bord den 9. november og gik fra borde den 16. december.Kom om bord den 9. november og gik fra borde den 16. december.”Det gode er at lære at sejle – fra én, der har brugt hele sit liv på det. Og komme ud og se nogle steder, man ellers aldrig ville komme til – og hoppe ned i det klare vand.Har aldrig prøvet andet end aktiv ferie. Jeg kan godt lide at have en funktion – at have en plads om bord og være med til at få skibet til at sejle.”

Vi har masser af tid. Hold kæft, hvor vi har det helt urimeligt dejligt. Skal vi lige tage en snorkletur, før vi sejler. Nu vil jeg gå ned og lægge mig og lade som om jeg er træt ... ” er sætninger, som alle, der har været om bord på Ajoupa, kan genkende.De indfanger ret godt livet om bord, hvor Benny Carlsen nu på tredje år er på jordomsejling, og hvor der har været mellem 40 og 50 skiftende gaster med. Ajoupa sejlede fra Danmark i efteråret 2016 – og på tre år har han sejlet 30.000 sømil. Først til Tenerife, så over Atlanten, to gange rundt i Caribien, gennem Panamakanalen og over Stillehavet. I det sidste års tid har han sejlet rundt i Filippinerne. Han regner med at være hjemme inden for et par år – hvis helbredet holder. 

Knusende ro

En anden ting, der kendetegner livet på Ajoupa, er Bennys knusende ro – og temmelig nedsatte hørelse. Alle manøvrer, arbejdet med sejlene, tillægning ved ankerbøjer, ture i gummibåden, alt foregår i et tempo, hvor alle – også nye gaster uden sejlkendskab – kan deltage. Benny forklarer, anviser og lærer fra sig i en næsten uendelig strøm: ”Så tager du skødet. Det er den røde tovende der til venstre. Rundt om spillet, fire tørner. Der må hives – der skal nogle bøffer til … Særligt i regnvejr, når Bennys ”lyttebøffer” ligger i tørvejr om læ, skal der råbes ret højt, hvis man vil have kontakt med kaptajnen, og der opstår nogle ret sjove fejl-fortolkninger ind imellem. F.eks. da en venlig mand i en gummibåd råber: ”There is a rock”, og Benny fortolker det som: ”Der er vand nok.” Men det går nu ret godt.Det er Benny, der lægger stilen, og han er en stjerne til at få alle med, og til at skabe en stemning, så alle hjælper alle – uden at der er millimeterdemokrati og opgavelister. Han er selv med til det hele, gi’r en hånd, anviser hvordan man gør på Ajoupa. Når man brygger en kop kaffe – tager man med til de andre. Når én har lavet mad, vasker andre op. Alle giver en hånd.

Alona Beach

Den 9. december lander jeg på den filippinske ø, Cebu, for at påmønstre. Ifølge mailkorrespondancen ligger Ajoupa til anker ved Alona Beach på øen Panglao. En taxatur, en færgetur og en tur i en motorcykel-taxa senere, lander jeg på stranden og kan se Ajoupas blå skrog et godt stykke ude. Længere ude, end jeg kan råbe, så jeg hyrer en af turistbådene – en panga – til at sejle mig derud. Endelig – efter 24 timers rejse kan jeg klatre om bord og starte en lille måneds medsejlads sammen med Benny Carlsen og tre unge danske gaster: Jens, Christina, Nikolaj og filippinske Mary Lou, der har sluttet sig til skibet. Jeg får tildelt en køje, køjetøj og et skab, og får en sikkerhedsinstruktion. Senere sejler vi ind og spiser aftensmad på en lille restaurant. Det er en helt særlig disciplin at komme nogenlunde tør i land fra en gummibåd på stranden og med lidt brænding. Båden skal så langt ind som muligt for motor. Så skal motoren op, og det passer med, at et par stykker hopper i vandet og trækker båden længere ind. Så skal alle ud – og båden trækkes op i sandet. Her tjekker Benny tidevandet på mobilen – og vi sørger for, at båden er højt nok oppe. Sikrer den med en trosse eller et anker. Lidt våde er vi altid, men det tørrer hurtigt – gennemsnits-temperaturen er 30 grader.


Dønninger

Vi sejler over til øen Balicasag næste dag, her skulle vi have snorklet og set havskildpadder. Vi ser også nogle fra skibet, de kommer op og ligger i overfladen. Desværre er vejret ikke til at bade – der er kommet nogle irriterende dønninger, som får Ajoupa til at gynge på en måde, der tager al energi ud af os. Derfor bliver vi enige om at sejle videre til næste ø: Pamilacan, hvor vi kan komme i læ for dønningerne.”Her ligger vi ved det smukkeste koralrev, jeg har set i mit liv, og vi kan lige nå en snorkletur, før det bliver for mørkt,” lyder velkomsten fra Benny, da Ajoupa er vel parkeret i en ankerbøje. Revet er berømt, og vi kigger ned på utrolige farver, formationer, fisk i alle mønstre samt havskildpadder. Vandet er lunt, og vi lader os drive med strømmen hen over sceneriet. Waaauw.

Som altid afsluttes dagen med en sun-downer. Valget står mellem rom og cola og gin/tonic. (John Tennis, som kælenavnet er på Ajoupa) Det er en altoverskyggende vigtig opgave at sørge for kold cola og tonic. Her fordøjes dagen, af og til synger vi en julesang – Nikolaj spiller gerne til på ukulele. Tit tager vi i land og spiser, det koster ”ingenting”. Ellers skiftes vi til at lave aftensmad om bord – som det nu passer sig.

Sad fast

Vi er stort set i bund i provianten, så herfra er vi nødt til sejle tilbage til Alona Beach for at proviantere. Alle deltager med ønsker, og hele besætningen tager bussen ind til nærmeste storby med et kolossalt supermarked. Tilbage ved gummibåden er vejret skiftet og søerne blevet store – det er ret vanskeligt at få de mange papkasser og vanddunke om bord, men det lykkes til sidst. Alle papkasser bliver tømt på badeplatformen ude agter, så pappet ikke kommer om bord; på den måde har Benny undgået at få kakerlakker på skibet indtil nu. Herfra sejler vi videre imod Republic Dock på øen Cebu, hvor der er aftale med en elektriker et par dage senere. 

Om aftenen har Benny fundet en fin lille bugt, hvor vi kaster anker i mørke og på 15 meter vand. Bunden går fra ”ingen bund” til 25 meter lynhurtigt, så det kræver lidt mod og kendskab til området at komme ind. Jeg står i stævnen med en god projektør, og Benny holder skarpt øje med ekkoloddet, og vi lander ankeret sikkert på 15 meter vand. Vi bakker i det, og det sidder godt fast. Så godt, faktisk, at vi har et farligt postyr med at få det op næste morgen. Kæden har snurret sig rundt om klipper eller koraller, så vi må sejle hen over ankeret flere gange for at få det listet fri.

Ups

Vi sejler op til skibsværftet ved Republic Dockyard. Dette er et godt yachtværft, noget gammeldags, men med dygtige håndværkere. Her har Benny aftale med en elektriker, der skal afmontere pumpen til watermakeren.Sejladsen ind til havnen er rigtig spændende, i tusmørket er bøjerne svære at se, og nogle af bøjerne i søkortet er der simpelthen ikke. Samtidig er afmærkningen Yala B, hvor grøn og rød er omvendt: Grøn til bagbord og rød til styrbord for indadgående. Det skal man lige regne lidt på.Vi lusker ind mod et område med mange lystbåde for anker, Benny følger med på ekkoloddet og må stoppe flere gange, fordi bunden går stejlt opad, så bakker vi ud og prøver en anden indsejling. Til sidst kommer en gummi-båd ud fra én af de andre lystbåde, og viser os, hvor indsejlingen er, og vi kommer ind på en god ankerplads. Første nat går fint.

Vi tror, vi har en aftale med elektrikeren kl. 13 – så kl. 15 – og så næste morgen, så vi skal blive en nat mere. I løbet af dagen bliver det meget meget lavvande, så store områder af bugten er blevet til øer, hvor folk går rundt og samler muslinger.

Vi taler om, at vi er tæt på grunden, men vinden er stabil, så vi ligger fint ude i det dybe vand. Tror vi.En gammel navigatørvittighed lyder: Hvad er den hyppigste årsag til grundstødning?For lidt vand under kølen.For ups, i løbet af natten vender vinden og driver os ind over det grunde vand, og vi vågner op med slagside. Tidevandet er på vej ned, og vi står allerede godt plantet i mudderet. ”Det har jeg aldrig prøvet før, men der er ikke andet at gøre end at vente på, at vandet stiger igen,” siger Benny med knusende ro. Han tager en skraber med ned i gummibåden og benytter lejligheden til at skrabe rurer af skruen. 

Vandet synker og synker, og Ajoupa lægger sig mere og mere ned. Underlig fornemmelse at gå under dæk med ca. 30 graders slagside, jeg bliver nærmest svimmel … På et tidspunkt har den lagt sig på skroget og bliver liggende, mens vandet synker videre. Lige ved siden af os går filippinske børn rundt og samler muslinger. Vi tager en tur i land og afventer situationen, det er vanskeligt at være om bord.

Fri igen

Efter nogle lange timer stiger vandet jo igen – dog uden at følge tidevandstabellerne. Til sidst flyder det gode skib næsten, vi har dog stadig fat i mudderet agter. Heldigvis er vinden vendt rundt, så den blæser os ud fra grunden. Vi sætter storsejlet for at få lidt krængning og drift, og pyyyhhh – lige så stille vender Ajoupa rundt og flyder ud på det dybere vand. Vi flytter ankeret et stykke væk fra grunden og konstaterer, at der ikke er sket noget med hverken os, roret, skruen eller skibet som sådan.

Da vi lige har fået pusten, og alle er kommet om bord, sejler vi over til en ny ø, hvor vi lister ind i mørke og kaster anker på 15 meter vand. Der er noget fortryllende ved at komme til et nyt sted i mørke og kun kunne se silhuetten i lidt måneskin – resten må vente, til det bliver lyst. Og ahhh, det er den fineste grønne ø med en dejlig hvid sandstrand. På den ene side er der klippe, på en anden side er der grønne skrænter. Der er lidt huse, og vi kan høre råb og snak og grin fra stranden, mens vi sidder og vågner med en kop kaffe i cockpittet. Det er sgu et godt liv, dette her.

Tyfoner

Sejladsen og dagligdagen på Ajoupa er præget af vejrmeldinger og omskiftelige planer. Vi sejler i december, på kanten af tyfonsæsonen, så der bliver holdt skarpt øje med, hvor lavtrykkene bevæger sig hen. Jeg vil dog sige, at i den måned, jeg var med, var vi ikke ude i dårligt vejr. Vi ændrede planerne i god tid og fulgte godt med, men dramatisk blev det aldrig.Lige op til jul bliver planen ændret en del gange, og ved et lykketræf lander vi for anker ud for en lillebitte ø, Mocaboc. 

Efter en nat til ankers tager vi gummibåden ind til øen. Her bliver vi budt velkommen af en mand, der repræsenterer de ca. 300 indbyggere. Han indkræver 50 pesos – svarende til 7 kr. pr. næse, og til gengæld for pengene viser han os rundt på de snævre stier mellem de små huse på øen. Det er lidt svært at sige, om vi blev vist rundt eller vist frem – i hvert fald blev vores følge af børn længere og længere, og alle kiggede interesserede på os og hilste. På forunderlig vis lykkes det Benny at købe load til sin internetkonto. 

Det betyder, at han kan tage en ordentlig vejrudsigt; der igen betyder, at vi skal se at komme sydpå, for der er et lavtryk på vej i vores retning med 75 knob vind – svarende til fuld orkan. Vores besøg på øen afsluttes med, at vores guide arrangerer en lille hanekamp – og så takker vi og tøffer ud til Ajoupa igen. Vinden passer til den store røde spiler, og vi løber 6-7 knob hele dagen med kursen sydpå, bort fra lavtrykkets centrum.

Juleproviant

Efter én ø mere, og en dag med fantastisk rumskødssejlads med spileren oppe, er vi tilbage på værftet, hvor vi skal have nye gaster om bord – bl.a. min datter, Maja. Vi får en plads i havnen og får fyldt op med både ferskvand, diesel og proviant. Det er tre dage før jul, så vi skal have fundet julemaden i et supermarked.Juleaften bærer præg af ”jul i troperne”, hvor råvarerne til dansk jul ikke lige er til stede.

Flæskestegen var godt nok grisekød, men sværen udskiftet med hvidløg. Sovsen blev fantastisk – smagt til med diverse sovse-pulvere fra skabene, fløde og blåbærsaft.I mangel på mandler og grødris, blev løse ris kogt i kokosmælk og blandet op med flødeskum. ”Kirsebærsovsen” var lavet af en dåse tærtefyld med blåbær – opblødt i rom. Da vi ikke havde noget juletræ, sang og dansede vi ”Nu er det jul igen” rundt om cockpitbordet i tropenatten. Uforglemmeligt.
”Nu er det jul igen” rundt om cockpitbordet i tropenatten. Uforglemmeligt.

Benny Carlsen:

  • ”Jeg er 72. Hvis jeg var blevet hjemme, havde jeg siddet i en lille lejlighed i Helsingør og var visnet lige så stille. Jeg elsker mit liv her. Det er spændende, jeg kommer rundt i verden, jeg har mit skib, og jeg møder en masse søde og spændende mennesker, når de kommer om bord og sejler med. Jeg har haft nogle problemer med helbredet, og jeg hører ikke så godt. Men jeg giver ikke op – og jeg lever ikke sundt, jeg vil hellere nyde livet, så længe jeg kan. Benny Carlsen:
  • Jeg bliver ved, så længe, jeg kan tygge smør. Blødt smør!”
  • Benny tager hjem til Danmark hvert halve år for at holde forbindelsen med sine to voksne sønner, få et helbredstjek og besøge venner.
  • Benny arbejdede som havnechef på Helsingør Havn til han blev 70 år. Han har købt båden – en 48 fods Dufour, og har hen ad vejen investeret rundt regnet en kvart million i reparationer og udstyr. 30.000 sømil er mere, end grejet har kunnet klare; så det er blevet til nye sejl og en ekstra 150 m2 spiler, ny sprayhood, nye solsejl, ny ovn medbragt fra Danmark og diverse udskiftninger i teknikken.
  • Navigationen foregår elektronisk på to forskellige navigationssystemer, Navionics og I-iSailor, og Benny krydstjekker oplysningerne fra system til system. Han har to tablets og en mobiltelefon med kort, så der er altid noget, der er opladet, tørt og virker.
  • Bådmagasinet skrev om Bennys projekt for tre år siden, nu følger vi op.
Facebook: Ajoupa

BÅD 562

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.